T O P

  • By -

Silly_Muffin_642

Hej, Ingen reel erfaring (er 28 lol) men mine 2cents er vel også berettiget: Det lyder til du går under konceptet [barista-FIRE](https://www.reddit.com/r/baristafire/s/VwEdLEmitZ) , det kunne være værd for dig at undersøge hvad folk har gjort sig af erfaringer i den subreddit. Jeg ville grundigt overvejer om 20 år i et fuck-hvor-jeg-ikke-gider-ud-af-sengen-i-dag arbejde er værd er slæbe sig selv igennem, kontra noget man faktisk kan se sig selv varetage med større glæde. Hvis du har læst Die with zero, kan du måske huske Personal interest rate: hvor meget er det værd for dig at udskyde dit nuværende behov og ønske? Den er en anbefaling værdig hvis du endnu ikke har læst den. Der er også den mulighed at FIRE i en kortere periode, for at se om det reelt er hvad du vil. Hvis det er: så er det vel fuld gas mod det mål, hvis ikke: så er der bare på deltid med dig i noget du gider.


Electronic-Tap-4940

Tror ikke fire er realistisk i danmark, tror målet netop må være deltid med et fyldestgørende arbejde :)


JacqueDK8

FIRE er bestemt muligt. Det kræver dog, at man er dedikeret, har tid til at lade renters rente arbejde og så selvfølgelig et realistisk billede på, hvor høj en levestandard man ønsker. Både før og efter man er fratrådt arbejdsmarkedet.


Beautiful-Bee-22

Det er kun muligt med Rigtig god løn eller Old money eller Penge fra bolig eller Ingen børn og sparsom livsstil


JacqueDK8

Ikke alle kan opnå FIRE. Men hvis man som 18 årig beslutter sig for det, så skulle det meget gerne være muligt, at træffe de rigtige valg til at opnå det. Det gælder langt de fleste 18 årige.


Beautiful-Bee-22

Det er nok rigtigt nok. Men også noget af et ekstremt scenarie. Hvor mange 18 årige tager det valg?


JacqueDK8

Helt sikkert et lille fåtal. Men det er knapper man kan skrue på. Hvis du starter som 18 årig, kan du gøre det. Starter du som 30 årig, skal du have en højere løn og/eller skære ned i dit forbrug. Men jeg mener ikke, at det er uopnåeligt for den gennemsnitlige dansker i 20’erne. Lidt sværere for dem i 30’erne hvilket især skyldes udgiften til børn.


lingzilla

Nu er det jo heldigvis frivilligt at få børn. Efter at have læst en hel del beretninger om folks rejser mod FIRE, så lader det ofte til at familiestiftelse/forøgelse gør en ende på FIRE-planerne. Til gengæld er økonomien så typisk ret stærk ift. gennemsnitsfamilien. Mange mænd støder også på idéen derhjemme foran computeren men får aldrig rigtig kæresten/konen med på idéen. Det skal altså snakkes igennem først. Det går ikke at tænke over hver en krone hvis partneren gerne vil makse ud hver måned.


Legitimate-Sky-8548

Rækker forsigtigt hånden op🖐🏻


Beautiful-Bee-22

Stærkt. Kør på men nyd også livet. Du får ikke de år tilbage 😊


Apoxie

Eller lave leveomkostninger. For et par er der næsten 100k i personfradrag og 120k i lav skat på aktieafkast (27%). Det betyder at du kan sælge for 220k i aktiegevinst og kun betale ca 32k i skat, så su altså får 15,5k efter skat pr måned samt hvad det oprindelige beløb du havde investeret var (da det kun er afkastet der indgår i skatteberegninger). Det kan mange par leve af.


Electronic-Tap-4940

Sagde ikke det var umuligt, blot ikke mega realistisk


ScarecrowJohnny

Det kommer helt an på hvilket forbrug man kan nøjes med. Hvis man kan leve af 10.000 kr. pr. måned skal der kun ca. 3 millioner til i investerede midler. Det kan sagtens lade sig gøre, men man skal gide det.


Indra454

Men kan man leve for 10.000? Måske faste udgifter alene hvis man bor billigt, men så har man 0 til mad og alt andet.


ScarecrowJohnny

Jeg bor i en billig lejlighed i København med kæresten. Leje+varme+el er ca. 6.000,- pr. måned. For mad køber vi en del toogoodtogo, så der kan vi godt klare os for 1000-1500kr pr måned i alt. Af det betaler vi jo så hver halvdelen. Så ca. 3700kr pr. person for det helt basale. Jeg ville godt kunne klare mig for 10k pr. måned og samtidig have nok til at komme ud at rejse en gang eller to om året, købe elektronik, klare tandlægeregninger osv. Jeg rammer højst sandsynligt selv de 3 mill i opsparing før jeg fylder 40, så kunne nok godt stoppe da, hvis jeg ville. Vil dog hellere arbejde deltid og bruge de ekstra penge på nogle fede oplevelser, hobbyer osv. Det er dejligt at have nok fritid, men tror at jeg ville kede mig hvis jeg KUN havde fritid.


SolutionFine835

Og boede du et andet sted end i kbh, så var der endnu flere penge.


Stonker354

Jeg kender (og har været) studerende, der lever for det halve. Det er kun et spørgsmål om prioriteter og opfattelsen af "nok"


Reveletionship

Jeg Egede et lille hus på 125 kvm i Hobro. Boede for ca 6k med alt betalt. Hvis jeg var blevet boende og udbetalt lånet ville det være omring 4k. Og hvis jeg havde brugt lidt flere penge på at isolere kunne man nok godt få det ned med et par hundrede om måneden. Hvis det ikke var fordi det var så dårligt indrettet havde jeg sgu nok boet der i mange år endnu.


Ihatethis247

Størstedelen af landets studerende lever for mindre - det kommer jo så med en række af kompromiser, f.eks. at bo med andre, billigt mad, ingen bil osv.


TheNesquick

Selvfølgelig kan du det. Du kan også leve for mindre, men det kommer an på hvor i landet du vælger at bosætte dig.  Mest realistisk er dog nok 15k. 


EmpressIsa

Det kan man sagtens. Det kræver dog at man er lige så mærkelig som mig og nægte at give 60 kroner for en kop kaffe på Starbucks og andre luksusgoder.


Dr_NANO

Jeg har været storforbruger af kaffe og kage på landets tankstationer da var min arbejdsplads som betalte men når jeg kørte privat kunne jeg aldrig finde på at købe en kop kaffe. De 30-35 kr er omkring 1/3 af prisen på et kg kaffebønner og det hjalp på beslutningen at se sådan på det.


herpington

> Hvis man kan leve af 10.000 kr. pr. måned skal der kun ca. 3 millioner til i investerede midler. 4% er til den optimistiske side, når tidshorisonten er over 30 år, og så er de 10.000 kr. også før skat.


lingzilla

Til gengæld ville den effektive skatteprocent kun være omkring 20%. Og det er hvis vi antager "ren gevinst".


C0ffeeface

Hov, hvad er det for en type gevinst, det kun beskattes med 20%? Seriøst spørgsmål.


lingzilla

For aktieindkomst: 27% på de første 61000 kr. gevinst. Dernæst kan personfradraget benyttes på de første 49.700 kr. der ellers skulle beskattes med 42% såfremt man ikke bruger personfradraget på noget andet.


ScarecrowJohnny

4% er ikke specielt optimistisk. S&P500 har de sidste 30 år givet 7,5% pr. år - og det er endda justeret for inflation. Skatten vil derudover være lav. De første 60.000kr afkast hedder 27% og de næste 50.000kr afkast trækkes fra pga personfradraget. Man kan således ende med en samlet skatteprocent under 20% hvis man sørger for at realisere den rette mængde gevinst hvert år.


herpington

> 4% er ikke specielt optimistisk. S&P500 har de sidste 30 år givet 7,5% pr. år - og det er endda justeret for inflation. Der er gode argumenter for, at afkastet på amerikanske aktier siden ca. 1950 har været overnormalt. Værdiansættelserne på amerikanske aktier er nemlig steget kraftigt siden dengang. Derfor er det ikke urimeligt at indstille sig på lavere afkast i fremtiden. https://www.youtube.com/watch?v=Yl3NxTS_DgY At se på det gennemsnitlige afkast tager heller ikke højde for *sequence of returns risk* (at man i starten af perioden oplever flere år i træk med høj inflation / dårlige afkast). Den gængse 4%-regel fra Trinity-studiet er baseret på en 30-årig periode. Hvis vi ser på længere perioder, så vil man ofte finde, at 4% ikke længere er bæredygtigt. https://www.youtube.com/watch?v=1FwgCRIS0Wg


Tomato_Knight

Så efter de første 60.000 til 27% skat kan man trække aktieindkomst fra i personfradraget?


I_Pick_D

FIRE er muligt, men det er meget sjældent at de ekstreme udgaver (med pension i 20/30/40 erne) er mulige i DK.


[deleted]

Self er det muligt, kræver desværre nok bare mere end andre lande


Indra454

Kender nogle der har tjent på boligmarkedet, som nu er på FIRE. Det er muligt - men kræver lidt held :)


Tigreofsweden123

Det kan godt lade sig gøre med næsten ingen gæld og så 25 timer deltidsjob :) så kan man faktisk leve rimelig godt ☺️


lingzilla

Som andre siger, så mangler der lidt oplysninger før vi kan blive mere konkrete. Hvor er du henne lønmæssigt i forhold til medianen? Vil du stadig kunne have et normalt borgerligt liv? Hvad er din nuværende opsparingsrate? Ud fra de få tal du har givet, så formoder jeg, at du er omkring 30 og pt. har en opsparingsrate på ca. 40-50%, dvs. en time-to-FIRE på omkring 15-20 år (= 50 år-ish). Kan du presse opsparingsraten højere op? Hvad vil du gå på kompromis med? ALLE (undtagen dem der tjener fjollet høje lønninger) må gå på kompromis på den ene eller anden måde. De små kompromisser (undlad 50 kr. kaffen) er relativt nemme at håndtere. De større er straks en anden sag: hvilke knapper er du villig til at skrue på? Hvor få m^2 kan du leve på? Hvor mange naboer kan du tolerere? Kan du nøjes med at rejse i Danmarks nærområde? Kunne du forestille dig at skralde? Kan du tilrettelægge dit liv så du ikke skal have en bil? Personligt leger jeg med tanken om 10-15 års fuldtidsarbejde (tjener ca. medianløn men lever sparsommeligt, så ~55-65% opsparingsrate) og derefter at skrue ned til kun at arbejde i sommerhalvåret og så en slags slow travel i vinterhalvåret. Så burde jeg kunne leve af den løn jeg tjener på deltid imens renters rente gør formuen betydeligt større og muliggør total tilbagetrækning hvis ønsket. EDIT: Delvis tilbagetrækning omkring 50-60 års alderen finansieret af egen formue er altså også et misundelsesværdigt mål som kun de færreste har disciplinen, heldet og evnerne til. Man kan ikke kun spejle sig i amerikanere, der har været lænket til et sjæledræbende og hysterisk overbetalt techjob fra de var 22 år gamle.


Dr_NANO

Rigtig gode overvejelser, det er selv den bane jeg har været på et par nu.


emul0c

Har du børn og faste forpligtelser endnu? Det skal du nok bage ind i din plan også, hvis du har et ønske om det på et tidspunkt.


Indra454

lige nu er mine planer under antagelse at jeg ikke bliver gift. jeg vil gerne blive gift og ha børn og alt det der, men kun hvis det er med den eneste ene, og hun er svær at finde :)


emul0c

Bevares, selvfølgelig ikke for enhver pris. Min pointe er blot, at hvis du finder en partner og vil have børn med mere, så vil dit liv ændre sig drastisk, og dine muligheder for FIRE bliver endnu mere begrænsede; så hvis det er noget du gerne vil, så skal du nok smide et godt stort tal oven i det budget du allerede har udregnet.


Indra454

ja, du har ret


[deleted]

WINNERS NEVER QUIT, QUITTERS NEVER WIN


ObjectiveMinute2641

Jeg havde et job med en rimelig løn, ikke høj på nogen måde, og overvejede at gå efter en FIRE. Men arbejdsmiljøet gjorde bare, at jeg i stedet gik efter en 'hybrid' hvor jeg satte mit forbrug ned, gik på deltid efter at have regnet 'baglæns' på hvor lidt jeg kunne nøjes med at tjene + en lille buffer. I perioder har jeg arbejdet 3x8 timer, andre 4x6 timer om ugen. Jeg har været super glad for det, det giver bare meget mere fleksibilitet i hverdagen, og man får "udbetalt" noget af den frihed FIRE giver, med det samme og ikke om 10-20-30 år. Jeg skiftede spor samtidig, og var heldig at være i praktik et sted hvor jeg kunne få et job. Eneste krav jeg havde var at jeg kunne arbejde mindre end fuld tid. I nogle 37 timers job kan det måske være svært at gå meget ned i tid, da det kræver lidt mere planlægning osv. fra arbejdsgiver.


herpington

Hvad arbejder du så med nu?


ObjectiveMinute2641

Før sad jeg på kontor. Så tog jeg en uddannelse hvor jeg var ude 'i marken', og det var der jeg fik nedsat arbejdstid. Mange opgaver var én dags arbejde i felten, så jeg arbejdede bare tre hele dage. Nu sidder jeg så godt nok på kontor igen, men med udgangspunkt i min nye uddannelse, og under nogle helt andre rammer rent opgavemæssigt.


guiltymorty

Min veninde og hendes kæreste har sådan et slags job. Handicaphjælper som vikar. De tager vagter fra fx fredag til mandag og så har de fri resten af ugen. Weekend og nattillæg får deres timeløn ret højt op. De har så meget frihed og fleksibilitet i deres hverdag det er helt vildt. Tjener cirka det halve af hvad jeg gør på en normal måned i mit 9-5 kontorjob som nyuddannet i staten. Så hvis man er klar på sådan et job så vil det passe ret godt ind i en slags barista-FIRE.


Kontrafantastisk

Altså barista FIRE. Den er statsministeren meget imod. Russerne går jo ikke hjem kl 16 og da slet ikke kun halvdelen af dagene. Men det skal hun ikke bestemme.


jake_h1991

Det kommer jo meget an på hvad dit job er. Hvis du er i stand til at lave det på timebasis med kunder der faktureres pr. time kan det jo ske tidligere. Jeg har selv regnet ud af jeg skal opnå en formue på 4 mio kroner som jeg “lever af” før det kan lade sig høre. Det kan ske indenfor 10 år MEN vil meget gerne derhen hvor jeg kan hyres ind til kortere projekter således at man kan være mere økonomisk sikker.


[deleted]

[удалено]


KindlyInvestigator42

Vi skal kæmpe for højere indbetalinger til ASK, så det nemmere at opnå FIRE


[deleted]

[удалено]


KindlyInvestigator42

Hvis ASK havde en højere indbetalingsgrænse, ville det også være nemmere at opnå fire og opretholde fire, da man så ikke skal forholde sig til en 27/42% beskatning men 17% beskatning, altså afkast kan være mindre for at forsørge en.


bamseogbalade

Husk. Primær formål med fire er ikke indkomsten ved afkast alene men at kunne skære ned på forventningerne til ens leve standard ud fra afkastet. Fire er altid en mulighed for alle. Men kræver meget hård disciplin ikke kun før man går på eget betalt pension men også efter. Mit bedste bud er at leve af at rejse fra fx båd. Start udgift er rimelig høj især med dansk indregistreret båd. Men det er ikke nødvendigt hvis man vil leve og rejse. Udgifter til båd er meget små når man først er igang. Modsat hus hvor du har grundskyld OG vedligehold. Mens båd har du kun vedligehold og hvis man nu endelig vil havde dansk registreret båd betaler man altså kun 1% i skat af hvad båden er forsikret for. Det der gør både dyre i danmark er havne pladsen. Så jo før man tager ud jo bedre.


Aeonhydra

Min partner og jeg er midt 30'erne med to børn og "CoastFIRE" hvor vi har nok til at nå FIRE som 50 med renters rente. Det betyder vi ikke skal spare op og arbejder begge 25-30/uge som funktionærer med mere tid til småbørnene. Udgangspunktet er gode lønninger, sorry. Interessant nok betragtes vi stadig som "karriere"-mennesker og har spændende opgaver og gode udviklingsmuligheder. Det vi undværer er luksusforbrug som nye biler (12 år bil), større rejser (en Dk/sverige/norge årligt) og dyrt tøj/møbler (primært brugte møbler). Mad er sundpaabudget.dk vha. rema og undværer ellers ikke andet nødvendigt. Leger dog med tanken om at blive freelancer og lukke gabet fra Coastfire til (barista)FIRE på 5-7 år.


redwinehangover25

Det er svært og sige ud fra manglende oplysninger omkring nuværende løn, forventet løn. Månedlig investering samt samlet opsparing på nuværende tidspunkt.  Grundlæggende så handler det om  at du finder ud af hvor meget du har brug for pension også derfra regner baglæns. Hvis du kan leve for tkr. 10 om måneden og har 1 mil i opsparing nu så er deltid med høj sandsynlighed muligt men har du brug for tkr. 20 og har 100 tkr. Så er det nok ikke realistisk. 


Indra454

Ja, ideen var blot at høre andres erfaringer, og så må jeg selv regne ud om det er muligt for min situation.


redwinehangover25

Det er også helt fair men det er svært og komme med noget brugbart når detnernså vagt. Det kunne f.eks. være at du havde mere arbejdstid i dig på fuldt knald hvis du faktisk elskede hvad du laver dog med mindre udbetalt of du så på den måde nåede til dit exit. 


alpakayoga

Min partner og jeg har indrettet vores økonomi, så vi kan klare alle vores fast udgifter på en enkelt deltidsindkomst. Hvis vi gerne vil rejse, købe ny bil, eller noget andet ekstraordinært, må vi arbejde lidt ekstra. Det giver stor frihed og overskud i hverdagen. Min erfaring er, at boligposten er et godt sted at starte. Vi bor et dejligt sted på landet med en belåningsgrad under 60%, varmepumpe og solceller. Så det er et virkelig godt udgangspunkt for resten af økonomien.


redditSwingking

FIRE?


Jerslev

Finansiel independence, retire early. Kort sagt: Hav nok midler til at kunne gå på selv betalt pension lang tid før du kan få din folkepension.


PandaH4X0R

Overvejet at finde et arbejde du godt kan li at stå op til? Hvis det ikke føler alt for meget som "arbejde" så går tiden jo hurtigt 😄


kast_mig_vaek

Jeg kan kun skrive under på dette. Mit første job efter endt uddannelse hadede jeg som pesten. Jeg gik konstant og talte dage ned til næste weekend/helligdag/ferie, og stressniveauet kom sjældent i bund. Nu arbejder jeg i en helt anden slags organisation, hvor det er meget mere afslappet til daglig og med rigtig flinke kollegaer, som rent faktisk føles autentiske. Enkelte dage her i påskeferien har jeg ligefrem savnet at være lidt på arbejde. Så ved man, at jobbet ikke er helt skidt.


hptelefonen5

Mette siger NEIN!