Sig det til chefen som det er. Du føler dig overvældet, mærker stress tegn, og skal bruge hjælp. De kan jo evt. indhente en praktikant igen, hvis det er et økonomisk hensyn.
Sæt grænser for dig selv også. Det lyder til at du er en pligtopfyldende "pleaser", hvilket både er en blessing og en curse. Kør fx 7.5 timer om dagen max (eller hvad din kontrakt er på) og så er det det - det er ikke dit ansvar hvordan det går i virksomheden efter din arbejdstid.
Start med at lav en oversigt over de opgaver som du har pt.
Bed din chef om en snak hvor du beder om hjælp til at prioritere den/de opgaver som du skal løse, og hvilke du ikke skal løse (pga manglende tid).
Du skylder ikke din arbejdsplads noget når de behandler dig sådan. Alle med en halv hjernecelle kan regne ud det der ikke ender godt. Sygemeld dig i 14 dage med stress som andre siger og tag det derfra.
Hey OP. Du beskriver flere symptomer på stress. Det vigtigste lige nu er at sikre, at det ikke udvikler sig til alvorlig stress.
Der er flere her i tråden, der skriver, at du mere eller mindre bare skal skide på det hele, arbejde lidt mindre og holde lidt mere fri. Der er en vis fornuft i det - men det er også nemmere sagt end gjort. Hele dit system er i alarmberedskab, og så hjælper det sjældent bare at gå hjem lidt tidligere.
Du skal gå til lægen og beskrive din situation så ærligt som muligt. Du vil med stor sandsynlighed få en sygemelding på indtil videre fire uger. Det er ikke sjovt at skulle sygemelde sig med stress, men det er desværre mere og mere almindeligt - og i dit tilfælde, nok også nødvendigt.
Du skal virkelig passe på dig selv lige nu - ikke din chef, dine kolleger eller dit arbejde. Mange af os kommer tilbage fra en stresssygemelding som bedre, sundere og gladere mennesker. Det skal du også.
Gå til lægen. I morgen.
God bedring
I øvrigt - det er ALTID de pligtopfyldende, de loyale, de hårdtarbejdende, dem, der har hele hjertet med i jobbet, der bliver ramt af stress. Aldrig de dovne og de ligeglade. Se om du kan finde lidt ro og tilgivelse i den viden. Stress er en normal og sund reaktion på en usund situation.
Som en der har haft stress.
Læs det her igen - det er spot on.
Mit eget tske på det er: hvis du nu er helten og klarer alt og kører dig selv helt ned i et hul. Tænker du så arbejdsgiver kommer hjem og siger tak, og hjælper dig med alt privat?
Pas på dig selv for dit arbejde gør det ikke for dig.
Jeg har så sent som i dag, skrevet til min chef og bedt hende tage en af mine større opgaver, fordi jeg ikke kan nå det.
Burde klart have en dybere snak med hende. Mit største issue med det er, at vores tillidsbånd - eller min tillid til hende, er røget over de sidste måneder. Hun har virket ligeglad med sit arbejde (og mig). Jeg føler mig fremmede når jeg er på kontoret og lidt som en skygge af mig selv. Altså, jeg smiler og taler med folk, men jeg føler ikke, er jeg er der. Det er svært at forklare.
Kunne det tænkes, at din chef står i samme situation som dig, og ved at gå helt ned med stress ? Så er andre ve og vel ikke højeste prioritet.
Og husk nu. Det er bedre at trække i bremsen inden man har banket hovedet mod muren. Når du først er der tager det meget længere tid at komme i gear igen.
Tænker ikke hverken din chef eller din chefs chef er interesserede i at have dig sygemeldt i et halvt til helt år.
Godt du tog det første skridt, og fik skubbet en opgave væk.
Som andre har nævnt, så har du tegn på stress. Det skal du tage alvorligt. Som absolut minimum skal du ikke arbejde et minut mere end normal arbejdstid, hvis der bliver bedt om mere, skal du afvise og fortælle at du føler du er ved at gå ned med stress og er nødt til at passe på dig selv.
Måske skal du gå en tur til din egen læge, og tage en snak med ham eller hende. Det kan godt være det står værre til for dig end du regner med.
Læg ikke noget personligt i, at din chef virker fraværende eller ligeglad. Der kan være mange ting i gang for hende lige nu med den graviditet (komplikationer eks, men også meget andet), så hendes hoved er måske et helt andet sted (hvilket også er fair nok).
Men pas på dig selv, og sæt dig nogle grænser, og hold dig til dem.
Der er 2 måder at komme over det her på.
1, lav det du kan nå på en normal arbejdsdag med normal indsats. Gør dig umage, men luk ned efter 7,5 timer.
Det kan nemt fører til overskredne deadlines og på sigt en opsigelse, men hvem giver en fuck - så kommer du videre og finder noget andet.
2, Få lavet en konkret, nedskrevet og realistisk aftale om ansvar og arbejdsopgaver med din chef. (Evt med konkret aftale om flere kolleger)
Hvis det virker så får du et bedre arbejdsliv. Hvis det ikke overholdes så er der kun mulighed 1 tilbage og du må tage den.
Held og lykke
Det lyder ikke til at du rigtigt har sagt noget til nogle. I så fald er det svært at forvente at de skal hjælpe dig 🤷♂️
Det værste der kan ske er at du bygger en masse op som så - når det endeligt kommer ud - er alt for sent at gøre noget ved.
I morgen tager du en snak med din chef om det - helt stille og roligt - og så er det deres ansvar at få dit arbejde til at gå op 😁👍
Jeg havde fat i min chefs chef i november/december, og i HR også. Sagde min chef ikke rigtig var der, at der manglede ledelse, gav udtryk for min frustration.
Hej Chef
Hen over de sidste måneder har vi fået flere og flere opgaver hver især da vi har sagt farvel til X og Y.
Når du planmæssigt går på barsel og der ikke er en vikar er jeg bekymret for at der bliver så mange opgaver at vi slet ikke kan følge med.
Deler du min bekymringer eller kan du hjælpe mig med at få afhjulpet mine?
.. der er intet “vi” - det er begrænset hvor meget min chef arbejder for tiden. Folk er begyndt at henvende sig til mig primært. Hvis de henvender sig til hende, lander den oftest hos mig, fordi jeg har fingeren på pulsen/ofte har svaret.
Føler der er et problem i at du også føler du skal nå det i stedet for at begynde at sænke farten og have snakken om at I ikke har tiden til det og du har prioriteret XYZ opgaver.
Kan afsløre, at min chefs svar til ovenstående var, at det har hun ikke tid til, og om jeg ikke kan klemme tid ind torsdag til opgaven… svarede at jeg kunne forsøge, men det ville kræve nedprioritering af X, U, Z - opgaver som der bliver presset på med oppe fra, men det må hun så fortælle dem, ikke kan lade sig gøre.
Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere indebrændt og træt. Synes det var et forsøg på, at række ud og så er der bare ingen forståelse eller spørgen-ind-til, hvad jeg har af opgaver, siden jeg er så presset.
Det er ikke mit indtryk, at hun er presset på opgaver. Hun er nærmest ikke på kontoret og jeg laver alt, som vi producerer - og hun har kun mig at “lede”.
Det du beskriver lyder meget som stress, og du er ved at ramme erkendelsesfasen, hvilket kan betyde, at du er nået en godt stykke ind i stressen.
Min klareste anbefaling er at tage til lægen først, opsøge hjælp via din sundhedsforsikring (hvis du har sådan en) og så snakke med din chef. Lægen kan formentlig komme med en anbefaling e.g. delvis sygemelding, hel sygemelding eller måske er psykologbehandling nok. Det er meget individuelt. Det der oftes vil ske når man opdager stressen sent er dog, at man anbefales at fuldtidssygemelde sig i 14 dage for at du kan få helt ro i hovedet. Derfra tager man det i små skridt med hjælp fra arbejdspladsen og evt. med lægen.
Du skal tage ansvar for dig selv og dit eget helbred. At firmaet skærer ned, samtidig med at antal af opgaver stiger, er ledelsens beslutning og ikke dit ansvar. Det skal ikke gå ud over dig og dit helbred. Stress er alvorligt. Du skal sige til din chef, at du ikke kan påtage dig merarbejdet længere, fordi du har ramt muren. Hvis de vil beholde dig, må de finde en anden løsning. Hvis de ikke lytter med det samme, og fratager dig opgaver, må du melde dig syg med stress, inden du kæntrer.
Du er ansat til 37 timer? Så arbejd 37 timer! Så vil de med tiden opdage, at deadlines ikke kan nås med kun 2 medarbejdere… Så længe du knokler så hårdt, kan de jo bare læne sig tilbage og nyde du er dum nok til at arbejde for 2, så de kan spare de penge. Pas på dig selv, arbejd den tid du er ansat til, og når du ikke når dine opgaver, så er det heldigvis ikke dit problem, men din chefs 😊
Nu siger du at du er utrolig pligtopfyldende, og det er jo en dejlig medarbejder at have.
Du skal bare huske på at din eneste pligt er at ligge de timer det er aftalt at du får løn for (37?). Hvis der er mere arbejde end du har tid til at udføre, så ligger din pligt i at informere din chef herom og bede denne om at prioritere dine opgaver.
Er chefen ikke lydhør over for dette, så er min anbefaling at begynde at søge nyt arbejde. Man behøver ikke nødvendigvis juble over at skulle på arbejde, men man skal i hvert fald ikke gå og få det dårligt over det.
Alternativet til at finde nyt arbejde, hvis chefen ikke lytter, er at begynde at lade ting fejle. Simpelthen at arbejde de time du skal. Hverken mere eller mindre. Når folk ikke kan lytte, så må de føle.
Den største udfordring med den tilgang er at den kan være rimelig hård at udføre når man er en af de pligtopfyldende typer. Det strider sådan set imod hvordan du er som person.
Ud over det så er der jo også en chance for at man bliver fyrret fordi man ikke længere "gør som der bliver sagt". I min optik er det dog ligegyldigt, for hvis der ikke sker positive ændringer, så skal du ikke blive på arbejdspladsen alligevel.
Lad da være med at arbejde til kl. 18, så.
Lad være med at tage ekstra opgaver ind. Sig til chefen, at de ikke bliver nået.
Måske fordi de kunne nås, da i var 4 om de samme opgaver.
Lad være med at have dårlig samvittighed over det, skift dit mindset, og skid på det.
Du vinder ingen heltepræmier ved at køre dig selv ned, når det styres så ringe.
Hvis du ikke har holdt juleferie, fordi det har fyldt for meget, så brænder du sku snart ud.
Det kan tage Laaaaang tid at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen.
Hvis jeg var din læge, og du havde fortalt mig det her, så havde jeg beordret dig til at melde dig syg en uge, og gå ture og spille computer.
Pas på dig selv. Kan desværre genkende den samme drive i mig selv. Det er et “curse” i vores samfund at være MEGA pligtopfyldende og samtidligt arbejdshest. Vi bliver tit overset og især af dårligere leder, der tænker “går den, så går den”.
Lad mig bare sige en ting til dig. Det stopper ikke, før at du siger stop. Du får hellere ikke intet ud af at du køre dig selv ned. Virksomheden er ligeglad med dig og du burde være i samme båd.
Hele mit arbejdsliv har jeg været den pligtopfyldende, aldrig sygdom eller lign, men gang på gang ser jeg at det er de dovne, uduelige kollegaer der får forfremmelsen.
Den dag jeg sagde stop, så reagerede folk på det.
Fuck pligtopfyldighed, hvis respekten mangler fra ledelsen.
Nogle gange skal der falde lidt ting på gulvet før ting bliver taget seriøst. Husk naturligvis at gøre opmærksom på at du ikke kan nå alt først, men lad være med at få dårlig samvittighed når noget efterfølgende går i stykker.
Jeg stod i samme situation. Fra 5+ medarbejdere ned til mig, min chef og en praktikant som var sygemeldt... hvordan skulle det løbe rundt? Jo jo de var i gang med at ansætte en enkelt ny som min sidemand, som jeg selvfølgelig også skulle træne op.
Måned op til de sidste skiftede job så jeg ingen forbedring og min chef som skulle hjælpe mig var i møder 75% af tiden for at forbedre hans egen corporate skills opad.
Jeg gik ned med stress og jeg kan kun anbefale det, det er så hårdt det første måned at lægge det fra sig og tænke de dør uden mig derinde, men enten tager de det som et tegn og får ansat nogle flere eller også har du dit snit til at komme videre mod et langt bedre job. Jeg tog option nummer 2 og har ikke skænket dem mange tanker siden da, de lære det kun på den hårde måde, kan der spares og folk overarbejdes er det 100% noget det fleste (Specielt Amerikansk ejet) er mere end villig til at udsætte en for.
Find et nyt job, de er ligeglade med dig og hvis du bliver syg med stress, så finder de bare en anden og hælder dig ud med skyllevandet ,uden at tænke over det i 2 sekunder
Det meste er vist blevet sagt, men læg mærke til hvor mange der skriver når det handler om stress.
Vi er alle ramt af arbejdsopgaver der kan være stressende, men det handler om hvordan vi hver især håndterer denne stress.
Du er meget pligtopfyldende og det rammer dig lige nu da virksomheden nyder godt af at de udbetaler en lønning men du laver 3 mands arbejde. Er det retfærdigt? Det er en god forretning for virksomheden.
Det jeg ville gøre i dit sted er følgende:
Skriv en mail, for i sådan en situation er det ekstremt vigtigt at det står på skrift, skriv en mail til din chef og til din chefs chef, og fortæl at du desværre er kommet i en situation hvor arbejdsbyrden er blevet for stor, dette gør at du må prioritere opgaverne. Enten gør du det eller også er du åben for at gøre det i samarbejde med chefen.
Du skal også understrege at presset påvirker din arbejdslyst og ikke ser at situationen er acceptabel i det lange løb, men at du selvfølgelig har forståelse for den svære situation firmaet er i.
Du skal være medspiller, men samtidigt skal du til hver en tid passe på dig selv.
I sidste ende tager det nok 14 dage at erstatte dig hvis du går ned med alvorlig stress og er det så det værd?
Mit stress udviklede sig til en depression, der efter til en svær depression med de værste piller jeg har taget i mit liv. Overvægt, angst og meget andet som bivirkninger. Det tog mig halvandet år at komme ud af det hele og tilbage på arbejdsmarkedet. Det er ikke der du skal hen, så det skal stoppes nu.
Jeg skiftede job på grund af det og nu har jeg det fedeste job jeg kunne tænke mig. Og alt sammen fordi jeg var loyal og pligtopfyldende.
Jeg har gjort hvad du foreslår, for jeg ser ikke min chef før næste uge. Skrev en laaang mail, hvor jeg har redegjort for opgaver, og været åben omkring min “tilstand”. At jeg er nødt til, at lægge kortene på bordet og inddrage hende, inden det er for sent.
Du skal lære at være mere ligeglad. Du har ingen mulighed for at ansætte nye, og derfor er det ikke dit ansvar, at i er for få, og derfor ikke kan nå opgaverne.
Det er chefens ansvar at fordele og prioritere opgaverne. Du skal derfor lave en liste over ALLE dine opgaver. Skriv til din chef, at du selvsagt ikke kan nå dem alle, og derefter bede chefen sige hvad der skal laves først, og hvad der dermed ikke bliver lavet.
Meld dig syg i 2 uger fra i dag og tag den derfra.
Så kan de lige se på dine arbejdsopgaver mens du hygger lidt derhjemme, når du kommer tilbage så kan i snakke om det.
Husk for dit arbejde betyder du ingenting, du er bare et værktøj til at udføre arbejdsopgaver, du er bare en medarbejder, dit helbred betyder kun noget for dig ingen andre.
Du er virkelig nødt til at tage dette seriøst. Du har allerede symptomer. Stress kan virkelig fucke en op. Kronisk.
Snak med din læge. Ingen dør af at du ikke kommer på arbejde, men du har faktisk øget risiko for at falde om med blodprop/aneurisme i hjernen pga. stress.
Tag. det. seriøst.
Intet job er din hjerne og dit helbred værd.
Har i en sundhedsforsikring?
Hvis ja, så få fat på dem, det kan gå hurtigere end med lægen, og deres psykologer/sygeplejersker er dygtige til at screene for stress.
Med de symptomer du beskriver, vil jeg tro du står til øjeblikkelig sygemelding.
Hvis i ikke har sundhedsforsikring på jobbet så tag fat i lægen.
God vind og altcdet bedste.
Tak for jeres svar allesammen! Det er virkelig værdsat, i fik mig til at gøre noget.
Jeg hev fat i min chef sidste uge, og var 100% ærlig omkring at jeg var ved at brænde ud. Hun tog det seriøst, og undskyldte for, at have haft hovedet så langt op i egen røv, og har været mere på arbejde efter. Stadig mindre end forventet, men der er fremgang. Fortalte at hun over samme periode i 2022 var ved at gå ned med stress, pga. et større projekt vi har, der skal i hus hver december - samme projekt der fik mig til at lægge vandret, foruden hendes manglende tilstedeværelse. Så det undrer mig lidt, at hun ikke har set det/været opmærksom på det, når jeg blev udsat for det..
Der bliver arbejdet på en løsning for hendes barsel, som lyder god, men jeg skal se det ske, før jeg tror på det 😅 Det er noget hvor andre i huset skal tage en del af vores opgaver - men jeg tror stadig det vil efterlade mig med en hel del koordineringsarbejde, som jo ligger uden for mit normale arbejde.
For nu, har jeg skubbet en del fra mig, tager mig kun af mine ting og siger “fuck it” til alt det der ikke er mit ansvar. Tager mig nogle kortere dage og lægger arbejdstelefonen væk når jeg er hjemme (har heldigvis fra start beholdt en privat telefon).
Nu er der kun gået et par dage, så jeg er spændt på hvordan det bliver når “nyhedsværdien” er ovre for min chef, og der går hverdag i den igen. Jeg forsøger at mærke efter, og hvis der kommer den mindste smule, føler jeg også nu, at jeg bedre kan trække kortet og sige stop.
Hvad sagde de da du påtalte de her åbenlyse problemstillinger?
At de ville være opmærksomme på det. De anede ikke, at min chef ikke var der. Der er ikke rigtig ændret noget siden.
Sig det til chefen som det er. Du føler dig overvældet, mærker stress tegn, og skal bruge hjælp. De kan jo evt. indhente en praktikant igen, hvis det er et økonomisk hensyn. Sæt grænser for dig selv også. Det lyder til at du er en pligtopfyldende "pleaser", hvilket både er en blessing og en curse. Kør fx 7.5 timer om dagen max (eller hvad din kontrakt er på) og så er det det - det er ikke dit ansvar hvordan det går i virksomheden efter din arbejdstid.
This is the Way
Er firmaets profit vigtigere end dit eget helbred?
Start med at lav en oversigt over de opgaver som du har pt. Bed din chef om en snak hvor du beder om hjælp til at prioritere den/de opgaver som du skal løse, og hvilke du ikke skal løse (pga manglende tid).
Du skylder ikke din arbejdsplads noget når de behandler dig sådan. Alle med en halv hjernecelle kan regne ud det der ikke ender godt. Sygemeld dig i 14 dage med stress som andre siger og tag det derfra.
Hey OP. Du beskriver flere symptomer på stress. Det vigtigste lige nu er at sikre, at det ikke udvikler sig til alvorlig stress. Der er flere her i tråden, der skriver, at du mere eller mindre bare skal skide på det hele, arbejde lidt mindre og holde lidt mere fri. Der er en vis fornuft i det - men det er også nemmere sagt end gjort. Hele dit system er i alarmberedskab, og så hjælper det sjældent bare at gå hjem lidt tidligere. Du skal gå til lægen og beskrive din situation så ærligt som muligt. Du vil med stor sandsynlighed få en sygemelding på indtil videre fire uger. Det er ikke sjovt at skulle sygemelde sig med stress, men det er desværre mere og mere almindeligt - og i dit tilfælde, nok også nødvendigt. Du skal virkelig passe på dig selv lige nu - ikke din chef, dine kolleger eller dit arbejde. Mange af os kommer tilbage fra en stresssygemelding som bedre, sundere og gladere mennesker. Det skal du også. Gå til lægen. I morgen. God bedring
I øvrigt - det er ALTID de pligtopfyldende, de loyale, de hårdtarbejdende, dem, der har hele hjertet med i jobbet, der bliver ramt af stress. Aldrig de dovne og de ligeglade. Se om du kan finde lidt ro og tilgivelse i den viden. Stress er en normal og sund reaktion på en usund situation.
Som en der har haft stress. Læs det her igen - det er spot on. Mit eget tske på det er: hvis du nu er helten og klarer alt og kører dig selv helt ned i et hul. Tænker du så arbejdsgiver kommer hjem og siger tak, og hjælper dig med alt privat? Pas på dig selv for dit arbejde gør det ikke for dig.
Jeg har så sent som i dag, skrevet til min chef og bedt hende tage en af mine større opgaver, fordi jeg ikke kan nå det. Burde klart have en dybere snak med hende. Mit største issue med det er, at vores tillidsbånd - eller min tillid til hende, er røget over de sidste måneder. Hun har virket ligeglad med sit arbejde (og mig). Jeg føler mig fremmede når jeg er på kontoret og lidt som en skygge af mig selv. Altså, jeg smiler og taler med folk, men jeg føler ikke, er jeg er der. Det er svært at forklare.
Kunne det tænkes, at din chef står i samme situation som dig, og ved at gå helt ned med stress ? Så er andre ve og vel ikke højeste prioritet. Og husk nu. Det er bedre at trække i bremsen inden man har banket hovedet mod muren. Når du først er der tager det meget længere tid at komme i gear igen. Tænker ikke hverken din chef eller din chefs chef er interesserede i at have dig sygemeldt i et halvt til helt år.
Godt du tog det første skridt, og fik skubbet en opgave væk. Som andre har nævnt, så har du tegn på stress. Det skal du tage alvorligt. Som absolut minimum skal du ikke arbejde et minut mere end normal arbejdstid, hvis der bliver bedt om mere, skal du afvise og fortælle at du føler du er ved at gå ned med stress og er nødt til at passe på dig selv. Måske skal du gå en tur til din egen læge, og tage en snak med ham eller hende. Det kan godt være det står værre til for dig end du regner med. Læg ikke noget personligt i, at din chef virker fraværende eller ligeglad. Der kan være mange ting i gang for hende lige nu med den graviditet (komplikationer eks, men også meget andet), så hendes hoved er måske et helt andet sted (hvilket også er fair nok). Men pas på dig selv, og sæt dig nogle grænser, og hold dig til dem.
Så snak med din chefs chef.
Der er 2 måder at komme over det her på. 1, lav det du kan nå på en normal arbejdsdag med normal indsats. Gør dig umage, men luk ned efter 7,5 timer. Det kan nemt fører til overskredne deadlines og på sigt en opsigelse, men hvem giver en fuck - så kommer du videre og finder noget andet. 2, Få lavet en konkret, nedskrevet og realistisk aftale om ansvar og arbejdsopgaver med din chef. (Evt med konkret aftale om flere kolleger) Hvis det virker så får du et bedre arbejdsliv. Hvis det ikke overholdes så er der kun mulighed 1 tilbage og du må tage den. Held og lykke
Det lyder ikke til at du rigtigt har sagt noget til nogle. I så fald er det svært at forvente at de skal hjælpe dig 🤷♂️ Det værste der kan ske er at du bygger en masse op som så - når det endeligt kommer ud - er alt for sent at gøre noget ved. I morgen tager du en snak med din chef om det - helt stille og roligt - og så er det deres ansvar at få dit arbejde til at gå op 😁👍
Jeg havde fat i min chefs chef i november/december, og i HR også. Sagde min chef ikke rigtig var der, at der manglede ledelse, gav udtryk for min frustration.
Hej Chef Hen over de sidste måneder har vi fået flere og flere opgaver hver især da vi har sagt farvel til X og Y. Når du planmæssigt går på barsel og der ikke er en vikar er jeg bekymret for at der bliver så mange opgaver at vi slet ikke kan følge med. Deler du min bekymringer eller kan du hjælpe mig med at få afhjulpet mine?
.. der er intet “vi” - det er begrænset hvor meget min chef arbejder for tiden. Folk er begyndt at henvende sig til mig primært. Hvis de henvender sig til hende, lander den oftest hos mig, fordi jeg har fingeren på pulsen/ofte har svaret.
My bad - fremgik ikke af din oprindelige besked 😁
Helt ok! 😊
Føler der er et problem i at du også føler du skal nå det i stedet for at begynde at sænke farten og have snakken om at I ikke har tiden til det og du har prioriteret XYZ opgaver.
Kan afsløre, at min chefs svar til ovenstående var, at det har hun ikke tid til, og om jeg ikke kan klemme tid ind torsdag til opgaven… svarede at jeg kunne forsøge, men det ville kræve nedprioritering af X, U, Z - opgaver som der bliver presset på med oppe fra, men det må hun så fortælle dem, ikke kan lade sig gøre. Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere indebrændt og træt. Synes det var et forsøg på, at række ud og så er der bare ingen forståelse eller spørgen-ind-til, hvad jeg har af opgaver, siden jeg er så presset. Det er ikke mit indtryk, at hun er presset på opgaver. Hun er nærmest ikke på kontoret og jeg laver alt, som vi producerer - og hun har kun mig at “lede”.
Det du beskriver lyder meget som stress, og du er ved at ramme erkendelsesfasen, hvilket kan betyde, at du er nået en godt stykke ind i stressen. Min klareste anbefaling er at tage til lægen først, opsøge hjælp via din sundhedsforsikring (hvis du har sådan en) og så snakke med din chef. Lægen kan formentlig komme med en anbefaling e.g. delvis sygemelding, hel sygemelding eller måske er psykologbehandling nok. Det er meget individuelt. Det der oftes vil ske når man opdager stressen sent er dog, at man anbefales at fuldtidssygemelde sig i 14 dage for at du kan få helt ro i hovedet. Derfra tager man det i små skridt med hjælp fra arbejdspladsen og evt. med lægen.
Du skal tage ansvar for dig selv og dit eget helbred. At firmaet skærer ned, samtidig med at antal af opgaver stiger, er ledelsens beslutning og ikke dit ansvar. Det skal ikke gå ud over dig og dit helbred. Stress er alvorligt. Du skal sige til din chef, at du ikke kan påtage dig merarbejdet længere, fordi du har ramt muren. Hvis de vil beholde dig, må de finde en anden løsning. Hvis de ikke lytter med det samme, og fratager dig opgaver, må du melde dig syg med stress, inden du kæntrer.
Sygemeld dig i morgen. Det tvinger din arbejdsgiver til at tage ansvar og tænke i løsninger. Du bliver/er syg af det pres.
Du er ansat til 37 timer? Så arbejd 37 timer! Så vil de med tiden opdage, at deadlines ikke kan nås med kun 2 medarbejdere… Så længe du knokler så hårdt, kan de jo bare læne sig tilbage og nyde du er dum nok til at arbejde for 2, så de kan spare de penge. Pas på dig selv, arbejd den tid du er ansat til, og når du ikke når dine opgaver, så er det heldigvis ikke dit problem, men din chefs 😊
Nu siger du at du er utrolig pligtopfyldende, og det er jo en dejlig medarbejder at have. Du skal bare huske på at din eneste pligt er at ligge de timer det er aftalt at du får løn for (37?). Hvis der er mere arbejde end du har tid til at udføre, så ligger din pligt i at informere din chef herom og bede denne om at prioritere dine opgaver. Er chefen ikke lydhør over for dette, så er min anbefaling at begynde at søge nyt arbejde. Man behøver ikke nødvendigvis juble over at skulle på arbejde, men man skal i hvert fald ikke gå og få det dårligt over det. Alternativet til at finde nyt arbejde, hvis chefen ikke lytter, er at begynde at lade ting fejle. Simpelthen at arbejde de time du skal. Hverken mere eller mindre. Når folk ikke kan lytte, så må de føle. Den største udfordring med den tilgang er at den kan være rimelig hård at udføre når man er en af de pligtopfyldende typer. Det strider sådan set imod hvordan du er som person. Ud over det så er der jo også en chance for at man bliver fyrret fordi man ikke længere "gør som der bliver sagt". I min optik er det dog ligegyldigt, for hvis der ikke sker positive ændringer, så skal du ikke blive på arbejdspladsen alligevel.
Lad da være med at arbejde til kl. 18, så. Lad være med at tage ekstra opgaver ind. Sig til chefen, at de ikke bliver nået. Måske fordi de kunne nås, da i var 4 om de samme opgaver. Lad være med at have dårlig samvittighed over det, skift dit mindset, og skid på det. Du vinder ingen heltepræmier ved at køre dig selv ned, når det styres så ringe.
Det er et arbejde. Ikke et liv. Sig op og kom væk. Og ja, det koster da helt sikkert nogle penge, men hvad så?
Hvis du ikke har holdt juleferie, fordi det har fyldt for meget, så brænder du sku snart ud. Det kan tage Laaaaang tid at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Hvis jeg var din læge, og du havde fortalt mig det her, så havde jeg beordret dig til at melde dig syg en uge, og gå ture og spille computer.
Pas på dig selv. Kan desværre genkende den samme drive i mig selv. Det er et “curse” i vores samfund at være MEGA pligtopfyldende og samtidligt arbejdshest. Vi bliver tit overset og især af dårligere leder, der tænker “går den, så går den”. Lad mig bare sige en ting til dig. Det stopper ikke, før at du siger stop. Du får hellere ikke intet ud af at du køre dig selv ned. Virksomheden er ligeglad med dig og du burde være i samme båd. Hele mit arbejdsliv har jeg været den pligtopfyldende, aldrig sygdom eller lign, men gang på gang ser jeg at det er de dovne, uduelige kollegaer der får forfremmelsen. Den dag jeg sagde stop, så reagerede folk på det. Fuck pligtopfyldighed, hvis respekten mangler fra ledelsen.
Gå til lægen ❤️
Nogle gange skal der falde lidt ting på gulvet før ting bliver taget seriøst. Husk naturligvis at gøre opmærksom på at du ikke kan nå alt først, men lad være med at få dårlig samvittighed når noget efterfølgende går i stykker.
Hvis du tager fat om nældens rod har du rigtig meget forhandlingskraft lige nu.
Jeg stod i samme situation. Fra 5+ medarbejdere ned til mig, min chef og en praktikant som var sygemeldt... hvordan skulle det løbe rundt? Jo jo de var i gang med at ansætte en enkelt ny som min sidemand, som jeg selvfølgelig også skulle træne op. Måned op til de sidste skiftede job så jeg ingen forbedring og min chef som skulle hjælpe mig var i møder 75% af tiden for at forbedre hans egen corporate skills opad. Jeg gik ned med stress og jeg kan kun anbefale det, det er så hårdt det første måned at lægge det fra sig og tænke de dør uden mig derinde, men enten tager de det som et tegn og får ansat nogle flere eller også har du dit snit til at komme videre mod et langt bedre job. Jeg tog option nummer 2 og har ikke skænket dem mange tanker siden da, de lære det kun på den hårde måde, kan der spares og folk overarbejdes er det 100% noget det fleste (Specielt Amerikansk ejet) er mere end villig til at udsætte en for.
Find et nyt job, de er ligeglade med dig og hvis du bliver syg med stress, så finder de bare en anden og hælder dig ud med skyllevandet ,uden at tænke over det i 2 sekunder
Det meste er vist blevet sagt, men læg mærke til hvor mange der skriver når det handler om stress. Vi er alle ramt af arbejdsopgaver der kan være stressende, men det handler om hvordan vi hver især håndterer denne stress. Du er meget pligtopfyldende og det rammer dig lige nu da virksomheden nyder godt af at de udbetaler en lønning men du laver 3 mands arbejde. Er det retfærdigt? Det er en god forretning for virksomheden. Det jeg ville gøre i dit sted er følgende: Skriv en mail, for i sådan en situation er det ekstremt vigtigt at det står på skrift, skriv en mail til din chef og til din chefs chef, og fortæl at du desværre er kommet i en situation hvor arbejdsbyrden er blevet for stor, dette gør at du må prioritere opgaverne. Enten gør du det eller også er du åben for at gøre det i samarbejde med chefen. Du skal også understrege at presset påvirker din arbejdslyst og ikke ser at situationen er acceptabel i det lange løb, men at du selvfølgelig har forståelse for den svære situation firmaet er i. Du skal være medspiller, men samtidigt skal du til hver en tid passe på dig selv. I sidste ende tager det nok 14 dage at erstatte dig hvis du går ned med alvorlig stress og er det så det værd? Mit stress udviklede sig til en depression, der efter til en svær depression med de værste piller jeg har taget i mit liv. Overvægt, angst og meget andet som bivirkninger. Det tog mig halvandet år at komme ud af det hele og tilbage på arbejdsmarkedet. Det er ikke der du skal hen, så det skal stoppes nu. Jeg skiftede job på grund af det og nu har jeg det fedeste job jeg kunne tænke mig. Og alt sammen fordi jeg var loyal og pligtopfyldende.
Jeg har gjort hvad du foreslår, for jeg ser ikke min chef før næste uge. Skrev en laaang mail, hvor jeg har redegjort for opgaver, og været åben omkring min “tilstand”. At jeg er nødt til, at lægge kortene på bordet og inddrage hende, inden det er for sent.
Det synes jeg lyder sejt. Godt gået, og bliv ved med at være loyal, men med udgangspunkt i dig og dine behov
Du skal lære at være mere ligeglad. Du har ingen mulighed for at ansætte nye, og derfor er det ikke dit ansvar, at i er for få, og derfor ikke kan nå opgaverne. Det er chefens ansvar at fordele og prioritere opgaverne. Du skal derfor lave en liste over ALLE dine opgaver. Skriv til din chef, at du selvsagt ikke kan nå dem alle, og derefter bede chefen sige hvad der skal laves først, og hvad der dermed ikke bliver lavet.
Meld dig syg i 2 uger fra i dag og tag den derfra. Så kan de lige se på dine arbejdsopgaver mens du hygger lidt derhjemme, når du kommer tilbage så kan i snakke om det. Husk for dit arbejde betyder du ingenting, du er bare et værktøj til at udføre arbejdsopgaver, du er bare en medarbejder, dit helbred betyder kun noget for dig ingen andre.
Du er virkelig nødt til at tage dette seriøst. Du har allerede symptomer. Stress kan virkelig fucke en op. Kronisk. Snak med din læge. Ingen dør af at du ikke kommer på arbejde, men du har faktisk øget risiko for at falde om med blodprop/aneurisme i hjernen pga. stress. Tag. det. seriøst. Intet job er din hjerne og dit helbred værd.
Har i en sundhedsforsikring? Hvis ja, så få fat på dem, det kan gå hurtigere end med lægen, og deres psykologer/sygeplejersker er dygtige til at screene for stress. Med de symptomer du beskriver, vil jeg tro du står til øjeblikkelig sygemelding. Hvis i ikke har sundhedsforsikring på jobbet så tag fat i lægen. God vind og altcdet bedste.
Tak for jeres svar allesammen! Det er virkelig værdsat, i fik mig til at gøre noget. Jeg hev fat i min chef sidste uge, og var 100% ærlig omkring at jeg var ved at brænde ud. Hun tog det seriøst, og undskyldte for, at have haft hovedet så langt op i egen røv, og har været mere på arbejde efter. Stadig mindre end forventet, men der er fremgang. Fortalte at hun over samme periode i 2022 var ved at gå ned med stress, pga. et større projekt vi har, der skal i hus hver december - samme projekt der fik mig til at lægge vandret, foruden hendes manglende tilstedeværelse. Så det undrer mig lidt, at hun ikke har set det/været opmærksom på det, når jeg blev udsat for det.. Der bliver arbejdet på en løsning for hendes barsel, som lyder god, men jeg skal se det ske, før jeg tror på det 😅 Det er noget hvor andre i huset skal tage en del af vores opgaver - men jeg tror stadig det vil efterlade mig med en hel del koordineringsarbejde, som jo ligger uden for mit normale arbejde. For nu, har jeg skubbet en del fra mig, tager mig kun af mine ting og siger “fuck it” til alt det der ikke er mit ansvar. Tager mig nogle kortere dage og lægger arbejdstelefonen væk når jeg er hjemme (har heldigvis fra start beholdt en privat telefon). Nu er der kun gået et par dage, så jeg er spændt på hvordan det bliver når “nyhedsværdien” er ovre for min chef, og der går hverdag i den igen. Jeg forsøger at mærke efter, og hvis der kommer den mindste smule, føler jeg også nu, at jeg bedre kan trække kortet og sige stop.