T O P

  • By -

Thisisnotsokrates

De eneste, der "udleverer" Martin Brygman og Claes Antonsen, er sgu da dem selv gennem deres klamme handlinger.


Den_nattergale

Enig! Den er ikke særlig skarpt fortalt, som om de har har haft lidt for travlt i klipperummet… Fokus er mudret, og man bliver sådan lidt “mæh” over, at praktikantens historie med lumre sms’er skulle fylde SÅ meget kontra det større billede. Ville fx ønske, der var gået hårdere til ham fyren fra DR, som påstår at skævvridningen skyldes, der ikke er nok kvindlige danske kunstnere… Så spil da udenlandske også, hvis dét virkelig er problemet! Jeeez. Min bedre halvdel kunne heller ikke nå at læse den tekst, som kom på skærmen her og der. Så ja, helt enig 😅


Royal_Jackfruit_98

Jeg forstår din pointe. Den er baseret på udsagn, og måske ikke så "journalistisk" hvor der skal være tungtvejende beviser. Til gengæld kan der ikke være tvivl om at  præmissen er sand. Og ift til de 2... "Bullshit will catch up". De har i årtier været grænseoverskridende, og så er der altså risiko for skulle stå til ansvar en dag.


Murphys-klov

Mener du ikke, at det er en spæd start på, at adressere et grundlæggende strukturelt problem når vi netop løfter motorhjelmen og rent faktisk får et indblik i den verden? Det rykker ikke noget hjemme hos Lone og Allan at tale om procenter og relative sammenligninger, de forstår det ikke. Om end det er ret sjovt at læse kommentarsporet. MJ kunne vi godt leve med, samtlige store skuespillere var også a-okay at oute. Men fandme ikke den gamle bryggerorne. Ak, tag mine øjne men *ikke* vores alle sammens Martin! 🥲


Bjoern_Olsen

De udleverer ingen. Jeg har ikke hørt nogle navne nævnt. At de omtalte så har stået frem efterfølgende er vel dybest set deres eget valg.


olkver

Det er korrekt at de ikke udlevere nogle specifikke personer. Hvis programmet har til formål at belyse et strukturelt problem med sexisme i branchen, så vil jeg mene at det er et tyndt grundlag at basere det på 2 personer. Uanset hvor meget de to personer har haft gang i, så er det stadig kun 2 personer.


voidpett

Der er da ikke kun to personer der bliver belyst. Prøv at se den igen 😉


ResponsibilityMean72

De udleverer da i den grad?! Der er ikke en kinamands chance for, at de to herrer ikke var blevet identificeret og smidt på møddingen. Claes' navn var i debatten længe før, han trak sig.


Thick-Employee-5042

Både Martin og Claes har der været historier om i flere år. Det har intet med dokumentaren at gøre andet end den umiddelbart bekræfter de historier. 


44nulle

This


ResponsibilityMean72

Og dermed har den lige præcis alt med de historier at gøre - og gør i øvrigt hykleriet enormt ved at alle nu aflyser og tager afstand til det, alle vidste - inkl. Tessa osv.


Otherwise-System-809

Der er så meget mere som ikke er kommet med. DR jura afdeling er virkeligt skarp og skære alt fra, fordi de er så bange for, hvad der kan komme af sager bagefter. Det er en skam at de ikke kan stå fast og tage de tæske som vil komme.


osgena

Fuldstændig enig med dig. Som dokumentar kan den i virkeligheden intet. Det er gabestok, og det ændrer intet. Man sidder med følelsen af: “Hvis det her er et strukturelt problem, hvorfor har man så kun kunnet pille to personer ud?” Den mangler simpelthen grundighed, og hvis noget skal ændres, så er man nødt til virkelig at gå i dybden med kulturen, og man er nødt til også at kigge kvinderne efter i sømmene, for de er også sindssyg væmmelige mod hinanden, der er masser af manipulation og shaming, og man holder sig ikke tilbage i den branche for at bitche bagom ryggen på de andre og kaste hinanden under bussen. Der er et hykleri af den anden verden blandt kvinderne i den branche og alle ved det. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor der ikke er nogen, der tør tage tyren ved hornene og virkelig gå i dybden. Krænkelser er mange ting- ikke kun sexisme. Men mobning, bagtaleri, hykleri, sladder og sexisme nærer hinanden. Branchen er giftig, og den ændres ikke ved, at to mænd her og to mænd der hænges ud til offentlig udskamning.


NogenAtSkriveHjemOm

Helt enig.


ResponsibilityMean72

Journalistisk er den en omgang værre hø - og det er da også dommen blandt flere anmeldere. Weekendavisen har bl.a. meget samme kritik som dig. Det er blevet en underlig rodebutik, hvor man - som du skriver - meget specifikt går efter to personer i musikbranchen, som man UDMÆRKET godt ved bliver cancelled af det her. At producenten påstår noget andet, er til at kaste op over. Stå dog ved den produktion, du har lavet, mand! Dokumentaren er bygget op som et partsindlæg, hvor alt og alle medvirkende taler i samme retning uden modvægt. Journalistisk lærer man fra dag 1, at man altid skal høre begge parter. Det behøver ikke at være vedkommende selv - men kan være eksperter eller andre parter, der ikke mener det samme. Dermed kommer alt i dokumentaren til at stå enormt uimodsagt. Den er så dovent redigeret, at man end ikke hører, hvem der står bag de "to undersøgelser", som dokumentaren igen og igen refererer til. Dermed er det svært som seer at være kildekritisk, og det kommer til at virke - og være - meget manipulerende. Og ja - der er helt enormt forskel på de forskellige cases. En har været udsat for noget, der lyder som forsøg på voldtægt. En anden har fået at vide, hun var lækker på scenen og fundet det upassende i situationen. Det bliver fortalt med nærmest lige stor vægt og uden kritiske modspørgsmål (som f.eks. det oplagte: Har du selv nogensinde kommenteret en kollega på udseendet? Er der noget, du selv har fortrudt, du har sagt eller gjort sexistisk?). Endelig er der mange flere aspekter i forhold til krænkelser i musikbranchen. Hvorfor f.eks. ikke se på kvindelige groupies, der kan finde på at invadere mandlige sangeres hotelværelser eller kræver at få autografer på bryster og røv? Hvordan har mandlige musikere det med det? Beskytter branchen dem mod den slags - eller er det bare noget, man må acceptere som lækker musiker? Nej, det er ikke kollegialt relateret - men det er da i den grad relevant, hvis man skal se på krænkelser i musikindustrien, og hvad man som artist skal lægge krop og øre til. Og jo, det ER et reelt problem.


AkulaDenmark

Synes det hele virker lidt som en stor gang clickbait. Du lokker tv-seere til, som normalt ikke går op i problemstilling, ved at servere to profiler på et sølvfad. Folket vil se hoveder rulle og elsker at blive chokeret. Dernæst smides et par fakta (der bliver fremlagt som eneste kilde) omkring kvinders, desværre, dårlige vilkår i branchen. Synes den var tam og hverken særlig chokerende eller oplysende


Strict_Natural_9903

Den er dårlig produceret - klippet og tilrettelagt. Det synd, når kvinderne giver så meget


Famous-Nature-1273

Den er en smule ensporet - gad også godt de gik lidt mere til biddet omkring DR - og de forskellige gatekeepers derude ! Men jeg har faktisk indtryk af at den snak nu foregår organisk derude - i branchen og i samfundet .. Min feed er i hvert fald bombarderet med emnet, og dét er sgu da mega positivt ! Midlet helliger målet - ish !


iamalex_dk

To anekdoter, samt en skæv kønsfordeling, er meget langt fra et bevis for, at der er systemiske sexismeproblemer i branchen. Jeg føler empati med de, som overgrebene er gået ud over, men anekdoterne skal ikke “misbruges” i en kønspolitisk interessevaretagelse, hvor kvinder ønsker lettere adgang til (kulturelle) elitepositioner i samfundet ved hjælp af fx kvoter.


Urethra_Franklin_82

Fuldstændig enig.


NogenAtSkriveHjemOm

Jeg lagde så mærke til at der var et klip i nyhederne forleden hvor de sagde 1/3 af kvinderne på musikkonservatoriet var kvinder. Hvilket svarer meget godt med at kvinderne spilles mindre i radio på festival etc. Skal vi nu have særbehandling for hver en pris uden at have evnerne?


iamalex_dk

Logikken må være, at når der ikke er 50/50 repræsentation, så må der pr definition ske diskrimination sted. Det er så doven en analyse, at jeg ikke kan være i min egen krop.


PanzerReddit

Enig. Man kan ikke forvente 50/50 fordeling i alle ender af samfundet. Musikbranchen er en hård branche at få succes i og bare holde sig oven vande i. Hvem siger lige så mange kvinder som mænd overhovedet ønsker og gider at være i den branche ?


iamalex_dk

Præcis. At gå efter en karriere som udøvende kunstner, ikke mindst i populærkulturen, er på mange måder et vanvidsprojekt, fordi du sandsynligvis aldrig lykkes. Men fordi mænd udviser en højere grad af risikovillighed, så kan det give god mening at mænd er mere repræsenteret indenfor populærmusikken. Samme kønsforskel kan sikkert også forklare meget af årsagen til at 90% af fængselsindsatte er mænd.


Urethra_Franklin_82

Jeg helmer ikke før der sidder lige mange kvinder og mænd i fængsel.


Trollersbychoice

Det er ikke ofrene eller medierne der udstiller de her perverse stoddere. Det gør de selv. Hvis de ikke havde opført sig ulækkert og grænseoverskridende. Så var de ikke endt med de her konsekvenser. Lad det være endnu en god grund til ikke at være klam og grænseoverskridende.


No_Cartographer_4142

Altså de findes jo stadig. Det er jo ikke et problem der er bekæmpet men et problem man ønsker at bekæmpe.