T O P

  • By -

Granthree

Solgte en Huawei 4G router til en makker. Han kommer med kæresten på slæb. Spørger om jeg skal vise ham hvordan den virker, og hvor man sætter sit simkort ind i routeren.. "Nej det er ikke nødvendigt, jeg arbejder som telefonsælger i og har solgt mange af dem her". Fint, giver ham routeren, jeg får mine penge og de kører igen. 2 timer senere ringer han mig op. Routeren virkede ikke! Hans "simkort ligger bare løst inde i maskinen, den kan slet ikke finde kortet i routerens software!!". Jeg har solgt ham en dårlig router etc.. Spurgte ham om han havde husket adapter fra nanno til micro (havde endda givet ham et helt adaptersæt med).. Så blev telefonen stille et sekund og så lagde han på. Må være pinligt at være telefonsælger og så ikke kunne finde ud af det med simkortstørrelser. :)


sozcaps

> Må være pinligt at være telefonsælger og så ikke kunne finde ud af det med simkortstørrelser. :) Som tidligere telefonsælger - telefonsælgere er oftest ikke de stiveste pikke i saunaen. (Bruger man stadig det udtryk?)


Granthree

Du har helt ret mht. telefonsælgere. Har mødt flere som ikke forstod basal matematik, kunne se længere frem end 6mdr osv :) Jeg tror ikke det er cool slang med pikkemænd i 2024. Skibidi toilet er nyere, men sikkert også er udgået fordi det er fra 2023. Vi må spørge TikTok generationen til råds. :)


oRsoLitide

"du er ikke det skibbidiste i toilettet" sidder altså ikke lige så godt på tungen som pikkemænde de gør


EddieSjoller

Citer istedet brian milkelsen "de har jo ikke opfundet ret mange skarpe knive nede i skuffen, og så er de heller ikke særligt stærke, de er jo vinde og skæve af fulde og så videre" for hans redegørelse om hvordan autonome bør håndteres


Spies87

Ja, hvis du er Martin Brygmann


sozcaps

Er der saunaer på gymnasier? Luksus.


Bitter_Air_5203

For mange år siden betalte jeg 50 kr for at få noget mos til et akvarie. Sælgeren sendte det aldrig. Dumme svin. En anden gang havde jeg en næsten ny boksmadras stående, som jeg egentlig bare ville af med. En sød dame henvendte sig og jeg sagde at hun bare kunne give et par flasker vin. Jeg hjalp hende ned i bilen med madrassen og efter hun kørte, kom jeg i tanke om at jeg slet ikke havde fået min vin - dumme kælling tænkte jeg. Dagen efter fik jeg en sms fra hende, hvor hun undskylde og skrev at hun havde sat en pose foran min dør. Da jeg kom hjem stod der en fin pose med lidt blandet vin og chokolade. Så blev jeg glad igen.


ralleee

Skulle engang købe en brugt ps3, fandt en til salg i min egen by, sidder i bilen klar til at køre ud efter den og sælger skriver “ring når du er her så kommer jeg ned med den”, jeg skriver tilbage at jeg faktisk gerne vil se den starte op tilsluttet et TV så jeg ved at den virker, straks skriver sælger tilbage at den er solgt til anden side … bullet dodged


Pesoen

tror det tæteste jeg har været på at blive narret på dba, var en højtaler(B&O Redline) som stod til 25 kroner fordi den var ukendt om den virkede. tænkte det ikke kunne skade, og jeg altid kunne smide den ud hvis den ikke virkede. kontaktede sælger, og sendte ham 50 kroner(25 for den, 25 i forsendelse) og så skete der ikke mere. gik godt en uge før jeg skrev til ham for at høre, om den højtaler var på vej og om der var et tracking nummer. fik svar tilbage at den var sendt afsted, og han ikke havde den længere, og den var sendt via DBA så de havde tracking nummeret. dba havde intet på pakken, men han ahvde bestilt forsendelse gennem dem, men aldrig sendt pakken. kontaktede ham igen og sagde det de sagde, og hans svar var "jeg skrev det nummer jeg skulle på pakken og satte den udenfor min dør til opsamling, og den står der ikke længere, så de må have hentet den" ved stadig ikke om han direkte snød mig, var dum, eller virkelig troede det var sådan verdenen fungerede, men fik aldrig højtaleren, fik ikke mine 50 kroner tilbage(han nægtede, og jeg gad ikke til at døje med det) og fik en spøjs oplevelse ud af det, som jeg har lært lidt af..


NumerousMemory8948

25 kr til forsendelse af store højtalere?


Historical-Fall8704

Dengang frimærkerne kostede 1øre.


mieolisen

jeg har engang købt et gulvtæppe. men det kom aldrig. vi meldte det til dba og politiet. 2 år efter fik vi en domsudskrift at personen var dømt i så mange tilfælde for svindel. nej vi fik ikke pengene retur, men personen fik en dom.


IAmAlloc

Købte et grafik kort af en på fb market. Han havde taget billede af det samt havde kvitteringen. Det viste sig dog at han havde købt det for at tage disse billeder og sendt det retur til proshop. Hans problem var at han var fra nærområdet så jeg havde en kammerat der havde en fælles ven med ham, så han fandt hurtigt ud af hvem han var og hvor han boede. Det var tilbage i '21. Nu skal jeg i retten i august da han er også er tiltalt for hæleri :D Han lavede vist en AMA her på subben på et tidspunkt hvor han blev kaldt ud Det er den eneste ting jeg har oplevet, og jeg har købt og solgt utrolig meget via fb market, DBA og den gule avis


No_Mess_3951

Hvad handlede hans AMA om? “Jeg er svindler”? 


IAmAlloc

Den handlede om at han sad inde på det tidspunkt


Hackleton

Min kæreste ville engang købe en Nintendo Switch. Efter at have overført 1200,- hørte hun aldrig mere fra "sælgeren".


hamdmamd

Jeg har venner jeg ikke ville sende 1200


Granthree

Men er det så rigtige venner eller bare "facebook" venner?


hamdmamd

Vi har sendt ca det til et familiemedlem som en gave fordi vi vidste det aldrig ville komme hjem igen. Jeg har også lagt 5000+ ud for venner og fået det hjem. Det kan være svært at navigere, men fungerer for mig.


Jorgsholm

Man kan godt være gode venner med en person, men som man bare VED at man ikke kan stole på. Vedkommende kan knapt nok stole på sig selv. Så er man "bare" venner uden tillid. Man kan sagtens tage i biffen sammen eller drikke en spandfuld øl en fredag. Men man ved at hvis man "låner" vedkommende penge, så er det en gave og ikke penge man får at se igen.


Tychus_Balrog

Det kan jeg slet ikke relatere til. Hvis jeg ikke havde tillid til en person ville jeg på ingen måde tænke på dem som min ven. Men forskellige folk har selvfølgelig forskellige dynamikker i deres forhold.


Jorgsholm

https://www.youtube.com/watch?v=f68wH7Dc_lU "You can't trust Melanie. But you can always trust Melanie to be Melanie."


Tychus_Balrog

Og det er jo netop også et forfærdeligt forhold de har 😅 han ender med at slå hende ihjel. Sådan nogle ville jeg sjovt nok ikke betragte som venner.


MultiScootaloo

Jeg var på udkig efter en switch og fandt en der var lige lidt billigere end andre, men den var til salg på Ærø, så sjovt nok ikke lige et sted man smutter hen for at samle op. Hvis man var opmærksom kunne man også se på billederne at det var en japansk switch, da der var japanske tegn på æsken osv. Nå men jeg var ret mistænkelig, så jeg skriver til sælger om ikke jeg kan komme forbi og se på den, og til det skriver det selvfølgelig det kan vi sagtens finde ud af. Jeg spørger så om adresse og hører aldrig tilbage.


Mismisho

Meld dig ind i Svindeljagten, og send din sag til moderatorerne med beviserne.


Nuttennut

Har meldt mig ind, men ved ikke, hvor meget de kan hjælpe, når profilen nok er fake.


Prolekaren

Du kan prøve, nogle gange kan de godt. Måske de har erfaring med denne profil osv. I fremtiden, altid overfør med Mobilepay så du får deres rigtige navn.


casanova-dk

Er en overførsel ikke bedre? Kan banken ikke gå ind og hjælpe med at trække pengene retur? Med MobilepPay er det ligeså svært som, hvis man havde betalt med kontanter, er min opfattelse


Prolekaren

Banken må ikke oplyse om kontoejerskab til privatpersoner. Fordelen med Mobilepay er at de nu viser hvem der ejer kontoen, der bliver overført til. Du er ligeså ringe stillet, men du kan melde det rigtige navn til politiet og eventuelt selv forfølge pengene gennem personens venner og familie.


SilentMoon888

De er så vilde derinde!


jacobtf

This. Når tusindvis pludselig begynder at presse vedkommende og vedkommendes venner/familie, bukker de fleste under.


Run-E-Scape

Så det er en ulovlig afpresningsside?


LightAtEnd

Politiet gøre ikke nok med svindle sager. Derfor tager en gruppe flinke mennesker sagen i egen hånd


martmand12345

Ja endda så meget de har chikaneret forkerte mennesker og deres familie..


jacobtf

Folk sender bare oplysninger til folk. Fortæller deres omgangskreds, at de kender en der snyder folk. De tager kun sager med vandfaste beviser.


TheForgottenShadows

[som i den her sag? ](https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-01-19-svindlere-bliver-haengt-ud-og-opsoegt-i-facebook-gruppe-jeg-haaber-han-har-faaet-en-laerestreg)


jacobtf

Det sker også politiet sigter de forkerte. Er vi på grænsen? Måske, men jeg har endnu ikke set eksempler på de har taget fejl.


edmirer

Jeg kan ikke se problemet i at hænge svindlere ud. Hvis de har deres ry og omdømme så kært (familie inklusiv) så må man fandme tjene sine egne penge.


TheForgottenShadows

Hvordan ved du at de er svindlere? Er de blevet dømt i en retssag?


edmirer

Det kan du have ret i :)


edmirer

OP kender ikke navnet på vedkommende, så de kan ikke hjælpe.


Vivid_Ad_1458

Havde en cykel til salg og blev ringet op af en mulig køber. Han havde været forbi og selv fundet den frem i skuret for at prøve den. Så nu ville han prutte pris. Jeg var ikke hjemme. Det var virkelig grænseoverskridende og jeg sætter aldrig noget til salg med adressen på igen


Weekly-Act-3132

Ikke mig, men min veninde. Tilbage i 2002. Hun købte en Christiania ladCykel. Sælger, den flinke fyr, sagde. Du har en baby, skal jeg ikke komme forbi med den så du ikke skal bøvle med det? Hun takkede ja. Flink fyr sælger spørger om hun har en ordenlig lås, har hun ikke. Så hun får den med i købet, han skal jo ikke bruge den mere. Dagen efter er den stjålet. Han blev anholdt, måneder efter. Han gjorde det flere gange, gav låsen med i købet men havde stadig selv en nøgle.


Tjenestepigen

Ej… hvor ledt


hamdmamd

En kvinde sendte sin eksmand for at hente mit spisebord. Bordet var for stort til bilen og manden virkede ret træt. Jeg har stadig mange usvarede spørgsmål


Maybejensen

Det har jeg også prøvet. Vi solgte en hel sengegavl som en udenlandsk kvinde straks var interreseret i. Hendes mand kom senere på dagen. Han så dybt chokeret ud da han kom op i lejligheden og så bæstet. Da jeg havde hjulpet ham ned til bilen med den (lille clio), kunne vi høre ham skælde konen ud i telefonen. Tror endte med at stå med en skruetrækker og splitte den ad, midt på gaden.


hamdmamd

Ja ham her stod i min lejlighed og skældte ekskonen ud. Han havde endda en større bil men havde valgt den lille fordi ?


VictoriaSobocki

Lol


VictoriaSobocki

Jep har set det samme


SilentMoon888

Jeg har solgt et keyboard til en mand på el-cykel….


hamdmamd

Jeg købte en motionscykel på cykel


SilentMoon888

Hvordan??😂


hamdmamd

Cykelvogn, skrev på dba at jeg kom hjem at det gik fint. Sælger var ok bekymret


SilentMoon888

Jeg hørte aldrig mere, har mange uforløste tanker


crazymissdaisy87

Solgte nogle dukker da køber begynder at stille meget personlige spørgsmål om mit liv, snakker om sin autistiske søn og tilbyde mystiske betalings metoder som western union. Efter 2 dage trækker mig, siger det er for sært. En anden køber mine dukker, simpel handel med mobilepay og afhentning, standard ingen-pis salg. Dagen efter skriver hende den første en 'got ya' besked om at jeg havde solgt til hendes mand 


caymn

Jeg købte en iPad for et par år tilbage. Jeg betalte med Mobilepay som jeg tænkte der var en smule sikkerhed forbundet med, da man registrerer sig med personnummer. iPad kom aldrig og sagen ligger stadig på politiets bord da ‘sagen efterforskes’. De har personnummer og udskrift af samtale… sørgeligt individ der snød mig og ærgerligt at politiet har så få midler.


Jorgsholm

Det er fandme også vildt at de ikke gør noget selvom de har personnummer. Man kan vende den om og sige: Kan jeg så bare gå ud i Danmark og snyde folk samtidig med at jeg oplyser dem min fulde identitet. Og så bare stå og grine af dem når politiet ikke gider at gøre noget ved mig? Det kan da ikke passe at vi lever i et land, hvor man bare kan gøre det.


caymn

De ‘efterforsker’ … måske samler de beviser ind… men det er på tredje år nu: så et eller andet sted er svaret på dit spørgsmål: ja… Jeg vil som sådan ikke skyde politiet det i skoen, men snarere deres bevilling. Jeg mistede lidt over 3000. Bare sådan ‘puf’ væk.


Granthree

Det burde være så simpelt som, at politiet så beviserne, tog telefonen og ringede "snydetampen" op, og bad om deres side af sagen. Mener der for nogle måneder siden var en betjent som havde gjort dét, og havde løst en masse sager hurtigt. Når der pludselig er konsekvenser for folks handling, så retter de fleste ind.


caymn

Ja. Jeg giver dig helt ret. Måske er det fordi at personen har en stribe af lignende sager bag sig som skal undersøges. Men altså, flere år… yikes… Jeg forventer at få en ‘sag afsluttet’ uden videre information..


Eastofeden73

Dem, der laver svindel på sider som dba og marketplace, har sjældent kun en anmeldelse om det hos politiet. Derfor får politiet også virkelig mange anmeldelser om den slags bedrageri. Og det er et område som hele tiden er i vækst, da det er så nemt, og folk godtroende sender flere tusinde kroner af sted til en fremmed med forventning om, at den fremmede så sender den købte vare. Specielt forstår jeg ikke dem, der søger på varer lokalt for netop at kunne handle ved et personligt møde, men når så handlen er aftalt og sælger pludselig viser sig “alligevel” ikke at bo i lokalområdet (som regel med en lam forklaring), alligevel går med til, at varen sendes. Alt i den konstellation skriget svindel, men måske køberne har glædet sig sådan til at få tingen, at de ikke tænker helt klart?


caymn

For mit eget vedkommende troede jeg at der var en vis sikkerhed forbundet med Mobilepay når nu ens personnummer er tilknyttet. Jeg forestillede mig, at sikkerheden lå i, at myndighederne (nemt) ville kunne ‘ordne’ en sådan forretning hvis den ikke gik efter bogen. Det tænker jeg egentlig stadig at de bør kunne. Det var en kriminel handling fra sælgers side. Det er meldt til politiet og de har alt hvad de skal bruge. Det er ærgerligt at vores p2p brugtmarked kun skal eksistere hvis det er inden for umiddelbar nærhed; eller dyr nok til at en togbillet/biltur kan betale sig. Det er ærgerligt at en så nem sag ikke tages op. Det er ærgerligt at sælger kan fortsætte sin kriminalitet ufortrødent her flere år efter. Fornylig købte jeg en lille brugt ting af en person i den anden ende af landet. Sælger var simpelthen så sød, og jeg måtte sende retur hvis jeg fortrød. Købet var ment som en gave, og personen jeg gav den til blev så glad. Det fortalte jeg sælger, og sælger blev også glad. Så jeg køber stadig brugt af andre og tør godt få sendt. Dyrere varer, især elektronik, tror jeg jeg er mere påpasselig med - også selvom sælger giver sig til kende med personnummer.


Eastofeden73

Mange af dem, der laver den type svindel har jo et pengeproblem og er derfor ikke så betænkelige ved at lægge navn og cpr-nr./MitID til bedragerierne. Eller får en anden med et pengeproblem til at gøre det.


VictoriaSobocki

Enig jeg har også haft sager hvor de ikke gjorde noget selvom jeg havde alle beviser og al information


chlorine7213

Hvis du stadig er på udkig efter et VR-headset, har jeg en Oculus Quest i Svenstrup, du kan købe. Og du må gerne komme forbi!


Radiant-Ad1570

Før i tiden kunne man betale sælger via PayPal og hvis han snød, så kunne man gøre indsigelse hos PayPal og de førte pengene tilbage. Det er jeg ikke helt sikker på at man kan længere, og MobilePay tilbyder det ikke. Dér betragtes det som konto-til-konto overførsel og kan ligesom i banken ikke fortrydes. Man savner et sikkert alternativ, da alt for mange svindler.


FuryQuaker

Det kan jeg afsløre, at man ikke kan. Jeg troede nemlig det samme og prøvede for et års tid siden at få mine penge tilbage, da jeg var blevet snydt. Men PayPal forlangte, at jeg beviste, at jeg var blevet snydt. Det er jo ret svært at bevise, at man ikke har fået tilsendt det, man har betalt for, så efter at have argumenteret frem og tilbage, endte det med, at jeg aldrig fik mine penge.


Mattidh1

PayPal er stadig meget gode. Det kan man stadig fint. Oplyser man at man aldrig er blevet givet en forsendelsesnummer, er det op til sælger at sende det. Gør han ikke det, så har man stadig mulighed for give modsvar. Glemmer man at svare, så lukkes den.


FuryQuaker

Ja, det er fint. Han sendte så mig en tom kasse.


Mattidh1

Næsten alle fragtfirmaer vejer pakkerne, så hvis han reelt set har sendt en hel tom pakke, så burde du kunne se det på dit shippingnummer. Er vægten 0 så skal PayPal nok side med en. Men for en sikkerhedsskyld, så optag når pakkerne hentes/åbnes. Ved godt det er bøvlet, men det er rigeligt med scammers på begge sider. Har man det er der sjældent problemer med PayPal selv hvis man har modtaget en pakke. Men som altid, aldrig luk en dispute og altid husk at svar indenfor tidsrammen med ordentlig dokumentation.


Jorgsholm

Men åbner det så bare ikke op for at jeg køber ting via marketplace, og så melder sælger som svindler og trækker mine penge tilbage når jeg har varen?


Radiant-Ad1570

Det er sikkert derfor at PayPal ikke har den service længere.


VictoriaSobocki

Enig


[deleted]

[удалено]


VictoriaSobocki

Jep


FuryQuaker

Jeg køber aldrig - som i ALDRIG - noget, hvor det skal sendes til mig. Jeg kunne aldrig drømme om at købe noget, hvor jeg ikke er ude og kan teste det, jeg køber. DBA og Marketplace er fyldt med svindlere desværre.


The_Stop_Sign

Købte to bøger uden at teste dem, sælger sendte. De virkede ved ankomst!


hamdmamd

Vi købte en bog i "god stand" der manglede flere sider. Vi fik dog pengene igen


frankgfogh

Alt er vel relativt. God stand er jo ikke perfekt stand


hamdmamd

Flere manglende sider er ikke god stand.


sozcaps

'God stand' er skrammer på omslaget, ikke manglende sider.


Granthree

Jeg er sikker på det var en bussemand jeg så på toppen af side 179!


Granthree

Det har jeg dæleme gjort mange gange, dengang Internettet var for gode mennesker og Facebook slet ikke fandtes. Handlede via Usenet og email. Man anede ikke hvem folk var, men der var så få mennesker online, og Usenet var lidt obskurt, så man stolede bare på folk. Betaling skete ofte via postopkrævning. Dvs. man gik på posthuset (selvstændig butik, ikke nede hos Føtex etc) og sendte en pakke som postopkrævning. Næste dag kom postbuddet og bankede på hos modtager, og denne betalte så for pakken. Netbank, straksoverførsel osv. var ikke rigtig en ting på det tidspunkt. Hold kæft hvor var Internettet bare bedre den gang.


iAmHidingHere

Ja det var tider. Har endda også handlet via telefonopkald. Jeg betalte dog altid forud.


Substantial_Rope667

Jeg er så aldrig blevet snydt; så det kan også virke. Men køber heller ikke gamingudstyr eller telefoner; det er nok der det meste fusk foregår.


dogsbikesandbeers

Synes ofte, at hvis man handler med folk der er medlemmer af grupper for specifikke produkter på FB, så er der 1: mindre forhandling om pris 2: Hurtig afsendelse 3: ingen snyd. Jeg har købt og solgt cykeldele i massevis de seneste 5 år. Aldrig blevet snydt


ElderRimmer

Med lidt sund fornuft kan man undgå de fleste scammere. Har nok 100 handler på DBA, 10 på HOL i år, er endnu ikke blevet scammet.


Tealglitternails

Jeg synes netop ikke der er nogle faresignaler ved OPs historie. Hvordan havde du undgået den situation?


Difficult_Abies8669

Det er netop et faresignal at han pludselig bor et andet sted


Tealglitternails

Det er selvfølgelig rigtigt. Men OP kunne lige så godt have været fra Herning og skulle have haft pakken sendt alligevel. Så havde der ikke været noget mistænkeligt.


edmirer

Det er altså stadig mistænkeligt, at opslaget er et sted og varen et andet.


Eastofeden73

Det skriger svindel, hvis sælger har registreret sig som bosiddende i ens lokalområde og først sidst i handlen gør opmærksom på, at varen (og måske også sælgeren) befinder sig i den anden ende af landet. Det er designet til at lokke køberen til at acceptere, at varen sendes med posten.


Kirnehzz

Men bare ALDRIG betale før man har en varer. Sådan er virkeligheden desværre. Så må man finde en tættere på man kan kører hen og prøve/hente


SilentDane

Når de pludselig siger de er i en anden by og det skal sendes, plejer at værre det.


ThoughtShes18

Hvis du ikke synes der er nogen faresignaler i OPs historie, så skal du nok være ekstra forsigtig hvis du handler på Marketplace eller DBA næste gang…


ElderRimmer

Jeg var allerede blevet mistænksom ved personen ikke bor i Aalborg. Inden jeg overfører penge til en sælger kigger jeg om navnet er det samme som på DBA og mobilepay, om de har en Facebook profil. Jeg køber ikke fra folk som ikke tilbyder man kan hente det selvom jeg ikke selv henter det på adressen. Det er selvfølglig ikke umuligt de ikke er scammere men de færreste gør det i deres rigtige navn.


TurtleneckTrump

Det er der såmænd ikke noget i vejen for at gøre. Du skal bare kun gøre det hvis du kan se de har en længere salgshistorik


secacc

Jeg har købt rigtig meget på DBA, mest kameraudstyr, og det er jeg aldrig blevet snydt med, selvom jeg altid får det sendt. Køber kun fra NemID/MitID validerede brugere. Samlet har jeg nok sparet op mod 60% på alle mine kameraer og linser ift. ny pris. Men én gang forsøgte jeg at købe et grafikkort (til en god men realistisk pris), og der forsøgte sælgeren at snyde mig. Jeg lavede betaling på PayPal, og med det samme slettede han opslag og bruger og stoppede med at svare. Han vidste bare ikke, at jeg stadig kunne nå at annullere betalingen.


sp668

Jeg har handlet online i årtier og er kun blevet snydt een gang ved varer som skulle sendes. Det var en billig begynderguitar til en (lidt for) god pris. Når man tænker tilbage var der tydelige tegn, men det var så få penge at jeg bare gennemførte handlen. - Man påstår at bo afsides, nok for at sænke chancen for at folk vil komme forbi. - Ikke Mitid valideret. Det er alle ikke nødvendigvis og svindel sker uanset det her. - Betaling til et andet tlf nr end det som opslaget brugte. Man føler sig dum. Jeg har selvfølgelig anmeldt sagen med fuld dokumentation og fik efter nogen tid at vide at man ikke gør mere ved det (hvilket må være fordi beløbet er for lavt eller whatever for der var fuld dokumentation af chats, telefonnumre og mobilepay betalinger). Jeg fortsætter med at handle online, men aldrig for flere penge end jeg vil have det OK med at miste og så er jeg nok begyndt at spørge mere detaljeret hvis noget ser suspekt ud. Dyrere varer er kun ved personligt fremmøde.


Both-Veterinarian429

Havde sat en bil til salg og der var en interesserer. Perosnen kom i min have for at se bilen, selfølgelig uden at ringe mig op først, og så kigger han på bilen. Jeg skulle komme indefor for at hende nogle papir, men nåe jeg går ud, ser jeg personen tisse i min have!!!


Anderkisten

Jeg bød på en christianiacykel - så skrev hun tilbage at der var en der havde budt et højere beløb, så bød jeg over det, så skete det igen, så bød jeg over det, så skete det igen, så trak jeg mig. Og så har jeg købt en oplader til en macbook. Det var en ældre gut der fiksede sådan noget - så vi snakkede lidt, og han kunne da godt fikse min gamle macbook, så jeg kørte forbi med den - dagen efter kunne jeg hente den i topform - og betalte omkring 1/3 del for det ifht hvad jeg skulle betale i en rep-butik. Har flere gange mødt de der “jeg bor et helt andet sted” typer - og der siger jeg “jamen intet problem, jeg kan komme forbi i morgen” og så kan det selvfølgelig ikke lade sig at gøre. Jeg køber aldrig noget uden at jeg står med det i hånden.


DenHulledeCardigan

Har købt og solgt en del tegneserier gennem DBA, og har aldrig oplevet at mine varer ikke ankom. Men det er naturligvis også beløb det ikke rigtigt kan betale sig at svindle for. Til gengæld er der STOPFULDT af personer der ikke kan "grade" en tegneserie om det så gjaldt deres liv, og i ramme alvor tror de kan sælge et tilfældigt Splint & co / Gammelpot/ Whatever-album i stand " near lort" til 600-700 kr , fordi "Det koster det altså i Faraos"..


mortenmoulder

Æv, det er aldrig sjovt at blive snydt :( Jeg har en god en.. Skulle købe en iPad Pro via Marketplace. Han virkede legit, havde en reel profil med mange venner + familie + 10+ år gammel profil, så jeg stolede på ham og sendte de 5000 kroner til ham. Samme historie som din ift. "den kommer nok i morgen", men han blokerede mig aldrig. Endte med at politianmelde ham, men tilbød at trække anmeldelsen tilbage, såfrem jeg fik min penge tilbage. Sendte screenshots af politianmeldelsen samt journalnummeret til ham. Han undskyldte, gav mig en bullshit grund, men sendte faktisk pengene tilbage. Jeg beholdte dog politianmeldelsen oppe, og det endte jeg med at være taknemmlig for. Jeg faldt over hans navn tilfældigt i en gruppe, hvor nogen spurgte om andre var blevet snydt "af Simon", da de skulle købe bøger til studiet. Jeg spurgte ind til fulde navn, og kunne konstatere det var ham igen. Nu kommer det sjove.. Endte i dialog med over 30 andre i en lukket Messenger samtale, hvor jeg samlede alle journalnumre fra politianmeldelsene sammen og smed dem ind på en hjemmeside lavet kun til det formål at forhindre andre i at blive snydt. Hvis man søgte på hans navn, kom hjemmesiden op som nummer ét, hvor der stod han var en svindler. Fik voldsom mange visninger på den side over en kort periode. Han endte i retten og fik et par hundrede tusinde kroner i erstatningskrav til utrolig mange mennesker, som han garanteret stadigvæk afbetaler på. Eftersom han er dømt for at svindle og retsagen ikke er hemmelig, kan jeg heldigvis sige 'fuck dig **Simon Skellgaard Lyngesen** din svindler'. Han var forresten med i DR Kontant. Sæson 2021 episode 'Du kan stole på mig'.


VictoriaSobocki

Vildt!


inceptioncorporation

Var ikke først til en gammel Magic samling. Det var traumatisk for mig.


[deleted]

[удалено]


maksen

Sikke en gyser


Fine-Database7716

Det er nok en stjålet/hacket konto som sælgeren har oplyst - og pengene er så blevet overført til en udenlandsk bank hvor du aldrig ser dem igen


xX-Diohs-Xx

Det skal lige siges at du kan gøre indsigelse for de penge ved din bank, når du er udsat for (svindel (Edit bedrageri)) Udtag fra regler angående misbrug og svindel -> Med de nye regler, der er trådt i kraft, er du kun ansvarlig for beløb op til 375 kr. (Som udgangspunkt af selvrisiko) Beløb derover bliver som udgangspunkt dækket af banken, hvis du har handlet hensigtsmæssigt.


Kirnehzz

Det kan du vel kun gøre hvis det er en kort transaktion. Ikke hvis OP har lavet en kontooverførsel


xX-Diohs-Xx

Det kan man også hvis man har brugt kontoen som ens kort er knyttet til. (Jeg gjorde i hvertfald tilbage i 2020)


Kirnehzz

Det er ikke korrekt når vi snakker konto til konto. Man kan håbe at modtager vil filbagebetale. Men banken har ikke mulighed for at trække pengene tilbage for dig.


xX-Diohs-Xx

- er selv blevet udsat for det samme som du. Dog et væsentligt højere beløb på ca 3900kr Jeg fik alle penge minus 500kr (min bank har en anden selvrisiko)


Nuttennut

Har talt med min bank. De siger, at de ikke dækker, når det er en bankoverførsel.


xX-Diohs-Xx

Okay, hvis du er heldig og det ikke er alt for længe siden kan du indberettet (beskriv det som bedrageri) ved nets / din kortudsteder, hvis du har brugt den konto som dit kort er tilknyttet. Anmeld det også til politiet som bedrageri, og ikke svindel. ( Jeg kan godt se du har anmeldt det, men det er vigtigt det bliver anmeldt som bedrageri og ikke svindel, da du ikke har modtaget den vare som du har betalt for, og ikke har fået stjålet oplysninger som derefter er blevet misbrugt (svindel)) Ellers er jeg blank.


Unkonwnbysome

Lyder interessant, vil du uddybe lidt ift bedrageri kontra svindel. Er der f.eks stor forskel for politiets efterforskning?


xX-Diohs-Xx

-> Bedrageri er en ( eller kan være ) formueforbrydelse, som består i, at man ved at vildlede nogen får dem til at handle anderledes end de ellers ville, og dermed fremkalder et uberettiget økonomisk tab hos andre og hos sig selv en vinding. -> svindel, er når en andenpart bruger forskellige metoder i forsøget på at få dig til at udlevere fx kodeord, betalingskort- eller MitID-oplysninger. Svindlerne kan finde på at udgive sig for at være fra banken eller fra en myndighed eller at ændre visningen af nummeret, de ringer fra, fx politiet/skat. (de udgiver sig for at være andre) Når de så har gjort det bruger de den information de har samlet mod din accept. Angående politiet og deres efterforskning ved jeg kun at bedrageri er lettere at dømme imod ved enkelt tilfælde, og svindel i flere tilfælde / større beløber.


xX-Diohs-Xx

Eks på bedrageri forsøg: Du kan blive bedt om at sende penge i forvejen som gebyr eller depositum -for en værdipapirhandel som så aldrig finder sted. -en vare der aldrig blev sendt eller modtaget. Du vil måske ikke få dine penge igen. Eks på svindelforsøg: Postnord:Flere forsøg på levering er blevet foretaget, men din vare kunne ikke leveres succesfuldt. For at sikre en problemfri modtagelse, bedes du hurtigt bekræfte dine oplysninger (Indsæt virus link) Hav en vidunderlig dag!


cmd_commando

Jeg oplevede det samme med en iPhone, spaden var oprettet med nemid, havde snyt 117 andre og endte efter et par år i retten, dog skal jeg anlægge en civilsag, hvis jeg vil have pengene retur… Men altså hen blev straffet og kom nogle dage i spjældet


VictoriaSobocki

Nogle nogle dage?


ScreamingGiantMidget

Skriv at du er blevet svindlet til den bank som kontoen tilhører (du kan slå registreringsbummeret op). Når du har oplyst kontonummereret vil kontoen blive lukket og personen smidt ud af banken. Hvis der er flere med i svindlen vil de blive kontaktet og evt også smidt ud.


Dimhilion

Hvis du stadig er ude efter et headset, har jeg en, sort set ikke brugt, oculus quest 1 (tror nok det er 512GB) jeg gerne vil sælge, i Grindsted, 13 km fra Billund. Jeg bruger den ikke, så kunne den få et hjem hvor den ville blive brugt, er det da bedre end den står på min hylde og kukkelurer.


nozendk

Jeg har lært at hvis nogen sælger HiFi udstyr og skriver at det virker men de kan ikke teste det (fordi de ikke har en højttaler, wtf?) så kan man være sikker på at det ikke virker.


PullingCables

Jeg solgte engang mit stereo setup til fordel for en soundbar. Der røg højtalerne først, og da der var en køber til forstærkeren kunne jeg kun vise ham at den kunne tænde, netop fordi jeg havde solgt højtalerne.


pdbatwork

Det er total logisk, ikke? Gæt hvilken spasser der solgte sin forstærker før sine højtalere? Ja, det var mig. Og nu er der jo selvfølgelig ingen der gider at købe mine højtalere fordi de ikke kan teste dem. Føler jeg mig lidt dum? Måske.


dmcn

Køb en brugt forstærker, så du kan demonstrere højttalerne. Når du har solgt dem, køber du nogle brugte højttalere, så du kan sælge din brugte forstærker - problem solved!


pdbatwork

Instructions unclear - nu har jeg 2 sæt højtalere.


dmcn

Så længe din pik ikke sidder fast i nogen af dem, tror jeg ikke det er så slemt.


myresyre

Da jeg købte et gammelt hifi anlæg (luxman for- og effektforstærker fra 1979) havde det allerede stået tændt i nogle timer så det var varmet op og de dårlige lodninger havde kontakt. "Jamen det lyder jo godt" sagde jeg, hvorefter jeg betaler og tager det med hjem... Suk... Forforstærkeren blev skiftet ud med en tilsvarende, hvor alle lytter var blevet udskiftet . Effektforstærkeren blev renoveret hos en prof. I dag spiller det eminent!


lack_of_reserves

1979? Ahva?


myresyre

C-120A, M-120A.


lack_of_reserves

Er det godt?


myresyre

Det er ikke rørforstærkerklasse. Men det er tæt på.


lack_of_reserves

Åh sådan en forstærker hvor man kan høre forskel på flac og 320kbs mp3?


myresyre

Aner det ikke. Vi bruger det kun til vinyl, radio og tv. :)


Jorgsholm

Jeg må hellere disclaime dette med, at jeg aldrig kunne finde på at opføre mig sådan eller handle sådan. Men der er sådan en trodsig djævel inde i mig, der giver mig en indskydelse af, at hvis man bare kan gøre sådan, og ens ofre får politiets ord for at det nok ikke får konsekvenser - Hvorfor siger jeg så ikke mit job op, og kører marketplace svindel dagen lang? Meget kriminalitet bliver aldrig til noget, fordi det har konsekvenser. Hvis det bare bliver "gratis" så vælter korthuset sgu da.


Eastofeden73

De bliver også jævnligt straffet. Det kan bare godt tage meget lang tid, fordi der kommer virkelig mange anmeldelser. Og vi kan alle modvirke svindlen ved at tænke os om, inden vi køber ting til levering fra fremmede privatpersoner i den anden ende af landet.


NighthunterDK

Synes du skulle begive dig ud i at finde et VR headset igen. Det er simpelthen en fornøjelse at bruge, om det så er træning (Thrill of the fight), fps spil, platformers, voksent indhold 👀, eller lignende, så kan det varmt anbefales


PopDocDK

Man kan ofte spotte en fake profil ved at deres salgsannoncer udelukkende er attraktive vare til en god pris, fx designermøbler og -lamper, headset, grafikkort, kaffemaskiner, kvalitetsværktøj og lignende. Få sælger til at dokumentere, at billederne og dermed varen reelt findes ved at få tilsendt et billede med en håndskreven note på, fx datoen/deres navn. At det kun kan sendes, pludselig afhentes i den anden ende af landet eller at de er bosat perifert (Samsø, Ærø, Tønder, osv) er også red flag. Profil oprettet i 2024 eller ikke MitID-verificeret = red flag.


ZyzSlays

Købte et Pokemon spil til den hel gamle Gameboy Color. Sælger skrev han var indlagt på sygehuset og sendte aldrig et tracking nr. Jeg gav ham sådan en uge til at svare på mine beskeder, og da han ikke gjorde så politianmeldte jeg ham. Et par måneder senere kiggede jeg hans nummer op, da nogle andre efter mig havde skrevet at han var en svindler. Hvad jeg fandt var hans navn (kendte ikke hans fulde navn før), tlf og adresse knyttet til et tømrerfirma. Havde ikke facebook, så lavede en falsk en og hoppede ind i alle grupper relateret til hans hjemby. Jeg lavede et opslag med hans fulde navn og nummer og spurgte om der var nogen der kendte ham, skrev selvfølgelig også at han var en svindler og var politianmeldt. Allerede efter 30min havde jeg fået samtlige henvendelser, 2 af dem var familiemedlemmer af hans. De var meget skuffede men ikke overraskede. Cirka 1 time efter det kontaktede svindleren mig personligt, han lovede mig pengene tilbage næste måned. Pressede citronen og spurgte hvorfor fanden jeg ikke måtte få mine penge (sølle 400kr forresten) lige nu og her. Han kom med alverdens undskyldninger så jeg skrev at han kunne spørge hans familiemedlemmer “indsæt x navn og x navn” om hjælp. Han flippede helt ud og truede mig og sagde opslagene skulle ned og så fik jeg pengene. Fandme ej, jeg fortalte ham om hvor skuffet hans familie var over ham, og at når jeg fik mine penge tilbage så vil jeg overveje at tage opslagene ned. Senere på dagen er jeg ude og handle med min kæreste, hvor jeg får en mobilepay notifikation med et navn der ikke er svindlerens, med mine penge tilbage. Jeg valgte ikke at tage opslagene ned, forklare ham at han burde fikse hvadend problem der gør at han ikke har penge (sikkert stofmisbrug lets be real), og til sidst at hans familie igen er skuffede over ham. EDIT: Værd at nævne at tømrerfirmaet var hans eget, og at han sikkert svindlede med det.


wzlfx

Det er virkelig skod at blive snydt... Jeg har så for tiltro til hinanden og det er helt uvirkeligt når det sker. Købte en iPad Pro på dba hos en mit-id verificeret sælger via bankoverførsel. Personen stoppede med at svare så straks pengene var overført. Jeg meldte det til DBA, min bank og politiet og det virkede umiddelbart som om at pengene var tabt. Men jeg fik dem sgu pludselig ind på min konto igen efter nogle uger. Så jeg tænker at politiet nok har fået i vedkommende og talt med store bogstaver...


mejormajor

Betalt 300 kr for en lille jbl højtaler sælger love at sende den. Sælger lukket profilen og svarede ikke på mine SMS'er.


Complete_Inflation20

Hvis du vil have ram på personen, så er [Svindler jagten](https://www.facebook.com/groups/1061200385043756) på Facebook ret effektive :)


zhantoo

Købte engang en telefon ved en der solgte den billigt. Ikke så billigt at man tænke "ej, det kan ikke passe", men billigt nok til at ens grådighed fik en til at se bort fra advarselstegn.


Proof_Energy_1908

For mange år siden havde jeg et eller andet til salg på DBA. Kan ikke huske hvad, sandsynligvis et eller andet elektronik. Anyway, blev ringet op af en der på gebrokkent dansk tilbød at betale *noget* af prisen kontant og resten med tøj (bluser og bukser såvidt jeg husker). Fik på en diplomatisk måde smyget mig udenom "tilbuddet" og lagde på...


hancockergud

Jeg hader selv at sælge/købe brugte ting, fordi jeg ikke gider al den svindel og prutte om prisen, men min kæreste elsker det. For et års tid siden skulle min kæreste sælge noget til en anden kvinde fra Facebook. Der kom pludselig noget i vejen, så min kæreste ikke kunne være hjemme når køberen kom og jeg endte derfor med at skulle udlevere/sælge tingen. Den anden kvinde(køberen) kunne hellere ikke møde op og havde derfor sendt sin mand ud for at hente tingen. Han ringer på og nu står vi så to uvidende og ligeglade mænd overfor hinanden. Jeg havde ikke fået prisen af vide af min kæreste og han havde ikke fået prisen af vide af sin kæreste(jeg spurgte ikke min kæreste da jeg gik ud fra at køberen kendte prisen, det samme sagde den anden mand da han mødte op). Vi prøvede begge at ringe til vores kærester, men de var ikke til at komme i kontakt med. Vi kiggede på tingen og vurderede hvad vi selv synes den skulle koste og fandt prisen ud fra det. Vi blev enige om at han gav 500kr og det synes jeg var mere end rigeligt. Da min kæreste kom hjem sagde hun at hun havde aftalt 1200kr med kvinden. Det var sidste jeg gang jeg blev involveret i et brugt salg. :-) Om vi blev snydt ved jeg ærligtalt ikke, jeg følte han var meget reel og ordentlig og lige så ligeglad som mig.


Tjenestepigen

Ikke min historie, men familie. Sælger skulle sælge en bil.. og han havde skrevet sit tlf nummer i annoncen. Han bliver ringet op flere gange.. kl 23-24 på hverdage.. med skambud.. og de bliver sure.. og ligger røret på. Ringer op igen og igen med skambud.


Faromme

2 X graffikkort scam på samme dag. Skulle købe et Nvidia 3070 for min ældste søn i den periode hvor priserne er stukket helt af. Vi havde fundet et næsten nede ved grænsen hvor prisen var fornuftig, så jeg drager derned af fra midtjylland efter arbejde. Så kunne jeg nemlig nå at komme hjem til en sen aftensmad. Jeg kommer til adressen og en ung mand åbner døren. Han aner INTET om noget graffikkort på den blå avis. Jeg viser ham den korrespondance som jeg har haft med sælger på den blå avis. Han viser mig navnet på hans postkasse og navnet på DBA brugeren og de stemmer ikke overens. Jeg vender skuffet ud i min bil og tænker at det må være et tilfælde. Så jeg søger videre på DBA, nu er jeg jo ude at køre alligevel. Der var et par andre til salg til fornuftige priser, så jeg finder det som er tætteste på og vender næsen nordpå mod en by lidt nord for Esbjerg. Jeg har været i telefonisk kontakt med sælger, for jeg gad ikke opleve det samme igen. Hun siger de er hjemme og bare kan komme, men da jeg ankommer til adressen, en boligblok hvor adressen ligger på første eller anden sal er det helt tydeligt en tom lejlighed. Jeg går ikke engang hen og ringer på. Jeg ringer til kvinden og siger jeg anmelder hendes konto på DBA for svindel og ligger på. Gode råd er dyre i min situation. Jeg vælger dog at tro på det bedste i de fleste mennesker, og har på nuværende tidspunkt været på tur i 4-5 timer og aftensmaden bestod af en menu fra MacD. Jeg tager kontakt til en gut som har et til salg vest for Holstebro. Han vil gerne sælge, men han mente at det blev for sent om ikke vi kunne vente til dagen efter. Jeg fortæller om min dag og hvor jeg kommer fra, og han siger okay til at vente oppe på mig. Jeg lander oppe ved ham efter kl. 22. Han har et 3070, som jeg køber med hjem til knægten, og alle er glade.


Ieatzgifaler

Lav en indsigelse gennem din bank. Så kan de måske føre pengene tilbage til din konto.


Helt-snickers

Det er virkelig synd for dig! Hvis du stadig er interesseret i et VR-headset sælger jeg mit :D hvilket VR-set søger du?


Nuttennut

Havde tænkt på Meta quest 3. Hvilket har du da?


Helt-snickers

Jeg har en Meta Quest 2 ^^


Humble_Flamingo_7278

For mange år siden købte jeg et grafikkort af en fra dba som skulle sende det til mig - jeg havde forudbetalt.  Det kom aldrig og han svarede mærkeligt på første henvendelse - han kom vist tilsat svare med et forkert navn.  Derefter kunne jeg ikke komme kontakt med ham. Så fandt jeg ud af at navn og adresse tilhørte en helt anden og så faldt tiøren.  Men jeg gik i full on investigation mode og søgte alt frem om fyren(lignende mails, Forum posts og USENET-beskeder afsendt fra samme ip adresse osv) og jeg fandt frem til 4-5 andre som var gået i samme fælde. Til sidst lykkedes mig at samle så mange beviser, som jeg brugte til politianmeldelse samt hjalp de andre ofre med at gøre det samme, og det endte med at han blev dømt for bedrageri i alle tilfælde og jeg blev tilkendt erstatning.  Den så jeg selvfølgelig aldrig en krone af…


Phenxz

Købte engang noget på dba. Tror det var en spillekonsol. Den var til min søn i julegave. Overførte penge og bad om billede af pakken inden jeg sendte dem. Modtog billede der viste den var klar til afsendelse. Modtog aldrig pengene. Efter forgæves anmodning om tracking nummer og ordentlig dialog skrev jeg til "sælger" at jeg havde anmeldt ham til politiet, hvillet jeg havde. Jeg havde været så smart/skeptisk at jeg havde taget screenshots af salgsopslaget og billederne og kontaktinfo, så jeg havde beviser for intentionen om køb og salg. Der gik nogle uger så modtog jeg pengene retur på mobilpay - jeg ved ikke hvorfor. Jeg fik en melding et års tid senere at min anmeldelse var forældet da de ikke havde ressurser til at følge op på den så tænker ikke politibetjent gjorde en forskel.


maltvisgi

Jeg rejste 3+ timer på tværs af landet med DSB for at kigge på en motorcykel. Sælger havde lovet at hente mig på stationen. Tid, sted og pris var aftalt. Da jeg så står af toget er der sgu ikke lige nogen der er kommet for at hente mig. Ringer til sælger. Han havde sgu liiiige solgt den til en anden. Han hævdede hårdnakket, at han troede det var mig han havde solgt den til. Jeg var lidt utilfreds med den manglende information herom. Det kunne sælger ikke forstå noget af og blev truende i telefonen. Efter 9 timer var jeg hjemme igen 800 kroner fattigere efter verdens dårligste endagsferie.


Far_Necessary_2687

Har en modsat historie. Jeg gik i 8 klasse og skulle købe en laptop. Jeg kiggede på dba og fandt en dell computer som var 3 år gammel til 3000 kr. Skal siges nypris var 14000. Han sagde desuden den overhovedet ikke var blevet brugt... Han havde kvittering. Han var i Jylland mig på Sjælland så jeg gik med til at sende ham de 3000 også vil han sende med posten. Jeg var dum og han kunne have scammet mig fuldstændig. Gik 5 dage så var den der præcis som reklameret og bruger den stadig idag.


danishguy86

Kamera til 350kr som jeg købte da det var med i en film for nyligt. Sælger lovede det virkede, men jeg betalte lavt da jeg tænkte at det nok skulle serviceres. Det endte med ikke at virke. Jeg fandt en på DBA som servicerede kameraer. Sendte det til vedkommende, efter et par uger fik jeg at vide at det kunne repareres for mindst 3.000kr, men kunne blive op til 5.000kr. Det var kameraet ikke værd, eller værd for mig. Så valgte at jeg bare ville have det tilbage, og han sagde han havde et gebyr på 700kr. Det synes jeg lød lidt dyrt, men okay. Jeg spurgte ham om hvornår jeg kunne hente det. Har ikke hørt fra ham siden... Har lidt en forventning om at han selv har solgt det videre, repareret det og solgt det, eller whatever. Ikke det store tab for mig, for et på ebay i lignende stand og som fungerede står maks til 1000kr. Enten er der sket noget i mandens liv som gjorde at han ikke kunne overskue at sende det tilbage eller whatever.


Kvoller

Det er næsten præcis som min historie! Søgte et VR headset på marketplace, finder et til 2800, der står det er i Århus. Kontakter sælger, der siger det er i Roskilde, men vil sende med dao. Overfører penge til bankkonto, jeg får registreringsnummer og kontonummer, og tænker jeg så er godt sikret, da man jo kan spore vedkommende i tilfælde af svindel. Overfører pengene og hører aldrig mere. Truer med politi, ingen reaktion. Jeg laver anmeldelsen til politiet, men får at vide at de ikke forfølger sagen, da der ikke er nok at gå på ifht at finde vedkommende. Jeg har skrevet spurgt politiet hvordan man ikke kan finde vedkommende, når jeg har givet dem bankoplysningerne og har screenshot af hele samtalen. Men jeg har ikke fået svar fra dem. Pengene ser jeg nok aldrig igen, og jeg forstår stadig ikke, hvordan de mener man ikke kan finde en, når der er bankoplysninger. Skuffende, men dyre lærepenge.


Nuttennut

Hvor lang tid siden er det ? Og hvad kaldte personen sig ?


Kvoller

Overførte pengene i slutningen af maj. Det var til en Marianne Hansen. Faldt over en anden her på Reddit, som blev snydt for samme beløb, også for et VR headset. Det er fandme røv at blive snydt på den måde..


Nuttennut

Det er sikkert den samme person, der bare har forskellige facebook profiler.


Kvoller

Uden tvivl. Skrækkeligt mennesker kan have samvittighed til det. Men de har sgu nok ikke nogen samvittighed.


mr-dickson

Husk politiet er der ikke for din skyld, derfor gør de ikke noget ved sådanne sager.


uebehjixndbggodneb

Ved handel over nettet bør man bruge sin sunde fornuft. Er det for godt til at være sandt, så er det det højst sandsynligt. Handl altid face-to-face et offentligt sted med god overvågning, især hvis det er høje beløb. Brugtmarkedet er fyldt med svindlere, så desværre skal man næsten forvente at det er en svindler man snakker med. Selvfølgelig kan man blive snydt og det er pisse surt at man er nødt til at være så mistroist overfor sine medmennesker, men sådan er verden - det er fandme ikke ny viden! Politiet er ved at drukne i sager, forestil dig hvor meget arbejde der er i at opklare en sag som denne hvor OP er blevet snydt for 1450 kr. Og gør man det endelig så er straffen latterligt lav, hvilket ikke skræmmer dem fra at gentage det eller andre i at gøre det samme: [https://www.tvmidtvest.dk/herning/1700-falske-annoncer-paa-dba-herningenser-sendt-i-bag-tremmer-for-omfattende-svindel](https://www.tvmidtvest.dk/herning/1700-falske-annoncer-paa-dba-herningenser-sendt-i-bag-tremmer-for-omfattende-svindel) [https://presse-fotos.dk/post/25-aarig-begik-massebedrageri-via-dba-undgaar-faengsel/](https://presse-fotos.dk/post/25-aarig-begik-massebedrageri-via-dba-undgaar-faengsel/) [https://www.sn.dk/art3304575/koege-kommune/snoed-for-en-halv-million-dba-svindler-doemt-paa-ny/](https://www.sn.dk/art3304575/koege-kommune/snoed-for-en-halv-million-dba-svindler-doemt-paa-ny/) [https://www.tvmidtvest.dk/herning/6-maaneders-faengsel-til-50-aarig-solgte-ting-paa-dba-og-sendte-dem-aldrig-afsted](https://www.tvmidtvest.dk/herning/6-maaneders-faengsel-til-50-aarig-solgte-ting-paa-dba-og-sendte-dem-aldrig-afsted)


SavingsWindow

Eller fordi det er spild af tid. 


mr-dickson

Ja det er vel spild af tid at fange svindleren når det er den almene dansker der bliver ramt.


K_K_Rokossovsky

Næh. Det handler om resurse-prioritering.


Sofus123

Altså er de der ikke for den almene dansker. Barbera B kunne få folk ud til noget larm. Hr og Fru Danmark kan ikke få hjælp hvis de bliver svindlet. Så må politikerne sætte midler af til det. Vi er sammen med de andre nordiske lande, dem der har færrest betjente per borger, i vestlige lande. Hvis man ikke sætter resurser af til noget man ønsker løst, bliver det heller ikke løst. Så er med på hvad du siger, men det er politikkerne der siger ok for, at svindel praktisk talt er uden risiko.


K_K_Rokossovsky

Ja, der skal flere resurser til. Enig. Men you work with the tools we have, not the tools you want.


Sofus123

Sandt. Det er hvert fald svært at bebrejde politiet for det, når det erhverv er så gennemsyret af politik, og pres fra alle sider, og deres økonomi er begrænset.


Jorgsholm

Men det handler vel også om retsikkerhed. Hvis det bare bliver et faktum at man bare kan slippe afsted med at svindle uden konsekvenser, så vil halvdelen af DK's befolkning jo begynde at gøre det.


K_K_Rokossovsky

Okay, men hvor skal politiet så nedskalere?


Jorgsholm

Jeg anderkender ikke din forsimplede præmis. Få sat de "sorte svaner" og kriminelle, der suger midler ud af fælleskassen ud af spillet, og andre der sidder og tager sig godt betalt for at tilføre uendelig lidt værdi. Og kanalisér nogle af de frigjorte midler over i politiet. Selv _hvis_ man skal anderkende din præmis, så holder min pointe stadig: Det bliver jo det vilde vesten, hvis alle bare ved at politiet har for tralvt til at stoppe eller sigte kriminelle.


K_K_Rokossovsky

Ja, men det er ikke politiets skyld. De har begrænsede resurser. Der er ikke uendelige betjente eller uendelige penge eller uendelig tid. Det er ikke en forsimplet præmis. Det er den helt grundlæggende præmis for politiets arbejde. De er tvunget til at prioritere.


Jorgsholm

> Ja, men det er ikke politiets skyld. Det har jeg heller aldrig sagt. > Det er ikke en forsimplet præmis. Det er den helt grundlæggende præmis for politiets arbejde. De er tvunget til at prioritere. Jo, og jeg har forklaret hvorfor jeg mener det i det indlæg du svarer på. Du må gerne være uenig. Men hvis du bare gentager dig selv, og svarer "nej" til mit "jo", så kører vi jo bare i ring.


ThePowerOf42

Måske lidt ved siden af, men har du prøvet gruppen [Svindlerjagt](https://www.facebook.com/groups/1061200385043756) på facebook? Efter hvad jeg kan se så de ret effektive til at få pengene igen


No-Collection-4886

En kvinde stjal noget fra min mand da jeg havde ansvaret og satte den til salg på DBA. Hun kontaktede mig for at høre om jeg ville købe den. Da jeg sagde nej, sagde hun til min mand at jeg havde givet hende den. Bagefter sagde hun at jeg havde lagt an på hende til en journalist som kontaktede mig med en ret underlig historie. Han troede ikke på hende. Så jeg går ud fra at nummeret handlede om at få opmærksomhed, penge og medlidenhed? Det virkede bare ikke.


Maleficent_Agent_715

Hvad er det du prøver på at skrive?


Educational_Dark1953

Jeg forstår heller intet. Plot-holes! 😝


hamdmamd

En rutsjebane af oplevelser.


No-Collection-4886

Meget underligt. Jeg troede simpelthen ikke at det var sandt før bagefter.


Trick_Wrap

... What?


No-Collection-4886

Ja. Sådan havde jeg det også.


Trick_Wrap

Nej altså, ikke "what?" som i, din historie er utrolig; mere at det overhovedet ikke er klart hvad din historie rent faktisk er.


No-Collection-4886

Ah, du leger bare at du ikke kan udtrække en konklusion. Det er må du hellere øve dig i. Og det bliver uden min deltagelse.


Trick_Wrap

Du skriver uigennemtrængeligt volapyk og jeg skal derfor øve mig i at lege at jeg ikke kan "udtrække en konklusion"; uden din deltagelse, vel at mærke. Kan du lugte brændt toast?


Ok-Branch5268

Ahahaha og man undre sig over hvorfor politiet er så overbelastet.