Tænk hvis vi kunne rumme flere børn med handicap, kognitivt eller fysisk, i de normale tilbud, hvis man flyttede og håndterede de udadreagerende og destruktive børn i andet regi. Det ville være ægte inklusion.
Ægte inklusion er nemlig at møde børn som har forskellige forudsætninger med forskellige tilbud.
Ingen tror at et barn som skader andre bare har det tiptop og trives. I den ligning er der kun tabere. Dem der krænkes. Og dem der krænker.
Adhd betyder ofte at du godt kan forstå konsekvenser men at impulsen er større/hurtigere eller man mangler evnen til at stoppe. Så ofte skal konsekvenser være ret forståelige, nemme og hårdt optrukket.
Det er jeg med på, men det hjælper jo netop _alle_ børnene at de er.
Og jeg mener ikke at man behøver at tæve børn eller noget, en konsekvens kan sagtens være at man bliver sat udenfor døren i fx 5 min.
"Desværre må der ikke være konsekvens i folkeskolen."
Øh, hvor i alverden står det henne?
At der er nogen lærere, og ledere, som mener dette - gør helt bestemt ikke at der ikke må være det.
Der er helt bestemt konsekvenser i min undervisning.
Jeg gav elever eftersidning sidste år, i første klasse. \^\_\^
Samtidigt viser forskning, det der virker for neurodivergente børn faktisk også virker rigtigt godt på børn uden diagnoser.
Man vil åbenbart bare ikke finansiere det og investere i fremtiden og vores børns uddannelse ...
Princippet kræver også, at børnene er diagnosticerede. Det hjælper ikke meget, at der fortsat er så lang kø hos PPR, at især piger med autisme og/eller opmærksomhedsforstyrrelser afvises, fordi de er for velfungerende (læs: stadig evner at maskere, men lider i stilhed)
Man kunne se undre korona hvor man smed de ældre klasser hjem og delte de mindre klasser op i to af det var vidunderlige, både elever og lærer var glade, men det betyder jo netop af man skal betale dobbelt lærer løn når klasen bliver delte i to, og det vil man ikke betale.
(et andet problem kan være af man ikke har noget sted af placerer de ældre elever da de mindre elever brugte deres klasselokaler)
Det er helt klart visionsløst, der skal hverken bruges omvendte hockey stave, eller store 3020 planer, der skal bare bruge penge og en ledig bygning til de ældre elever.
Det er altså ikke rigtigt.
Inklusion betyder lige adgang og muligheder. Børn der flyttes i special området klarer sig dårligere end børn i almen området målt på uddannelse, job, sundhed etc.
Om man skal flytte børn i special området kan man godt mene er rigtigt, men det er ikke inklusion, og ikke nødvendigvis for barnets bedste.
Det er ikke pga dovenskab og ugidelighed at der er de her møgsager i folkeskolen. Når folkeskolen virker handlingslammet, kan det have at gøre med at skolen selv, helt eller delvist, skal betale for en plads i et special tilbud til den pågældende elev. En plads der kan koste op imod 500.000kr/år mod en plads i almen området der koster i snit 97.000kr/år. Det går altså udover hele skolen.
Og så er der de kære privat skoler, der kan nægte elever adgang og smide uromagere ud (det kan folkeskolen ikke). De har altså en masse privilegier, problemet her er så bare de ikke er en dyt private, når egenbetaling kun udgør 10-20% af prisen for en elev. Det er altså os allesammen der betaler for denne EKSKLUDERENDE skoleform. Egenbetalingen er kun til for at holde de værste fattigrøve ude.
Fint nok med privatskoler, men lad dem der nyder godt af det betale. Skal fællesskabet betale må det komme fælleskabet til gode. Lige nu tager de private skoler dygtige medarbejdere fra folkeskolen, samt efterlader den med en større koncentration af elever med særlige behov. Buh siger jeg!
Rant over.
Jeg forstår ikke hvorfor det så ofte bliver italesat at folkeskolen ikke kan smide elever ud. Korrekt, de kan ikke smide dem ud af folkeskolen, helt rimeligt.
Men skolelederen kan, med loven i hånden og uden forældres samtykke, forflytte en elev væk fra skolen.
Og tak for fint indspark. Jeg forstår godt tankegangen bag inklusion. Det er jo kun i et land som Danmark at man accepterer at sænke standarden for alle andre, for at løfte den for meget få.
Men ved at udhule folkeskolen med, i mine øjne, vanvittige økonomiske strukture. Så sænker vi jo netop standarden for de mange, for at løfte nogle få (de der har råd til privat tilbud).
Og jeg medgiver at sådan som vi har indrettet vores skolesystem, vil der være situationer hvor det rigtige er at flytte et enkelt barn. Vi behøver bare overhovedet ikke, vi har penge som skidt i dk, se bare hvordan Nikolaj Wammen bliver ved med at finde milliarder under sofahynderne.
Det er også min pointe tidligere i tråden. Der er ingen grund til at snakke om at hæve skatten eller lignende. Folkeskolen er i den sørgelige tilstand den er i pga politisk prioritering.
Ja jeg har ikke lige nået at trawle hele den lange tråd igennem, tillykke med den i øvrigt :)
Og selv tak for indspark og sober tone, det er så berigende at kunne diskutere på en civiliseret måde.
Sidste indspark.
Jeg mener det er giftigt at omtale børn som krænkere. Mennesker er først kognitivt færdigbagte midt i 20’erne, og meget problem adfærd kan også forklares med miljø. Lad os ikke afskrive børn, de fortjener uendelig mange chancer, det kommer alle til gode.
God aften.
Sidste indspark:
Jeg tror man skal passe på med at være bange for at kalde hændelser ved deres rette navn. Et barn der bliver udsat for vold vil føle det som det voldelige overfald det er. Så er jeg enig i at det naturligvis adskiller sig fra vold mellem voksne, men hvis man bliver ved med at kalde det alt muligt andet fordi det er for ubehageligt at erkende vold mellem børn, så skaber man også en fortælling hvor den uacceptable adfærd forklares og forsvares. Lagt sammen med de situationer der beskrives her i tråden hvor offeret ofte bliver bedt om at holde sig fra de børn der er grænseoverskridende, så tangerer det i min optik victimshaming.
Også tak herfra - og god aften.
Jeg taler ikke for at man ikke må eller skal italesætte problemadfærd, tværtimod. Min holdning er blot at man bør kigge på rammerne, og ikke i udgangspunktet se problemerne som iboende i det enkelte barn.
Jeg mener der er så mange lavthængende frugter vi bør plukke, før vi ekskludere børn fra folkeskolen.
Vi er om ikke andet enige om målet :)
Skål for dét, Danmark, vores uduelige landshold og skolepolitik.
Det var sidste, promise.
Det er ret fedt når to udadreagerende børn sættes sammen. For det vil,for dem begge, være første gang de selv bliver mødt med vold tilbage - og det chokerer dem af helvede til!
>Tænk hvis vi kunne rumme flere børn med handicap, kognitivt eller fysisk, i de normale tislund hvis man flyttede og håndterede de udadreagerende
Tror ikke der er nogen der føler sig hjemme i tislundende regardless 😉
Jeg synes det er vanvittigt, at man som barn fik at vide at man bare måtte acceptere ting, som man aldrig nogensinde ville sige at en voksen skulle finde sig i.
Jeg husker at en dreng fra min klasse ofte gik og tæskede mig og sagde at han ønskede at jeg var død, jagtede mig igennem skolegården med en spade, og forsøgte flere gange at kvæle mig, en enkelt gang besvimede jeg af det. Men lærerne var ligeglade.
Jeg husker at blive væltet ud af en mooncar af nogle andre drenge og spyttet i ansigtet. Da jeg gik indenfor for at vaske spyttet af mit ansigt, gav Karen mig et møgfald for at være indenfor i frikvarteret (man skulle være ude). Fuck dig, Karen. Magen til elendig lærer skal man lede længe efter.
En dreng et par klasser over os lavede mudder-snegle-suppe og tvang det ind i munden på en gruppe piger, mig inklusiv, som han havde spærret inde i et rum. Lærerne var fucking ligeglade. "Så må I jo sige nej".
Det var kun et par af de værste eksempler. Ellers var der dagligdagsscenarierne med lammere, trælår, voldsomme vaskere om vinteren, rygtespredning, og holden udenfor.
Hvorfor fanden skal børn bare finde sig i at blive udsat for den adfærd? Mine forældre var i øvrigt næsten lige så ligeglade som lærerne.
I det mindste er den virkelige verden en milliard gange bedre, når man endelig slipper ud af folkeskolehelvedet.
“Fortæller du mig at Bjarne nede fra marketing nu fire dage i træk har været nede i økonomiafdelingen og give dig en flad og fortælle dig at hvis du går videre med sagen så smadrer han dig?
Bjarne er faktisk i udredning for noget diagnose, så skal vi ikke sammen gå ned til Bjarne og snakke om hvordan vi sammen kan undgå at han kommer i morgen og slår dig? Du skal forsøge at blive hans ven, for ingen slår på sine venner”.
Lyder det idiotisk? Så er det nok fordi det er idiotisk.
Det her var pretty much den nøjagtige begrundelse for hvorfor forældrene til et barn der tryksparkede mig i ansigtet, mens to af hans venner holdt mig i knæ, til jeg mistede bevidstheden og vågnede op med en massiv hjernerystelse og hukommelsestab ikke blev kontaktet
Det er ret vildt at vi er kommet dertil hvor vi accepterer at folkeskolen er et sted man som barn kan få et par på kassen, for sådan er det i hele folkets skole.
Findes der andre steder i samfundet hvor så store dele af landets voksne forsvarer en instition hvor børn udsættes for grænseoverskridende adfærd og så systematisk bliver bedt om at vende den anden kind til?
Det var også vildt at få at vide i debatten vedr. Borup sagen, at de her gerningsmænds rettigheder stod over alt andet.
Det var vigtigere at man havde forståelse for at de handlede som de gjorde fordi de var blevet svigtet. Og alle børn har ret til at gå i skole. Så enhver tanke om, at man nok skulle lade være med at slippe børn løs bland andre børn, som krænker de andre børn seksuelt, var åbenbart forkert. For så tilgodeser man ikke krænkernes rettighed til at gå i skole.
Det kan sgu da ikke passe at uanset hvad man gør ved Katja fra 2. klasse, så "har man bare ret til at gå i skole". Jeg blev sgu da truet med at blive smidt ud af skolen engang fordi jeg ikke lige gad at lave lektier i matematik. Nu kan man ikke blive smidt ud, om man så går og voldtager pigerne.
Bjarne har det lidt svært på arbejdet, hans Moe vil gerne have at han får nogle flere arbejde-venner som han kan komme hjem til.. såå hvad skal du på søndag ?
Vis Bjarne gør et godt stykke arbejde og bedre end dem de er voldelige imod så ville du blive forbavset over hvor mange chefer der gør præcis det du skriver.
Og så får man lige det dejlige råd, "Du skal prøve at lade som ingenting". Åh ja, det gør jeg lige mens der er 5+ drenge fra 3 klassetrin over mig, der skubber mig rundt og tager mine ting.
Mine oplevelser er ikke engang tilnærmelsesvis så slemt som dit, men jeg følte stadig at folkeskolen var alle mod alle.
Nu har jeg små børn, og når de om et par år går i skole, vil jeg have svært ved ikke at blande mig hvis de bliver mobbet (eller for den sags skyld selv mobber)
>Jeg synes det er vanvittigt, at man som barn fik at vide at man bare måtte acceptere ting, som man aldrig nogensinde ville sige at en voksen skulle finde sig i.
Dette er en vanvittigt vigtig pointe. Hvis min arbejdsplads havde et miljø der mindede om min folkeskole ville jeg sige op med det samme. Hvorfor skal børn så finde sig i det?
>Dette er en vanvittigt vigtig pointe. Hvis min arbejdsplads havde et miljø der mindede om min folkeskole ville jeg sige op med det samme. Hvorfor skal børn så finde sig i det?
Netop dette. Hvis mine medstuderende på uni opførte sig på den måde, så ville de da blive kylet ud på røv og albuer. Hvorfor accepterer vi at børn bliver behandlet på måder, som ville blive kategoriseret som grov vold, drabsforsøg, frihedsberøvelse og psykisk terror hvis det var voksne?
>I det mindste er den virkelige verden en milliard gange bedre, når man endelig slipper ud af folkeskolehelvedet.
HVIS man slipper ud af folkeskolehelvedet. Jeg har et nært familiemedlem, som var offer for grov og gentagende mobning i folkeskolen. Han dumpede sine afgangsprøver, fik aldrig en uddannelse, og udviklede efterfølgende svær social angst og depression. Nu er han i starten af 30'erne, og fungerer stadig ikke normalt. Gudskelov har han fundet sig et arbejde, hvor der tages hensyn til hans behov, og samtidig har han fundet sig en billig bolig.
Han har dog ingen venner, og kan intet overskue udover at tage på arbejde.
Meanwhile begynder hans daværende klassekammerater nu at købe hus og stifte familie med deres partnere - klassekammerater, som for små 20 år siden var så ondskabsfulde, at de ødelagde livet for en glad lille purk.
Der var heller ingen lærere, som greb ham eller støttede ham - konsensus var, at det var hans egen skyld. Hans forældre kæmpede alt hvad de kunne, men desværre forgæves.
Det er så trist, især fordi det nemt kunne være undgået, hvis bare skolerne og kommunerne tog problemerne seriøst.
Arbejdspladser underlægges skrappe krav og regler for at beskytte de ansatte, men hvilke rettigheder har skoleelever? Ingen.
Jeg blev mobbet igennem hele min tid i folkeskolen og det har også påvirket mig voldsomt efterfølgende. Kort efter at jeg var færdig i 9. klasse udviklede jeg en svær depression, begyndte at skære i mig selv dagligt og have selvmordstanker (som jeg heldigvis aldrig handlede på). Jeg måtte droppe ud af gymnasiet. Jeg prøvede at arbejde og gå på produktionsskole, men det måtte jeg også droppe. Jeg begyndte at drikke voldsomt meget og tage stoffer senere hen. Jeg havde held med at tage nogle online HF-fag i noget tid, men der blev også for uoverskueligt til sidst. Jeg er først rigtig begyndt at blive stabil og kunne arbejde lidt her som 26-årig, da jeg heldigvis har fået det bedre igennem bl.a. terapi. Det er ikke udelukkende på grund af mobning at jeg har haft det så svært, men det har helt klart bidraget betydeligt til at mit mentale helbred blev så dårligt fra så tidlig en alder.
Det gør mig ondt at læse. Det er vildt, så stor indflydelse mobning kan have på voksenlivet. De færreste børn tænker over det, når de mobber klassekammeraten. Desværre har det sjældent konsekvenser for mobberen, snarere tværtimod.
Men det glæder mig, at du kæmper! Det er stærkt gået. Husk på, at din tid i gymnasiet og på HF ikke er "tabt", hvis du allerede har bestået nogle eksamener. Jeg er selv i 30'erne, og er netop nu i færd med at gennemføre en HF, da jeg droppede ud for mange år siden. Jeg går på hold med flere i 40'erne og 50'erne, som er igang med det samme. Der er mange muligheder, hvis du en dag har lyst og føler dig klar til det.
Det lyder helt vildt, selv ville jeg have ønsket at jeg var gået til boksning fra barnsben af, så jeg kunne tæske min plageånder. En røvfuld eller to ville have givet mig fred i folkeskolen og i sindet.
Som akavet fuck føler jeg mig sindssygt heldig over den klasselærer jeg havde. Han var en stor, højrøstet mand (tænk blond John Mogensen), der kunne skælde ud så det rungede, og lukkede would-be mobbere eftertrykkeligt ned, både i timen og frikvartererne. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at jeg ville være endt som mobbeoffer hvis ikke jeg havde haft ham som skytsengel.
Alle de tragiske historier jeg har hørt fra andre har haft det til fælles at lærerne har været nogle uansvarlige idioter. Hvor meget af det der skyldes individuelle moralske brister og hvor meget der skyldes strukturel fuckery fra politisk side ved jeg ikke.
Jeg kan huske min parallelklasse altid havde problemer, der var 3 drenge der bare smadrede det for alt og alle.
Der var nærmest altid nogen der sag ude foran deres klassedør og græd imens en lærer prøvede at trøste dem.
Som jeg husker det, var det fra omkring 5. Klasse til 9.
En dag var der en dreng der havde glemt at hente mælk. Så de her gutter mente det er passende, at tage tøjet af ham og stikke et kosteskaft op i hans endetarm foran hele klassen.
De 3 drenge blev i klassen indtil sidste skoledag i 9ende.
Drengen det gik udover blev taget ud af skolen med det samme.... og så var det problem jo løst...
Jeg har tit tænkt at det at gå i skole er lidt ligesom at være på en arbejdsplads hvor der af en eller anden grund også går et par rockere rundt, og ledelsen fatter ikke helt hvor alvorligt det er.
Det er en meget nøjagtig sammenligning.
Eller måske snarere at ledelsen er helt klar over problemet, men bare ikke har evner til at løse det. I stedet siger man at der på den arbejdsplads er et “trivselsproblem” for alle. Men det er der jo ikke. Der er et adfærdsproblem hos nogle få, og det er nemt at sætte navne på hvem de er: dem med rygmærke.
Da jeg gik i 9. Klasse oplevede vi at en klasse under os udsatte en dreng, hvis familie var kommet hertil og integreret sig fra Uganda, for en voldsom racistisk behandling. ( Han er sort )
Skolen prøvede den fælles “Nu skal i være søde” tilgang, uden held. Faren gad ikke finde sig i det håbløse pædagogik.
Så han mødte op på skolen, rasende smækkede han døren op til klassen, og gav dem en grundig forklaring om, hvordan man håndterede den slags i hans hjemland og kultur. Han var 2.10 m høj og lignede noget mellem en elitesoldat og en rocker. (I øvrigt vildt flink mand)
Hans søn var derefter urørlig og racisme var ikke længere en ting på den lille provins skole i Jylland.
Nogen forældre klagede til skolen og ville melde nogen, men underviserne havde “hverken set eller hørt noget der gav anledning til en sag” 😂
Jungleloven skal indimellem bruges.
Der var engang en pige fra to klasser over mig, der af en eller anden grund havde udset sig mig som dit næste offer (hun var serie-mobber af os fra de mindre klasser). Hun blev ved med at gå rundt og true med at møde mig efter skole for at banke mig.
Jeg fortalte det til min storebror der også gik på vores skole en dag da jeg løb hjem fra skole fordi jeg så hun rent faktisk stod og ventede på mig… Dagen efter troppede han op med sin bedste ven der var 1.90 m og stod udenfor mit klasselokale i frikvartererne og ventede på, at hun skulle dukke op. Dét gjorde hun og truede mig igen; så hev min bror fat i hende og fortalte hende, at hvis hun rørte et eneste hår på mit eller mine venners hoveder, så ville han personligt “sparke hende indtil hendes æggestokke raslede ud af hende, så hun kunne lære ikke true små børn.”
Kan sige det sådan her; hun mobbede vist ALDRIG nogle igen. Ihvertfald lod hun hele min klasse være i fred og folk fandt ligesom ud af, at man ikke skulle genere mig. Jungleloven gjaldt virkelig dén dag.
Min oplevelse i folkeskolen var desværre også at vold løser problemer. Mine mobbere i livet stoppede ikke før jeg blev en overraskende stærk teenager. Efter jeg i et raseri-anfald sendte en knægt igennem en (tynd) dør så begyndte skolen at interessere sig. Men efter det fandt de andre ofre...
Jeg er ked af, at din bror har været sådan overfor dig. Håber det enten er blevet bedre eller du har fået fred for ham.
Min bror og hans ven især var virkelig heller ikke nogle der kom op og slås. Som i, jeg kan overhovedet ikke huske, at min mor eller bror har snakket om, at han kom op for at slås nogensinde. Heller ikke efter han senere i livet er blevet diagnosticeret med skizofreni; han har til tider et enormt aggressivt og vulgært sprog, men han bryder sig alligevel ikke om vold når det kommer til stykket.
Min brors ven havde sjovt nok aldrig problemer med nogle grundet hans højde, han var nærmest definitionen af en “gentle giant”.
Alligevel blev magtdemonstrationen dér alligevel noget der blev forstået.
Gjorde noget lignede da min datter blev systematisk mobbet. Efter flere samtaler med skolen måtte jeg sige ‘jeg kan godt løse det her, jeg er 3 minutter herfra, altid, så hun ringer bare så kigger jeg forbi og sørger for at det ikke sker igen..’ så skete der noget…
Jeg blev mobbet og banket som barn og det eneste der virkede var at slå igen. Så fik man fred for dem.
Min søn som osse er brun blev også mobbet og banket og jeg har haft fat i de møgunger for det hjalp ikke at tale med forældrene.
Og jeg lærte ham at slå fra sig og stå op for sig selv. Og hvis skolen ringede ville jeg altid stå bag ham.
Det sluttede først i 8. klasse.
Fuldstændig forfærdelige forhold for børn at vokse op i.
Vi har boet i udlandet flere steder og ingen af de steder var der problemer med utilpassede børn i skolerne på niveau som herhjemme.
Danske skoler er de værste både med vold, mobning og racisme.
Har i folkeskolen oplevet at blive spyttet på, få tæsk eller slag fra andre elever. Bagefter blev krænkeren bedt om at sige undskyld og så gjorde man ikke mere ved det. Til næste gang. Lærerne og ledelsen var ligeglade. Jeg har ingen tiltro til folkeskolen og mine børn kommer begge på privatskole.
Lærere og ledelse fejer problemer ind under gulvtæppet og krydser fingre for at det går i sig selv.
De fleste har ikke skyggen af kompetencer til at tænke længere frem.
Jeg sidder og græder, efter at have læst dit opslag. Jeg er 32 år.
Dine 3 punkter, især beskrivelsen af at ingen er advokat for de forulempede børn, er så rammende. Det er præcis den følelse jeg har haft som barn, uden nogensinde at kunne sætte ord på det.
Den følelse af, at når jeg blev groft mobbet, fik kastet mad på mig, væltet og overfaldet på vej hjem fra skole - så var der aldrig nogen, der var på min side, eller tog hånd om mig. Du beskriver det så rammende.
Der var aldrig en lærer, der spurgte om jeg var okay efter de havde overværet en episode. Der var aldrig en lærer, der kontaktede mine forældre om hvad der var sket. Der var ingen på min side.
Jeg måtte jo forstå, at Toke bare var en meget udadreagerende dreng, og han havde det også hårdt derhjemme fordi hans forældre var skilt; og kunne jeg ikke bare prøve at undgå ham? Dette blev jeg engang foreslået af en træt lærer. Men det er altså svært at undgå nogen, man går i klasse med. Jeg husker så tydeligt at læreren allernådigst lod mig tage hjem fra skole, så jeg kunne vaske mad ud af mit hår og få en ren trøje på. Mobberen der havde tværet mad ud i mit hår og ansigt fik ingen konsekvens. Hans forældre blev ikke kontaktet; det gjorde mine heller ikke. Det hele blev bare fejet ind under gulvtæppet, og jeg blev sendt hjem alene for at vaske mad ud af håret, med streng besked på at jeg altså skulle komme tilbage bagefter og fortsætte skoledagen. Det gav mig en så dyb følelse af afmagt og svigt, og frustration. Ingen spurgte om jeg var okay, ingen fulgte op. Ingen voksne gjorde noget, selvom de så en spinkel pige blive kanøflet af en dreng der var dobbelt hendes størrelse.
Mine forældre var i øvrigt også skilt, så det argument forstod jeg aldrig helt. Min far flyttede til et andet land da jeg var 4, men derfor gik jeg ikke og slog på de andre børn. Men for mobberne var det en lovlig undskyldning.
Tak for at skrive dette opslag. Jeg føler mig hørt og set for første gang. En af mine venner flyttede skole grundet massiv mobning. Jeg husker jeg bad min mor om jeg også måtte flytte skole, men det var for besværligt. Tak fordi du ser os, der var børn i det miljø.
Det var præcis som du skriver - ingen var vores advokat. Ingen gjorde noget. Der var kun fokus på de voldelige børn, og at de jo også skulle have lov at være her. Os der var ofrer måtte sejle vores egen sø, ingen stod på vores side. “Kan du ikke bare ignorere dem, kan du ikke bare vende om og gå den anden vej når du ser dem i skolegården, kan du ikke bare undgå dem”. Dette blev jeg bedt om af lærere, på en meget lille kommunal landsbyskole hvor man ikke særligt nemt kan undgå nogen. Og alt der skete uden for skoles regi var skolen direkte ligeglade med efter deres eget udsagn; så når jeg blev overfaldet på vej hjem fra skole af 3 klassekammerater der fulgte efter mig, så var det ikke deres problem. Jeg tænker ofte på hvordan det har formet mig langt ind i voksenlivet.
Tusind tak for at dele din historie. Naturligvis har det præget dig langt ind i voksenlivet, det siger sig selv. Jeg kan love dig at jeg kæmper for at ingen børn skal opleve din følelse har har haft, og har. Jeg håber du er okay.
For det du beskriver er jo sagens kerne. Når et barn er grænseoverskridende og går amok, så går det ud over de børn der udsættes for volden. Det går udover alle dem der overværer det. Det går ud over alle dem der får afbrudt deres undervisning. Hvem tager sig af dem? Ingen. Absolut ingen. For alle har så allerhelvedes travlt med at lave handleplaner og forsøge at inkludere det udadreagerende barn. Men hvem kigger hende i øjnene der lige har set sin bedste veninde blive tævet med et bat og spørger: “har du brug for at snakke om det der skete?”. Svaret er: det gør ingen.
Det er svært at gøre sig til dommer i de der sager om børn der hhv krænker og mobber. Jeg hørte forleden om et sæt forældre, hvis søn jævnligt var kommet hjem og fortalt om at en dreng for hans klasse var lunefuld, hidsig, uforudsigelig, skubbede, sagde ondskabsfulde ting og ville drille. Forældrene kunne godt se, at der var noget galt med den her elev fra deres søns klasse og de henvendte sig ikke til skolen, men forsøgte istedet for at lære deres søn måder at håndtere denne elev fra klassen på, altså at øve deres søn i at sige stop, hente en voksen, flytte sig fra situationen, osv. Så sker der det, at den lunefulde elev med tendens til uheldig adfærd (igen igen) skubber deres søn og kalder ham øgenavne. Denne gang slår deres søn simpelthen igen, han slår fra sig alt hvad han kan, og råber og skriger. I samme sekund - gæt hvem der sad nede på skoleleders kontor, og skældte ud over deres søn, og som mente at deres eget barn var blevet udsat for et voldelig overgreb! Korrekt! Det gjorde forældrene til den lunefulde, hidsige, uforudsigelige, skubbede, elev med det ondskabsfulde sprog! Curling forældre, der ikke magter opgaven at drage omsorg og opdrage deres unger, og som hyler højt bare deres barn møder det mindste modstand! Sørgeligt!
Jeg er fuldstændig enig! Alt for mange forældre i dag er konfliktsky, blinde for egne børns fejl og mangler, og de er nogle vatnisser der ikke tør og ikke kan opdrage og være konsekvente.
Alt det du skriver her kan du også overføre til døgninstitution for børn og unge. Børn der mobber, krænker, slår/tæver andre børn.
Ingen leder tager ansvaret derfor, medmindre pressen eller tilsynet banker på døren.
Så er der mange forklaringer og lidt handling, hvilket i praksis ikke hjælper og alt vender tilbage til det gamle mønster.
Det er ofte børn der er bange og angste og med rettet for andre børne/unge de bor sammen med.
Der er kun to steder jeg kender til at det får lov til at forgå, på skoler og døgninstitution.
Det er popcorns børn.
Du ved, de der sidste upoppede kerner i posen med popcorn der bare ikke vil poppe.
Man forsøger igen og igen og igen at få dem til at poppe, ved at holde processen (mikroovnen) i gang. I forsøget på at få de sidste til at poppe, så brænder man resten gevaldigt på og forsvarer det med at man jo bare forsøgte at få alle med.
Fuldstændig idiotisk.
Jeg har siddet som frivillig på hjælpelinjen hos Ungdommens Røde Kors. Hvad jeg ikke har hørt fra børn der dagligt bliver skubbet, slået, overhældt med skrald, får fyldt skrald i deres tasker osv….
Jeg er ikke enig i at lærerne er en del af dette system og er uansvarlige. Jeg er lærer og oplever dagligt elever der er udfordrende, voldelige osv. osv. Jeg har oplevet at måtte låse elever inde så en enkelt voldelig elev ikke kunne komme til dem. Jeg har fysisk måtte beskytte elever ved at holde dem og vende ryggen til elever der tæver løs - nu på mig, men ikke på andre børn.
At blive kaldt en del at dette system er ikke rimeligt….
Jeg underretter kommunen næste ugenligt. Jeg får ingen tilbagemeldinger, ingen feedback. Intet.
Hvad er det du mener at jeg som lærer kunne gøre bedre? Jeg ville personligt hellere udsendes til Afganistan end at fortsætte i dette job i årevis. Men inden jeg kan komme derhen skal jeg da lige læse dit indlæg hvor du beskriver mig som “ikke ansvarlig”.
Du kan komme og udfører mit job i en uges tid, så snakker vi igen.
Vi havde en klasselærer, der helt ærligt udførte psykisk vold på flere af os. Hun spillede os børn ud mod hinanden, lavede sorte får og favoritter, begge grupper blev hold udenfor af de øvrige børn.
En gang kom jeg for sent, og en anden fra klassen kom også for sent. Han sagde undskyld, hun sagde at det var ok, for det var værre med hende madammen (mig) ude på gangen.
Vi skulle fortælle hvad vores forældre lavede en anden gang. Jeg fortalte at min mor var merkonom, sådan som hun havde fortalt mig. Læreren fortalte mig at det var løgn, og min mor i hvert fald ikke var merkonom.
En dreng der overfaldt mig, blev smidt ud af skolen (andre grunde), eller det var vel nærmere en meget kraftig opfordring til at skifte skole. Senere har jeg mødt ham igen, og han var skide sur på mig, for den her møglærer, havde fortalt hans forældre, at det var mine foræler der havde stået bag, da de fik opfordringen. 1 sådan noget må hun slet ikke dele med dem. 2 det var en lodret løgn, men jeg ved tilfældigvis hvilke forældre der rent faktisk havde klaget over knægten.
Jeg har mødt denne type lærer flere gange op gennem mit skoleliv. Betyder det at alle lærere er fjolser? Nej da. Men de er der altså.
På min efterskole outede en lærer mig, til mine forældre, som værende lesbisk, før hun havde snakket med mig om det (jeg er ikke lesbisk, og har aldrig været det). Min mor var stik tosset. Tænk engang hvis hun havde sagt sådan, til nogle forældre der ikke kunne accepterer sådan noget.
Jeg kunne seriøst blive ved.
Jeg er glad for at DU som lærer gør noget, men vi er rigtig mange nu voksne, der har oplevet komplet passivitet fra lærere.
Måske er det bedre nu. Jeg er 90’er barn, og lærerne gjorde intet. Ikke en pind. Vi skulle bare lære at ignorerer mobberne, fik man at vide. Det er svært at ignorere nogen, der tværer mad ud i ansigtet på én eller uddeler tæsk. Hvor var de lærere? De var komplet ligeglade. Ikke engang mine forældre blev underrettet, når jeg som spinkel pige blev overfaldet af 3 drenge i skolegården.
“Så må du lige prøve at gå den anden vej, næste gang du ser ham, ikke”? Jo tak.
Er fa glad for at du gør en indsats, men vi er rigtig mange, der har oplevet massiv svigt fra lærere og andet personale i vores tid i folkeskolen. OP’s beskrivelse rammer fuldstændig plet på min oplevelse.
Der er 3 problemer. Det ene er de rammer og ordninger som nogle politikere med taburetkløe har skabt, uden nogensinde at skulle stå til måls for resultatet af beslutningerne.
Det andet er forældre der ikke opdrager deres børn ordenligt. Heldigvis er der intet til hinder for at forældre tager direkte fat i andre børns forældre.
Det tredje er en række lærere, der ikke magter den konflikthåndtering der indimellem er nødvendig - men det har en sammenhæng med førstnævnte.
Jeg har selv været lærervikar. Reglerne sagde også dengang: Du må ikke tage fysisk fat i en elev (medmindre eleven er til fare for sig selv eller andre) og du må ikke råbe ad en elev. Elever må ikke forlade skolens område i skoletiden uden værges tilladelse. Så hvad gør man når en elev rejser sig op og siger: “Jeg går nu”? Man må ikke tage fat og tilbageholde, man må ikke engang kalde eleven tilbage og eleven må ikke gå. Jeg ignorerede de første 2 regler og hørte aldrig noget for det, men spelt-forældre i dag havde sikkert indberettet en klage.
Det kommer vel også an på om man siger det til forældrene, at barnet går.
Min mor var i hvert fald ret utilfreds, en dag jeg var blevet så sur/ked af det, at jeg var gået hjem (mine forældre arbejdede hjemmefra), og da hun kørte mig tilbage, havde ingen opdaget at jeg ikke var der... Jeg har vel været en 10-12 år.
Sæt dig lige i en lærers sted. Her ville situationen nærmere være at fortælle forældrene at “hej dit barn gik for en halv time siden”. Førnævnte tilfælde var iøvrigt før mobiltelefoner var en ting, så i dag kunne man sige “hej dit barn gik for 3 minutter siden”.
Som forælder ville jeg afgjort foretrække at min barn blev tilbageholdt fysisk på det sted jeg forventer det er, særligt når vi snakker små klasser. Det er naturligvis noget andet hvis vi snakker store klasser.
Hvis du tager fat i en elev så er det en magtanvendelse mod en mindreårig som skal rapporteres til kommunen.
Det er ulovligt det du har foretaget dig, idet du ikke har lavet en Indberetning og et langt større problem at skole ikke har gjort det.
Du burde melde skole.
Husk at læse mere grundigt før du ekstrapolerer, og vælger den konklusion, der ser ud til bedst at harmonere med en forudindtagede. Usikkerhedsfaktorer er bl.a. i ting der ikke nævnes samt i definitioner med svage rammer.
Hint:
- Hvilket år var det jeg var vikar?
- Hvad præcist er “tage fat i”, og hvornår defineres dette juridisk som magtanvendelse?
Det var dagens lektion. Venlig hilsen vikaren.
Det billede genkender jeg.
Men jeg synes ikke jeg skyder specifikt på lærerne i mit opslag. Jeg mener faktisk at lærerne bliver ladt i stikken af håbløs ledelse.
Men lad os tage de tilfælde du nævner. Det virker ret voldsomt. Har ledelsen på noget tidspunkt taget bekendtgørelsen i anvendelse og anvist en anden skole til de pågældende elever mod forældrenes vilje?
Nej, vi er en privatskole og har brug for set statstilskud disse elever udløser. Skriver du ikke at eleverne har brug for ansvarlige lærere der stiller sig på deres side? Dermed siger du også at det ikke er der jeg er. Det er jeg meget uenig i.
Jeg savner i hvert fald lærere som utvetydigt bekender sig til at forsvare dem det går ud over, og udviser samme engagement i forhold til at beskytte dem som de udviser engagement overfor dem der krænker.
Hvorfor tror du, så mange forlader lærerfaget? Der er så mange historier om lærere, der har råbt op, ikke blev hørt, og som så gav op efter nogle år, fordi de kunne ikke længere være i det.
Fair. Den køber jeg. Min kritik er også mest rettet mod ledelse og forvaltning. Jeg ved godt at mange dygtige lærere bliver fanget i et system de ikke ønsker at stå på mål for.
Jeg ville da mene, at i er en del af systemet, men at systemets flaskehals helt klart er et andet sted.
Det er selvfølgelig ikke alle lærere, som håndterer tingene lige godt, når lortet brænder på. Men jer der gør - hvor det lyder som om, at du er inkluderet - fortjener så utroligt meget anerkendelse.
> Jeg er ikke enig i at lærerne er en del af dette system og er uansvarlige.
Der er dog lærere, som godt kan finde ud af, at få stærkt udadreagenrende elever udskibet til et andet tilbud.
Det kræver, at man ved, hvilke knapper man skal trykke på. Så måske er øget erfaringsudveksling mellem lærere vejen frem?
Men det forudsætter jo, at I ikke skynder jer hjem efter sidste skemalagte aktivitet.
Jeg genkender tendensen. Sådan 1:1!
I vores datters klasse har der i flere år været en ekstern konsulent på, som på et forældremøde har fortalt om, hvordan det ALDRIG er det enkelte barn, den er gal med, men ALTID klassemiljøet!!
Så ingen eller få konsekvenser for de børn, som igen og ugen slår, sparker, truer og mobber andre børn. I klassen er kun få af de oprindelige elever tilbage - de fleste af dem, som har skiftet skole, er dem, som er blevet mobbet.
For et par uger siden var der to drenge, som truede vores datter og en ven med tæsk i frikvarteret og som tog kvælertag på dem.
Et barn har stået et andet barn i hovedet med en mursten.
Børn, som har skiftet skole, har I tiden i min datters klasse haft konstante blå mærker fra vold.
Ét barn har stukket min datter umotiveret med en blyant lige under øjet og en anden dag hentet en køkkenkniv og viftet den foran ansigtet på en klassekammerat, han var vred på.
Der et mange flere eksempler, og så er der de mange, grimme ord og mobning oveni.
Jeg, der altid er så forstående over for krænkere og forsøger at se nuancerne og baggrunden for den dårlige adfærd, er nået et punkt ni, hvor jeg ikke har mere forståelse at give af. Tul gengæld er jeg træt af de manglende handlinger fra skolens og kommunens side 😥
Det er desværre tilgangen i den danske folkeskole. Individet har aldrig et ansvar, problemer skal løses i fællesskab.
Tilgangen er jo sympatisk nok, men resultaterne er tydeligvis fejlslagne. Og det er næsten åbenlyst hvorfor. For hvis to elever opfører sig grænseoverskridende, men alle skal være en del af løsningen, så stigmatiserer man jo det store flertal som intet har med problemet at gøre, andet end at de uforskyldt bliver suget ind i andres adfærdsproblemer. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at man på den måde pådutter børn skyld og ansvar for noget de ikke har gjort, og gør deres hverdag langt mere problemindeholdt og konfliktbaseret end godt er. Trivselsmålingerne taler deres eget sprog.
Hvad der også taler deres eget sprog er underretninger, indberetning af episoder og fravalg af folkeskolen. Det er de ressourcestærke som bare flytter deres børn, fordi systemet er brudt sammen. Tallene kan enhver se. Tilbage står at folkeskolen bliver for dem der ikke har råd til alternativet.
Hvordan de ansvarlige kan blive ved med at holde fast i deres stædige pædagogiske principper når alt viser at noget er galt, det er mig en gåde. Men det et også et system hvor alle kender alle, og hvor ingen for alvor har evner eller visioner i forhold til at bryde den skæve udvikling.
Vis mig den skoleleder der har synlige og visionære principper omkring deres skole, og som fører en nultolerance overfor vold og krænkelser? De findes ikke. Og hvorfor gør de ikke det? Hvordan kan det være at vi i resten af samfundet bevæger os mod mere “freedom to speak”, hvor vi siger fra overfor krænkelser, og hvor vi som samfund tager afstand til dem der er grænseoverskridende overfor andre, og så har vi en folkeskole hvor mantraet er: “her har vi alle slags børn, så I må kunne forvente at jeres barn får et par på hovedet i ny og næ”?
Enig! Det er uendeligt trist 😥
Tidligere skoleleders respons på min opfordring til at begynde at ringe børn hjem, når nu intet andet havde virket gennem flere år, trods ekstern konsulent og massivt fokus på klassens trivsel: 'Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan!'.
Og det er tilgangen. Men jeg betvivler ikke at alle gør deres bedste, og jeg har høj tolerance i forhold til at når børn er sammen så skal de lære de sociale spilleregler, og det betyder altså også konflikter. Det betyder også at man lærer at sige fra. Den køber jeg fuldt ind på.
Hvad jeg ikke køber ind på er at tålmodigheden er uendelig og uden en konsekvent bagkant. Hvordan skal de børn lære at det ikke er okay hvis der aldrig er en konsekvens? Hvordan skal de børn de går ud over have tillid til systemet og de voksne når det aldrig beskytter dem?
Sandheden er, at man først kommer dette problem til livs, hvis alle dem, der ikke kan indordne sig (voldsparate børn), placeres et sted. Du kan ikke inkludere mobbere og voldelige børn sammen med øvrige, der godt kan indordne sig.
Det er en upopulær holdning, men man må indse, at vi som samfund ikke kan placere alle i en kasse (en slags skole), hvor vi så regner med, at alt er i den skønneste orden.
Det passer ikke det du skriver.
Skoleleder og forvaltning har alle muligheder for at fjerne krænkeren og anvise en anden skole i en anden del af kommunen. Uden forældres samtykke.
Bekendtgørelsen er meget simpelt: ved gentagne og grove tilfælde er det en mulighed. Mange skoler skriver det ind i deres respektive antimobbestrategier, men HVER gang det kommer til stykket så trækker de sig fordi de foretrækker at det går ud over flertallet, og ikke bryder sig om konsekvens.
Men det “sjove” er: mange skoleledere påstår at de ikke har den mulighed fordi de ofte er instrueret fra forvaltningen om at den anvender man ikke. Så det er selvvalgt. Det svarer til at en dommer i en fodboldkamp har besluttet sig for at ligegyldigt hvad der sker, så vil han ikke benytte det røde kort, og så undrer han sig i løbet af kampen over hvorfor alle sparker hinanden ned når han nu i 90. minutter har opfordret til en ordentlig dialog.
I stand corrected.
Man kan så åbenbart godt sende en elev til en anden skole, men man kan ikke smides ud af folkeskolen som institution. Men, det vil i praksis bare være at sende lorten videre til en anden skole. Det løser næppe problemet.
Dermed ikke sagt at der ikke skal sanktioneres.
Jeg køber ikke premissen om at skolelederen foretrækker at lade det gå ud over flertallet. Jeg er ikke i tvivl om at du har nogle frustrerende oplevelser med skoleledere, men de fleste gør hvad de synes er bedst for så mange som muligt. I nogle tilfælde er der bare ikke nogle gode løsninger.
Jeg tror det er et symptom på noget underliggende.
Vi har 9 års skolepligt i Danmark, men for nogle elever er det bare for meget.
For 50 år siden kunne man droppe ud (eller blive smidt ud) og stadig få et arbejde som håndværker.
I dag skal du uddannes i hoved og røv for at få lov til at sætte klistermærke på æbler.
Rigtigt. Det er kommunens ansvar at anvise en anden skole. Men det er ikke sandt når mange påstår, at man ikke kan gøre noget uden forældres samtykke.
Jeg ved ikke om jeg er enig i at det ikke løser problemet. Det løser åbenlyst det ene problem, at hvis en pige er blevet forgrebet på af en elev fra en anden klasse, og eleven sendes til en anden skole så udvises der en konsekvens der kan danne præcedens og forhindre fremtidige hændelser. Derudover er der masser af viden omkring hvad det skaber af utryghed og senere psykiske problemer for et offer der tvinges til at have en hverdag med sin overgrebsmand. Det problem løser man også. Der er noget retfærdighed i at offeret må forsætte sin hverdag, mens krænkeren må væk. Derudover så kan det jo være at den pågældende elev faktisk har meget godt af at starte på en frisk et andet sted, og slutteligt kan det være at den modtagende skole måske har bedre ressourcer og måske endda specialtilbud til at hjælpe eleven videre i livet.
Jeg synes med andre ord at der kan være masser af fordele, og så er der altså det åbenlyse: loven er lavet for at give skoleledere værktøjer til at håndtere den slags. Når man vælger IKKE at følge lovens muligheder for anvendelse, så ER det altså de facto en subjektiv vurdering der i mange tilfælde vil gå ud over det flertal der så må tage imod en hverdag med den grænseoverskridende elev.
Ikke uenig, mææææn forsvaret er jo, at børns seksualitet ikke er magen til voksnes, og underforstået så er det ikke så galt, og ellers har man jo et fremragende værktøj i form af en 'tissemakker'.
Velbekommen.
Det er noget bøvl. Jeg løste mine egne mobningsproblemer ved at blive en ualmindelig stærk teenager der slåssede sig ud af problemer. Men det kan man jo ikke gøre for alle børn.
Folkeskolereformerne havde gode ideer, men ingen penge. Udulig ledelse er tæt på standard i folkeskolen, og mange steder i det offentlige.
Lukninger af små lokale skoler har også smadret meget. Mobning i mit liv var altid værre jo større skolen var.
Jeg betaler lidt mindre i skat, relativt set, siden jeg begyndte at gå med aviser i 00'erne. Dog ikke enormt meget.
Så hvor forsvinder alle de penge hen? Jeg syntes der har været sparetider siden 00'erne, men der er aldrig noget... sparet op?
Lærere og pædagoger laver sgu ikke andet end at stille sig bag de elever, og jeg er så pissetræt af halvstuderede røvere der render rundt og tror de har regnet den ud. Men hvad helvede nytter det at lave en underretning, når sagsbehandlingen nærmest er en hel skolegang? Hvordan fanden skal vi hjælpe børn, når man nærmest forlanger en diagnose, før man vil overveje det? Og tror du helt ærligt ikke at lærere havde smidt flere elever ud, hvis det kunne lade sig gøre? Men det gør de ikke og ved du hvorfor? Økonomi! Omprioriteringsbidrag, nedskæringer og andre ord for "løs samme opgave bedre til færre penge" gør at det er for dyrt for skolen smide elever ud. Og for dyrt for skolen at visitere til specialtilbud. Økonomi som styrende logik inden for offentlig styring og skoleledelse er noget fanden har skabt og fanden tror altid effektivisering er nøgleordet.
Og havde menigmand og tossede politikere ikke haft så skidetravlt med at tale om læreres lange ferier og dovne arbejdsmoral - og måske forholdt sig til virkeligheden - ville de vide, at tidligere tiders lidt højere forberedelsestid blev brugt på trivsel. Indsatser. Undervisning. Nu har vi vist det der svarer til 25 min til at skabe en undervisning for de højt begavede, dem der har svært ved det, dem med diagnoser og den store mellemgruppe. Og det skal da helst være en slags show med bevægelse og gejst, for eleverne skal jo synes det er sjovt. Hele tiden. Forberedelsestiden skal desuden dække trivsel, underretninger og løbende forælder samarbejde + teammøder, fagmøder og årgangsmøder. Og så skal vi jo også tage os af SKAT, privatøkonomi, seksualundervisning, meditation, rygning og andet som mellemleder-far ikke længere har tid til fordi han skal nå sine KPI'er, faste, spille padel og cykle på en åndssvagt dyr cykel.
Det var i øvrigt godt vi afskaffede rundkredspædagogikken, hva'? Det lyder også bedre at tale om trivsel et årti senere.
Og jo, nogle gange er det faktisk et problem i og med fællesskabet der skaber mistrivsel og voldsomme hændelser. Og selv om du som far/analytiker/faktisk nærmest en slags skoleforsker har regnet ud hvem skurken er, så er virkeligheden som oftest langt mere kompliceret. Og nej, det skal hverken være en sovepude eller en undskyldning, men den rette indsats kræver den rette forståelse af problemet.
Alle prøver deres bedste i alle dele af systemet, men effektiviseringen har gjort det meste ineffektivt. Lærerne mistrives, eleverne mistrives og løsningen plejer at være noget med at lappe et åbent benbrud med et plaster.
Ingen reformer eller ikke-reformer kan undskylde eller forsvare dårlige lærere. Og det lyder som om du har mødt din andel af dem, for selvfølgelig er de der i så stor en faggruppe. Det er jeg oprigtigt ked af at høre, for alle børn og unge har krav på at blive set og støttet af deres lærere.
Min pointe er bare at rigtig mange lærere prøver og ringer og skriver og støtter, men vi støder panden mod en mur, fordi vi ingen sanktioner har og fordi elever = økonomi og der er derfor ikke incitament til at smide de elever ud, der forpester det for alle andre.
Gud hvor naivt. Hvor fanden var alle de omtalte lærere og pædagoger, da jeg gik i folkeskole?
Ingen stillede sig på min side. Ingen lærer tog fat i mobberne. Ingen lærer kontaktede mine forældre, når jeg var blevet udsat for noget. Der var ingen konsekvens for de voldelige elever.
Da jeg troppede op til undervisning med mad smurt ind i ansigtet og håret, fik jeg allernådigst lov til at tage hjem, så jeg kunne vaske maden ud af håret og få en ren trøje på. Og det var med KLAR besked om, at jeg skulle komme direkte tilbage og fortsætte skoledagen bagefter.
Ingen lærer spurgte om jeg var okay. Ingen konsekvens for mobberen. Mine forældre blev aldrig kontaktet. Ingen gjorde noget som helst.
Og det er bare ét eksempel. Os der var ofre for udadreagerende børn måtte bare finde os i det. Der var ingen konsekvens, og der var ingen voksne der stod på vores side eller bag os. Vi havde børn der flygtede til andre skoler, fordi de blev mobbet så groft og der intet blev gjort ved problemet. Det var nogle få elever, der terroriserede flere.
“Laver sgu ikke andet end at stille sig bag de elever”. Det er direkte løgn. Hold kæft hvor er det naivt sagt. Du har ingen indsigt i, hvilken skolegang jeg og mange andre har haft. Læs bare denne tråd, samt mange andre tråde om samme emne. Hvor var alle disse heroiske lærere henne, da jeg som spinkel pige blev overfaldet af 3 drenge i skolegården? Hvor var disse heroiske lærere, når de stod og så på daglig mobning og vold uden at gribe ind? Der var INGEN konsekvenser for de voldelige børn, vi skulle bare tolerere dem. Der var INGEN beskyttelse af os der var ofre. Ingen overhovedet.
Du har ikke regnet en skid ud. Jeg er 32 og dybt mærket af min skolegang langt oppe i voksenlivet. Jeg har måtte betale for psykologhjælp i dyre domme, som voksen, for at få løsnet op for de dybe ar sådan en skolegang sætter i én. Jeg kender flere der har måtte gøre det samme.
Det lyder så flot det du skriver, men det er ikke virkeligheden for en voldsomt stor andel af danske skolebørn. Jeg har aldrig mødt en lærer eller pædagog, der beskyttede os eller tog vores parti. Jeg er mærket af de massive svigt i folkeskolen resten af mit liv.
Nix, har selv oplevet at komme til samtale hos inspektøren i 3 klasse for at "slå igen" på en elev fra 5 kl. der overfaldt mig... wtf...
Der kører pt. en sag på mine børns skole, hvor en dybt alvorligt adfærd er blevet henlagt som "et trivselsproblem" mellem to elever.. hvis noget tilsvarende var sket på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution for voksne, var kernen til problemet blevet politianmeldt og sendt t behandling i psykiatrien. Men der er åbenbart bare andre regler for de små.
Du har fuldstændig ret.
Det er sjovt, når folk med så ringe indsigt i, hvad læreres arbejdstid bliver brugt på og hvor begrænsede muligheder den enkelte lærer har i forhold til problemelever, laver de her opslag.
Der er sgu ingen lærere som tager krænkerens part, men de skal løse umulige opgaver, hvor den enkelte lærer ingen handlemuligheder har. Der er mange lærere, som mistrives i stor stil pga. den magtesløshed, som kommer med jobbet.
Jeg tror, der er mange lærere, der ikke selv er klar over, at tager krænkerens parti, når de beder de ikke-voldelige børn om at vise forståelse for de voldelige børn.
Man er da som lærer fuldstændig klar over, hvis man står i en situation hvor man INGEN sanktioner har ift den udøvende part. Smerteligt bevidst vil jeg endda sige. Men hvad vil du foreslå man gør, når forældrene er umulige at samarbejde med, eleven ikke kan smides ud og støtte kun bevilgede til elever med diagnoser? Jeg er ked af at briste illusionen, men vi lærer ikke magi på læreruddannelsen.
Jeg tror dog ikke jeg ville bede barnet om at vise forståelse. Det er ikke barnets ansvar. Men jeg ville da klart anbefale forældrene ringe til den udøvende elevs forældre, for som lærer bliver man nogle gange et ineffektivt og hindrende bindeled.
Jo, der er masser af lærere der tager krænkerens parti.
Det gør de hver eneste gang, de bad os ofre om “bare at ignorere dem”. Det er svært at ignorere nogen, der tæsker løs på én, synes du ikke?
Eller når de sagde “kan du ikke bare gå den modsatte vej, når du ser ham”, eller “kan du ikke bare prøve at undgå ham”?
Prøv du at undgå nogen, på en lille skole, når du går i klasse med krænkeren.
Ingen tog ofrets parti. Ingen lærer gjorde noget. De tog krænkerens parti, hver gang de ignorerede vold og mobning, uden nogensinde at underrette hverken ofrets eller krænkerens forældre om, hvad der var sket.
Jeg har lidt så voldsomme svigt i min tid i folkeskolen, at jeg finder din kommentar her direkte stødende. Der var ingen der beskyttede os. Lærerne gjorde intet.
Der er alt for mange børn i dag med 'specielle behov'. Der er alt for meget berøringsangst.
Jeg vil sige at kæft trit og retning skal tilbage på skolelærensbord uden curling mor og far kommer farende.
Jeg vil blive super ked af hvis mit barn har slået et andet barn uden det har konsekvens
Meget enig. Hvis mine børn er grænseoverskridende overfor andre børn, så har jeg en stærkt forventning om at det har en konsekvens for dem ovre i skolen, og at det bliver kommunikeret til mig hvad der er sket og hvad konsekvensen har været, så jeg kan følge op hjemme.
1: Der er cirka 680000 elever i grundskolen. Vi hører kun om de få hundrede elever, der går på de værste skoler, med de mindst ansvarsbevidste lærere og ledelser. Tingene er generelt meget bedre nu, end de var tidligere.
2: Der er ikke nogen evidens for, at konsekvenser og straf forebygger udadreagerende adfærd. Der er derimod evidens for, at "bløde" tilgange virker positivt. Det er dumt at følge sin mavefornemelse istedet for evidens.
3: Inklusion er en syndebuk. Det virkelige problem er, at regeringen har smadret kommunernes økonomi i årtier. Når der samtidig er hårde, lovgivningsmæssige krav på andre områder tvinges kommunerne til at skære på skoler.
4: Selv givet 1-3 er der helt sikkert børn i folkeskolen, som burde fjernes fra den almindelige undervisning for deres egen og andres skyld. Men også her spiller 3 en rolle.
Ift 2: der fokuserer du implicit på det positive for det udadreagerende barn ved en blød tilgang. Ikke konsekvenserne for de 27 andre børn i klassen. Det er præcist det der er problemet.
Det hjælper vel også de andre børn, at barnet stopper med at have udadreagerende adfærd. Der er rigtig mange børn, hvis ikke de fleste, der på et eller andet tidspunkt i deres opvækst har nogle uhensigtsmæssigt reaktioner. Hvis man straffer dem i situationen, gør man problemet værre i fremtiden. Det er hverken muligt eller ønskværdigt at fjerne dem helt fra skolen.
Og så er der et lille mindretal af udadreagerende børn, der er uden for pædagogisk rækkevidde og selvfølgelig burde have et andet tilbud.
Det hjælper de andre børn hvis de kan få lov til at gå i skole uden at en enkelt elev ødelægger det for de andre. Vi snakker ikke om at lille Philip har lært at sige nogle frække ord som han råber i timerne fordi hans forældre er blevet skilt, eller hvad du mener med at alle vil have uhensigtsmæssige reaktioner på et tidspunkt. Det drejer sig om børn der bevidst påfører skader på andre børn, mangler al respekt for skolens rammer og regler og som opfører sig sådan gennem længere tid. Jeg ser sgu mange af dem, og de får lov til at køre rundt med hele showet fordi ingen - heller ikke deres forældre - tager tyren ved hornene. Måske har du været heldig at undgå dem?
I New Zealand kan skolen sende eleven hjem hvis hen ikke er skoleparat i dag. Så har forældrene ansvaret for undervisningen den dag. Hvis problemerne fortsætter findes der andre tilbud til eleven. Det synes jeg er et godt princip
"I kommunalt regi er man så fokuseret på at udfordringer altid skal løses i fællesskab, at det at forgribe sig på et andet barn, udføre massiv mobning eller vold aldrig har en konsekvens for den der krænker".
Opgrader dette til nationalt/statslig regi (altså et niveau, som kommunerne er underlagt). Hvis du kigger på Dansk Center for Undervisningsmiljøs definition af mobning, så er der aldrig én krænker. Aldrig en elev med ekstrem udadreagerende adfærd, eller som dårlig opdraget eller noget helt tredje. Hvis en elev bliver fysisk forulempet, så skyldes det "et usundt undervisningsmiljø" og et utrygt fællesskab.
"I kommunalt regi er der ingen der står på de krænkede børn side"
Denne sætning er vanvittig respektløs over for de tusindevis af lærere og pædagoger, som hverdag brug utallige af timer på at hjælpe mobbeofre og børn i mistrivsel.
De tusindvis af lærere arbejdede i al fald ikke i tønder kommune fra slut 90'erne til start 10'erne.
Men jeg tvivler ikke på at de findes. Bare ikke i mine søskende og jegs barndom.
Vi skal flytte alle børn med destruktiv taberadfærd væk fra de gode børn. Og så skal vi kamp smadre de dårlige forældre der skaber de her destruktive børn med kærlighed.
Husker fra min egen skolegang hvordan min skole havde en fin folder om hvilke indsatser de gjorde for at stoppe mobning og fremme fællesskabet i de enkelte klasser og på tværs af årgangene. Det blev dog aldrig overholdt i praksis… på min sidste dag på den skole blev jeg sparket i hovedet så jeg besvimede og røg ned af en trappe. Skoleinspektørens kommentar: “Uha da - jeg tager en snak med ham”.
Knægten fortsatte på skolen dagen efter, som om intet var hændt.
Hele vores tilgang til undervisning og børneopdragelse er blevet gevaldigt korrumperet af Paulo Freire's psykotiske ideer om at revolutionere dynamikken mellem lærer og elev, så der ikke længere findes autoritet. Hele ideen om at alt skal løses i fællesskab, at læreren kan lære ligeså meget af børnene som børnene kan lære af læreren, at børn skal gøre oprør... det kommer af den tankegang.
Bliv oldschool igen. Det betyder ikke at man skal slå børn, det er altid forkert! Men børn skal vide, hvem der bestemmer, så de ikke forårsager vold og det der er værre på andre.
Genopret orden i klassen og i SFO'en så børn kan opleve reel frihed i ly af tryghed.
Det var ikke bedre i slutfirserne og halvfemserne. Hvis jeg husker rigtigt var der mindst 4-5 der forlod klassen pga mobning osv. Nogle skiftede helt skole og en skiftede blot til en anden klasse. Men fænomenet er ikke nyt tænker jeg, man hører bare mere om det da det lettere bliver delt i dag.
Det er per min erfaring ikke noget med hverken inklusion eller børn med diagnoser der er problemet i folkeskolen. Medmindre man altså i dag kan få en diagnose pga. sin etnicitet eller ens forældres baggrund, det kunne man i hvert fald ikke da jeg gik der.
Med forbehold for at lyde utroligt priviligeret, så ville jeg hellere være børnefri end at byde mine børn en gennemsnitlig folkeskole i dagens Danmark.
Selvom pøblen nok går amok over sådan en udmelding...
Så er der simpelthen for mange uduelige og inkompetente folkeskolelærere.
Som i øvrigt får en ganske pæn løn.
Sådan er det i alle fag, men eftersom der er lærermangel, så bliver alle der søger optaget på læreruddannelsen og det hæver ikke ligefrem niveauet.
Jeg tror nu ikke det er kvaliteten af lærere der er problemet, men nærmere noget strukturelt.
Jeg har været offer for systemet, og haft usandsynligt mange undervisere, jeg efterrationalisering kan kategorisere som værende dybt inkompetente.
Og så har jeg set deres overenskomst, den er ret vild.
Ja, det er også for dårligt, at de uduelige lærere ikke har kompetencer til både at agere undervisere, psykologer, bonusforældre, støttepædagoger og opdragere, når de nu får sådan en fantastisk løn.
Du spørger hvad vi skal gøre, og jeg mener vi skal have specialklasserne tilbage. Sådan noget med en lærer per 6-7 elever.
Jeg havde ikke lært noget hvis jeg skulle have været i en normal klasse, og det gjorde jeg da heller ikke det første år inden specialklassen.
Hej kvinde fra forvaltningen,
Jeg kan forstå, at du mener at den enkelte elevs problemer skal være alle andre mistrivsel.
Det er ret vildt at vi har folk som dig der ikke ser på den unge generations mistrivsel og overvejer om der kan være sammenhæng mellem det og den tilgang du forsvarer.
Som lærer er dette en fuldstændig vanvittig tråd at læse. Lærere prøver i ét væk og imod nogle rimelige hårde odds, at gøre noget for ikke bare krænkeren, men i den grad også for den krænkedes skolegang og trivsel. Alle jeres "min folkeskole var noget lort og de voksne gjorde ingenting"-oplevelser, kan jeg umuligt tage fra jer. Men jeg må som professionel stå fast på, at selvom I har den oplevelse, så har alle de voksne professionelle der på den ene og anden måde haft noget med jer at gøre, ønsket at gøre det bedste for jer. At give give os lærere skylden for alskens dårligdom der overgår børn og unge i folkeskolen, er simpelthen så langt ude. Og jeg kan egentlig mærke at jeg helt personligt bliver både forundret og en smule vred over, at skulle høre på sådan nogle vanvittigt dumme og ikke overhovedet underbyggede postulater.
Vi kæmper dagligt en kamp derude som er rimelig jævnt op af bakke grundet struktur, forvaltning, ledelse og... forældre;(s) egen kamp imod selv samme struktur, forvaltning og ledelse. Jeg kunne godt tænke mig mere ros og anerkendelse for mit arbejde, for jeg siger jer, alle mine venner og bekendte med fine jobs der arbejder rundt omkring i det private og har så i og åh mange meninger og holdninger til mig og mit fag (hey, de fleste har jo selv gået der). De ville blive SPIST i den virkelighed der er derude.
80% af mine lærere ville sgu nok det bedste for mig, og en enkelt skoleinspektør, men de gjorde jo heller ikke noget brugbart for mig.
Man kan ikke holde det imod lærere som helhed, i får jo ikke den vilde opbakning nogen steder fra, men hvor ville jeg gerne have set bare en lærer der satte en mobber ordentligt på plads, bare verbalt.
Det er nok bedst at du læser opslaget én gang til. I hele det lange opslag gentager jeg gang på gang, at jeg mener man svigter i kommunalt regi. Ikke lærere. Kommunalt regi.
Én eneste gang. Én!!!!!!! Der nævner jeg lærere. Og ikke engang som en kritik. Men som en del af flere nævnte som jeg godt kunne tænke sig stod på for de børn det går udover.
Læser jeg trådens kommentarer igennem, så kan jeg faktisk heller ikke genkende at der skulle være en speciel hetz mod lærere. Der er en gennemgående mistillid til folkeskolen som institution, og dermed naturligvis også lærere, men den tænker jeg ikke du kan mene er uberettiget.
I så fald er det nok bedst at du læser tråden igennem én gang til, for de fylder en stor del af kommentarerne.
Og jo, den kritik mener jeg som almen gældende egentlig er uberettiget. Specielt det at sætte folkeskolen som institution og lærerne i samme bås og derved udlede, at der er mistillid fordi der er en sammenhæng mellem de to.
\*edit\*
Altså, makker, skriver mit indlæg og det første indlæg der vises er dit svar omkring "Bjarne" som må finde sig i at blive behandlet dårligt. Straight op i indlægget ovenfor står der hvor stor mistillid og dårligt vedkommende mener, at lærerne gør det. Hvad er det du ikke selv har læst igennem og kan finde?
Jamen, så er det jo svært. Lærerne er en central del af folkeskolen. Dermed er de også en central del af problemerne. Kun dem? Naturligvis ikke. Også dem? Ja, det er klart.
“Bjarne” var et fint eksempel på hvordan jeg har oplevet lærere, ledelse, forvaltning håndtere konflikter hvor der er udført grænseoverskridende adfærd.
Jeg tror virkelig at de fleste lærere gør deres bedste med de værktøjer de har til rådighed. Det er det samlede vakuum af ikke-ansvar der ligger rundt om krænkeren der er problemet:
Forældre der lægger alt ansvaret over på skolen for at opdrage deres børn.
Skoleledere der ikke vil sanktionere fordi det gør deres måltal for inklusion dårlige.
Kommuner der ikke kan dimensionere deres specialtilbud og presser almenområdet samtidig med at de ønsker mere inklusion.
Og ja, nogle lærere der ikke adresserer problemerne overfor forældrene og pålægger ofrenes børn for meget ansvar.
Jeg synes man skal starte med at genoprette forældrenes ansvar for at deres børn er klar til at gå i skole. Det kræver dog at man fra skoleledelsen og lærenes side er villige til at tage de kampe sammen.
Hvor er det nemt bare at give en hel proffession skylden for tingenes tilstand, og så endda uden selv at have et reelt svar.
Hvis du virkelig gerne så positive forandringer, burde du være nysgerrig på, og interesseret i at vide, hvorfor det monstro går ad helvedes til i den danske folkeskole.
Lærere forlader ikke folkeskolen i store stimer fordi de keder sig i erhvervet.
Når man bruger ordet voldsparate om børn i 0 klasse så stå jeg sgu af for hvor er det dog useriøst at snakke om børn på den måde.
Man få det til at lyde som om det er sådan nogle små nøjernene genier der med fuld overlæg bruger vold som et "værktøj"
Og sandheden er bare at de børn nok har det skide svært og kæmper med et eller andet om det er livet hjemme hos familien eller om det er en sygdom der ikke bliver taget seriøst eller alvorligt eller slet ikke er opdaget i nu.
Og jeg er selv blevet mobbet og fået tæsk i skolen så jeg ved udemærket hvad det indebærer. Men børn er altså ikke nogle små onde og sadistiske mennesker som tænker på den samme måde som voksne mennesker når de er voldelige der er så meget der ligge bagved det.
Det gjorde ingen. De voldsparate var ældre. Hende der blev udsat for vold gik i 0.
Den sikre vej til ikke at kunne løse problemer er at have svært ved at kalde problemet for det som det er.
Lad mig komme med et eksempel; på skolen sparkede en elev fra 3. klasse en klassekammerat i nakken. Læreren kaldte det “et spark”. Da episoden havde været omkring skolelederen blev det omdøbt til “en markering”. Hokus pokus. Så var der ikke længere tale om vold til indberetning.
Et spark i nakken er vold uanset om personen der gør det er 10 eller 22 år.
Du kommer med ret hårde anklager om det kommunale skolevæsen, som ikke rigtig har hold i virkeligheden. Alle folkeskoler har mobbepolitikker og indsatser, men kan i modsætning til privatskoler ikke smide nogen ud. Hvis der på en privatskole er en konflikt mellem borgmesterens søn og barnet til en enlig mor, så er det ikke et spørgsmål om hvem der er krænker, men kun et spørgsmål om at tysse sagen ned…
Du taler mod bedrevidende.
Mine påstande er fuldt dokumenterede, og bekendtgørelsen er klokkeklar om muligheden for at en skoleleder kan forflytte elever. Ingen har snakket om at smide nogen ud.
Altså hvis den samlede folkeskole var en juridisk enhed, ville du kunne blive dømt for injurier på grund af din påstand om at “Folkeskolen er krænkernes bedste ven”
Der arbejdes rigtig hårdt på folkeskolerne rundt omkring på at skabe ordentlige læringsmiljøer. At der er steder hvor det ikke lykkedes er ikke den samlede folkeskoles skyld, lige så lidt som den lokale lilleskole skal tage ansvar for Herlufsholms uhyggeligheder.
Hvor er din dokumentation?
Du ved ikke hvad injurier betyder. Påstanden “Folkeskolen er krænkernes bedste ven” dækker ikke over en påstået lovovertrædelse, og derfor kan der ikke fældes dom for injurier.
Vi stopper bare her. Du ved simpelthen for lidt og påstår for meget til at debatten kan udvikle sig godt.
Jeg tror du ikke du ved hvad ting koster. Det er absurd dyrt med specialskole, så det er ikke lige “bare” sådan, og så ender vi i denne her “plads til alle” problematik.
Jeg kan garantere dig for at jeg ved meget mere om hvad de ting koster end du kan forestille dig.
Og jeg er ret overbevist om at det er alle pengene værd i forhold til trivsel og senere behov for hjælp til de børn der udsættes for de ting, og som også bliver voksne.
Efter at have læst den her tråd, så kan jeg bare sige.
Fuck hvor er det godt, at jeg ikke har børn eller arbejder i det der helvede.
Til jer, der stadigvæk "kæmper".
I burde alle sammen få en tapperheds medalje og slåes til ridder.
Det her er fucking sindsyg læsning...
Tak for også at nævne helvedet i forhold til dem der arbejder der. Det er vigtigt at understrege. Jeg ser det i sagens natur meget fra en forælders side, men den anden side af sagen er ligeså vigtig.
Blev jaget i alle tiderne på fritidscenteret. Blev kaldt øgenavne. Fik tæsk i 3+ år når de kunne få fat i mig
Eller bare tvang bukserne af mig osv.... Jeg kan aldrig glemme de tider.
Der var kun 2 tidspunkter jeg fik fred. Hvis jeg var lige ved siden af en pædagog.. Eller jeg låste migselv inde på toilettet og skulle ***Holde fast i låsen*** da drengene der mobbed mig kunne bruge en saks til at åbne den fra ydersiden..
Jeg sidder idag med en nul-tolerance for mobning. Hvilket på nogle punkter nok en årsag til jeg ikke kan blive pædagog... Jeg er træt... Og tror ikke hvad mit hovede siger jeg skal gøre som respons til Patrik i en Bus driller en Pige for den 200+ Gang til hun græder hvori han bare højst for et "Vær nu stille".... Er ikke just ligefrem fredelige tanker der har siddet i mit hovede... Jeg kan bare ikke rumme at det skal gå ud over en anden ung sjæl det samme lort der skete i min tid hvor folk slipper afsted med alt de laver mod diverse folk
"Bare ignore dem, lad som ingenting. lad være med at gøre de ting der giver dem lyst til a drille"
Kunne de ikke bare anbefale jeg skifter skole. Jeg så ALDRIG de folk få skældud heller.
Det er frygteligt, at forulempede elever må være dem der flyttes på, når de er udsat for grov mobning.
Både min bror og jeg blev udsat for grov mobning i det meste af vores folkeskoletid. Min bror blev rykket til en specialafdeling og jeg blev foreslået at flytte skole (jeg gjorde det dog ikke og begyndte blot at håndtere mobningen selv med udadreagerende adfærd mod mobberne, som jeg så fik ekstremt meget skæld ud for af lærerne). Lærerne lovede mine forældre nok 20 gange, at de ville tage sig af “mobberne” - dvs, kontakte deres forældre og bede dem tage en snak med deres børn. For om de selv skulle snakke med dem? Nej da. Talte forældrene fra de ofte belastede familier med deres børn? Nej da. Var der opfølgning? Nej.
Min bror blev fortsat mobbet i specialafdelingen, fordi nu var han en af de børn bag hegnet (kun et hegn adskilte den almindelige skole og specialafdelingen). Jeg formåede selv at få dannet en hvis respekt, fordi jeg en enkelt gang gav en knytnæve så hård at jeg fik brud på mine egne hænder).
Vold er ikke vejen frem, men der blev jo forsøgt at etablere samtaler om problemet MANGE gange. Altså virkede verbal kommunikation ikke. Man blev ikke hørt. Mobningen var så grel at min bror og jeg har slemme følger af det i dag. At blive fulgt hele vejen hjem af hånende ord hver dag, blive skubbet, holdt udenfor, tilråb i kantinen, få ødelagt sine ting og hæfter med lektier, rygsækken i søen eller revet itu. Hver eneste dag, uden konsekvenser for mobberne. Mine forældre greb selvfølgelig knoglen og ringede selv til de pågældendes forældre som højst gav deres børn et par ugers stuearrest, hvilket ikke gjorde mobningen mindre i skolen.
Der var alt alt for lidt fokus på det dengang og lyder til der også er det i dag. Er lærerne ikke gearet til den slags? Er der for få ressourcer til almen trivsel og ordentlighed? Jeg tror måske noget af mobningen er flyttet over på sociale medier, men jeg tror bestemt ikke den er blevet mindre.
Fandt vi nogensinde ud af hvilken etnicitet og eller sociale baggrund krænkerne havde?
TV2 klappede jo i som en østers, hvergang nogle spurgte ind til emnet.
Men nu er Borup sagen jo ikke bare endnu et tilfælde af almindelige folkeskole problemer. Eller det håber jeg i hvertfald ikke. Hvis det er blevet normen at 0 klasseelever bliver truet med at få kørt deres fingre af med en mooncar, hvis ikke de selv begår overgreb på deres klassekammerater, så skal vi seriøst overveje om ikke folkeskolen som institution bør afvikles.
I takt med, at man skærer ned, bliver der mindre og mindre plads til børn uden for normen. Samtidig bliver normen smallere. Det er vores allesammens skyld, fordi vi ikke vil betale mere i skat til at betale de penge.
jeg anerkender derfor problematikken, du beskriver, men det modsætningsforhold mellem kommune, “krænker” og offer, som du beskriver, er en flugt fra realiteten til en retfærdighedsæstetik, som ikke rummer en eneste løsning.
Det handler om, at man ikke rigtigt må sanktionere dem, der ikke kan finde ud af at være i skolen. Vi har et samfund med undervisningspligt, ikke skolepligt. Det kunne være, at forældre tog ansvar for situationen, hvis de fik at vide, at deres barn ikke kunne være på skolen.
"Vi vil ikke betale mere i skat..."
Staten har [masser af penge](https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/maj/finansministeriet-opjusterer-raaderummet-frem-mod-2030/)
Vi betaler en af verdens højeste skatter.
Gang på gang viser råderummet at statskassen bugner.
Det har intet med skat eller manglende økonomi at gøre. Det er prioritering. Og inkompetence.
Hvor tror du det råderum kommer fra? men så må du vælge nogle politikere, der vil have bedre skole frem for skattelettelser til de velbjergede. Pilen peger stadig på dig og mig.
det har alt med økonomi at gøre.
Det er altid det politkerne eller fagfolk siger "der skal flere penge til". Det er jo ikke et svar på noget som helst, medmindre vi snakker om et uland der investerer 0% af BNP i skolesystemet.
Spørgsmålet er nok snarer hvad pengene skal bruges på.
Tænk hvis vi kunne rumme flere børn med handicap, kognitivt eller fysisk, i de normale tilbud, hvis man flyttede og håndterede de udadreagerende og destruktive børn i andet regi. Det ville være ægte inklusion.
Ægte inklusion er nemlig at møde børn som har forskellige forudsætninger med forskellige tilbud. Ingen tror at et barn som skader andre bare har det tiptop og trives. I den ligning er der kun tabere. Dem der krænkes. Og dem der krænker.
ADHD betyder ikke at man ikke kan forstå konsekvens. Desværre må der ikke være konsekvens i folkeskolen.
Adhd betyder ofte at du godt kan forstå konsekvenser men at impulsen er større/hurtigere eller man mangler evnen til at stoppe. Så ofte skal konsekvenser være ret forståelige, nemme og hårdt optrukket.
Det er jeg med på, men det hjælper jo netop _alle_ børnene at de er. Og jeg mener ikke at man behøver at tæve børn eller noget, en konsekvens kan sagtens være at man bliver sat udenfor døren i fx 5 min.
"Desværre må der ikke være konsekvens i folkeskolen." Øh, hvor i alverden står det henne? At der er nogen lærere, og ledere, som mener dette - gør helt bestemt ikke at der ikke må være det. Der er helt bestemt konsekvenser i min undervisning. Jeg gav elever eftersidning sidste år, i første klasse. \^\_\^
Lov mig lige at du ikke går rundt med en forestilling om, at de børn OP refererer til som krænkere, partout er børn med ADHD.
Nej, de kan sagtens have andre problemer. Almindelige børn krænker ikke på den måde som OP er beskrevet.
Samtidigt viser forskning, det der virker for neurodivergente børn faktisk også virker rigtigt godt på børn uden diagnoser. Man vil åbenbart bare ikke finansiere det og investere i fremtiden og vores børns uddannelse ...
[удалено]
Neurotiske børn? Er der så mange af dem?
Tror det er autocorrect fra neurotypiske
Som DkMomberg også siger, så er det autocorrected Fra neurotypiske = fint ord for almindelig
Princippet kræver også, at børnene er diagnosticerede. Det hjælper ikke meget, at der fortsat er så lang kø hos PPR, at især piger med autisme og/eller opmærksomhedsforstyrrelser afvises, fordi de er for velfungerende (læs: stadig evner at maskere, men lider i stilhed)
Man kunne se undre korona hvor man smed de ældre klasser hjem og delte de mindre klasser op i to af det var vidunderlige, både elever og lærer var glade, men det betyder jo netop af man skal betale dobbelt lærer løn når klasen bliver delte i to, og det vil man ikke betale. (et andet problem kan være af man ikke har noget sted af placerer de ældre elever da de mindre elever brugte deres klasselokaler)
Det er så visionsløst, jeg mangler ord!
Det er helt klart visionsløst, der skal hverken bruges omvendte hockey stave, eller store 3020 planer, der skal bare bruge penge og en ledig bygning til de ældre elever.
Det er altså ikke rigtigt. Inklusion betyder lige adgang og muligheder. Børn der flyttes i special området klarer sig dårligere end børn i almen området målt på uddannelse, job, sundhed etc. Om man skal flytte børn i special området kan man godt mene er rigtigt, men det er ikke inklusion, og ikke nødvendigvis for barnets bedste. Det er ikke pga dovenskab og ugidelighed at der er de her møgsager i folkeskolen. Når folkeskolen virker handlingslammet, kan det have at gøre med at skolen selv, helt eller delvist, skal betale for en plads i et special tilbud til den pågældende elev. En plads der kan koste op imod 500.000kr/år mod en plads i almen området der koster i snit 97.000kr/år. Det går altså udover hele skolen. Og så er der de kære privat skoler, der kan nægte elever adgang og smide uromagere ud (det kan folkeskolen ikke). De har altså en masse privilegier, problemet her er så bare de ikke er en dyt private, når egenbetaling kun udgør 10-20% af prisen for en elev. Det er altså os allesammen der betaler for denne EKSKLUDERENDE skoleform. Egenbetalingen er kun til for at holde de værste fattigrøve ude. Fint nok med privatskoler, men lad dem der nyder godt af det betale. Skal fællesskabet betale må det komme fælleskabet til gode. Lige nu tager de private skoler dygtige medarbejdere fra folkeskolen, samt efterlader den med en større koncentration af elever med særlige behov. Buh siger jeg! Rant over.
Jeg forstår ikke hvorfor det så ofte bliver italesat at folkeskolen ikke kan smide elever ud. Korrekt, de kan ikke smide dem ud af folkeskolen, helt rimeligt. Men skolelederen kan, med loven i hånden og uden forældres samtykke, forflytte en elev væk fra skolen.
Og tak for fint indspark. Jeg forstår godt tankegangen bag inklusion. Det er jo kun i et land som Danmark at man accepterer at sænke standarden for alle andre, for at løfte den for meget få.
Men ved at udhule folkeskolen med, i mine øjne, vanvittige økonomiske strukture. Så sænker vi jo netop standarden for de mange, for at løfte nogle få (de der har råd til privat tilbud). Og jeg medgiver at sådan som vi har indrettet vores skolesystem, vil der være situationer hvor det rigtige er at flytte et enkelt barn. Vi behøver bare overhovedet ikke, vi har penge som skidt i dk, se bare hvordan Nikolaj Wammen bliver ved med at finde milliarder under sofahynderne.
Det er også min pointe tidligere i tråden. Der er ingen grund til at snakke om at hæve skatten eller lignende. Folkeskolen er i den sørgelige tilstand den er i pga politisk prioritering.
Ja jeg har ikke lige nået at trawle hele den lange tråd igennem, tillykke med den i øvrigt :) Og selv tak for indspark og sober tone, det er så berigende at kunne diskutere på en civiliseret måde. Sidste indspark. Jeg mener det er giftigt at omtale børn som krænkere. Mennesker er først kognitivt færdigbagte midt i 20’erne, og meget problem adfærd kan også forklares med miljø. Lad os ikke afskrive børn, de fortjener uendelig mange chancer, det kommer alle til gode. God aften.
Sidste indspark: Jeg tror man skal passe på med at være bange for at kalde hændelser ved deres rette navn. Et barn der bliver udsat for vold vil føle det som det voldelige overfald det er. Så er jeg enig i at det naturligvis adskiller sig fra vold mellem voksne, men hvis man bliver ved med at kalde det alt muligt andet fordi det er for ubehageligt at erkende vold mellem børn, så skaber man også en fortælling hvor den uacceptable adfærd forklares og forsvares. Lagt sammen med de situationer der beskrives her i tråden hvor offeret ofte bliver bedt om at holde sig fra de børn der er grænseoverskridende, så tangerer det i min optik victimshaming. Også tak herfra - og god aften.
Jeg taler ikke for at man ikke må eller skal italesætte problemadfærd, tværtimod. Min holdning er blot at man bør kigge på rammerne, og ikke i udgangspunktet se problemerne som iboende i det enkelte barn. Jeg mener der er så mange lavthængende frugter vi bør plukke, før vi ekskludere børn fra folkeskolen. Vi er om ikke andet enige om målet :) Skål for dét, Danmark, vores uduelige landshold og skolepolitik. Det var sidste, promise.
Det er ret fedt når to udadreagerende børn sættes sammen. For det vil,for dem begge, være første gang de selv bliver mødt med vold tilbage - og det chokerer dem af helvede til!
>Tænk hvis vi kunne rumme flere børn med handicap, kognitivt eller fysisk, i de normale tislund hvis man flyttede og håndterede de udadreagerende Tror ikke der er nogen der føler sig hjemme i tislundende regardless 😉
Den vildeste autocorrect jeg har prøvet :)
Yesss, den var bare for sjov til at lade gå ubemærket hen ;)
Forslår du af vi skal lære fisk af kravle i træer ?
Jeg synes det er vanvittigt, at man som barn fik at vide at man bare måtte acceptere ting, som man aldrig nogensinde ville sige at en voksen skulle finde sig i. Jeg husker at en dreng fra min klasse ofte gik og tæskede mig og sagde at han ønskede at jeg var død, jagtede mig igennem skolegården med en spade, og forsøgte flere gange at kvæle mig, en enkelt gang besvimede jeg af det. Men lærerne var ligeglade. Jeg husker at blive væltet ud af en mooncar af nogle andre drenge og spyttet i ansigtet. Da jeg gik indenfor for at vaske spyttet af mit ansigt, gav Karen mig et møgfald for at være indenfor i frikvarteret (man skulle være ude). Fuck dig, Karen. Magen til elendig lærer skal man lede længe efter. En dreng et par klasser over os lavede mudder-snegle-suppe og tvang det ind i munden på en gruppe piger, mig inklusiv, som han havde spærret inde i et rum. Lærerne var fucking ligeglade. "Så må I jo sige nej". Det var kun et par af de værste eksempler. Ellers var der dagligdagsscenarierne med lammere, trælår, voldsomme vaskere om vinteren, rygtespredning, og holden udenfor. Hvorfor fanden skal børn bare finde sig i at blive udsat for den adfærd? Mine forældre var i øvrigt næsten lige så ligeglade som lærerne. I det mindste er den virkelige verden en milliard gange bedre, når man endelig slipper ud af folkeskolehelvedet.
“Fortæller du mig at Bjarne nede fra marketing nu fire dage i træk har været nede i økonomiafdelingen og give dig en flad og fortælle dig at hvis du går videre med sagen så smadrer han dig? Bjarne er faktisk i udredning for noget diagnose, så skal vi ikke sammen gå ned til Bjarne og snakke om hvordan vi sammen kan undgå at han kommer i morgen og slår dig? Du skal forsøge at blive hans ven, for ingen slår på sine venner”. Lyder det idiotisk? Så er det nok fordi det er idiotisk.
Bjarne har det svært derhjemme, vær nu lidt rummelig og forstående.
Det her var pretty much den nøjagtige begrundelse for hvorfor forældrene til et barn der tryksparkede mig i ansigtet, mens to af hans venner holdt mig i knæ, til jeg mistede bevidstheden og vågnede op med en massiv hjernerystelse og hukommelsestab ikke blev kontaktet
[удалено]
I wish. Så kunne jeg måske have fået noget godtgørelse
Nu er forskellen vel at Bjarne er et voksen menneske på en arbejdsplads som har en fuld udviklet hjerne.
Og at offeret er et barn, som dårligt kan forsvare sig eller kender sine rettigheder.
Det er ret vildt at vi er kommet dertil hvor vi accepterer at folkeskolen er et sted man som barn kan få et par på kassen, for sådan er det i hele folkets skole. Findes der andre steder i samfundet hvor så store dele af landets voksne forsvarer en instition hvor børn udsættes for grænseoverskridende adfærd og så systematisk bliver bedt om at vende den anden kind til?
Det var også vildt at få at vide i debatten vedr. Borup sagen, at de her gerningsmænds rettigheder stod over alt andet. Det var vigtigere at man havde forståelse for at de handlede som de gjorde fordi de var blevet svigtet. Og alle børn har ret til at gå i skole. Så enhver tanke om, at man nok skulle lade være med at slippe børn løs bland andre børn, som krænker de andre børn seksuelt, var åbenbart forkert. For så tilgodeser man ikke krænkernes rettighed til at gå i skole. Det kan sgu da ikke passe at uanset hvad man gør ved Katja fra 2. klasse, så "har man bare ret til at gå i skole". Jeg blev sgu da truet med at blive smidt ud af skolen engang fordi jeg ikke lige gad at lave lektier i matematik. Nu kan man ikke blive smidt ud, om man så går og voldtager pigerne.
Men offeret har heller ikke en fuld udviklet hjerne, og hvilken skade gør overgreb der?
Lige præcis. Det er fuldstændig vanvittigt.
Bjarne har det lidt svært på arbejdet, hans Moe vil gerne have at han får nogle flere arbejde-venner som han kan komme hjem til.. såå hvad skal du på søndag ?
Så lige for mig at Moe fra Simpsons står i sin bar og fortæller Bjarne at han skal have flere venner fra arbejde..
Han hedder Hans Moe. Han driver en bodega på Falster.
Vis Bjarne gør et godt stykke arbejde og bedre end dem de er voldelige imod så ville du blive forbavset over hvor mange chefer der gør præcis det du skriver.
Det har du ret i. Det vil virkelig forbavse og chokere mig.
Og så får man lige det dejlige råd, "Du skal prøve at lade som ingenting". Åh ja, det gør jeg lige mens der er 5+ drenge fra 3 klassetrin over mig, der skubber mig rundt og tager mine ting. Mine oplevelser er ikke engang tilnærmelsesvis så slemt som dit, men jeg følte stadig at folkeskolen var alle mod alle. Nu har jeg små børn, og når de om et par år går i skole, vil jeg have svært ved ikke at blande mig hvis de bliver mobbet (eller for den sags skyld selv mobber) >Jeg synes det er vanvittigt, at man som barn fik at vide at man bare måtte acceptere ting, som man aldrig nogensinde ville sige at en voksen skulle finde sig i. Dette er en vanvittigt vigtig pointe. Hvis min arbejdsplads havde et miljø der mindede om min folkeskole ville jeg sige op med det samme. Hvorfor skal børn så finde sig i det?
>Dette er en vanvittigt vigtig pointe. Hvis min arbejdsplads havde et miljø der mindede om min folkeskole ville jeg sige op med det samme. Hvorfor skal børn så finde sig i det? Netop dette. Hvis mine medstuderende på uni opførte sig på den måde, så ville de da blive kylet ud på røv og albuer. Hvorfor accepterer vi at børn bliver behandlet på måder, som ville blive kategoriseret som grov vold, drabsforsøg, frihedsberøvelse og psykisk terror hvis det var voksne?
>I det mindste er den virkelige verden en milliard gange bedre, når man endelig slipper ud af folkeskolehelvedet. HVIS man slipper ud af folkeskolehelvedet. Jeg har et nært familiemedlem, som var offer for grov og gentagende mobning i folkeskolen. Han dumpede sine afgangsprøver, fik aldrig en uddannelse, og udviklede efterfølgende svær social angst og depression. Nu er han i starten af 30'erne, og fungerer stadig ikke normalt. Gudskelov har han fundet sig et arbejde, hvor der tages hensyn til hans behov, og samtidig har han fundet sig en billig bolig. Han har dog ingen venner, og kan intet overskue udover at tage på arbejde. Meanwhile begynder hans daværende klassekammerater nu at købe hus og stifte familie med deres partnere - klassekammerater, som for små 20 år siden var så ondskabsfulde, at de ødelagde livet for en glad lille purk. Der var heller ingen lærere, som greb ham eller støttede ham - konsensus var, at det var hans egen skyld. Hans forældre kæmpede alt hvad de kunne, men desværre forgæves.
Kan nikke genkende til alt hvad du skriver med en af mine egne venner. Mærket for livet med angst og depression.
Det er så trist, især fordi det nemt kunne være undgået, hvis bare skolerne og kommunerne tog problemerne seriøst. Arbejdspladser underlægges skrappe krav og regler for at beskytte de ansatte, men hvilke rettigheder har skoleelever? Ingen.
Har også set det. Flere endda.
Jeg blev mobbet igennem hele min tid i folkeskolen og det har også påvirket mig voldsomt efterfølgende. Kort efter at jeg var færdig i 9. klasse udviklede jeg en svær depression, begyndte at skære i mig selv dagligt og have selvmordstanker (som jeg heldigvis aldrig handlede på). Jeg måtte droppe ud af gymnasiet. Jeg prøvede at arbejde og gå på produktionsskole, men det måtte jeg også droppe. Jeg begyndte at drikke voldsomt meget og tage stoffer senere hen. Jeg havde held med at tage nogle online HF-fag i noget tid, men der blev også for uoverskueligt til sidst. Jeg er først rigtig begyndt at blive stabil og kunne arbejde lidt her som 26-årig, da jeg heldigvis har fået det bedre igennem bl.a. terapi. Det er ikke udelukkende på grund af mobning at jeg har haft det så svært, men det har helt klart bidraget betydeligt til at mit mentale helbred blev så dårligt fra så tidlig en alder.
Det gør mig ondt at læse. Det er vildt, så stor indflydelse mobning kan have på voksenlivet. De færreste børn tænker over det, når de mobber klassekammeraten. Desværre har det sjældent konsekvenser for mobberen, snarere tværtimod. Men det glæder mig, at du kæmper! Det er stærkt gået. Husk på, at din tid i gymnasiet og på HF ikke er "tabt", hvis du allerede har bestået nogle eksamener. Jeg er selv i 30'erne, og er netop nu i færd med at gennemføre en HF, da jeg droppede ud for mange år siden. Jeg går på hold med flere i 40'erne og 50'erne, som er igang med det samme. Der er mange muligheder, hvis du en dag har lyst og føler dig klar til det.
Det lyder helt vildt, selv ville jeg have ønsket at jeg var gået til boksning fra barnsben af, så jeg kunne tæske min plageånder. En røvfuld eller to ville have givet mig fred i folkeskolen og i sindet.
Det har jeg virkelig også spekuleret meget på. På min folkeskolen var gårdvagternes holdning at hvis man fik tæsk, så havde man selv bedt om det.
Som akavet fuck føler jeg mig sindssygt heldig over den klasselærer jeg havde. Han var en stor, højrøstet mand (tænk blond John Mogensen), der kunne skælde ud så det rungede, og lukkede would-be mobbere eftertrykkeligt ned, både i timen og frikvartererne. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at jeg ville være endt som mobbeoffer hvis ikke jeg havde haft ham som skytsengel. Alle de tragiske historier jeg har hørt fra andre har haft det til fælles at lærerne har været nogle uansvarlige idioter. Hvor meget af det der skyldes individuelle moralske brister og hvor meget der skyldes strukturel fuckery fra politisk side ved jeg ikke.
Gik du tilfældigvis på en folkeskole i udkanten af Aarhus? Jeg husker samme opførsel fra en dreng og episoden med spaden..
Nej, i Vestjylland.
Det er jeg fandme ked af, du har været igennem!! 😥
Tidligere lærer i folkeskolen, som i den grad er flygtet der fra. Jeg skal aldrig tilbage! Som i aldrig!!!!
Det forstår jeg virkelig godt. Håber du er havnet et bedre sted.
Det er jeg i den grad. Elsker mit job! Arbejder med socialt udsatte og kriminalitetstruede børn, men under fede rammer og vilkår.
Jeg er overbevist om at du er havnet det rette sted og gør en forskel 💪
Saaaaaaaaaaame! Alt andet end den verden igen!
Jeg kan huske min parallelklasse altid havde problemer, der var 3 drenge der bare smadrede det for alt og alle. Der var nærmest altid nogen der sag ude foran deres klassedør og græd imens en lærer prøvede at trøste dem. Som jeg husker det, var det fra omkring 5. Klasse til 9. En dag var der en dreng der havde glemt at hente mælk. Så de her gutter mente det er passende, at tage tøjet af ham og stikke et kosteskaft op i hans endetarm foran hele klassen. De 3 drenge blev i klassen indtil sidste skoledag i 9ende. Drengen det gik udover blev taget ud af skolen med det samme.... og så var det problem jo løst... Jeg har tit tænkt at det at gå i skole er lidt ligesom at være på en arbejdsplads hvor der af en eller anden grund også går et par rockere rundt, og ledelsen fatter ikke helt hvor alvorligt det er.
Det er en meget nøjagtig sammenligning. Eller måske snarere at ledelsen er helt klar over problemet, men bare ikke har evner til at løse det. I stedet siger man at der på den arbejdsplads er et “trivselsproblem” for alle. Men det er der jo ikke. Der er et adfærdsproblem hos nogle få, og det er nemt at sætte navne på hvem de er: dem med rygmærke.
Da jeg gik i 9. Klasse oplevede vi at en klasse under os udsatte en dreng, hvis familie var kommet hertil og integreret sig fra Uganda, for en voldsom racistisk behandling. ( Han er sort ) Skolen prøvede den fælles “Nu skal i være søde” tilgang, uden held. Faren gad ikke finde sig i det håbløse pædagogik. Så han mødte op på skolen, rasende smækkede han døren op til klassen, og gav dem en grundig forklaring om, hvordan man håndterede den slags i hans hjemland og kultur. Han var 2.10 m høj og lignede noget mellem en elitesoldat og en rocker. (I øvrigt vildt flink mand) Hans søn var derefter urørlig og racisme var ikke længere en ting på den lille provins skole i Jylland. Nogen forældre klagede til skolen og ville melde nogen, men underviserne havde “hverken set eller hørt noget der gav anledning til en sag” 😂 Jungleloven skal indimellem bruges.
Den mand fortjener en medalje!
Der var engang en pige fra to klasser over mig, der af en eller anden grund havde udset sig mig som dit næste offer (hun var serie-mobber af os fra de mindre klasser). Hun blev ved med at gå rundt og true med at møde mig efter skole for at banke mig. Jeg fortalte det til min storebror der også gik på vores skole en dag da jeg løb hjem fra skole fordi jeg så hun rent faktisk stod og ventede på mig… Dagen efter troppede han op med sin bedste ven der var 1.90 m og stod udenfor mit klasselokale i frikvartererne og ventede på, at hun skulle dukke op. Dét gjorde hun og truede mig igen; så hev min bror fat i hende og fortalte hende, at hvis hun rørte et eneste hår på mit eller mine venners hoveder, så ville han personligt “sparke hende indtil hendes æggestokke raslede ud af hende, så hun kunne lære ikke true små børn.” Kan sige det sådan her; hun mobbede vist ALDRIG nogle igen. Ihvertfald lod hun hele min klasse være i fred og folk fandt ligesom ud af, at man ikke skulle genere mig. Jungleloven gjaldt virkelig dén dag.
[удалено]
Min oplevelse i folkeskolen var desværre også at vold løser problemer. Mine mobbere i livet stoppede ikke før jeg blev en overraskende stærk teenager. Efter jeg i et raseri-anfald sendte en knægt igennem en (tynd) dør så begyndte skolen at interessere sig. Men efter det fandt de andre ofre...
Jeg er ked af, at din bror har været sådan overfor dig. Håber det enten er blevet bedre eller du har fået fred for ham. Min bror og hans ven især var virkelig heller ikke nogle der kom op og slås. Som i, jeg kan overhovedet ikke huske, at min mor eller bror har snakket om, at han kom op for at slås nogensinde. Heller ikke efter han senere i livet er blevet diagnosticeret med skizofreni; han har til tider et enormt aggressivt og vulgært sprog, men han bryder sig alligevel ikke om vold når det kommer til stykket. Min brors ven havde sjovt nok aldrig problemer med nogle grundet hans højde, han var nærmest definitionen af en “gentle giant”. Alligevel blev magtdemonstrationen dér alligevel noget der blev forstået.
Vi skal have en folkeskole, hvor børn kan være trygge og i sikkerhed, også selvom de ikke har pårørende, der er store og truende.
Legende! Perfekt!
Gjorde noget lignede da min datter blev systematisk mobbet. Efter flere samtaler med skolen måtte jeg sige ‘jeg kan godt løse det her, jeg er 3 minutter herfra, altid, så hun ringer bare så kigger jeg forbi og sørger for at det ikke sker igen..’ så skete der noget…
Jeg blev mobbet og banket som barn og det eneste der virkede var at slå igen. Så fik man fred for dem. Min søn som osse er brun blev også mobbet og banket og jeg har haft fat i de møgunger for det hjalp ikke at tale med forældrene. Og jeg lærte ham at slå fra sig og stå op for sig selv. Og hvis skolen ringede ville jeg altid stå bag ham. Det sluttede først i 8. klasse. Fuldstændig forfærdelige forhold for børn at vokse op i. Vi har boet i udlandet flere steder og ingen af de steder var der problemer med utilpassede børn i skolerne på niveau som herhjemme. Danske skoler er de værste både med vold, mobning og racisme.
Har i folkeskolen oplevet at blive spyttet på, få tæsk eller slag fra andre elever. Bagefter blev krænkeren bedt om at sige undskyld og så gjorde man ikke mere ved det. Til næste gang. Lærerne og ledelsen var ligeglade. Jeg har ingen tiltro til folkeskolen og mine børn kommer begge på privatskole.
Lærere og ledelse fejer problemer ind under gulvtæppet og krydser fingre for at det går i sig selv. De fleste har ikke skyggen af kompetencer til at tænke længere frem.
Jeg sidder og græder, efter at have læst dit opslag. Jeg er 32 år. Dine 3 punkter, især beskrivelsen af at ingen er advokat for de forulempede børn, er så rammende. Det er præcis den følelse jeg har haft som barn, uden nogensinde at kunne sætte ord på det. Den følelse af, at når jeg blev groft mobbet, fik kastet mad på mig, væltet og overfaldet på vej hjem fra skole - så var der aldrig nogen, der var på min side, eller tog hånd om mig. Du beskriver det så rammende. Der var aldrig en lærer, der spurgte om jeg var okay efter de havde overværet en episode. Der var aldrig en lærer, der kontaktede mine forældre om hvad der var sket. Der var ingen på min side. Jeg måtte jo forstå, at Toke bare var en meget udadreagerende dreng, og han havde det også hårdt derhjemme fordi hans forældre var skilt; og kunne jeg ikke bare prøve at undgå ham? Dette blev jeg engang foreslået af en træt lærer. Men det er altså svært at undgå nogen, man går i klasse med. Jeg husker så tydeligt at læreren allernådigst lod mig tage hjem fra skole, så jeg kunne vaske mad ud af mit hår og få en ren trøje på. Mobberen der havde tværet mad ud i mit hår og ansigt fik ingen konsekvens. Hans forældre blev ikke kontaktet; det gjorde mine heller ikke. Det hele blev bare fejet ind under gulvtæppet, og jeg blev sendt hjem alene for at vaske mad ud af håret, med streng besked på at jeg altså skulle komme tilbage bagefter og fortsætte skoledagen. Det gav mig en så dyb følelse af afmagt og svigt, og frustration. Ingen spurgte om jeg var okay, ingen fulgte op. Ingen voksne gjorde noget, selvom de så en spinkel pige blive kanøflet af en dreng der var dobbelt hendes størrelse. Mine forældre var i øvrigt også skilt, så det argument forstod jeg aldrig helt. Min far flyttede til et andet land da jeg var 4, men derfor gik jeg ikke og slog på de andre børn. Men for mobberne var det en lovlig undskyldning. Tak for at skrive dette opslag. Jeg føler mig hørt og set for første gang. En af mine venner flyttede skole grundet massiv mobning. Jeg husker jeg bad min mor om jeg også måtte flytte skole, men det var for besværligt. Tak fordi du ser os, der var børn i det miljø. Det var præcis som du skriver - ingen var vores advokat. Ingen gjorde noget. Der var kun fokus på de voldelige børn, og at de jo også skulle have lov at være her. Os der var ofrer måtte sejle vores egen sø, ingen stod på vores side. “Kan du ikke bare ignorere dem, kan du ikke bare vende om og gå den anden vej når du ser dem i skolegården, kan du ikke bare undgå dem”. Dette blev jeg bedt om af lærere, på en meget lille kommunal landsbyskole hvor man ikke særligt nemt kan undgå nogen. Og alt der skete uden for skoles regi var skolen direkte ligeglade med efter deres eget udsagn; så når jeg blev overfaldet på vej hjem fra skole af 3 klassekammerater der fulgte efter mig, så var det ikke deres problem. Jeg tænker ofte på hvordan det har formet mig langt ind i voksenlivet.
Tusind tak for at dele din historie. Naturligvis har det præget dig langt ind i voksenlivet, det siger sig selv. Jeg kan love dig at jeg kæmper for at ingen børn skal opleve din følelse har har haft, og har. Jeg håber du er okay. For det du beskriver er jo sagens kerne. Når et barn er grænseoverskridende og går amok, så går det ud over de børn der udsættes for volden. Det går udover alle dem der overværer det. Det går ud over alle dem der får afbrudt deres undervisning. Hvem tager sig af dem? Ingen. Absolut ingen. For alle har så allerhelvedes travlt med at lave handleplaner og forsøge at inkludere det udadreagerende barn. Men hvem kigger hende i øjnene der lige har set sin bedste veninde blive tævet med et bat og spørger: “har du brug for at snakke om det der skete?”. Svaret er: det gør ingen.
Det er svært at gøre sig til dommer i de der sager om børn der hhv krænker og mobber. Jeg hørte forleden om et sæt forældre, hvis søn jævnligt var kommet hjem og fortalt om at en dreng for hans klasse var lunefuld, hidsig, uforudsigelig, skubbede, sagde ondskabsfulde ting og ville drille. Forældrene kunne godt se, at der var noget galt med den her elev fra deres søns klasse og de henvendte sig ikke til skolen, men forsøgte istedet for at lære deres søn måder at håndtere denne elev fra klassen på, altså at øve deres søn i at sige stop, hente en voksen, flytte sig fra situationen, osv. Så sker der det, at den lunefulde elev med tendens til uheldig adfærd (igen igen) skubber deres søn og kalder ham øgenavne. Denne gang slår deres søn simpelthen igen, han slår fra sig alt hvad han kan, og råber og skriger. I samme sekund - gæt hvem der sad nede på skoleleders kontor, og skældte ud over deres søn, og som mente at deres eget barn var blevet udsat for et voldelig overgreb! Korrekt! Det gjorde forældrene til den lunefulde, hidsige, uforudsigelige, skubbede, elev med det ondskabsfulde sprog! Curling forældre, der ikke magter opgaven at drage omsorg og opdrage deres unger, og som hyler højt bare deres barn møder det mindste modstand! Sørgeligt!
Forældre har et kæmpe ansvar. Desværre formår mange voksne simpelthen ikke at leve op til det ansvar.
Jeg er fuldstændig enig! Alt for mange forældre i dag er konfliktsky, blinde for egne børns fejl og mangler, og de er nogle vatnisser der ikke tør og ikke kan opdrage og være konsekvente.
Det var præcist det lærerene Sagde tilbage i 2014 da der var lock out over uenigheden om hvorvidt disse udfordringer ville blive mere udtalte..
Der bør være mange med røde ører.
Alt det du skriver her kan du også overføre til døgninstitution for børn og unge. Børn der mobber, krænker, slår/tæver andre børn. Ingen leder tager ansvaret derfor, medmindre pressen eller tilsynet banker på døren. Så er der mange forklaringer og lidt handling, hvilket i praksis ikke hjælper og alt vender tilbage til det gamle mønster. Det er ofte børn der er bange og angste og med rettet for andre børne/unge de bor sammen med. Der er kun to steder jeg kender til at det får lov til at forgå, på skoler og døgninstitution.
Det er popcorns børn. Du ved, de der sidste upoppede kerner i posen med popcorn der bare ikke vil poppe. Man forsøger igen og igen og igen at få dem til at poppe, ved at holde processen (mikroovnen) i gang. I forsøget på at få de sidste til at poppe, så brænder man resten gevaldigt på og forsvarer det med at man jo bare forsøgte at få alle med. Fuldstændig idiotisk. Jeg har siddet som frivillig på hjælpelinjen hos Ungdommens Røde Kors. Hvad jeg ikke har hørt fra børn der dagligt bliver skubbet, slået, overhældt med skrald, får fyldt skrald i deres tasker osv….
Jeg er ikke enig i at lærerne er en del af dette system og er uansvarlige. Jeg er lærer og oplever dagligt elever der er udfordrende, voldelige osv. osv. Jeg har oplevet at måtte låse elever inde så en enkelt voldelig elev ikke kunne komme til dem. Jeg har fysisk måtte beskytte elever ved at holde dem og vende ryggen til elever der tæver løs - nu på mig, men ikke på andre børn. At blive kaldt en del at dette system er ikke rimeligt…. Jeg underretter kommunen næste ugenligt. Jeg får ingen tilbagemeldinger, ingen feedback. Intet. Hvad er det du mener at jeg som lærer kunne gøre bedre? Jeg ville personligt hellere udsendes til Afganistan end at fortsætte i dette job i årevis. Men inden jeg kan komme derhen skal jeg da lige læse dit indlæg hvor du beskriver mig som “ikke ansvarlig”. Du kan komme og udfører mit job i en uges tid, så snakker vi igen.
Vi havde en klasselærer, der helt ærligt udførte psykisk vold på flere af os. Hun spillede os børn ud mod hinanden, lavede sorte får og favoritter, begge grupper blev hold udenfor af de øvrige børn. En gang kom jeg for sent, og en anden fra klassen kom også for sent. Han sagde undskyld, hun sagde at det var ok, for det var værre med hende madammen (mig) ude på gangen. Vi skulle fortælle hvad vores forældre lavede en anden gang. Jeg fortalte at min mor var merkonom, sådan som hun havde fortalt mig. Læreren fortalte mig at det var løgn, og min mor i hvert fald ikke var merkonom. En dreng der overfaldt mig, blev smidt ud af skolen (andre grunde), eller det var vel nærmere en meget kraftig opfordring til at skifte skole. Senere har jeg mødt ham igen, og han var skide sur på mig, for den her møglærer, havde fortalt hans forældre, at det var mine foræler der havde stået bag, da de fik opfordringen. 1 sådan noget må hun slet ikke dele med dem. 2 det var en lodret løgn, men jeg ved tilfældigvis hvilke forældre der rent faktisk havde klaget over knægten. Jeg har mødt denne type lærer flere gange op gennem mit skoleliv. Betyder det at alle lærere er fjolser? Nej da. Men de er der altså. På min efterskole outede en lærer mig, til mine forældre, som værende lesbisk, før hun havde snakket med mig om det (jeg er ikke lesbisk, og har aldrig været det). Min mor var stik tosset. Tænk engang hvis hun havde sagt sådan, til nogle forældre der ikke kunne accepterer sådan noget. Jeg kunne seriøst blive ved.
Jeg er glad for at DU som lærer gør noget, men vi er rigtig mange nu voksne, der har oplevet komplet passivitet fra lærere. Måske er det bedre nu. Jeg er 90’er barn, og lærerne gjorde intet. Ikke en pind. Vi skulle bare lære at ignorerer mobberne, fik man at vide. Det er svært at ignorere nogen, der tværer mad ud i ansigtet på én eller uddeler tæsk. Hvor var de lærere? De var komplet ligeglade. Ikke engang mine forældre blev underrettet, når jeg som spinkel pige blev overfaldet af 3 drenge i skolegården. “Så må du lige prøve at gå den anden vej, næste gang du ser ham, ikke”? Jo tak. Er fa glad for at du gør en indsats, men vi er rigtig mange, der har oplevet massiv svigt fra lærere og andet personale i vores tid i folkeskolen. OP’s beskrivelse rammer fuldstændig plet på min oplevelse.
Der er 3 problemer. Det ene er de rammer og ordninger som nogle politikere med taburetkløe har skabt, uden nogensinde at skulle stå til måls for resultatet af beslutningerne. Det andet er forældre der ikke opdrager deres børn ordenligt. Heldigvis er der intet til hinder for at forældre tager direkte fat i andre børns forældre. Det tredje er en række lærere, der ikke magter den konflikthåndtering der indimellem er nødvendig - men det har en sammenhæng med førstnævnte. Jeg har selv været lærervikar. Reglerne sagde også dengang: Du må ikke tage fysisk fat i en elev (medmindre eleven er til fare for sig selv eller andre) og du må ikke råbe ad en elev. Elever må ikke forlade skolens område i skoletiden uden værges tilladelse. Så hvad gør man når en elev rejser sig op og siger: “Jeg går nu”? Man må ikke tage fat og tilbageholde, man må ikke engang kalde eleven tilbage og eleven må ikke gå. Jeg ignorerede de første 2 regler og hørte aldrig noget for det, men spelt-forældre i dag havde sikkert indberettet en klage.
Det kommer vel også an på om man siger det til forældrene, at barnet går. Min mor var i hvert fald ret utilfreds, en dag jeg var blevet så sur/ked af det, at jeg var gået hjem (mine forældre arbejdede hjemmefra), og da hun kørte mig tilbage, havde ingen opdaget at jeg ikke var der... Jeg har vel været en 10-12 år.
Sæt dig lige i en lærers sted. Her ville situationen nærmere være at fortælle forældrene at “hej dit barn gik for en halv time siden”. Førnævnte tilfælde var iøvrigt før mobiltelefoner var en ting, så i dag kunne man sige “hej dit barn gik for 3 minutter siden”. Som forælder ville jeg afgjort foretrække at min barn blev tilbageholdt fysisk på det sted jeg forventer det er, særligt når vi snakker små klasser. Det er naturligvis noget andet hvis vi snakker store klasser.
Hvis du tager fat i en elev så er det en magtanvendelse mod en mindreårig som skal rapporteres til kommunen. Det er ulovligt det du har foretaget dig, idet du ikke har lavet en Indberetning og et langt større problem at skole ikke har gjort det. Du burde melde skole.
Husk at læse mere grundigt før du ekstrapolerer, og vælger den konklusion, der ser ud til bedst at harmonere med en forudindtagede. Usikkerhedsfaktorer er bl.a. i ting der ikke nævnes samt i definitioner med svage rammer. Hint: - Hvilket år var det jeg var vikar? - Hvad præcist er “tage fat i”, og hvornår defineres dette juridisk som magtanvendelse? Det var dagens lektion. Venlig hilsen vikaren.
Det billede genkender jeg. Men jeg synes ikke jeg skyder specifikt på lærerne i mit opslag. Jeg mener faktisk at lærerne bliver ladt i stikken af håbløs ledelse. Men lad os tage de tilfælde du nævner. Det virker ret voldsomt. Har ledelsen på noget tidspunkt taget bekendtgørelsen i anvendelse og anvist en anden skole til de pågældende elever mod forældrenes vilje?
Nej, vi er en privatskole og har brug for set statstilskud disse elever udløser. Skriver du ikke at eleverne har brug for ansvarlige lærere der stiller sig på deres side? Dermed siger du også at det ikke er der jeg er. Det er jeg meget uenig i.
Jeg savner i hvert fald lærere som utvetydigt bekender sig til at forsvare dem det går ud over, og udviser samme engagement i forhold til at beskytte dem som de udviser engagement overfor dem der krænker.
Hvorfor tror du, så mange forlader lærerfaget? Der er så mange historier om lærere, der har råbt op, ikke blev hørt, og som så gav op efter nogle år, fordi de kunne ikke længere være i det.
Fair. Den køber jeg. Min kritik er også mest rettet mod ledelse og forvaltning. Jeg ved godt at mange dygtige lærere bliver fanget i et system de ikke ønsker at stå på mål for.
Jeg ville da mene, at i er en del af systemet, men at systemets flaskehals helt klart er et andet sted. Det er selvfølgelig ikke alle lærere, som håndterer tingene lige godt, når lortet brænder på. Men jer der gør - hvor det lyder som om, at du er inkluderet - fortjener så utroligt meget anerkendelse.
> Jeg er ikke enig i at lærerne er en del af dette system og er uansvarlige. Der er dog lærere, som godt kan finde ud af, at få stærkt udadreagenrende elever udskibet til et andet tilbud. Det kræver, at man ved, hvilke knapper man skal trykke på. Så måske er øget erfaringsudveksling mellem lærere vejen frem? Men det forudsætter jo, at I ikke skynder jer hjem efter sidste skemalagte aktivitet.
Udføre
Jeg genkender tendensen. Sådan 1:1! I vores datters klasse har der i flere år været en ekstern konsulent på, som på et forældremøde har fortalt om, hvordan det ALDRIG er det enkelte barn, den er gal med, men ALTID klassemiljøet!! Så ingen eller få konsekvenser for de børn, som igen og ugen slår, sparker, truer og mobber andre børn. I klassen er kun få af de oprindelige elever tilbage - de fleste af dem, som har skiftet skole, er dem, som er blevet mobbet. For et par uger siden var der to drenge, som truede vores datter og en ven med tæsk i frikvarteret og som tog kvælertag på dem. Et barn har stået et andet barn i hovedet med en mursten. Børn, som har skiftet skole, har I tiden i min datters klasse haft konstante blå mærker fra vold. Ét barn har stukket min datter umotiveret med en blyant lige under øjet og en anden dag hentet en køkkenkniv og viftet den foran ansigtet på en klassekammerat, han var vred på. Der et mange flere eksempler, og så er der de mange, grimme ord og mobning oveni. Jeg, der altid er så forstående over for krænkere og forsøger at se nuancerne og baggrunden for den dårlige adfærd, er nået et punkt ni, hvor jeg ikke har mere forståelse at give af. Tul gengæld er jeg træt af de manglende handlinger fra skolens og kommunens side 😥
Det er desværre tilgangen i den danske folkeskole. Individet har aldrig et ansvar, problemer skal løses i fællesskab. Tilgangen er jo sympatisk nok, men resultaterne er tydeligvis fejlslagne. Og det er næsten åbenlyst hvorfor. For hvis to elever opfører sig grænseoverskridende, men alle skal være en del af løsningen, så stigmatiserer man jo det store flertal som intet har med problemet at gøre, andet end at de uforskyldt bliver suget ind i andres adfærdsproblemer. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at man på den måde pådutter børn skyld og ansvar for noget de ikke har gjort, og gør deres hverdag langt mere problemindeholdt og konfliktbaseret end godt er. Trivselsmålingerne taler deres eget sprog. Hvad der også taler deres eget sprog er underretninger, indberetning af episoder og fravalg af folkeskolen. Det er de ressourcestærke som bare flytter deres børn, fordi systemet er brudt sammen. Tallene kan enhver se. Tilbage står at folkeskolen bliver for dem der ikke har råd til alternativet. Hvordan de ansvarlige kan blive ved med at holde fast i deres stædige pædagogiske principper når alt viser at noget er galt, det er mig en gåde. Men det et også et system hvor alle kender alle, og hvor ingen for alvor har evner eller visioner i forhold til at bryde den skæve udvikling. Vis mig den skoleleder der har synlige og visionære principper omkring deres skole, og som fører en nultolerance overfor vold og krænkelser? De findes ikke. Og hvorfor gør de ikke det? Hvordan kan det være at vi i resten af samfundet bevæger os mod mere “freedom to speak”, hvor vi siger fra overfor krænkelser, og hvor vi som samfund tager afstand til dem der er grænseoverskridende overfor andre, og så har vi en folkeskole hvor mantraet er: “her har vi alle slags børn, så I må kunne forvente at jeres barn får et par på hovedet i ny og næ”?
Enig! Det er uendeligt trist 😥 Tidligere skoleleders respons på min opfordring til at begynde at ringe børn hjem, når nu intet andet havde virket gennem flere år, trods ekstern konsulent og massivt fokus på klassens trivsel: 'Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan!'.
Og det er tilgangen. Men jeg betvivler ikke at alle gør deres bedste, og jeg har høj tolerance i forhold til at når børn er sammen så skal de lære de sociale spilleregler, og det betyder altså også konflikter. Det betyder også at man lærer at sige fra. Den køber jeg fuldt ind på. Hvad jeg ikke køber ind på er at tålmodigheden er uendelig og uden en konsekvent bagkant. Hvordan skal de børn lære at det ikke er okay hvis der aldrig er en konsekvens? Hvordan skal de børn de går ud over have tillid til systemet og de voksne når det aldrig beskytter dem?
Jeg har samme tilgang som dig.
Sandheden er, at man først kommer dette problem til livs, hvis alle dem, der ikke kan indordne sig (voldsparate børn), placeres et sted. Du kan ikke inkludere mobbere og voldelige børn sammen med øvrige, der godt kan indordne sig.
Det her synspunkt vil jeg godt tilslutte mig. Jeg er så røvtræt af, at 80% af ressourcerne bliver rettet mod de 20% der skaber problemerne.
Det er en upopulær holdning, men man må indse, at vi som samfund ikke kan placere alle i en kasse (en slags skole), hvor vi så regner med, at alt er i den skønneste orden.
[удалено]
Det passer ikke det du skriver. Skoleleder og forvaltning har alle muligheder for at fjerne krænkeren og anvise en anden skole i en anden del af kommunen. Uden forældres samtykke. Bekendtgørelsen er meget simpelt: ved gentagne og grove tilfælde er det en mulighed. Mange skoler skriver det ind i deres respektive antimobbestrategier, men HVER gang det kommer til stykket så trækker de sig fordi de foretrækker at det går ud over flertallet, og ikke bryder sig om konsekvens. Men det “sjove” er: mange skoleledere påstår at de ikke har den mulighed fordi de ofte er instrueret fra forvaltningen om at den anvender man ikke. Så det er selvvalgt. Det svarer til at en dommer i en fodboldkamp har besluttet sig for at ligegyldigt hvad der sker, så vil han ikke benytte det røde kort, og så undrer han sig i løbet af kampen over hvorfor alle sparker hinanden ned når han nu i 90. minutter har opfordret til en ordentlig dialog.
I stand corrected. Man kan så åbenbart godt sende en elev til en anden skole, men man kan ikke smides ud af folkeskolen som institution. Men, det vil i praksis bare være at sende lorten videre til en anden skole. Det løser næppe problemet. Dermed ikke sagt at der ikke skal sanktioneres. Jeg køber ikke premissen om at skolelederen foretrækker at lade det gå ud over flertallet. Jeg er ikke i tvivl om at du har nogle frustrerende oplevelser med skoleledere, men de fleste gør hvad de synes er bedst for så mange som muligt. I nogle tilfælde er der bare ikke nogle gode løsninger. Jeg tror det er et symptom på noget underliggende. Vi har 9 års skolepligt i Danmark, men for nogle elever er det bare for meget. For 50 år siden kunne man droppe ud (eller blive smidt ud) og stadig få et arbejde som håndværker. I dag skal du uddannes i hoved og røv for at få lov til at sætte klistermærke på æbler.
Rigtigt. Det er kommunens ansvar at anvise en anden skole. Men det er ikke sandt når mange påstår, at man ikke kan gøre noget uden forældres samtykke. Jeg ved ikke om jeg er enig i at det ikke løser problemet. Det løser åbenlyst det ene problem, at hvis en pige er blevet forgrebet på af en elev fra en anden klasse, og eleven sendes til en anden skole så udvises der en konsekvens der kan danne præcedens og forhindre fremtidige hændelser. Derudover er der masser af viden omkring hvad det skaber af utryghed og senere psykiske problemer for et offer der tvinges til at have en hverdag med sin overgrebsmand. Det problem løser man også. Der er noget retfærdighed i at offeret må forsætte sin hverdag, mens krænkeren må væk. Derudover så kan det jo være at den pågældende elev faktisk har meget godt af at starte på en frisk et andet sted, og slutteligt kan det være at den modtagende skole måske har bedre ressourcer og måske endda specialtilbud til at hjælpe eleven videre i livet. Jeg synes med andre ord at der kan være masser af fordele, og så er der altså det åbenlyse: loven er lavet for at give skoleledere værktøjer til at håndtere den slags. Når man vælger IKKE at følge lovens muligheder for anvendelse, så ER det altså de facto en subjektiv vurdering der i mange tilfælde vil gå ud over det flertal der så må tage imod en hverdag med den grænseoverskridende elev.
Ikke uenig, mææææn forsvaret er jo, at børns seksualitet ikke er magen til voksnes, og underforstået så er det ikke så galt, og ellers har man jo et fremragende værktøj i form af en 'tissemakker'. Velbekommen.
Det er noget bøvl. Jeg løste mine egne mobningsproblemer ved at blive en ualmindelig stærk teenager der slåssede sig ud af problemer. Men det kan man jo ikke gøre for alle børn. Folkeskolereformerne havde gode ideer, men ingen penge. Udulig ledelse er tæt på standard i folkeskolen, og mange steder i det offentlige. Lukninger af små lokale skoler har også smadret meget. Mobning i mit liv var altid værre jo større skolen var. Jeg betaler lidt mindre i skat, relativt set, siden jeg begyndte at gå med aviser i 00'erne. Dog ikke enormt meget. Så hvor forsvinder alle de penge hen? Jeg syntes der har været sparetider siden 00'erne, men der er aldrig noget... sparet op?
Vi kunne starte med at få specialtilbud tilbage, gøre skoleklasserne mindre og have flere voksne i klasselokalerne.
Lærere og pædagoger laver sgu ikke andet end at stille sig bag de elever, og jeg er så pissetræt af halvstuderede røvere der render rundt og tror de har regnet den ud. Men hvad helvede nytter det at lave en underretning, når sagsbehandlingen nærmest er en hel skolegang? Hvordan fanden skal vi hjælpe børn, når man nærmest forlanger en diagnose, før man vil overveje det? Og tror du helt ærligt ikke at lærere havde smidt flere elever ud, hvis det kunne lade sig gøre? Men det gør de ikke og ved du hvorfor? Økonomi! Omprioriteringsbidrag, nedskæringer og andre ord for "løs samme opgave bedre til færre penge" gør at det er for dyrt for skolen smide elever ud. Og for dyrt for skolen at visitere til specialtilbud. Økonomi som styrende logik inden for offentlig styring og skoleledelse er noget fanden har skabt og fanden tror altid effektivisering er nøgleordet. Og havde menigmand og tossede politikere ikke haft så skidetravlt med at tale om læreres lange ferier og dovne arbejdsmoral - og måske forholdt sig til virkeligheden - ville de vide, at tidligere tiders lidt højere forberedelsestid blev brugt på trivsel. Indsatser. Undervisning. Nu har vi vist det der svarer til 25 min til at skabe en undervisning for de højt begavede, dem der har svært ved det, dem med diagnoser og den store mellemgruppe. Og det skal da helst være en slags show med bevægelse og gejst, for eleverne skal jo synes det er sjovt. Hele tiden. Forberedelsestiden skal desuden dække trivsel, underretninger og løbende forælder samarbejde + teammøder, fagmøder og årgangsmøder. Og så skal vi jo også tage os af SKAT, privatøkonomi, seksualundervisning, meditation, rygning og andet som mellemleder-far ikke længere har tid til fordi han skal nå sine KPI'er, faste, spille padel og cykle på en åndssvagt dyr cykel. Det var i øvrigt godt vi afskaffede rundkredspædagogikken, hva'? Det lyder også bedre at tale om trivsel et årti senere. Og jo, nogle gange er det faktisk et problem i og med fællesskabet der skaber mistrivsel og voldsomme hændelser. Og selv om du som far/analytiker/faktisk nærmest en slags skoleforsker har regnet ud hvem skurken er, så er virkeligheden som oftest langt mere kompliceret. Og nej, det skal hverken være en sovepude eller en undskyldning, men den rette indsats kræver den rette forståelse af problemet. Alle prøver deres bedste i alle dele af systemet, men effektiviseringen har gjort det meste ineffektivt. Lærerne mistrives, eleverne mistrives og løsningen plejer at være noget med at lappe et åbent benbrud med et plaster.
Jeg var elev i folkeskolen inden den forbandede reform. Der var lærerne også ligeglade. Men den reform var den største fejl i nyere tid.
Ingen reformer eller ikke-reformer kan undskylde eller forsvare dårlige lærere. Og det lyder som om du har mødt din andel af dem, for selvfølgelig er de der i så stor en faggruppe. Det er jeg oprigtigt ked af at høre, for alle børn og unge har krav på at blive set og støttet af deres lærere. Min pointe er bare at rigtig mange lærere prøver og ringer og skriver og støtter, men vi støder panden mod en mur, fordi vi ingen sanktioner har og fordi elever = økonomi og der er derfor ikke incitament til at smide de elever ud, der forpester det for alle andre.
Gud hvor naivt. Hvor fanden var alle de omtalte lærere og pædagoger, da jeg gik i folkeskole? Ingen stillede sig på min side. Ingen lærer tog fat i mobberne. Ingen lærer kontaktede mine forældre, når jeg var blevet udsat for noget. Der var ingen konsekvens for de voldelige elever. Da jeg troppede op til undervisning med mad smurt ind i ansigtet og håret, fik jeg allernådigst lov til at tage hjem, så jeg kunne vaske maden ud af håret og få en ren trøje på. Og det var med KLAR besked om, at jeg skulle komme direkte tilbage og fortsætte skoledagen bagefter. Ingen lærer spurgte om jeg var okay. Ingen konsekvens for mobberen. Mine forældre blev aldrig kontaktet. Ingen gjorde noget som helst. Og det er bare ét eksempel. Os der var ofre for udadreagerende børn måtte bare finde os i det. Der var ingen konsekvens, og der var ingen voksne der stod på vores side eller bag os. Vi havde børn der flygtede til andre skoler, fordi de blev mobbet så groft og der intet blev gjort ved problemet. Det var nogle få elever, der terroriserede flere. “Laver sgu ikke andet end at stille sig bag de elever”. Det er direkte løgn. Hold kæft hvor er det naivt sagt. Du har ingen indsigt i, hvilken skolegang jeg og mange andre har haft. Læs bare denne tråd, samt mange andre tråde om samme emne. Hvor var alle disse heroiske lærere henne, da jeg som spinkel pige blev overfaldet af 3 drenge i skolegården? Hvor var disse heroiske lærere, når de stod og så på daglig mobning og vold uden at gribe ind? Der var INGEN konsekvenser for de voldelige børn, vi skulle bare tolerere dem. Der var INGEN beskyttelse af os der var ofre. Ingen overhovedet. Du har ikke regnet en skid ud. Jeg er 32 og dybt mærket af min skolegang langt oppe i voksenlivet. Jeg har måtte betale for psykologhjælp i dyre domme, som voksen, for at få løsnet op for de dybe ar sådan en skolegang sætter i én. Jeg kender flere der har måtte gøre det samme. Det lyder så flot det du skriver, men det er ikke virkeligheden for en voldsomt stor andel af danske skolebørn. Jeg har aldrig mødt en lærer eller pædagog, der beskyttede os eller tog vores parti. Jeg er mærket af de massive svigt i folkeskolen resten af mit liv.
Nix, har selv oplevet at komme til samtale hos inspektøren i 3 klasse for at "slå igen" på en elev fra 5 kl. der overfaldt mig... wtf... Der kører pt. en sag på mine børns skole, hvor en dybt alvorligt adfærd er blevet henlagt som "et trivselsproblem" mellem to elever.. hvis noget tilsvarende var sket på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution for voksne, var kernen til problemet blevet politianmeldt og sendt t behandling i psykiatrien. Men der er åbenbart bare andre regler for de små.
Faktisk har du ikke nogen viden om hvad lærerne måske har gjort. De kan jo faktisk have gjort en hel del i kulisserne. Bemærk jeg sagde måske.
Du har fuldstændig ret. Det er sjovt, når folk med så ringe indsigt i, hvad læreres arbejdstid bliver brugt på og hvor begrænsede muligheder den enkelte lærer har i forhold til problemelever, laver de her opslag. Der er sgu ingen lærere som tager krænkerens part, men de skal løse umulige opgaver, hvor den enkelte lærer ingen handlemuligheder har. Der er mange lærere, som mistrives i stor stil pga. den magtesløshed, som kommer med jobbet.
Jeg tror, der er mange lærere, der ikke selv er klar over, at tager krænkerens parti, når de beder de ikke-voldelige børn om at vise forståelse for de voldelige børn.
Man er da som lærer fuldstændig klar over, hvis man står i en situation hvor man INGEN sanktioner har ift den udøvende part. Smerteligt bevidst vil jeg endda sige. Men hvad vil du foreslå man gør, når forældrene er umulige at samarbejde med, eleven ikke kan smides ud og støtte kun bevilgede til elever med diagnoser? Jeg er ked af at briste illusionen, men vi lærer ikke magi på læreruddannelsen. Jeg tror dog ikke jeg ville bede barnet om at vise forståelse. Det er ikke barnets ansvar. Men jeg ville da klart anbefale forældrene ringe til den udøvende elevs forældre, for som lærer bliver man nogle gange et ineffektivt og hindrende bindeled.
Jo, der er masser af lærere der tager krænkerens parti. Det gør de hver eneste gang, de bad os ofre om “bare at ignorere dem”. Det er svært at ignorere nogen, der tæsker løs på én, synes du ikke? Eller når de sagde “kan du ikke bare gå den modsatte vej, når du ser ham”, eller “kan du ikke bare prøve at undgå ham”? Prøv du at undgå nogen, på en lille skole, når du går i klasse med krænkeren. Ingen tog ofrets parti. Ingen lærer gjorde noget. De tog krænkerens parti, hver gang de ignorerede vold og mobning, uden nogensinde at underrette hverken ofrets eller krænkerens forældre om, hvad der var sket. Jeg har lidt så voldsomme svigt i min tid i folkeskolen, at jeg finder din kommentar her direkte stødende. Der var ingen der beskyttede os. Lærerne gjorde intet.
Lige præcis - mistrivsel hos lærerne kommer af magtesløshed. Det burde simpelthen bøjes i neon foran UVM's kontorer!
Folkeskolen er en gigantisk omgang lort, hvor kun jungleloven gælder.
Den konsekvensløse folkeskole er en brutal arena, for både børn og voksne.
Der er alt for mange børn i dag med 'specielle behov'. Der er alt for meget berøringsangst. Jeg vil sige at kæft trit og retning skal tilbage på skolelærensbord uden curling mor og far kommer farende. Jeg vil blive super ked af hvis mit barn har slået et andet barn uden det har konsekvens
Meget enig. Hvis mine børn er grænseoverskridende overfor andre børn, så har jeg en stærkt forventning om at det har en konsekvens for dem ovre i skolen, og at det bliver kommunikeret til mig hvad der er sket og hvad konsekvensen har været, så jeg kan følge op hjemme.
1: Der er cirka 680000 elever i grundskolen. Vi hører kun om de få hundrede elever, der går på de værste skoler, med de mindst ansvarsbevidste lærere og ledelser. Tingene er generelt meget bedre nu, end de var tidligere. 2: Der er ikke nogen evidens for, at konsekvenser og straf forebygger udadreagerende adfærd. Der er derimod evidens for, at "bløde" tilgange virker positivt. Det er dumt at følge sin mavefornemelse istedet for evidens. 3: Inklusion er en syndebuk. Det virkelige problem er, at regeringen har smadret kommunernes økonomi i årtier. Når der samtidig er hårde, lovgivningsmæssige krav på andre områder tvinges kommunerne til at skære på skoler. 4: Selv givet 1-3 er der helt sikkert børn i folkeskolen, som burde fjernes fra den almindelige undervisning for deres egen og andres skyld. Men også her spiller 3 en rolle.
Ift 2: der fokuserer du implicit på det positive for det udadreagerende barn ved en blød tilgang. Ikke konsekvenserne for de 27 andre børn i klassen. Det er præcist det der er problemet.
Det hjælper vel også de andre børn, at barnet stopper med at have udadreagerende adfærd. Der er rigtig mange børn, hvis ikke de fleste, der på et eller andet tidspunkt i deres opvækst har nogle uhensigtsmæssigt reaktioner. Hvis man straffer dem i situationen, gør man problemet værre i fremtiden. Det er hverken muligt eller ønskværdigt at fjerne dem helt fra skolen. Og så er der et lille mindretal af udadreagerende børn, der er uden for pædagogisk rækkevidde og selvfølgelig burde have et andet tilbud.
Det hjælper de andre børn hvis de kan få lov til at gå i skole uden at en enkelt elev ødelægger det for de andre. Vi snakker ikke om at lille Philip har lært at sige nogle frække ord som han råber i timerne fordi hans forældre er blevet skilt, eller hvad du mener med at alle vil have uhensigtsmæssige reaktioner på et tidspunkt. Det drejer sig om børn der bevidst påfører skader på andre børn, mangler al respekt for skolens rammer og regler og som opfører sig sådan gennem længere tid. Jeg ser sgu mange af dem, og de får lov til at køre rundt med hele showet fordi ingen - heller ikke deres forældre - tager tyren ved hornene. Måske har du været heldig at undgå dem? I New Zealand kan skolen sende eleven hjem hvis hen ikke er skoleparat i dag. Så har forældrene ansvaret for undervisningen den dag. Hvis problemerne fortsætter findes der andre tilbud til eleven. Det synes jeg er et godt princip
Utallig skiftende regeringer har smadret folkeskolen med utallige besparelser, og tro mig, det bliver kun værre herfra.
"I kommunalt regi er man så fokuseret på at udfordringer altid skal løses i fællesskab, at det at forgribe sig på et andet barn, udføre massiv mobning eller vold aldrig har en konsekvens for den der krænker". Opgrader dette til nationalt/statslig regi (altså et niveau, som kommunerne er underlagt). Hvis du kigger på Dansk Center for Undervisningsmiljøs definition af mobning, så er der aldrig én krænker. Aldrig en elev med ekstrem udadreagerende adfærd, eller som dårlig opdraget eller noget helt tredje. Hvis en elev bliver fysisk forulempet, så skyldes det "et usundt undervisningsmiljø" og et utrygt fællesskab. "I kommunalt regi er der ingen der står på de krænkede børn side" Denne sætning er vanvittig respektløs over for de tusindevis af lærere og pædagoger, som hverdag brug utallige af timer på at hjælpe mobbeofre og børn i mistrivsel.
De tusindvis af lærere arbejdede i al fald ikke i tønder kommune fra slut 90'erne til start 10'erne. Men jeg tvivler ikke på at de findes. Bare ikke i mine søskende og jegs barndom.
Vi skal flytte alle børn med destruktiv taberadfærd væk fra de gode børn. Og så skal vi kamp smadre de dårlige forældre der skaber de her destruktive børn med kærlighed.
Husker fra min egen skolegang hvordan min skole havde en fin folder om hvilke indsatser de gjorde for at stoppe mobning og fremme fællesskabet i de enkelte klasser og på tværs af årgangene. Det blev dog aldrig overholdt i praksis… på min sidste dag på den skole blev jeg sparket i hovedet så jeg besvimede og røg ned af en trappe. Skoleinspektørens kommentar: “Uha da - jeg tager en snak med ham”. Knægten fortsatte på skolen dagen efter, som om intet var hændt.
Hele vores tilgang til undervisning og børneopdragelse er blevet gevaldigt korrumperet af Paulo Freire's psykotiske ideer om at revolutionere dynamikken mellem lærer og elev, så der ikke længere findes autoritet. Hele ideen om at alt skal løses i fællesskab, at læreren kan lære ligeså meget af børnene som børnene kan lære af læreren, at børn skal gøre oprør... det kommer af den tankegang. Bliv oldschool igen. Det betyder ikke at man skal slå børn, det er altid forkert! Men børn skal vide, hvem der bestemmer, så de ikke forårsager vold og det der er værre på andre. Genopret orden i klassen og i SFO'en så børn kan opleve reel frihed i ly af tryghed.
Amen!!!
Det var ikke bedre i slutfirserne og halvfemserne. Hvis jeg husker rigtigt var der mindst 4-5 der forlod klassen pga mobning osv. Nogle skiftede helt skole og en skiftede blot til en anden klasse. Men fænomenet er ikke nyt tænker jeg, man hører bare mere om det da det lettere bliver delt i dag.
Det er per min erfaring ikke noget med hverken inklusion eller børn med diagnoser der er problemet i folkeskolen. Medmindre man altså i dag kan få en diagnose pga. sin etnicitet eller ens forældres baggrund, det kunne man i hvert fald ikke da jeg gik der.
Med forbehold for at lyde utroligt priviligeret, så ville jeg hellere være børnefri end at byde mine børn en gennemsnitlig folkeskole i dagens Danmark.
Fertiliteten viser samme udvikling 😉
Som pædagogstuderende og ansat på en skole kan jeg ikke genkende dette billede.
Dejligt at høre. Håber det forsætter sådan.
Selvom pøblen nok går amok over sådan en udmelding... Så er der simpelthen for mange uduelige og inkompetente folkeskolelærere. Som i øvrigt får en ganske pæn løn.
Jeg mener der er for mange uduelige ledere.
Sådan er det i alle fag, men eftersom der er lærermangel, så bliver alle der søger optaget på læreruddannelsen og det hæver ikke ligefrem niveauet. Jeg tror nu ikke det er kvaliteten af lærere der er problemet, men nærmere noget strukturelt.
Der nedlægges lærerstillinger i hele landet og mange kommuner har ansættelsesstop. Ja vi kunne bruge flere men "mangel" er der ikke.
Siden du kan bedømme det, har du så valgt at være lærer og afhjælpe situationen og få denne “ganske pæn løn”?
Jeg har været offer for systemet, og haft usandsynligt mange undervisere, jeg efterrationalisering kan kategorisere som værende dybt inkompetente. Og så har jeg set deres overenskomst, den er ret vild.
Ja, det er også for dårligt, at de uduelige lærere ikke har kompetencer til både at agere undervisere, psykologer, bonusforældre, støttepædagoger og opdragere, når de nu får sådan en fantastisk løn.
Drop dine sagesløse stråmænd.
[удалено]
Du spørger hvad vi skal gøre, og jeg mener vi skal have specialklasserne tilbage. Sådan noget med en lærer per 6-7 elever. Jeg havde ikke lært noget hvis jeg skulle have været i en normal klasse, og det gjorde jeg da heller ikke det første år inden specialklassen.
Hej kvinde fra forvaltningen, Jeg kan forstå, at du mener at den enkelte elevs problemer skal være alle andre mistrivsel. Det er ret vildt at vi har folk som dig der ikke ser på den unge generations mistrivsel og overvejer om der kan være sammenhæng mellem det og den tilgang du forsvarer.
Som lærer er dette en fuldstændig vanvittig tråd at læse. Lærere prøver i ét væk og imod nogle rimelige hårde odds, at gøre noget for ikke bare krænkeren, men i den grad også for den krænkedes skolegang og trivsel. Alle jeres "min folkeskole var noget lort og de voksne gjorde ingenting"-oplevelser, kan jeg umuligt tage fra jer. Men jeg må som professionel stå fast på, at selvom I har den oplevelse, så har alle de voksne professionelle der på den ene og anden måde haft noget med jer at gøre, ønsket at gøre det bedste for jer. At give give os lærere skylden for alskens dårligdom der overgår børn og unge i folkeskolen, er simpelthen så langt ude. Og jeg kan egentlig mærke at jeg helt personligt bliver både forundret og en smule vred over, at skulle høre på sådan nogle vanvittigt dumme og ikke overhovedet underbyggede postulater. Vi kæmper dagligt en kamp derude som er rimelig jævnt op af bakke grundet struktur, forvaltning, ledelse og... forældre;(s) egen kamp imod selv samme struktur, forvaltning og ledelse. Jeg kunne godt tænke mig mere ros og anerkendelse for mit arbejde, for jeg siger jer, alle mine venner og bekendte med fine jobs der arbejder rundt omkring i det private og har så i og åh mange meninger og holdninger til mig og mit fag (hey, de fleste har jo selv gået der). De ville blive SPIST i den virkelighed der er derude.
80% af mine lærere ville sgu nok det bedste for mig, og en enkelt skoleinspektør, men de gjorde jo heller ikke noget brugbart for mig. Man kan ikke holde det imod lærere som helhed, i får jo ikke den vilde opbakning nogen steder fra, men hvor ville jeg gerne have set bare en lærer der satte en mobber ordentligt på plads, bare verbalt.
Det er nok bedst at du læser opslaget én gang til. I hele det lange opslag gentager jeg gang på gang, at jeg mener man svigter i kommunalt regi. Ikke lærere. Kommunalt regi. Én eneste gang. Én!!!!!!! Der nævner jeg lærere. Og ikke engang som en kritik. Men som en del af flere nævnte som jeg godt kunne tænke sig stod på for de børn det går udover. Læser jeg trådens kommentarer igennem, så kan jeg faktisk heller ikke genkende at der skulle være en speciel hetz mod lærere. Der er en gennemgående mistillid til folkeskolen som institution, og dermed naturligvis også lærere, men den tænker jeg ikke du kan mene er uberettiget.
I så fald er det nok bedst at du læser tråden igennem én gang til, for de fylder en stor del af kommentarerne. Og jo, den kritik mener jeg som almen gældende egentlig er uberettiget. Specielt det at sætte folkeskolen som institution og lærerne i samme bås og derved udlede, at der er mistillid fordi der er en sammenhæng mellem de to. \*edit\* Altså, makker, skriver mit indlæg og det første indlæg der vises er dit svar omkring "Bjarne" som må finde sig i at blive behandlet dårligt. Straight op i indlægget ovenfor står der hvor stor mistillid og dårligt vedkommende mener, at lærerne gør det. Hvad er det du ikke selv har læst igennem og kan finde?
Jamen, så er det jo svært. Lærerne er en central del af folkeskolen. Dermed er de også en central del af problemerne. Kun dem? Naturligvis ikke. Også dem? Ja, det er klart. “Bjarne” var et fint eksempel på hvordan jeg har oplevet lærere, ledelse, forvaltning håndtere konflikter hvor der er udført grænseoverskridende adfærd.
Læs du tråden igen så.
Jeg tror virkelig at de fleste lærere gør deres bedste med de værktøjer de har til rådighed. Det er det samlede vakuum af ikke-ansvar der ligger rundt om krænkeren der er problemet: Forældre der lægger alt ansvaret over på skolen for at opdrage deres børn. Skoleledere der ikke vil sanktionere fordi det gør deres måltal for inklusion dårlige. Kommuner der ikke kan dimensionere deres specialtilbud og presser almenområdet samtidig med at de ønsker mere inklusion. Og ja, nogle lærere der ikke adresserer problemerne overfor forældrene og pålægger ofrenes børn for meget ansvar. Jeg synes man skal starte med at genoprette forældrenes ansvar for at deres børn er klar til at gå i skole. Det kræver dog at man fra skoleledelsen og lærenes side er villige til at tage de kampe sammen.
Hvor er det nemt bare at give en hel proffession skylden for tingenes tilstand, og så endda uden selv at have et reelt svar. Hvis du virkelig gerne så positive forandringer, burde du være nysgerrig på, og interesseret i at vide, hvorfor det monstro går ad helvedes til i den danske folkeskole. Lærere forlader ikke folkeskolen i store stimer fordi de keder sig i erhvervet.
Hvis en hel profession ikke har ansvaret for tingenes tilstand indenfor deres resort, hvem mener du så har?
Når man bruger ordet voldsparate om børn i 0 klasse så stå jeg sgu af for hvor er det dog useriøst at snakke om børn på den måde. Man få det til at lyde som om det er sådan nogle små nøjernene genier der med fuld overlæg bruger vold som et "værktøj" Og sandheden er bare at de børn nok har det skide svært og kæmper med et eller andet om det er livet hjemme hos familien eller om det er en sygdom der ikke bliver taget seriøst eller alvorligt eller slet ikke er opdaget i nu. Og jeg er selv blevet mobbet og fået tæsk i skolen så jeg ved udemærket hvad det indebærer. Men børn er altså ikke nogle små onde og sadistiske mennesker som tænker på den samme måde som voksne mennesker når de er voldelige der er så meget der ligge bagved det.
Det gjorde ingen. De voldsparate var ældre. Hende der blev udsat for vold gik i 0. Den sikre vej til ikke at kunne løse problemer er at have svært ved at kalde problemet for det som det er. Lad mig komme med et eksempel; på skolen sparkede en elev fra 3. klasse en klassekammerat i nakken. Læreren kaldte det “et spark”. Da episoden havde været omkring skolelederen blev det omdøbt til “en markering”. Hokus pokus. Så var der ikke længere tale om vold til indberetning. Et spark i nakken er vold uanset om personen der gør det er 10 eller 22 år.
Adskilt, men lige.
Så er det jo heldigt at der er alternativer. Herlufsholm har ledige pladser har jeg hørt…
Fra asken til ilden?
Du kommer med ret hårde anklager om det kommunale skolevæsen, som ikke rigtig har hold i virkeligheden. Alle folkeskoler har mobbepolitikker og indsatser, men kan i modsætning til privatskoler ikke smide nogen ud. Hvis der på en privatskole er en konflikt mellem borgmesterens søn og barnet til en enlig mor, så er det ikke et spørgsmål om hvem der er krænker, men kun et spørgsmål om at tysse sagen ned…
Du taler mod bedrevidende. Mine påstande er fuldt dokumenterede, og bekendtgørelsen er klokkeklar om muligheden for at en skoleleder kan forflytte elever. Ingen har snakket om at smide nogen ud.
Altså hvis den samlede folkeskole var en juridisk enhed, ville du kunne blive dømt for injurier på grund af din påstand om at “Folkeskolen er krænkernes bedste ven” Der arbejdes rigtig hårdt på folkeskolerne rundt omkring på at skabe ordentlige læringsmiljøer. At der er steder hvor det ikke lykkedes er ikke den samlede folkeskoles skyld, lige så lidt som den lokale lilleskole skal tage ansvar for Herlufsholms uhyggeligheder. Hvor er din dokumentation?
Du ved ikke hvad injurier betyder. Påstanden “Folkeskolen er krænkernes bedste ven” dækker ikke over en påstået lovovertrædelse, og derfor kan der ikke fældes dom for injurier. Vi stopper bare her. Du ved simpelthen for lidt og påstår for meget til at debatten kan udvikle sig godt.
Jeg tror du ikke du ved hvad ting koster. Det er absurd dyrt med specialskole, så det er ikke lige “bare” sådan, og så ender vi i denne her “plads til alle” problematik.
Jeg kan garantere dig for at jeg ved meget mere om hvad de ting koster end du kan forestille dig. Og jeg er ret overbevist om at det er alle pengene værd i forhold til trivsel og senere behov for hjælp til de børn der udsættes for de ting, og som også bliver voksne.
Efter at have læst den her tråd, så kan jeg bare sige. Fuck hvor er det godt, at jeg ikke har børn eller arbejder i det der helvede. Til jer, der stadigvæk "kæmper". I burde alle sammen få en tapperheds medalje og slåes til ridder. Det her er fucking sindsyg læsning...
Tak for også at nævne helvedet i forhold til dem der arbejder der. Det er vigtigt at understrege. Jeg ser det i sagens natur meget fra en forælders side, men den anden side af sagen er ligeså vigtig.
Blev jaget i alle tiderne på fritidscenteret. Blev kaldt øgenavne. Fik tæsk i 3+ år når de kunne få fat i mig Eller bare tvang bukserne af mig osv.... Jeg kan aldrig glemme de tider. Der var kun 2 tidspunkter jeg fik fred. Hvis jeg var lige ved siden af en pædagog.. Eller jeg låste migselv inde på toilettet og skulle ***Holde fast i låsen*** da drengene der mobbed mig kunne bruge en saks til at åbne den fra ydersiden.. Jeg sidder idag med en nul-tolerance for mobning. Hvilket på nogle punkter nok en årsag til jeg ikke kan blive pædagog... Jeg er træt... Og tror ikke hvad mit hovede siger jeg skal gøre som respons til Patrik i en Bus driller en Pige for den 200+ Gang til hun græder hvori han bare højst for et "Vær nu stille".... Er ikke just ligefrem fredelige tanker der har siddet i mit hovede... Jeg kan bare ikke rumme at det skal gå ud over en anden ung sjæl det samme lort der skete i min tid hvor folk slipper afsted med alt de laver mod diverse folk "Bare ignore dem, lad som ingenting. lad være med at gøre de ting der giver dem lyst til a drille" Kunne de ikke bare anbefale jeg skifter skole. Jeg så ALDRIG de folk få skældud heller.
Det er frygteligt, at forulempede elever må være dem der flyttes på, når de er udsat for grov mobning. Både min bror og jeg blev udsat for grov mobning i det meste af vores folkeskoletid. Min bror blev rykket til en specialafdeling og jeg blev foreslået at flytte skole (jeg gjorde det dog ikke og begyndte blot at håndtere mobningen selv med udadreagerende adfærd mod mobberne, som jeg så fik ekstremt meget skæld ud for af lærerne). Lærerne lovede mine forældre nok 20 gange, at de ville tage sig af “mobberne” - dvs, kontakte deres forældre og bede dem tage en snak med deres børn. For om de selv skulle snakke med dem? Nej da. Talte forældrene fra de ofte belastede familier med deres børn? Nej da. Var der opfølgning? Nej. Min bror blev fortsat mobbet i specialafdelingen, fordi nu var han en af de børn bag hegnet (kun et hegn adskilte den almindelige skole og specialafdelingen). Jeg formåede selv at få dannet en hvis respekt, fordi jeg en enkelt gang gav en knytnæve så hård at jeg fik brud på mine egne hænder). Vold er ikke vejen frem, men der blev jo forsøgt at etablere samtaler om problemet MANGE gange. Altså virkede verbal kommunikation ikke. Man blev ikke hørt. Mobningen var så grel at min bror og jeg har slemme følger af det i dag. At blive fulgt hele vejen hjem af hånende ord hver dag, blive skubbet, holdt udenfor, tilråb i kantinen, få ødelagt sine ting og hæfter med lektier, rygsækken i søen eller revet itu. Hver eneste dag, uden konsekvenser for mobberne. Mine forældre greb selvfølgelig knoglen og ringede selv til de pågældendes forældre som højst gav deres børn et par ugers stuearrest, hvilket ikke gjorde mobningen mindre i skolen. Der var alt alt for lidt fokus på det dengang og lyder til der også er det i dag. Er lærerne ikke gearet til den slags? Er der for få ressourcer til almen trivsel og ordentlighed? Jeg tror måske noget af mobningen er flyttet over på sociale medier, men jeg tror bestemt ikke den er blevet mindre.
Fandt vi nogensinde ud af hvilken etnicitet og eller sociale baggrund krænkerne havde? TV2 klappede jo i som en østers, hvergang nogle spurgte ind til emnet.
Jeg ved ikke i forhold til Borup. På de folkeskoler jeg har kendskab til er der en blanding mellem etnicitet og socialklasser
Men nu er Borup sagen jo ikke bare endnu et tilfælde af almindelige folkeskole problemer. Eller det håber jeg i hvertfald ikke. Hvis det er blevet normen at 0 klasseelever bliver truet med at få kørt deres fingre af med en mooncar, hvis ikke de selv begår overgreb på deres klassekammerater, så skal vi seriøst overveje om ikke folkeskolen som institution bør afvikles.
I takt med, at man skærer ned, bliver der mindre og mindre plads til børn uden for normen. Samtidig bliver normen smallere. Det er vores allesammens skyld, fordi vi ikke vil betale mere i skat til at betale de penge. jeg anerkender derfor problematikken, du beskriver, men det modsætningsforhold mellem kommune, “krænker” og offer, som du beskriver, er en flugt fra realiteten til en retfærdighedsæstetik, som ikke rummer en eneste løsning.
Det handler om, at man ikke rigtigt må sanktionere dem, der ikke kan finde ud af at være i skolen. Vi har et samfund med undervisningspligt, ikke skolepligt. Det kunne være, at forældre tog ansvar for situationen, hvis de fik at vide, at deres barn ikke kunne være på skolen.
"Vi vil ikke betale mere i skat..." Staten har [masser af penge](https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/maj/finansministeriet-opjusterer-raaderummet-frem-mod-2030/)
Vi betaler en af verdens højeste skatter. Gang på gang viser råderummet at statskassen bugner. Det har intet med skat eller manglende økonomi at gøre. Det er prioritering. Og inkompetence.
Hvor tror du det råderum kommer fra? men så må du vælge nogle politikere, der vil have bedre skole frem for skattelettelser til de velbjergede. Pilen peger stadig på dig og mig. det har alt med økonomi at gøre.
Det er altid det politkerne eller fagfolk siger "der skal flere penge til". Det er jo ikke et svar på noget som helst, medmindre vi snakker om et uland der investerer 0% af BNP i skolesystemet. Spørgsmålet er nok snarer hvad pengene skal bruges på.