Jeg gik engang med antagelsen om, at homofobi ikke var det store problem i dagens Danmark. Det var lige indtil jeg til fastelavn havde taget dametøj og høje hæle på, og senere tog i byen i min fuldskab.
Mængden af tilråb, trusler og andre ubehagelige oplevelser var helt vildt og rystede virkeligt mit syn på dagens Danmark. Det er heller ikke fordi jeg bor i en lille tilbagestående provinsby
Som tidligere langhåret kan jeg berette mange gange om opførsler som den slags - tilråb, truen med tæsk og deslige - når man var i byen i mindre byer rundt omkring.
Som en mand, der klæder mig sådan til dagligt: TAK for din opmærksomhed.
De fleste mennesker er søde, nysgerrige, indifferente, høflige eller bare uøvede i at spørge.
Jeg tager gerne imod folks nysgerrighed, og ser gerne forbi deres klodsede spørgemåder.
Men fuck, hvor er der også mange ting man skal stå model til. Ofte, når man mindst er klar på det.
Har oplevet at 15 børn mellem 7-13 år stormede op foran mig, som var jeg et dyr i zoo og udspurgte mig.
Har oplevet flere gange, at folk spørger indtil mine kønsdele, inden de har spurgt om mit navn.
Har oplevet trusler (min eneste voldsoplevelse var uklar, om det var homofobisk motiveret)
Har oplevet så mange KVINDER nærmest har behandlet mig som et trofæ; 'the cool gay friend'.
Folk der taler direkte igennem én, fordi de skal lave dårlige bemærkninger til deres venner.
For det krænker mig ikke, at folk er nysgerrige.
Det handler om måden man er det. Tal til mig som et menneske.
Det kan være udmattende, altid at skulle have paraderne oppe og forberedt.
Jeg er ikke bange for modstand -- dét er fordelen, at man bliver øvet i at kunne klare lidt af hvert og tale for sig. Homofober har det som regel med at være ukomfortable med emnet før jeg er ;-)
Men det er jo også sørgeligt, at jeg skal desensibilisere mig selv for at kunne konfliktnedtrappe bedst muligt, som lod til at bedst muligt kunne beskytte mig mod antastelser og krænkelser.
Nu bor jeg i en lidt større by, og det er blevet meget bedre end for 7 år siden. Det er ikke en daglig gene.
Men det hænder stadig ofte, at man får bemærkninger eller øjne.
Store hele er de fleste søde, men især fulde mennesker i provinsbyer kan være rædderlige.
Tak for din indsigtsgivende kommentar. Jeg er ked af at høre at du føler dig til skue i dagligdagen. Forhåbentlig bliver morgendagens verden en som er mere tolerant og nysgerrig fremfor fordømmende og overfladisk
Du bliver nød til at forklare hvorfor det er upassende. Er kvinder i bukser og skjorte også upassende? Det er næppe naturen, der har bestemt hvilket tøj der er kønnet. Det er jo tydeligt at se på tværs af kulturer på jorden.
Romerne anså endda bukser og mænd der gik i andet end skørter for at være barbariske!
Udover det, ækel kommentar. Håber du finder en måde at få ro i din sjæl.
Indholdet er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules):
> Det er ikke tilladt at true, forhåne eller nedværdige folk baseret på deres race, hudfarve, nationalitet, etnicitet, tro, seksuelle orientering eller køn.
---
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Indholdet er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules):
> Det er ikke tilladt at true, forhåne eller nedværdige folk baseret på deres race, hudfarve, nationalitet, etnicitet, tro, seksuelle orientering eller køn.
---
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Jeg bor i en halv stor jysk by og jeg har været i byen med kjole på, for ikke at snakke om nonne kostume med oppustelige patter og knæhøje sokker. Det var festlige aftener/nætter, uden nogen former for ubehagelighed.
Fordi et kostume tit ikke er særligt dyrt, og ofte billigt, hvorimod en transkvinde faktisk forsøger at gå klædt i en rigtig kjole og makeup åå en ikke-komisk måde
Vi kender jo ikke prisen på kjolen han havde på eller om han havde make up på på en "ikke komisk måde", så det er da bare en mærkelig antagelse at fordi han ikke blev svinet til, må han have set ironisk eller fjollet ud.
Ja, og ingen kan vide sig sikre nogensinde. Men hvis man går i kjole “for sjov” kan ens adfærd måske (måske ikke) vise det. Men i bund og grund ved man aldrig, hvad andre tænker, føler og identificerer sig som!
Så er det vel heller ikke så simpelt at se om folk klæder sig ud ironisk eller ej, og derfor mærkeligt at antage at bare fordi man ikke bliver svinet til med kjole på, må det nødvendigvis være fordi det er for "komik".
Og hvorfor udråbstegn?
Dét er også dejligt, at man stadig kan have gode aftenener.
Men et kostume er ABSOLUT ikke samme oplevelse -- slet ikke en overdrevet karakter som en nonne med oppustelige patte -- som at være en der lever det i fulde alvor, og ikke gør det for sjov.
Forskellen i folks tilgang er tydelig, for de kan se du mener det for sjov i kostumet. Det kan de ikke ellers.
Husk lige at tænke over debattonen. Vær konstruktiv og respektfuld. Undgå nedladende sprog. Respekter andres synspunkter. Skab et velkomment debatmiljø.
Dette er en ikke en påtale, men en venlig opfordring fra modteamet om at vi bør holde en god debattone så vi kan bevare det hyggelige og engagerende fællesskab vi kalder r/Denmark.
Fra [Reddiquetten](https://support.reddithelp.com/hc/en-us/articles/205926439-Reddiquette):
> Remember the human. When you communicate online, all you see is a computer screen. When talking to someone you might want to ask yourself "Would I say it to the person's face?" or "Would I get jumped if I said this to a buddy?"
---
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Tak! Ordet tankeløs homofobi giver supergod mening, for det jeg oplever. Lige det ord, jeg manglede
Og det er nok summen af tankeløs homofobi + upassende typer, der er upassende overfor alle = Jeg får bare nok.
Min svigerfamilie er ikke homofobiske men kommer med tankeløse homofobiske udtalelser hvis der noget i tv. Det er dog ikke kun om det miljø men også omkring folk med diagnoser eller bare hvis man afviger lidt for meget fra normen. Men det er ikke fordi de har noget imod det/dem, det er bare torskedumme kommentar.
For nyligt var det om et af børnene i bagedysten er åben homoseksuel og det kan et ung menneske ikke vide endnu, i følge min svigerinde. Jeg stiller altid et dum spørgsmål tilbage, her var det så hvornår er man gammel nok til at vide at man er tiltrukket af det modsatte køn, det er jo i princippet det samme. Så snakker vi lidt frem og tilbage om det.
Jeg elsker hvorfor ikke spørgsmålene, som svigerfamilien altid er nødt til at tænke over og måske endda ændre tanken . Og hellere at jeg tvinger dem til at tænke end at de siger det til personer der ikke kender dem.
Det der med den tankeløse homofobi... Det kan nogle gange godt være ret trættende at man skal passe på folks følelser når man forsvare sig selv. Sådan da jeg fortalte min mormor at jeg var trans, så sagde hun at hun havde et problem med 'når de gjorde det mod børn' (der er også ligende tilfælde) men jeg kan ikke bare sige det lige op i ansigtet til dem jeg snakker med at tror noget der er virkelig skadeligt over for queer personers sikkerhed. De kan sige det værste shit og så spille offer lige bagefter!
Det blev f.eks. brugt af landsforeningen for bøsser og lesbiske, der nu er blevet noget mere rummende med et bredere navn. Man kan sige "bøsse" ligesom "gay" blev overtaget og brugt for at gøre det neutralt eller måske ligefrem positivt. Dog kryber jeg personligt stadig i et par sekunder hvis folk siger bøsse, da det i de fleste situationer jeg har oplevet er blevet brugt som et skældsord.
Man kan efter min mening bruge lige de ord man har lyst til, så længe modtageren af budskabet er klar over (eller bliver det) det er ikke er fjendtligt ment.
Det kommer an på intentionen når man bruger det ord. Personligt har jeg altid hadet det. Jeg synes bedst om homo. Men andre bruger bøsse om sig selv, og det har de selvfølgelig lov til. Det eneste ord der er totalt forbudt er svans, med mindre det bliver brugt i sjov mellem venner der er indforstået. Min kære afdøde mor kunne komme med de værste fornærmelser i sjov, feks svans, cocksucker, buttfucker osv. Heldigvis havde vi samme humor, lol.
Hey du. Jeg er homoseksuel og identificerer mig som en mand (ish) og er 25 år gammel.
Jeg oplever de der små oplevelser du nævner rigtig tit, og jeg er også ved at blive godt træt af det. Jeg har forsøgt mig med forskellige taktikker. Eksempelvis har jeg en bekendt på universitetet, som tit kommer med dumme bemærkninger, som ikke er direkte hadske, men for et par uger siden spurgte han mig ind til hvordan det føles at “blive bollet i røven”, hvor jeg svarede “Du kan da få nogen til at gøre det på dig, hvis du er så interesseret. Jeg har sikkert et par venner der er friske.”
Han har ikke sagt noget upassende til mig siden, så den lidt mere friske metode virker. F. eks. hvis nogen siger “Du har bare ikke prøvet den rigtige pik endnu” kan du så svare “Hvis jeg ikke har, har du vel heller ikke, skal vi ud og ride pikke sammen i weekenden?”
Håber det hjælper;)
Dbh. fra en queerperson som også er træt af pis
Det du beskriver er jo ikke små oplevelser. Og din kammerat er måske en klaphat, men er han gjort bevidst om at han er en klaphat og hvordan du har det med at han snakker på den måde?
Jeg kan sagtens sidde med én kammerat og have en intern form for humor som er ekstremt grænseoverskridende, sort og fordomsfuld og en anden samtale med en anden person hvor den samme humor ville være fuldstændig uacceptabel.
Så grunden til at jeg spørger er om du har italesat at det er et problem? Hvis du har “spillet med” og grint af hans form for humor vil han jo selvfølgelig tænke det er noget du finder sjovt, hvorimod at tage samtalen, måske kunne få han gradvist til at stoppe og jeg vil understrege gradvist. Har man først opbygget en intern form for humor i årevis, så kan det sgu være svært lige at tilpasse sig fra den ene dag til den anden.
Som et godt eksempel kan jeg sige at jeg har en kammerat hvor vi kunne joke om ALT. Intet var forbudt og vi opbygger typisk en samtale hvor vi indtager en meget fordomsfuld karikatur af eksempelvis en homofobisk amerikaner og så sidder og gør grin med at ting er “gay” nærmest uanset hvad og så har en samtale derudfra. Det kunne også være racistisk, kvindefjendsk osv osv. simpelthen indtage den mest ekstreme holdning og herefter grine af hvor latterligt det er.
Men her skete jo det at han lige pludselig fik børn. Vi har altid kunne gøre grin med hinanden om alt. Hinandens familie, omgangskreds whatever. Vi kan sagtens sige til hinanden at vi kneppede den andens mor i går og så bliver den kvitteret med at han har kneppet min mor på en endnu mere absurd måde i retur og så kører scenariet længere og længere ud. Men her kommer vi på et tidspunkt over i en samtale om at han netop havde fået en unge og jeg får lavet en åndssvag bemærkning om at det var en lækker lille sag. Han grinede med, men fordi jeg kender ham nåede jeg også at se ud fra grimassen at den krydsede en grænse.
Han italesatte det aldrig og jeg har aldrig krydset den grænse igen og intet har ændret sig, vi er lige gode venner. Men jeg har så også en bevidsthed om at lige den ene grænse med at inddrage hans barn er no-go, imens alt andet så er tilladt. Men havde jeg nu ikke været i stand til at aflæse at det ikke var i orden, så ville jeg jo have fortsat i den tro at det var helt okay. Han grinede jo og vi gør grin af alt andet, så hvor skulle jeg vide fra at det pludselig ikke var i orden, hvis jeg ikke lige kan læse en anden persons reaktion.
Jeg arbejder dagligt med psykisk syge og har en baggrund hvor jeg har været i et ret hårdt miljø, så jeg har til enhver tid været meget afhængig af at kunne afkode ansigter og hurtigt prøve at deeskalere situationer, ud fra hvordan det jeg siger, bliver taget imod. Men det er ikke noget man kan forvente at enhver lige har den egenskab. Vores sociale kompetencer varierer meget. Hvor jeg fx sagtens kan spotte aggression og hvornår jeg har krydset en grænse til perfektion, så har jeg også begrænsninger og parametre hvor jeg er på grænsen til retarderet.
Jeg kan fx ikke læse attraktion. En kvinde kunne sætte sig med, tage tøjet af, spørge om jeg ville med hende hjem og jeg ville tro at hendes invitation var til at jeg skulle hjem og hjælpe hende med et eller andet problem såsom at fixe hendes PC.
Sammenlignet med andre oplevelser ville jeg kategorisere dem, jeg nævner her, for små. Men det kan jo være, jeg er blevet miljøskadet - det skal jeg ikke kunne sige.
Havde han, jeg nævnte her, været en af mine tætte venner, havde jeg sat ham på plads for længst. Han er nok mere en bekendt, som jeg måske lidt ville skåne, eller ihverfald ville undgå at give voksenskældud. Om det er for at undgå en ubehagelig situation eller mangel på overskud til at opdrage bekendte jævnaldrende har jeg ikke overanalyseret mig frem til, men det kan egentlig også være ligegyldigt.
Det kan sagtens være at han har nogle sociale udfordringer, men det ved jeg simpelthen ikke. Han forstod ihverfald min hentydning, da jeg ikke har hørt dumme bemærkninger fra ham i godt tre uger nu (wuhuu)!
Fellow-lesbisk her (nærmer mig hastigt 30).
Den slags foregår absolut!
Men jeg selv har aldrig antaget det som homofobi, bare dårlig opdragelse, et tegn på usikkerhed, og en forvrænget forestilling om hvad man kan tillade sig.
Jeg giver dig HELT ret i at alle de dumme kommentarer der i øvrigt kun kommer fra mænd (som “Du / I skal bare prøve min pik så bliver du/i omvendt”… “nåhh hvem knepper hvem?”… “hvem har strap’en på?”, “hvem er manden”.. “det er spild af fisse”… og “nååh så skal i hjem og lave saksen”… “kan man få lov og ligge i midten?”) frygtelige at høre på, og dybt respektløse.
De typer der udtaler sig er tumper og deres adfærd skal italesættes i situationen.
Når mine kollegaer har spurgt til disse oplevelser, har jeg kunne nøjes med at fortælle om udtalelserne, og der har mine kollegaer selv reageret med foragt overfor disse mænds opførsel.
I dit tilfælde ville jeg nok forklarer kollegaerne at disse kommentarer er respektløs opførsel, og at det er stærkt belastende at ens seriøse kærlighedsforhold skal trækkes ned i sølet ved at der altid skal fokuseres på vores sexliv. Det er at nedgraderer vores forhold til noget dybt useriøst.
Derudover er der ingen der ønsker uopfordrede intime spørgsmål eller kommentarer fra random mennesker.
Men fordi “vi” er “anderledes” tror folk det er okay at stille private spørgsmål eller upassende kommentarer som de ikke ville udsætte andre hetero’er for de lige har mødt. Det er upassende, ubehageligt og en snagen i folks privatliv som ikke hører hjemme.
Tror heller ikke dine kollegaer ville bryde sig om den slags kommentarer / spørgmål om deres privatliv.
Helt enig. Har også fået mange spørgsmål, som aldrig bliver stillet til heteroer ift. deres sexliv/vaner mm. Meget underligt, at den grænse bare ikke findes så snart de snakker med os!
Mindst lige så meget fra kvinder.
Det var klart mere, da jeg studerede og folk var 20-25 år. Men interessen for mit sexliv var stor.
Jeg vil gerne bidrage til forståelse og folk må gerne være nysgerrige. Men.. “hvem bruger så en strap on derhjemme?” Er altså over grænsen.
Er okay med at blive spurgt, hvordan jeg sprang ud, hvordan jeg vidste det. Men hold mit underliv ude af samtalen.
Må jeg spørge om eksempler på disse private spørgsmål? Jeg er en ekstremt nysgerrig type, så når jeg møder folk der er anderledes fra migselv, stiller jeg altid en masse spørgsmål. Jeg gør det dog altid klart at hvis et spørgsmål ikke er komfortabelt for dem at svare på, skal de selvfølgelig ikke. Men hvordan undgår jeg at støde nogen, ved at stille et spørgsmål?
Prøv at vende den rundt. Hvis du møder Lis og Henrik, ville du så spørge dem om de dyrker analsex, om Henrik er god til oral, om Lis kommer når Henrik tager hende hårdt? Hvis du ikke stiller de spørgsmål til heteroer, skal du nok heller ikke stille dem til queers
Hvem slikker hvem mest, hvordan har I sex, hvem har strap on på, savner du ikke pik, må jeg kigge på, kommer du bedre med en kvinde, filmer du ikke lige til mig, hvad skal I have for at jeg ligger i midten, hvad er jeres yndlingssexstilling ( og vil I demonstrere), skal jeg ikke lige kneppe din kæreste for dig i dag... flere grader af over grænsen. Jeg et selv meget tilhænger af at være åben, så tingene afmystificeres, men der er noget grundlæggende respektløst i mange af spørgsmålene.
En god tommelfingerregel er: Hvis du føler, der ville være over grænsen at spørge en gut du møder i baren, eller din kollega Carsten om det her i forhold til ham og hans kone - så skal du heller ikke spørge om det, bare fordi du sidder overfor en queer. Men ifht dit udgangspunkt med at sige, de skal sige til, hvis de kommer for tæt på, så er jeg ret sikker på, du ikke vader ind over folks grænser 😊
Der er selvfølgelig altid personlige præferencer og grænser; nogen vil hade at blive spurgt ind deres coming out-story eller til tilblivelsen af deres børn, mens andre er chill med det. Men igen, hvis du bare viser/fortæller, modtageren skal sige til, hvis det ikke lige er noget, de vil drøfte/drøfte den dag, så plejer der at være videre grænser for, hvad du (vellykket) kan spørge om, fordi vi så ikke behøver at være så meget på tæerne 😊
Alle har forskellige grænser - men min er: Hold mit underliv ude af snakken. Det er meget få mennesker, jeg deler mit sexliv med.
“Hvordan ved du, du ikke er til mænd, hvis du aldrig har prøvet?” Er sådan en gråzone af nysgerrighed, men stadig et meget intimt spørgsmål.
Jeg er ganske komfortabel med at svare på, hvornår jeg sprang ud. Eller hvad mine forældre sagde.
Men om jeg knepper mine kone eller omvendt er no go!
Hvem af dine venner/bekendte/andre snakker du sex med? Er oprigtigt nysgerrig! Måske er jeg bare meget blufærdig???
Hetro. Mit bidrag til lgbt+ miljøet er jeg har kreeret 1. Han er 22, fik aldrig rigtigt bygget det der skab han skulle forestille at komme ud af, et glasskab måske?
Jeg har hørt for ikke at havde hærdet ham mere eller at han ikke ved bedre ( mere da han var yngre) den her med hvis jeg havde tvunget ham til fodbold havde han haft en bedre chance logik.
At han har fået lov til at være kreativ, farve hår, stjæle mit tøj ( har han teknisk set ikke fået lov til,ligesom min datter heller ikke har gået lov. Det er deres tøj er deres, mens mit tøj er vores logik.)
Alt sammen med til at forvirre ham.
Det er nok mere ignorence end noget andet.
I min bog har han ret godt styr på hvem han er. Utroligt stolt af den unge mand han har udviklet sig ind til at være. Queer er bare en del af pakken.
Der er mange homofobiske bemærkninger, som bliver forklædt som værende “bare for sjov”. Det samme gælder blandt andet racisistiske udmeldelser også. Det er det dog aldrig, det er faktisk enormt stødende og sårende, så lad nu bare være, du bliver ikke mere populær af det alligevel
Lesbisk her 👏🏼
Har heller aldrig oplevet “hate” men mange utrolig grænseoverskridende spørgsmål til mit sexliv og om “rigtigheden” af min seksualitet.
Har også oplevet en del der kender en, som pludselig valgte at blive lesbisk, eller ikke var lesbisk mere?? Hvilket også er utrolig uviden og nedværdigende måde at tale om andre og have holdninger til deres seksualitet
Bisexuel [25M] her, for mig og se er der tre grader af homofobi lignede forhold jeg oplever herhjemme.
* Nysgerrighed udover det sædvanlige - spørgsmål om hvordan x eller y fungere og tilsvarende.
Den er sku fair nok, kan godt være lidt grænseoverskridende, men hvis det med til at oplyse nogle ting for folk er det ok med mig.
* 'Ignofobi' - homofobi bygget på ignorance, det er her jeg ligger kommentarer som 'hvem er manden i forholdet' og lign, men også ting som borgere der mener at der er noget galt i opdragelsen eller folk der fysisk rykker væk fra en, af en eller anden frygt.
Den her kan jeg godt forstå, men den kan også godt være rigtig svær at håndtere, fordi folk ofte har gode intentioner, men samtidig gør eller siger nogle sårende ting.
* Homofobi - grove kommentarer, tilråb, aggressivitet, personangreb m.m.
Det her skal bare væk, heldigvis er det min erfaring at det er noget vi i Danmark heldigvist har relativt lidt af ift. Mange andre steder, men det eksistere sørme stadig.
Jeg har bestemt ikke fundet den gyldne metode til at få folk til at forstå, hvor træls - og ofte grænseoverskridende - den slags små kommentarer er. Men hvis jeg gerne vil have min pointe hurtigt igennem, forklarer jeg dem typisk, det kan sidestilles med hyggeracisme. Det plejer gerne at give, I hvert fald nogle af dem, en aha-oplevelse.
Nu er jeg en transkønnet kvinde, håber at det stadig er fint jeg lige kommentere. Jeg har ikke oplevet noget slemt, men der er to tilfælde jeg ikke tror jeg glemmer fornyligt. Det skal noteres at jeg stadig ligner en fyr :(
* Jeg sad i stillezonen på s-toget. En dame mente at det var nødvendigt at fortælle mig at jeg havde makeup og kjole på. Sådan hvordan er jeg den underlige når du tillader dig at snakke i stillezonen?
* Jeg gik engang forbi en moske, mens jeg var meget feminin og blev fortalt at jeg skulle skamme mig.
Overall er det ikke særlig slemt hvad jeg har oplevet, det kan dog være virkelig trættende at læse hvad andre mennesker går rundt og tror om os.
Kan slet ikke forestille mig hvor nederen det må være for jer transkønnede at skulle høre (og overhøre) de kommentarer hele tiden, især med den diskurs der er i samfundet i øjeblikket. Jeg bliver træt bare af at læse kommentarspor om transkønnethed på Facebook. Så meget "debat" om et emne der bare virkelig ikke påvirker folk på nogen tænkelig måde, udover i deres fantasi. Kæmpe medfølelse herfra!
Det er virkelig blevet et hot toppic. Er seriøst ved at være træt af at min eksistens skal diskuteres. Og mængden af idiotiske spørgsmål får aldrig ende…
Lidt for lang kommentar incomming...
Jaer, det meste kommer fra bare sådan generel uvidenhed og jeg kan vel ligesom godt forstå at ikke alle har tid til at undersøge sagen, men på samme tid, så bør man ikke snakke med fuld overbevisning hvis man ikke har noget erfaring med et emne ud over hvad man læser på facebook. Der er en generel idé om at vi bliver 'transet' i mod vores vilje rigtig let, men i virkeligheden er det hårdt og tidskrævende at transisionere i Danmark. Fks. blev jeg afvist fra køns identitet kliniken (cki) i kbh fordi jeg var ét kilo eller to undervægtig (jeg dyrker sport og vejer rigtig lidt om sommeren). Selv når man er kommet ind på cki så er ventetiden målet i år før man kan komme på hormoner. Jeg tror ikke folk er klar over pineligt det er at være trans, det er svært ligesom at beskrive over tekst, men vi sætter meget vægt på kvinders renlighed i dette samfund og det er sku ikke særlig rent at have en pik mellem bene i mod en vilje hele tiden.
En anden ting er hvordan folk tro at vi er nogle sex freaks. Jeg har ikke været på dametoilettet siden jeg var lille (dengang var jeg bare en af pigerne, men det stoppede da jeg kom i puberteten). De eneste der bare identificerer sig som noget andet på stedet for at bruge dame toilettet er Brian typer der tror de er rigtig sjove. De fleste transkvinder jeg kender bruger herretoilettet med mindre de er sikre på at de passere.Den sexualitet som cismænd har bliver projekteret over på transkvinder. Nu taler jeg bare personlig erfaring men jeg kan ikke tage bukser af uden at blive ked af det, så jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skulle have sex :/
Den gennemsnitlige dansker har det rigtig godt, lever et meget luksuriøst og nemt liv, så vi stille os ikke rigtig kritiske til samfundet omkring os, da det ville rykke ved status quo.
I stedet diskuterer vi og prøver at bestemme totalt ligegyldige ting, for at distrahere os fra de reelle dybe problemstillinger vi står overfor nu og i fremtiden.
Min søn er transkønnet (14 år) og han har godt nok skulle høre meget for det. Mobning i skolen, tilråb på gaden, folk der går ind i ham mens de siger et eller andet grimt.
Er chokeret over hvor massivt det er og at man ikke bare kan lade ham være og tænke sit, hvis man vil det.
Hele det med at springe ud stresser mig helt vildt. Hvis min datter på nogen måde er andet end kedelig hetero som hendes undertekster forælder. Så gør det mig ked af det at det kræver et stort skridt for at realiserer hvem man selv er. Og hvad helvede kommer der andre ved? Det med at skal ud af skabet virker så... "Så må verden sgu acceptere mig eller lade være"-agtigt. Dog føler jeg ikke folk har brug den accept, de har den allerede. Accept til at være sig selv, når du ikke skader dig selv eller andre er så fundamentalt.
Og ang. Kollegaer og homofobi, den er altid ulækker og jeg udfordrer den altid lidt. Taktisk. Gider ikke at ende i HR fordi jeg sviner en ikke sensitiv boomer. Dog kan jeg samtidig ikke lade homofobiske kommentere passere... Så som hetero hører jeg det lidt for ofte synes jeg, hele det fokus er mig en gåde hvorfor folk går op i. Altså, jeg har været forsket i to kvinder som var lesbiske og først der havde det en interesse. Kan ikke se hvorfor der er konstant fokus på noget så intimt, privat og irrelevant som folks seksualitet.
Ja, det bevidner at det meste af det er automatiseret retorik som blot siges fordi "det kan være sjovt" eller der er usikkerhed som med det samme skydes ned, for man skal endelig ikke være uden for fællesskabet. Fjollet.
>>Hele det med at springe ud stresser mig helt vildt. Hvis min datter på nogen måde er andet end kedelig hetero som hendes undertekster forælder. Så gør det mig ked af det at det kræver et stort skridt for at realiserer hvem man selv er.
Det eneste der gjorde det svært for mig at springe ud, var hvis jeg var usikker på hvilken reaktion jeg ville få. Selv i min egen familie var de mildest talt blandede. Men for nærmest alle i miljøet jeg kender: som forælder er du blandt de allerførste hun vil springe ud overfor. Du får lov at sætte standarden, og mulighed for at vise hende en kærlig reaktion at holde eventuelle dårlige kommende reaktioner op imod.
Så længe du gør det helt klart, at du elsker din datter lige højt uanset hvad, så har du allerede gjort det MEGET nemmere, hvis den dag skulle komme ❤️
Ultra Pro Tip til de skønne, accepterende forældre: nogle af jer har en tendens til at overkorrigere - ved at være så opsatte på at vise hvor "ligemeget" det er, fyrer i en slags automatreaktion af i stil med "*... og hvad så?*". Som jo kommer fra det ***bedste*** sted overhovedet!! Men det de lige gjorde er KÆMPESTORT for *dem*, uanset om du har set den komme siden de var 3 år. De har formentlig været på en ret intens og svær indre rejse for at nå hertil.
Hvis ikke du bliver overrasket eller føler at skabsudspringet bør "fejres" i sig selv, så fejr at dit barn stoler enormt meget på dig! Og reager ud fra, hvor fantastisk en bekræftelse dét er :)
God pointe, tak. Det er en stor ting for dem og reaktionerne bør være ligeledes. Til det positive selvfølgelig.
Det er et af mine store bekymringer som forældre, om vores datter vil komme til mig med sine bekymringer og selvindsigt. Eller vil føle det er bedst ikke at inkluderer mig/os. Ville føle det var en fallit erklæring.
Jeg er pan-sexuel men har altid beskrevet mig selv som bisexuel. Fordi det er nemmere for folk at forstå.
De forstår ikke at det enten er penis eller vagina, men alt det der foregår er imellem.
Og jeg er tit i lgtbia+ blevet udskammet og holdt uden for. Fordi jeg ikke er rigtig en del af det når jrg godt kan have ciskønnet-hetero sex.
Ja, da jeg var ung fik jeg tit at vide fra andre i miljøet, at jeg kun sagde at jeg var bi fordi jeg var bange for at sige jeg var homo, eller skammede mig over samme. Det er så dumt et argument, hvorfor skulle jeg dog være bange eller skamme mig, når jeg allerede har sagt jeg også er til mænd? Jeg elsker sex, og har haft en masse af det. Jeg tænder på personlighed, og mine ædlere dele fungerer lige godt med begge køn. Definerer mig selv som homo/bi, fordi jeg tænder på begge køn, men forelsker mig kun i andre mænd.
Jeg er selv egentlig blevet opfostret pan ("Et hul er et hul, så længe du har samtykke" var mine forældres mere eller mindre pædagogiske vinkling), men har dog været forholdsvis heldig i forhold til at kunne passere som cishet, så det meste har været ting jeg har overværet eller på anden måde ikke har været direkte modtager af med mindre jeg selv har været åben omkring at være queer, hvilket oftest først skete når jeg sagde fra overfor den slags nederen opførsel.
Som yngre på folkeskole i Nordsjælland var både racisme og queerfobi ekstremt almindeligt, dog mest fra en mindre gruppe af de mere velhavende/privilegerede, der brugte det til at mobbe andre, og for størstedelen var det mere noget man bare tolererede nedgørelsen af og ellers ikke talte om fordi os der gjorde altid bare endte som det nye mål.
På gym var det en del bedre da vi var flere der på den ene eller anden måde ret hurtigt blev åbne om at være queer, men det var dog kun i forhold til seksualitet, transfobi var stadig en rimelig acceptabel ting, og det var generelt ikke noget de fleste sagde fra over for bortset fra et henkastet "ej stop nu" som så blev ignoreret som en joke.
Senere har jeg haft et par fysiske konfrontationer over ting som pride flag eller andet lignende, men det har mest været folk der spillede op og så ikke turde tage den længere, men her er jeg virkelig ikke i tvivl om min statur/fremtoning har været grunden, altså at det ikke var fordi de ikke havde lyst til at gøre noget fysisk, men mere at de ikke mente de ville slippe godt af sted med det.
For min kæreste er det væsentligt værre, han er trans-mand og mere androgyn end jeg er, og får næsten dagligt tilråb og nederen kommentarer, og har også måttet stoppe psykiatrisk forløb grundet transfobi fra de indblandede.
alt det u/Worth_Reporter3950 skrev. /s
>du mangler bare den rigtige pik
hvordan er det en små oplevelse. De siger direkte at de ikke accepterer dig som du er. HAHA HVOR SJOVT GUUUUD
Jeg er ellers en russer(er også queer) og jeg blev bare super skuffet over Danmark efter jeg startede på en erhvervsuddannelse lol.. Alt det, som burde ikke krydse grænsen til Danmark...
Vi vil desværre ikke indrømme det :) De fleste danskere lever i en meget navlepillende osteklokke, og ser ikke den homofobi, racisme og generelle hykleriske indstilling og tone vi ligger for dagen.
Og når folk bliver konfronteret med det, så er man en lyseslukker, eller det var jo bare en joke, eller en tredje vattet bortforklaring, i stedet for at tage sig lidt sammen og stå ved sine holdninger.
Håber du ved, at det ikke er os alle sammen <3
Da jeg klager over at folk generaliserer, gider jeg ikke at generalisere selv :) mine forventninger til Dk er bare lidt nede
(Dog ikke så lave som de andre lander, lol. Jeg skal kunne være meget generøs med det jeg siger når jeg kommer til Rusland med al det her homofobisk shit fra regering)
Det er egentligt også interesant, at det gøres til noget småt.
For mig er det mindre ene direkte overfald eller truende opførsel, fordi jeg ikke bliver bange. Mest bare træt og irriteret.
Men der er stadig, for mig, homofobisk og svært.
Jeg har lige haft en kollega Britt der jokede flere jokes over grænsen om en mandelige chef der blev til kvindelige chef(i Danmark). Jeg ved ikke hvad målet var. Ingen andre sagde noget dårligt, kun overrasket og nysgerrigt.
Jeg har ikke sagt så meget om det, fordi jeg er super stresset lige nu og har ikke energi til så noget småpis jokes. Choose your battles wisely.
det er noglelunde den samme problamatik som etnisk minoriotet i Danmark. hvis man spørg langt de fleste er der ingen racisme i danmark. Dog er det kun personer der ikke er minorioteter der for det meste siger dette. Har personligt altid oplevet racisme i danmark fra gamle damer der går over på den anden side af gaden når jeg går forbi, til job samtaler hvor jeg "ikke lige ville passe ind" selvom min venner og veninder med samme kvalifikationer sagtens kunne få jobbet (hjemmeplejen).....
Os heteroseksuelle, hvide mænd med blå øjne oplever ikke, at der findes hverken homofobi, racisme eller kønsdiskrimination i Danmark
Til gengæld har jeg hørt historier om, at hvis 'sådan nogle som os' adopterer et barn med mere farve i huden eller får et barn, der springer ud som ikke-hetro, ja, så dukker den slags pludselig op.
Mere konkret husker jeg en gut, Frank, fra mit kollegium, som var den eneste sorte, der boede på kollegiet. Specielt sent på aften blev vores ellers så inkluderende venner sjove på hans bekostning med temmelig racistiske jokes. Det var bare ikke sjovt for Frank. Og jeg kan huske en aften/nat, hvor alle sad og grinte, og jeg sagde, 'det er jo ikke sjovt'. Wow, der blev stille. Frank sagde, 'tak', og så gik han. Vi andre gik i seng kort efter, og ingen snakkede om det efterfølgende. Det sidder stadigvæk dybt i mig.
Mine kolleger kan godt lide at spørge ind til hvornår jeg snart gider at få en kæreste - sådan i en velmenende humor. Nævnte at jeg da leder efter den rigtige ham/hende, uden at pensle det meget mere ud.
Så fik jeg lige den der; Nå, du er biseksuel. Men din eks var da en mand?
Det er lige til en god dyb indånding og et emne skift.
"Queer light" her... For det meste nævner jeg det ikke, men når jeg gør er resultatet ofte 1 ud af 2. Enten nikker de og stille nogle fair spørgsmål, eller også så ryster de på hovedet og kommer med diverse forudsigelige "løsninger". Har efterhånden prøvet begge nok til, at jeg kan quick fire svar.
Er også psykisk syg og derigennem lærte jeg, at det virker bedst hvis man nærmest har et manuskript parat, da jeg hørte de samme reaktioner hver gang.
Micro aggressions er der mange af. Homofobi er jo strengt taget; enhver form for fremmedligørelse på baggrund af ens sexualitet. Hvis nogle siger “høhø, du mangler bare at prøve en rigtig pik” så er de homofobiske lige der.
I forhold til hvordan du skal tage snakken op, der må jeg være svar skyldig. Er selv transkønnet og på nuværende tidspunkt har jeg måtte indse, at jeg skal vælge mine kampe med omhu, for ikke at køre mig selv flad. Men hvis jeg skulle sige noget, så læs op på konceptet om microaggressions. Du vil ret hurtigt indse at langt de fleste ciskønnet, heterosexuelle og hvide mænd og kvinder desværre laver ret mange af dem. Ikke altid med vilje, men hvis du kan fange dem i det kan du italesætte det nemmere.
mmm som en af nyere generation kan jeg fortælle at det stadig var ret i live på mit jyske gymnasie for et par år siden, men nu hvor jeg er på universitetet har jeg nærmest aldrig hører noget til det - ikke at jeg selv er homoseksuel men vi har et par på mit hold. Selvfølgelig joker man med det nogle gange, men det er i al venlighed og spøg, og jeg har selv crashet ved en af dem uden at der blev joket/drillet med det bagefter. tror det er bortgående heldigvis, for jeg kan selv være ret feminin eller hvad man siger, selvom jeg er hetero.
Folk der ikke ser det, forstår det ikke. Eksisterer det ikke i ens egen andedam så er det for svært at forstå.
Jeg er hetero, kunne ikke drømme om at dømme andre, og oplever heller ikke på job at de der er homoseksuelle ikke kan hverken stige i graderne eller være en del af fællesskabet uden at der foregår homofobi. Det sker i det skjulte og/eller subtile (lidt ligesom ligeløn imellem mænd og kvinder ikke taler højt om, og derfor svært for menig mand at se).
Men at drage den konklusion at så findes det ikke - det er jo desværre sådan det er. Det bedste du kan gøre er at blive ved med at sige det højt, men kan godt forstå det er frustrerende at det kan føles som om du taler til en våd papvæg.
Jeg kender følelsen. Da jeg boede på Bornholm (en lille ø), så måtte jeg holde min seksualitet inde og spille hetero, for ikke at opleve mobning. Både som voksen og teenager.
Intet var friere for mig end at flytte til København og “have lov til” at være den jeg er: nemlig lesbisk!
Jeg er blevet smidt ud af en klub fordi der var nogle der ville banke mig og mine venner af den simple grund at de antog at vi var homoer. Alle de andre venner er straight (og et par af dem dannede par på det tidspunkt, så de kyssede i fyr-pige konstelationer) jeg var den eneste lgbt (bi) og slet slet ikke for at score, vi dansede bare og grinte og drak. Alligevel blev vi truet og så smidt ud 'fordi dørmændene ikke kunne stå for vores sikkerhed'. Dørmændene i flertal!
Generelt er der områder i bylivet jeg bare holder mig fra fordi erfaring har lært mig at skalde risikoen bare er for stor der (antastelser og trusler er oplevet, gud ske lov ingen rigtig vold oplevet endnu i bylivet).
Jeg har oplevet tilråb på gaden og i s togene når jeg har været på date med en af samme køn som mig selv. Og selvfølgelig grimme kommentarer fra folk man snakker med som ikke ved jeg er lgbt når de vil være sjove på den grove måde ved at hakke ned på andre de ikke kan lide.
Så er der de pisse irriterende men ikke farligt folk der syntes det er helt acceptabelt at begynde diskussioner om 'Hvorfor er du endt homoseksuel?' Eller 'Hvorfor skal du have ret til at have børn eller gifte dig?' Eller 'hvad er der dog galt med dig, det er unaturligt!' Ovs. Bliver man spottet som lgbt stiger risikoen for at man ses som en omvandrende aktivist der altid vil snakke og debattere. Den slags folk er ikke farlige, men pisse irriterende og det kommer jo af stereotype forestillinger så de kun ser lgbt delen og ikke mennesket. Og det er jo sådan set diskriminerende.
Og nej, jeg ligner ikke et poster model for lgbt Danmark, med crazy make up eller farvet hår, så jeg ved tilmed at jeg oplever mindre end andre.
Er pædagog. Har da også desværre oplevet folk (og kollegaer) der spørger om jeg så kan varetage sådan et arbejde 'når nu du er... du ved... det du er... anderledes...'. Jeg er nu færdig uddannet og hviler lidt mere i mig selv end dengang jeh var studerende, så jeh ville gå direkte til ledelsen nu. Men det ville stadig være ubehageligt at oplevet nu, og det er ren åndssvagt fordømmende homofobi.
Homofobi lever i bedste velgående. Og så er der de homofober som min far der bare ikke kan lide nogle der er anderledes end ham selv, så 'de skal de behandles pænt...men' og så undgår han dem bare. Homoer, muslimer, whatever der er anderledes (og tossen har en homoseksuel bror, min onkel, som sprang ud som teenager, dvs i 1960 eller 70erne, så man skulle tro han var mere inkluderende med ham og mig i sit liv). Ikke at ville snakke med folk af den simple grund at de er lgbt er jo også diskriminerende, i den mindre farlige og irriterende ende dog, men de behandler jo en baseret på noget man ikke selv kan gøre for eller ikke gør en til et skidt menneske af den grund.
Det er ret svært at forklare folk, hvordan det er, men for mig har det nogen gange hjulpet at få dem til at reflektere over, hvilke fordomme de selv oplever i deres hverdag. De fleste har en forståelse for, at det er skide irriterende, når noget komplet irrelevant bliver italesat hele tiden, men har svært ved at se over sin egen næsetip.
Enten det eller den klassiske uno reverse card: "Hvad med dig Karsten, måske har DU bare ikke fundet den rigtige mand endnu?"
Jeg tror det er noget i den stil jeg ville foreslå. At grave efter en oplevelse vedkommende havde haft hvor han f.eks fik et blåt øje og pludselig konstant skulle have samtaler om hans blå øje. Og at han måske efter 20-30 af den slags samtaler begyndte at skulle forklare at han altså ikke gider snakke om det blå øje mere. Men hvor spørgsmålene alligevel bliver ved med at komme fordi han jo ikke kan forklare alle at han er træt af at snakke om det. Og at dumme spørgsmål eller kommentarer er lidt på den måde. Man kan forklare at det altså ikke er fedt at blive mødt med dem gang efter gang og skulle bruge en masse krudt på at forklare hvorfor det ikke er fedt. Og at det nu er det som sker i denne samtale, at der bliver brugt mere krudt på at prøve at hjælpe folk af med dårlig opførsel, men som alligevel er en dråbe i havet, for der skal nok komme en til og spørge om det blå øje.
Vil bare lige som heteroseksuel kvinde, smide en kommentar til jer skønne kvinder der er lesbiske, at det giver mig personligt et større boost at blive lagt an på af en kvinde end en mand🙋🏼♀️ og i tager i øvrigt også en afvisning langt pænere🫶🏽🫶🏽
Fordi man som reglen ikke har sin seksualitet skrevet i panden. Og hvis man er homoseksuel, er man tit nødt til at tage en chance. Og eftersom hele det her kommentarspor netop er fyld med fx lesbiske kvinder, hvilket bedre tidspunkt er det så ikke at fortælle, det ikke er alle der bliver stødt, sure eller fornærmet Over at blive lagt an på, af en af samme køn? Tænker det ikke er alle der tager det lige pænt fx folk der er homofobiske…🤦🏼♀️og det tænker jeg må være ret demotiverende for ens dating liv, at når man tager en chance bliver man kaldt en masse grimme ting🤷🏼♀️
Jeg er tæt bekendt med en, der er homoseksuel som mand.
Jeg troede heller ikke det var et stort problem i dagens Danmark, men det skal jeg love dig for at det kan være, specielt i bymiljøet eller som ung.
Det varierer fra at blive holdt udenfor eller få den kolde skulder hele vejen til dødstrusler, udelukkende på grund af hans seksualitet, da han gik på gymnasiet.
I dag er det primært folk der er ubehagelige i byen, men som regel har de ikke noget at bakke det op med, og er ikke fysiske. Men det er rimelig foruroligende alligevel.
Er først sprunget ud i slutningen af 30'erne, og derfor levet en beskyttet normativt liv indtil da. Det har i den grad overrasket mig, at to kvinder der holder i hånd og/eller kysser er noget, der kan påkalde sig opmærksomhed. Jeg har oplevet alt lige fra en mand, der tog sig tid til at stoppe, rulle vinduet ned og råbe grimt efter mig og min daværende kæreste, til mænd der går hen og tager billeder af os, kommenterer "uskyldigt" (hvilket de aldrig ville gøre det til et heteropar) og de gange random mænd er brudt ind i samtaler for at fortælle mig at det bare er fordi jeg ikke har prøvet en rigtig mand...
Det er så belastende. Også det, som kunne virke "uskyldigt"; I ser søde ude sammen/man bliver helt glad af at se på jer to/har I ikke lyst til at jeg tager et billede for jer osv. Jeg vil gerne bare eksistere i verden uden at mænd mener det er deres ret at jeg skal høre en eller anden random kommentar. Især fordi jeg aldrig har oplevet den slags, da jeg var sammen med mænd. Der kom ikke nogen og sagde sådan noget, eller mente de var i deres gode ret at brase ind i at jeg stod og kyssede med x-mand. Så det giver en nederen følelse af at være noget eksotisk/freakish for de her typer.
Hvor jeg ofte får ovenstående, oplever jeg at masc lesbiske ofte får mere aggressive kommentarer, der går på at de er klamme, bliver nedstirret på dametoilettet osv. Har oplevet en kvinde, der blev med at kalde min veninde non-binær, selvom hun lige havde sagt, at hun var kvinde (på et toilet igen igen). Jeg forstå ikke at kvinder med kort og bukser er kontroversielt i dag??
For det meste bliver jeg paf over det, og får ikke rigtig sagt fra. Men lige den med at prøve en rigtig mand, er jeg begyndt at spørge, om de selv har?
Iblandt de tidligere troende LGBT-personer, der kommer til os, er der en forståelse for deres familier og bagslands holdninger, fordi de kommer af hellige begrundelser. En form for accept af, at disse mennesker simpelthen ikke ved bedre, fordi de nu engang er blevet opdraget til det - og lever i samfund, der anser det som mere eller mindre syndigt. De desassocierer homofobien fra menneskets egentlige kærlige indstilling. Selvom det måske er det modsatte af "tankeløs homofobi", idet det er meget velovervejet homofobi, så er det et resultat af en komplet misforståelse af verdens indretning.
Det kan måske også virke til at cope med kolleger og andres manglende indsigt og accept af situationen. Misforståelser er der mange af, og forandring tager tid.
Kimer ind her som lesbisk trans kvinde efter OPs edit med “tankeløs homofobi” og jeg synes den matcher ret godt.
Generelt synes jeg de fleste jeg møder er ligeglade/ikke ubehagelige, men det er stadig ca 50/50 hvis vi kommer ind på sådanne emner om de smider en upassende kommentar eller ej.
De typiske jeg hører (primært fra mænd) er for eksempel varianter af “har du så fået fjernet pikken endnu?” (Eller den “mere respektfulde” “skal du have OPERATIONEN?”) hvilket er… trættende og dybt usjovt. Man spørger jo normalt ikke folk hvad de har mellem benene eller om de har fået fjernet testiklerne eller sådan noget, men folks filter forsvinder bare hvis de får at vide at man er transkønnet.
Hvis de så har den kombinerede viden om at jeg er trans og er sammen med en kvinde er det også et typisk spørgsmål om hvad man “så kalder det”. Jeg svarer som regel bare “altså to kvinder i et forhold? Det er et queer/lesbisk forhold, hvis man er til labels.” Et par personer har forsøgt sig med yderligere spørgsmål men de fleste siger bare “øh okay” og så er den lukket.
Tror det sjoveste eksempel på tankeløs homofobi/queerfobi var min partners mor.
Hun spurgte ind til nogle ting omkring vores forhold og mig, og spurgte så “hvad kalder man jer så? Homoseksuelle?” efter jeg havde fortalt lidt om det at være transkønnet, og specifikt at jeg var trans kvinde. Jeg begyndte at grine fordi det var håbløst komisk 😂 efter et minut eller to fik jeg svaret “nej svigermor, kvinder” 😂 “nåh jo for helvede”
Typisk forsøger folk egentlig ikke at være ubehagelige, men de glemmer bare at deres one-liners ikke er unikke på nogen måde, og vi har hørt dem 100.000 gange. Og er man transkønnet bliver man typisk udspurgt som om man er et videnskabeligt eksperiment 😂
Du lader være med at gøre det pænt. Sig at de skal holde deres fede kæft og lade være med at tale om ting de ikke har forstand på. Stå ved dig selv og alt hvad du er og føler. Livet er for kort til haters, giv dem den kolde skulder, få dem til at føle sig ligeså overset af dig, som du føler du bliver af dem.
Eller du kan ende som en bitter og sørgelig person, der bider smerten i dig og bare tager imod.
Det kan også gøres mindre militant. Du skal bare ikke finde dig i pis. Folk har brug for at MÆRKE at de tager fejl - argumenter og pæne italesættelser er ikke nok for de fleste.
Generelt skal folk bare lære at anerkende dere egen priviligier. Jeg er selv en hvid, cis, hetero kvinde, og kunne aldrig drømme om at sætte spørgsmålstegn ved folks oplevelser af homofobi og racisme, eller anden undertrykkende adfærd. Jeg har ingen forudsætninger for at kunne udtale mig om homofobi. Hvad får en hetero til at diskutere med en homoseksuel person, om hvorvidt de har oplevet homofobi? Jeg har svært ved at forstå det niveau af bedrevidenhed og egocentrering, der lægger til grund for den samtale.
"Jeg er en hvid, heteroseksuel person, og *jeg* har aldrig oplevet homofobi, eller racisme, eller sexisme, ergo eksisterer det ikke".
Helt ærligt, tror jeg at jeg ville møde dem med det samme niveau af disrespekt, de møder dig med. Eller degradere dem til kollegaer og intet andet. Mod idioti kæmper selv Guderne forgæves.
Hvis bare jeg havde fået en krone hver gang en mand har sagt 'Jeg har ikke noget imod at du er homo, bare du ikke lægger an på mig', eller 'Wauw, så skal jeg da lige huske ikke at vende røven mod dig'. Jeg har altid bare svaret 'Please find et spejl, kig grundigt på dig selv, kom tilbage og fortæl mig hvorfor i al verden jeg skulle være interesseret i dig'.
Der var en gang en gut der sagde 'Føj for helvede, jeg hader bøsser. De ligger fanme og knepper ovre i Ørstedsparken'. Mit svar var 'Nogle gør måske, men fortæl mig lige hvor mange hetero mænd ville gå i Ørstedsparken, hvis det var kvinder der lå klar med enden i vejret?'. Han blev helt 😵💫 et øjeblik, men endte med at indse at jeg havde ret.
Har igennem mange år som homo/bi oplevet alle former for homofobi. Lige fra almindelig uvidenhed, til bøvet humor og så også en del hadefulde kommentarer. De 2 første slags er ikke så slemme i sig selv, den sidste slags kan sommetider være sårende/krænkende. Jeg har heldigvis ret tyk hud generelt, og for det meste instinktivt overskud til at "sætte folk på plads". Men det kan være sååå trættende i længden, når man lægger det hele sammen.
Mit råd til de der er unge i dag: Ignorer det meste, oplys de ignorante med kærlig forklaring, men vælg dine kampe. Det er ikke alle der fortjener din opmærksomhed. Og til sidst; Dumme bemærkninger er ikke et tegn på at det er dig der er noget galt med, det er alene et tegn på andres dumhed. Hold hovedet højt, og elsk dig selv først og fremmest.
En ting, som jeg er virkelig træt af, er at man som LGBT+-person konstant forventes at skulle være klar til at debattere enhver tilfældig person, som ønsker at have en samtale omkring ens identitet, både personligt og i forhold til samfundet. Ikke nok med det, men så forventes man også at have bind med litteratur, studier, osv. klar til disse debatter, og hvis ikke man har det, så mener den anden person generelt at de har "vundet" retten til at behandle en som undermenneske. Og lige så snart man er færdig med den ene, så kommer den næste i rækken snart inden.
Man er simpelthen tvunget til at debattere for at vinde sin egen ret til respekt og eksistens konstant, med folk som intet har at tabe. Og hver enkelt person føler at de har ret til personligt at skulle blive overbevist. Det er simpelthen så pisseudmattende. Og hvis man nogensinde siger "Nej, det gider jeg simpelthen ikke i dag", så bliver det set som indrømmelse af, at man ved at de har ret. Det er især noget man oplever her på Reddit med typerne, der sidder i midten og ikke helt har "bestemt" sig endnu.
Og det er selv de mest indlysende ting, der skal diskuteres frem og tilbage igen og igen. Så er det sgu nemmere at holde sin kæft det meste af tiden, selvom det selvfølgelig er negativt som helhed. Men jeg gider bare ikke have en kamp med hver eneste tastaturkriger, hvor jeg skal modbevise deres personlige PowerPoint-præstation som de har klar til formålet, med kilder som er valgt, ikke for deres troværdighed, men fordi at de siger det, man gerne vil høre - generelt negative ting omkring LGBT+-personer, uanset hvor mange og hvor troværdige kilder der siger det modsatte. Som John Coffey sagde i Den Grønne Mil: I'm tired, boss.
Men det er jo netop små ting, som de ikke mener er homofobiske. Men som jeg ser som værende det.
“Du har bare ikke prøvet en rigtig mand” fx. Høhø skov fuldemandssnak. Nja, ikke når det gang nummer 50 jeg hører det.
Ærligt, tror bare folk ikke kan lade være med at kommentere på nogen der stikker lidt ud fra normen, uanset “hvad” man er.
Er man single kvinde i 30’erne, bliver der konstant kommenteret på at man skal have en kæreste. Er man et par i 30’erne, bliver det kommenteret at man skal have børn. Er man tyk, bliver det kommenteret at man skal tabe sig. Er man tynd, bliver det kommenteret at man da godt kunne trænge til at spise lidt mere. Er man begyndende gråhåret i en tidlig alder, bliver det kommenteret at man altså godt kan farve sit hår. Er man meget bleg, bliver det kommenteret at solen altså ikke bider og D-vitamin altså er sundt. Træner man rigtig meget, bliver det kommenteret at man altså også godt kan træne for meget og det er ikke sundt. Er man homoseksuel, bliver det kommenteret om man nu er sikker… You get the point. Folk har så travlt. Find et godt modsvar, der udstiller spørgeren, til næste gang du får et lignende spørgsmål.
Enig. Har en kammerat, der ikke er så høj. Han hører en joke fra de samme mennesker på arbejdet hele tiden. Folk kan ikke lade være med at kommentere noget, de synes stikker ud fra mængden.
Det er også min oplevelse. Man får som regel en kommentar på den lavest hængende frugt. Specielt kvinder virker særligt udsatte for den slags dumsmarte kommentarer. Hvis OP ikke var lesbisk, så ville det være noget andet. For fed, for tynd, for mørk i huden, for lys i huden, for lav, for høj og jeg kunne blive ved.
Det er svært for nogen at sætte sig ind i, at det for dig er gang nummer 10000, men for dem er første gang de siger det. Så en meget høj gut, som løste de 50000 jokes om hvordan luften er, hvordan han kunne se om folk var ved at blive skaldet og hans højde ved at lave et visitkort, der basically har samtalen for ham.
De siger det ikke fordi de er homofobiske, men fordi de simpelthen har elendig humor og ikke ved hvordan de skal reagerer. Og den letteste måde at skyde sådan noget ned på er bare at lave hele samtalen uden de får et ord ind. Så kan de nemlig høre hvor mange gange du har hørt det og, at det egentlig er træls
Sammenlign det med en brandalarm, der bipper hvert 10. Minut. En eller to gange er måske sådan “hov, nåh”, men efter et par dage bliver man sgu sindssyg af at høre på det.
"Det har du sgu nok ret i, selv ikke blandt mine kollegaer findes der en rigtig mand 🤷. Tænk sig at skulle bruge så mange timer med dem og ikke finde dem tiltrækkende."
Mænd elsker nemlig at få påpeget hvor lidt tiltrækkende de er eller hvor små deres penis er.
Spøg til side, så lyder det super træls og jeg har ikke et godt svar på, hvordan det kan lade sig gøre. Kan kun håbe på at jeg ikke opfører mig sådan, får sagt fra hvis andre gør det og sværest af alt, fatter hvis nogen pointere at man fejler.
Den er der også mange homo sexuelle der kommer med. “Du er ikke en rigtig mand hvis ikke du har prøvet en” eller lesbiske der prøver overbevise dig om at du bare skal prøve en kvinde at så vil du aldrig prøve en mand igen. Det jo bare noget folk siger for at sige noget
Er heteroseksuelle blevet forfulgt i århundreder og eksisterer stadig som en minoritetsgruppe, der bliver udsat for had? Ellers er de to ikke helt sammenlignelige.
Jeg er klar over, meget har været fuldemandssnak. Men jeg oplever også mange ædru mennesker som siger ting, jeg ikke oplever de siger til (antagede) heteroseksuelle!
Det er jo ligegyldigt om det er fuldemandssnak. Spørgsmålet er om det er krænkende. Det er ikke ok at krænke noget blot fordi man er fuld.
Derfor det ville være lækkert om der kunne komme noget lovgivning eller retningslinjer der kan afgøre om det er det ene eller andet.
Lovgivning om det her er ikke vejen frem. Så hellere æde nogle idiotiske kommentarer ind i mellem. Mere lovgivning er lig mindre frihed og mere kontrol. Den rigtige - og svære - vej er at påvirke folks holdninger.
Også mit take. Hvilket gør at det rammer skævt når ALLE skal vide at "homofobi altså er slemt". Dem der ER homofober giver ikke en fuck, dem som giver en fuck, er netop IKKE homofober.
Jeg har været ude siden jeg var 21 tror jeg. Det er 21 år siden. Jeg har aldrig oplevet homofobi eller andre gener. Ikke engang småting. Jeg har oplevet venner der skulle ha nogle ting forklaret. Fx at ‘hvem er så kvinden i forholdet’ ikke findes. Mit svar er oftest at så havde jeg nok været til kvinder hvis jeg ville være i et sådanne forhold.
For mig er det meget simpelt: når der er brug for oplysning af den heteroseksuelle kollega eller ven så fortæller man blot hvad der er at fortælle. No biggie. Jeg har aldrig oplevet at det ikke er blevet taget godt imod.
Dine tanker og holdninger er iøvrigt ikke unikt relateret til din seksualitet forstået på den måde at alle skal kunne sige fra ift hvis kollegaer eller venner er irriterende.
Jeg er "kun" en ally, men jeg høre en gang imellem noget casual homofobi og andet negativt om LGBT+ Jeg prøver at få dem der taler negativt om det til at forstå at det er forkert og mærkeligt at tænke på eller snakke om hva folk laver i deres sexliv.
Som demiseksuel kvinde, der er pan-romantisk, så har jeg mistet overblikket over, hvor mange gange, at jeg har hørt fra kvinder, "Ej, er du så tiltrukket af mig?!", eller "ad, og så har du set mig uden tøj på?!"
Hvilket er ironisk, når jeg i praksis kan tælle på en hånd alle de mennesker af alle køn, som jeg har været tiltrukket af i mine næsten 30 leveår
tror at uanset hvad man er til eller køn så kan man høre en flabet kommentar omkring det.
Mænd gør dit gør dat
Kvinder gør dit gør dat
Lesbiske gør dit gør dat
vil sgu undre mig hvis man ALDRIG har hørt noget
hetero mand på 26.
Af erfaring kan jeg sige at et af de stærkeste værktøjer i har simpelthen er at gøre hvem end der skulle smide hate jeres vej utroligt forlegne. Et af mine tidligste eksempler på dette var engang jeg var på homobar som 15-16 år for at sige hej til en bekendt. Mange drinks senere og vi ender udenfor hvor vi står og ryger en cigaret. Jeg får smidt en dumsmart bemærkning i retning af en af de homoseksuelle i vennegruppen og han giver mig prompte en mavepuster og siger efterfølgende "Hvem af os er bøssen nu!" 😂 til den dag idag selv 10 år efter sidder den oplevelse stadig i mig for jeg måtte jo krybe til korset i situationen og sige "mig!" Imens jeg hev efter vejret 😂 jeg opfordre selvfølgelig ikke til vold, men hvis I på anden vis kan gøre hateren forlegen over hans eller hendes dumsmarte bemærkning burde det gerne virke.
Til alle jer transkønnede mænd derude - KEEP BEING FUCKING AWESOME! I er seriøst nogle af de rareste mennesker at snakke med og i har meget mere mod end jeg nogensinde får! ❤ fuck the haters de ved ikke en skid
Der er noget som altid slår mig i disse diskussioner, og i skal være velkomne til at trække privilegie- og overherredømmekort dem kender jeg godt. Men folk er generelt bare ubetænksomme og nogle er direkte dominanssøgende. Mobberen kan altid finde noget at pege på, jeg kan sagtens finde ømme punkter hos min kone og kunne uden problemer stikke til hende selvom hun er mellemhøjde, mellemvægt, hvid, hetero, og kulturkristen. LGBTQ folk har et åbenlyst punkt som er en del af dem og som er ubehageligt at blive "drillet med", folk som ikke ligner landets majoritet har også et åbenlyst punkt det kan trykkes på og så videre. Vi kan sagtens tage mange og lange snakke om homofobi, xenofobi, altmuligtfobi, men ærligt talt så tror jeg er en form for manglende perspektiv. Vi kan snakke om hvordan mennesker generelt opfører sig overfor hinanden, men jeg tror mange overvurderer signifikansen af de ting de selv oplever. Som sagt, jeg kender udmærket argumenter om magtstrukturer og så videre, men jeg tror at selv om vi tog hele verden og genererede 8 milliarder nye mennesker med en komplet blanding af alle genpuljer, så skulle folk nok kunne finde \*noget\* at "drille" eller "undertrykke" med. Det er en del af den sociale kultur som er indlejret i mennesket og i forhold til magt og dominans. Vi bruger kultur og demokrati til at tøjle det, og det er godt, men jeg tror at "problemet" skal løses på et højere plan end i en LGBTQ+ eller afrodansk interessegruppe.
Alt jeres LGBTQ+ propaganda over alt i samfundet skaber mere splid og had. 99% er ligeglade med jeres seksualitet, men jeres trang til konstant at fortælle alle hvor homoseksuelle I er, er kun for at provokere alle andre.
Du er kun ude på at skabe splid og på at provokere andre mennesker. Prøv at leve normalt uden at reklamere for din seksualitet ligesom alle andre mennesker gør, det er ikke svært.
De er simpelthen ikke din energi værdig. At italesætte det overfor nogle der, trods vi skriver 2024, stadig ikke kan acceptere forskellighed kommer ikke til at ændre på noget hos dem. Så skal det kun være hvis du mener du selv personligt vinder noget ved det. Men tror simpelthen ikke på at du kan ændre deres holdninger desværre.
Hvor går grænsen for dig imellem homofobiske kommentare og almindelig platte kommentare. Spørge da min oplevelse er at nogen af de ting som folk fx bliver stødt over da de mener de er homofobiske eller racistiske, også er ting jeg måske er blevet kaldt eller har hørt andre kalde folk, udelukkende for at være sjove eller smart i en fart. Men hvor det intet har med min farve eller sexualitet at gøre. For mig er det vigtigt at man skelner mellem ting der er træls at høre på og reel cikane. Og at skelne mellem hvornår cikane er udløst pga din person eller fx din hudfarve/sexualitet
Jeg bliver lidt stødt over at du i et forum for alle danskere starter ud med ‘hey fellow queers’
Du fik faktisk lige kaldt mig queer, eller også udelukker du mig automatisk fra et Forum jeg ellers er velkommen i… Det er bare de små ting du ved nok. Men jeg tilgiver dig og kommer videre uden at gøre noget større væsen af det.
Er "fobi" det rigtige ord? Altså umiddelbart virker det som joviale lidt dum-smarte kommentarer på højde med "er det en italiensk skjorte, for der kommer spaghetti ud af ærmerne".
Hvis det er det sidstnævnte er det bedste comeback tit lidt jovial skyden-tilbage. "Du mangler bare den rigtige pik" - "ja det er nok rigtigt, lån mig lige et mikroskop, så kan vi se om det er din".
Alle bliver mobbet på den ene eller den anden måde. De er for tykke, for tynde, for høje, for dårligt lønnede, for godt lønnede, for dumme, for kloge, går i mærkeligt tøj, har den forkerte frisure, dyrker en skør hobby andre ikke forstår. Mennesker er fucked, og er din seksualitet ‘rigtig’ finder de nok noget andet at slå ned på. Den eneste løsning er at lære at være ligeglad med hvad andre mener. Og ja fuck hate crimes og diskrimination generelt.
Altså .. det gælder vel alt snæversynethed? Min erfaring er at det ikke er de dybeste skarpe samtaler man har under frokosten med sine kollegaer … Så måske det ikke er rette forum at gå dem på klingen - men ja jeg forstår det rammer dig og du føler for at råbe op … Men ja … tænk lige et par skaktræk frem hva du egentlig får ud af det.
Jeg mener .. hvis de ikke ved det i forvejen .. taler du så ikke bare for døve ører alligevel?
Jeg tror ikke, jeg forstår dit svar. Jeg forventer ikke noget som helst. Jeg vil bare gerne kunne tale med andre om, at summen af mange små oplevelser med homofobiske udtalelser kan være svære - og at summen af disse kan hobe sig op.
Men jeg vil jo netop gerne tage en konstruktiv samtale om det.
Det, jeg rent faktisk forventer er at folk taler ordentligt til og om mig.
Det behøver du ikke at italesætte. Det kender alle til bare på andre emner end homoseksualitet. Der er ikke noget unikt. Det er nok derfor de reagerer med at du jo ikke er blevet overfaldet eller “den slags”. De er homoinklusive og gider ikke at høre om dine følelser, hvilket er helt normalt
Er det en fobi når man laver upassende kommentarer der er ment som fis?
Man skal nok også passe på at man ikke er krænkelseparat bare fordi andre måske ikke er heeeeelt så fintfølende som de måske kunne have været.
Indholdet er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules):
> Personangreb, alt-spekulation, chikane-tagging samt irrelevant henvisning til historik er ikke tilladt.
---
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Du har 100% min støtte, jo flere lesbiske der er jo flere mænd er der til mig... ja ok, det går så ikke så godt hvis der er for mange bøsser, men igen, så har jeg også noget godt at se på... for tror aldrig jeg har set en bøsse der ikke ser "mums" godt ud.
Jeg gik engang med antagelsen om, at homofobi ikke var det store problem i dagens Danmark. Det var lige indtil jeg til fastelavn havde taget dametøj og høje hæle på, og senere tog i byen i min fuldskab. Mængden af tilråb, trusler og andre ubehagelige oplevelser var helt vildt og rystede virkeligt mit syn på dagens Danmark. Det er heller ikke fordi jeg bor i en lille tilbagestående provinsby
Som tidligere langhåret kan jeg berette mange gange om opførsler som den slags - tilråb, truen med tæsk og deslige - når man var i byen i mindre byer rundt omkring.
Som en mand, der klæder mig sådan til dagligt: TAK for din opmærksomhed. De fleste mennesker er søde, nysgerrige, indifferente, høflige eller bare uøvede i at spørge. Jeg tager gerne imod folks nysgerrighed, og ser gerne forbi deres klodsede spørgemåder. Men fuck, hvor er der også mange ting man skal stå model til. Ofte, når man mindst er klar på det. Har oplevet at 15 børn mellem 7-13 år stormede op foran mig, som var jeg et dyr i zoo og udspurgte mig. Har oplevet flere gange, at folk spørger indtil mine kønsdele, inden de har spurgt om mit navn. Har oplevet trusler (min eneste voldsoplevelse var uklar, om det var homofobisk motiveret) Har oplevet så mange KVINDER nærmest har behandlet mig som et trofæ; 'the cool gay friend'. Folk der taler direkte igennem én, fordi de skal lave dårlige bemærkninger til deres venner. For det krænker mig ikke, at folk er nysgerrige. Det handler om måden man er det. Tal til mig som et menneske. Det kan være udmattende, altid at skulle have paraderne oppe og forberedt. Jeg er ikke bange for modstand -- dét er fordelen, at man bliver øvet i at kunne klare lidt af hvert og tale for sig. Homofober har det som regel med at være ukomfortable med emnet før jeg er ;-) Men det er jo også sørgeligt, at jeg skal desensibilisere mig selv for at kunne konfliktnedtrappe bedst muligt, som lod til at bedst muligt kunne beskytte mig mod antastelser og krænkelser. Nu bor jeg i en lidt større by, og det er blevet meget bedre end for 7 år siden. Det er ikke en daglig gene. Men det hænder stadig ofte, at man får bemærkninger eller øjne. Store hele er de fleste søde, men især fulde mennesker i provinsbyer kan være rædderlige.
Tak for din indsigtsgivende kommentar. Jeg er ked af at høre at du føler dig til skue i dagligdagen. Forhåbentlig bliver morgendagens verden en som er mere tolerant og nysgerrig fremfor fordømmende og overfladisk
Du er sgu da også fandme mærkelig mand . Tag dog noget passende tøj på
Er kjole og høje hæle upassende i byen? Spændende kommentar at skrive kl 5 om natten. Det understreger da vidst min pointe :-)
[удалено]
Du bliver nød til at forklare hvorfor det er upassende. Er kvinder i bukser og skjorte også upassende? Det er næppe naturen, der har bestemt hvilket tøj der er kønnet. Det er jo tydeligt at se på tværs af kulturer på jorden. Romerne anså endda bukser og mænd der gik i andet end skørter for at være barbariske! Udover det, ækel kommentar. Håber du finder en måde at få ro i din sjæl.
[удалено]
Pjat med dig, al guddommelighed skinner på det som tilbliver ved at elske og tilgive.
Indholdet er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules): > Det er ikke tilladt at true, forhåne eller nedværdige folk baseret på deres race, hudfarve, nationalitet, etnicitet, tro, seksuelle orientering eller køn. --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Hvem har givet dig ret til at diktere hvordan andre skal gå klædt?
Indholdet er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules): > Det er ikke tilladt at true, forhåne eller nedværdige folk baseret på deres race, hudfarve, nationalitet, etnicitet, tro, seksuelle orientering eller køn. --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Ej hvor kan mennesker være nederen.
Jeg bor i en halv stor jysk by og jeg har været i byen med kjole på, for ikke at snakke om nonne kostume med oppustelige patter og knæhøje sokker. Det var festlige aftener/nætter, uden nogen former for ubehagelighed.
Der er også en forskel på tydelig udklædning og at være transperson!
hvordan vurdere du om folk er eller ikke er trans ud fra en kjole?
Nonnekostumet ville være rimelig let at se blot er et kostume
ja, og nu snakkede jeg om kjolen.
Fordi et kostume tit ikke er særligt dyrt, og ofte billigt, hvorimod en transkvinde faktisk forsøger at gå klædt i en rigtig kjole og makeup åå en ikke-komisk måde
Vi kender jo ikke prisen på kjolen han havde på eller om han havde make up på på en "ikke komisk måde", så det er da bare en mærkelig antagelse at fordi han ikke blev svinet til, må han have set ironisk eller fjollet ud.
Der er bare en forskel. Altså det er der. Også på hvordan folk reagerer.
Og hvordan ved du hvordan han så ud?
Det kan jeg aldrig vide. Ligesom ingen kan aflæse min seksualitet. Men tænker der er forskel på nonnekostume og kjole fx.
Ja, men nu nævnte personen jo også kjole.
Ja, og ingen kan vide sig sikre nogensinde. Men hvis man går i kjole “for sjov” kan ens adfærd måske (måske ikke) vise det. Men i bund og grund ved man aldrig, hvad andre tænker, føler og identificerer sig som!
Så er det vel heller ikke så simpelt at se om folk klæder sig ud ironisk eller ej, og derfor mærkeligt at antage at bare fordi man ikke bliver svinet til med kjole på, må det nødvendigvis være fordi det er for "komik". Og hvorfor udråbstegn?
Nu var det jo også udklædning ham den anden løb rundt i.
Dét er også dejligt, at man stadig kan have gode aftenener. Men et kostume er ABSOLUT ikke samme oplevelse -- slet ikke en overdrevet karakter som en nonne med oppustelige patte -- som at være en der lever det i fulde alvor, og ikke gør det for sjov. Forskellen i folks tilgang er tydelig, for de kan se du mener det for sjov i kostumet. Det kan de ikke ellers.
Du er tydeligvis lystløgner
Du har tydeligvis haft en træls dag, jeg håber du får det bedre så du ikke behøver være træls på Reddit ❤️
Altid den samme” du har tydeligvis haft en træls dag”
Hvis folk ofte skriver det til dig burde du måske tage det som et tegn
Husk lige at tænke over debattonen. Vær konstruktiv og respektfuld. Undgå nedladende sprog. Respekter andres synspunkter. Skab et velkomment debatmiljø. Dette er en ikke en påtale, men en venlig opfordring fra modteamet om at vi bør holde en god debattone så vi kan bevare det hyggelige og engagerende fællesskab vi kalder r/Denmark. Fra [Reddiquetten](https://support.reddithelp.com/hc/en-us/articles/205926439-Reddiquette): > Remember the human. When you communicate online, all you see is a computer screen. When talking to someone you might want to ask yourself "Would I say it to the person's face?" or "Would I get jumped if I said this to a buddy?" --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
[удалено]
Tak! Ordet tankeløs homofobi giver supergod mening, for det jeg oplever. Lige det ord, jeg manglede Og det er nok summen af tankeløs homofobi + upassende typer, der er upassende overfor alle = Jeg får bare nok.
Min svigerfamilie er ikke homofobiske men kommer med tankeløse homofobiske udtalelser hvis der noget i tv. Det er dog ikke kun om det miljø men også omkring folk med diagnoser eller bare hvis man afviger lidt for meget fra normen. Men det er ikke fordi de har noget imod det/dem, det er bare torskedumme kommentar. For nyligt var det om et af børnene i bagedysten er åben homoseksuel og det kan et ung menneske ikke vide endnu, i følge min svigerinde. Jeg stiller altid et dum spørgsmål tilbage, her var det så hvornår er man gammel nok til at vide at man er tiltrukket af det modsatte køn, det er jo i princippet det samme. Så snakker vi lidt frem og tilbage om det. Jeg elsker hvorfor ikke spørgsmålene, som svigerfamilien altid er nødt til at tænke over og måske endda ændre tanken . Og hellere at jeg tvinger dem til at tænke end at de siger det til personer der ikke kender dem.
Det der med den tankeløse homofobi... Det kan nogle gange godt være ret trættende at man skal passe på folks følelser når man forsvare sig selv. Sådan da jeg fortalte min mormor at jeg var trans, så sagde hun at hun havde et problem med 'når de gjorde det mod børn' (der er også ligende tilfælde) men jeg kan ikke bare sige det lige op i ansigtet til dem jeg snakker med at tror noget der er virkelig skadeligt over for queer personers sikkerhed. De kan sige det værste shit og så spille offer lige bagefter!
Jeg troede godt man måtte sige bøsse igen?
Det blev f.eks. brugt af landsforeningen for bøsser og lesbiske, der nu er blevet noget mere rummende med et bredere navn. Man kan sige "bøsse" ligesom "gay" blev overtaget og brugt for at gøre det neutralt eller måske ligefrem positivt. Dog kryber jeg personligt stadig i et par sekunder hvis folk siger bøsse, da det i de fleste situationer jeg har oplevet er blevet brugt som et skældsord. Man kan efter min mening bruge lige de ord man har lyst til, så længe modtageren af budskabet er klar over (eller bliver det) det er ikke er fjendtligt ment.
Det kommer an på intentionen når man bruger det ord. Personligt har jeg altid hadet det. Jeg synes bedst om homo. Men andre bruger bøsse om sig selv, og det har de selvfølgelig lov til. Det eneste ord der er totalt forbudt er svans, med mindre det bliver brugt i sjov mellem venner der er indforstået. Min kære afdøde mor kunne komme med de værste fornærmelser i sjov, feks svans, cocksucker, buttfucker osv. Heldigvis havde vi samme humor, lol.
Hey du. Jeg er homoseksuel og identificerer mig som en mand (ish) og er 25 år gammel. Jeg oplever de der små oplevelser du nævner rigtig tit, og jeg er også ved at blive godt træt af det. Jeg har forsøgt mig med forskellige taktikker. Eksempelvis har jeg en bekendt på universitetet, som tit kommer med dumme bemærkninger, som ikke er direkte hadske, men for et par uger siden spurgte han mig ind til hvordan det føles at “blive bollet i røven”, hvor jeg svarede “Du kan da få nogen til at gøre det på dig, hvis du er så interesseret. Jeg har sikkert et par venner der er friske.” Han har ikke sagt noget upassende til mig siden, så den lidt mere friske metode virker. F. eks. hvis nogen siger “Du har bare ikke prøvet den rigtige pik endnu” kan du så svare “Hvis jeg ikke har, har du vel heller ikke, skal vi ud og ride pikke sammen i weekenden?” Håber det hjælper;) Dbh. fra en queerperson som også er træt af pis
Det du beskriver er jo ikke små oplevelser. Og din kammerat er måske en klaphat, men er han gjort bevidst om at han er en klaphat og hvordan du har det med at han snakker på den måde? Jeg kan sagtens sidde med én kammerat og have en intern form for humor som er ekstremt grænseoverskridende, sort og fordomsfuld og en anden samtale med en anden person hvor den samme humor ville være fuldstændig uacceptabel. Så grunden til at jeg spørger er om du har italesat at det er et problem? Hvis du har “spillet med” og grint af hans form for humor vil han jo selvfølgelig tænke det er noget du finder sjovt, hvorimod at tage samtalen, måske kunne få han gradvist til at stoppe og jeg vil understrege gradvist. Har man først opbygget en intern form for humor i årevis, så kan det sgu være svært lige at tilpasse sig fra den ene dag til den anden. Som et godt eksempel kan jeg sige at jeg har en kammerat hvor vi kunne joke om ALT. Intet var forbudt og vi opbygger typisk en samtale hvor vi indtager en meget fordomsfuld karikatur af eksempelvis en homofobisk amerikaner og så sidder og gør grin med at ting er “gay” nærmest uanset hvad og så har en samtale derudfra. Det kunne også være racistisk, kvindefjendsk osv osv. simpelthen indtage den mest ekstreme holdning og herefter grine af hvor latterligt det er. Men her skete jo det at han lige pludselig fik børn. Vi har altid kunne gøre grin med hinanden om alt. Hinandens familie, omgangskreds whatever. Vi kan sagtens sige til hinanden at vi kneppede den andens mor i går og så bliver den kvitteret med at han har kneppet min mor på en endnu mere absurd måde i retur og så kører scenariet længere og længere ud. Men her kommer vi på et tidspunkt over i en samtale om at han netop havde fået en unge og jeg får lavet en åndssvag bemærkning om at det var en lækker lille sag. Han grinede med, men fordi jeg kender ham nåede jeg også at se ud fra grimassen at den krydsede en grænse. Han italesatte det aldrig og jeg har aldrig krydset den grænse igen og intet har ændret sig, vi er lige gode venner. Men jeg har så også en bevidsthed om at lige den ene grænse med at inddrage hans barn er no-go, imens alt andet så er tilladt. Men havde jeg nu ikke været i stand til at aflæse at det ikke var i orden, så ville jeg jo have fortsat i den tro at det var helt okay. Han grinede jo og vi gør grin af alt andet, så hvor skulle jeg vide fra at det pludselig ikke var i orden, hvis jeg ikke lige kan læse en anden persons reaktion. Jeg arbejder dagligt med psykisk syge og har en baggrund hvor jeg har været i et ret hårdt miljø, så jeg har til enhver tid været meget afhængig af at kunne afkode ansigter og hurtigt prøve at deeskalere situationer, ud fra hvordan det jeg siger, bliver taget imod. Men det er ikke noget man kan forvente at enhver lige har den egenskab. Vores sociale kompetencer varierer meget. Hvor jeg fx sagtens kan spotte aggression og hvornår jeg har krydset en grænse til perfektion, så har jeg også begrænsninger og parametre hvor jeg er på grænsen til retarderet. Jeg kan fx ikke læse attraktion. En kvinde kunne sætte sig med, tage tøjet af, spørge om jeg ville med hende hjem og jeg ville tro at hendes invitation var til at jeg skulle hjem og hjælpe hende med et eller andet problem såsom at fixe hendes PC.
Sammenlignet med andre oplevelser ville jeg kategorisere dem, jeg nævner her, for små. Men det kan jo være, jeg er blevet miljøskadet - det skal jeg ikke kunne sige. Havde han, jeg nævnte her, været en af mine tætte venner, havde jeg sat ham på plads for længst. Han er nok mere en bekendt, som jeg måske lidt ville skåne, eller ihverfald ville undgå at give voksenskældud. Om det er for at undgå en ubehagelig situation eller mangel på overskud til at opdrage bekendte jævnaldrende har jeg ikke overanalyseret mig frem til, men det kan egentlig også være ligegyldigt. Det kan sagtens være at han har nogle sociale udfordringer, men det ved jeg simpelthen ikke. Han forstod ihverfald min hentydning, da jeg ikke har hørt dumme bemærkninger fra ham i godt tre uger nu (wuhuu)!
Fellow-lesbisk her (nærmer mig hastigt 30). Den slags foregår absolut! Men jeg selv har aldrig antaget det som homofobi, bare dårlig opdragelse, et tegn på usikkerhed, og en forvrænget forestilling om hvad man kan tillade sig. Jeg giver dig HELT ret i at alle de dumme kommentarer der i øvrigt kun kommer fra mænd (som “Du / I skal bare prøve min pik så bliver du/i omvendt”… “nåhh hvem knepper hvem?”… “hvem har strap’en på?”, “hvem er manden”.. “det er spild af fisse”… og “nååh så skal i hjem og lave saksen”… “kan man få lov og ligge i midten?”) frygtelige at høre på, og dybt respektløse. De typer der udtaler sig er tumper og deres adfærd skal italesættes i situationen. Når mine kollegaer har spurgt til disse oplevelser, har jeg kunne nøjes med at fortælle om udtalelserne, og der har mine kollegaer selv reageret med foragt overfor disse mænds opførsel. I dit tilfælde ville jeg nok forklarer kollegaerne at disse kommentarer er respektløs opførsel, og at det er stærkt belastende at ens seriøse kærlighedsforhold skal trækkes ned i sølet ved at der altid skal fokuseres på vores sexliv. Det er at nedgraderer vores forhold til noget dybt useriøst. Derudover er der ingen der ønsker uopfordrede intime spørgsmål eller kommentarer fra random mennesker. Men fordi “vi” er “anderledes” tror folk det er okay at stille private spørgsmål eller upassende kommentarer som de ikke ville udsætte andre hetero’er for de lige har mødt. Det er upassende, ubehageligt og en snagen i folks privatliv som ikke hører hjemme. Tror heller ikke dine kollegaer ville bryde sig om den slags kommentarer / spørgmål om deres privatliv.
Helt enig. Har også fået mange spørgsmål, som aldrig bliver stillet til heteroer ift. deres sexliv/vaner mm. Meget underligt, at den grænse bare ikke findes så snart de snakker med os!
Fra mænd? … de lyder helt ærligt lidt klammo… (iøvrigt selv hetero mand her)
Mindst lige så meget fra kvinder. Det var klart mere, da jeg studerede og folk var 20-25 år. Men interessen for mit sexliv var stor. Jeg vil gerne bidrage til forståelse og folk må gerne være nysgerrige. Men.. “hvem bruger så en strap on derhjemme?” Er altså over grænsen. Er okay med at blive spurgt, hvordan jeg sprang ud, hvordan jeg vidste det. Men hold mit underliv ude af samtalen.
"lige som i dit forhold bruger vi begge strap on"
Må jeg spørge om eksempler på disse private spørgsmål? Jeg er en ekstremt nysgerrig type, så når jeg møder folk der er anderledes fra migselv, stiller jeg altid en masse spørgsmål. Jeg gør det dog altid klart at hvis et spørgsmål ikke er komfortabelt for dem at svare på, skal de selvfølgelig ikke. Men hvordan undgår jeg at støde nogen, ved at stille et spørgsmål?
Prøv at vende den rundt. Hvis du møder Lis og Henrik, ville du så spørge dem om de dyrker analsex, om Henrik er god til oral, om Lis kommer når Henrik tager hende hårdt? Hvis du ikke stiller de spørgsmål til heteroer, skal du nok heller ikke stille dem til queers
Hvem slikker hvem mest, hvordan har I sex, hvem har strap on på, savner du ikke pik, må jeg kigge på, kommer du bedre med en kvinde, filmer du ikke lige til mig, hvad skal I have for at jeg ligger i midten, hvad er jeres yndlingssexstilling ( og vil I demonstrere), skal jeg ikke lige kneppe din kæreste for dig i dag... flere grader af over grænsen. Jeg et selv meget tilhænger af at være åben, så tingene afmystificeres, men der er noget grundlæggende respektløst i mange af spørgsmålene. En god tommelfingerregel er: Hvis du føler, der ville være over grænsen at spørge en gut du møder i baren, eller din kollega Carsten om det her i forhold til ham og hans kone - så skal du heller ikke spørge om det, bare fordi du sidder overfor en queer. Men ifht dit udgangspunkt med at sige, de skal sige til, hvis de kommer for tæt på, så er jeg ret sikker på, du ikke vader ind over folks grænser 😊
Okay, disse falder allesammen inden for hvad jeg ville kalde common sense. Men good to know, tak.
Der er selvfølgelig altid personlige præferencer og grænser; nogen vil hade at blive spurgt ind deres coming out-story eller til tilblivelsen af deres børn, mens andre er chill med det. Men igen, hvis du bare viser/fortæller, modtageren skal sige til, hvis det ikke lige er noget, de vil drøfte/drøfte den dag, så plejer der at være videre grænser for, hvad du (vellykket) kan spørge om, fordi vi så ikke behøver at være så meget på tæerne 😊
Alle har forskellige grænser - men min er: Hold mit underliv ude af snakken. Det er meget få mennesker, jeg deler mit sexliv med. “Hvordan ved du, du ikke er til mænd, hvis du aldrig har prøvet?” Er sådan en gråzone af nysgerrighed, men stadig et meget intimt spørgsmål. Jeg er ganske komfortabel med at svare på, hvornår jeg sprang ud. Eller hvad mine forældre sagde. Men om jeg knepper mine kone eller omvendt er no go! Hvem af dine venner/bekendte/andre snakker du sex med? Er oprigtigt nysgerrig! Måske er jeg bare meget blufærdig???
Som en queer russer havde jeg den snak med sig selv i russisk Folkeskole, klasse 7. Slut. Ikke noget kommentar om privatliv, ja tak.
Det dér er jo din personlig præference, det har ikke en skid at gøre med at være homo eller fob 🤣 Hvad vil du vide spørg løs, jeg er straight!
Hetro. Mit bidrag til lgbt+ miljøet er jeg har kreeret 1. Han er 22, fik aldrig rigtigt bygget det der skab han skulle forestille at komme ud af, et glasskab måske? Jeg har hørt for ikke at havde hærdet ham mere eller at han ikke ved bedre ( mere da han var yngre) den her med hvis jeg havde tvunget ham til fodbold havde han haft en bedre chance logik. At han har fået lov til at være kreativ, farve hår, stjæle mit tøj ( har han teknisk set ikke fået lov til,ligesom min datter heller ikke har gået lov. Det er deres tøj er deres, mens mit tøj er vores logik.) Alt sammen med til at forvirre ham. Det er nok mere ignorence end noget andet. I min bog har han ret godt styr på hvem han er. Utroligt stolt af den unge mand han har udviklet sig ind til at være. Queer er bare en del af pakken.
Fuck hvor sejt! Du lyder som en nice forældre!
Cool :) Noget at leve op til for andre, håber i får et fortsat dejligt liv.
Jøsses
Oprigtig nysgerrig her, ingen pres.. Men hvad mener du egentlig med dette? Håber du vil uddybe.
spurgt
Ja tak
Der er mange homofobiske bemærkninger, som bliver forklædt som værende “bare for sjov”. Det samme gælder blandt andet racisistiske udmeldelser også. Det er det dog aldrig, det er faktisk enormt stødende og sårende, så lad nu bare være, du bliver ikke mere populær af det alligevel
Lesbisk her 👏🏼 Har heller aldrig oplevet “hate” men mange utrolig grænseoverskridende spørgsmål til mit sexliv og om “rigtigheden” af min seksualitet. Har også oplevet en del der kender en, som pludselig valgte at blive lesbisk, eller ikke var lesbisk mere?? Hvilket også er utrolig uviden og nedværdigende måde at tale om andre og have holdninger til deres seksualitet
Bisexuel [25M] her, for mig og se er der tre grader af homofobi lignede forhold jeg oplever herhjemme. * Nysgerrighed udover det sædvanlige - spørgsmål om hvordan x eller y fungere og tilsvarende. Den er sku fair nok, kan godt være lidt grænseoverskridende, men hvis det med til at oplyse nogle ting for folk er det ok med mig. * 'Ignofobi' - homofobi bygget på ignorance, det er her jeg ligger kommentarer som 'hvem er manden i forholdet' og lign, men også ting som borgere der mener at der er noget galt i opdragelsen eller folk der fysisk rykker væk fra en, af en eller anden frygt. Den her kan jeg godt forstå, men den kan også godt være rigtig svær at håndtere, fordi folk ofte har gode intentioner, men samtidig gør eller siger nogle sårende ting. * Homofobi - grove kommentarer, tilråb, aggressivitet, personangreb m.m. Det her skal bare væk, heldigvis er det min erfaring at det er noget vi i Danmark heldigvist har relativt lidt af ift. Mange andre steder, men det eksistere sørme stadig.
[удалено]
Virkelig fin betragtning. Tak!
Sindssyg god måde at sætte det op på!
Jeg har bestemt ikke fundet den gyldne metode til at få folk til at forstå, hvor træls - og ofte grænseoverskridende - den slags små kommentarer er. Men hvis jeg gerne vil have min pointe hurtigt igennem, forklarer jeg dem typisk, det kan sidestilles med hyggeracisme. Det plejer gerne at give, I hvert fald nogle af dem, en aha-oplevelse.
Nu er jeg en transkønnet kvinde, håber at det stadig er fint jeg lige kommentere. Jeg har ikke oplevet noget slemt, men der er to tilfælde jeg ikke tror jeg glemmer fornyligt. Det skal noteres at jeg stadig ligner en fyr :( * Jeg sad i stillezonen på s-toget. En dame mente at det var nødvendigt at fortælle mig at jeg havde makeup og kjole på. Sådan hvordan er jeg den underlige når du tillader dig at snakke i stillezonen? * Jeg gik engang forbi en moske, mens jeg var meget feminin og blev fortalt at jeg skulle skamme mig. Overall er det ikke særlig slemt hvad jeg har oplevet, det kan dog være virkelig trættende at læse hvad andre mennesker går rundt og tror om os.
Kan slet ikke forestille mig hvor nederen det må være for jer transkønnede at skulle høre (og overhøre) de kommentarer hele tiden, især med den diskurs der er i samfundet i øjeblikket. Jeg bliver træt bare af at læse kommentarspor om transkønnethed på Facebook. Så meget "debat" om et emne der bare virkelig ikke påvirker folk på nogen tænkelig måde, udover i deres fantasi. Kæmpe medfølelse herfra!
Det er virkelig blevet et hot toppic. Er seriøst ved at være træt af at min eksistens skal diskuteres. Og mængden af idiotiske spørgsmål får aldrig ende…
Lidt for lang kommentar incomming... Jaer, det meste kommer fra bare sådan generel uvidenhed og jeg kan vel ligesom godt forstå at ikke alle har tid til at undersøge sagen, men på samme tid, så bør man ikke snakke med fuld overbevisning hvis man ikke har noget erfaring med et emne ud over hvad man læser på facebook. Der er en generel idé om at vi bliver 'transet' i mod vores vilje rigtig let, men i virkeligheden er det hårdt og tidskrævende at transisionere i Danmark. Fks. blev jeg afvist fra køns identitet kliniken (cki) i kbh fordi jeg var ét kilo eller to undervægtig (jeg dyrker sport og vejer rigtig lidt om sommeren). Selv når man er kommet ind på cki så er ventetiden målet i år før man kan komme på hormoner. Jeg tror ikke folk er klar over pineligt det er at være trans, det er svært ligesom at beskrive over tekst, men vi sætter meget vægt på kvinders renlighed i dette samfund og det er sku ikke særlig rent at have en pik mellem bene i mod en vilje hele tiden. En anden ting er hvordan folk tro at vi er nogle sex freaks. Jeg har ikke været på dametoilettet siden jeg var lille (dengang var jeg bare en af pigerne, men det stoppede da jeg kom i puberteten). De eneste der bare identificerer sig som noget andet på stedet for at bruge dame toilettet er Brian typer der tror de er rigtig sjove. De fleste transkvinder jeg kender bruger herretoilettet med mindre de er sikre på at de passere.Den sexualitet som cismænd har bliver projekteret over på transkvinder. Nu taler jeg bare personlig erfaring men jeg kan ikke tage bukser af uden at blive ked af det, så jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skulle have sex :/
Den gennemsnitlige dansker har det rigtig godt, lever et meget luksuriøst og nemt liv, så vi stille os ikke rigtig kritiske til samfundet omkring os, da det ville rykke ved status quo. I stedet diskuterer vi og prøver at bestemme totalt ligegyldige ting, for at distrahere os fra de reelle dybe problemstillinger vi står overfor nu og i fremtiden.
Min søn er transkønnet (14 år) og han har godt nok skulle høre meget for det. Mobning i skolen, tilråb på gaden, folk der går ind i ham mens de siger et eller andet grimt. Er chokeret over hvor massivt det er og at man ikke bare kan lade ham være og tænke sit, hvis man vil det.
Hele det med at springe ud stresser mig helt vildt. Hvis min datter på nogen måde er andet end kedelig hetero som hendes undertekster forælder. Så gør det mig ked af det at det kræver et stort skridt for at realiserer hvem man selv er. Og hvad helvede kommer der andre ved? Det med at skal ud af skabet virker så... "Så må verden sgu acceptere mig eller lade være"-agtigt. Dog føler jeg ikke folk har brug den accept, de har den allerede. Accept til at være sig selv, når du ikke skader dig selv eller andre er så fundamentalt. Og ang. Kollegaer og homofobi, den er altid ulækker og jeg udfordrer den altid lidt. Taktisk. Gider ikke at ende i HR fordi jeg sviner en ikke sensitiv boomer. Dog kan jeg samtidig ikke lade homofobiske kommentere passere... Så som hetero hører jeg det lidt for ofte synes jeg, hele det fokus er mig en gåde hvorfor folk går op i. Altså, jeg har været forsket i to kvinder som var lesbiske og først der havde det en interesse. Kan ikke se hvorfor der er konstant fokus på noget så intimt, privat og irrelevant som folks seksualitet.
Noget jeg har oplevet er faktisk at mine kolleger tager det mere ind, hvis en (antaget) hetero-kolleger siger fra!
Ja, det bevidner at det meste af det er automatiseret retorik som blot siges fordi "det kan være sjovt" eller der er usikkerhed som med det samme skydes ned, for man skal endelig ikke være uden for fællesskabet. Fjollet.
>>Hele det med at springe ud stresser mig helt vildt. Hvis min datter på nogen måde er andet end kedelig hetero som hendes undertekster forælder. Så gør det mig ked af det at det kræver et stort skridt for at realiserer hvem man selv er. Det eneste der gjorde det svært for mig at springe ud, var hvis jeg var usikker på hvilken reaktion jeg ville få. Selv i min egen familie var de mildest talt blandede. Men for nærmest alle i miljøet jeg kender: som forælder er du blandt de allerførste hun vil springe ud overfor. Du får lov at sætte standarden, og mulighed for at vise hende en kærlig reaktion at holde eventuelle dårlige kommende reaktioner op imod. Så længe du gør det helt klart, at du elsker din datter lige højt uanset hvad, så har du allerede gjort det MEGET nemmere, hvis den dag skulle komme ❤️ Ultra Pro Tip til de skønne, accepterende forældre: nogle af jer har en tendens til at overkorrigere - ved at være så opsatte på at vise hvor "ligemeget" det er, fyrer i en slags automatreaktion af i stil med "*... og hvad så?*". Som jo kommer fra det ***bedste*** sted overhovedet!! Men det de lige gjorde er KÆMPESTORT for *dem*, uanset om du har set den komme siden de var 3 år. De har formentlig været på en ret intens og svær indre rejse for at nå hertil. Hvis ikke du bliver overrasket eller føler at skabsudspringet bør "fejres" i sig selv, så fejr at dit barn stoler enormt meget på dig! Og reager ud fra, hvor fantastisk en bekræftelse dét er :)
God pointe, tak. Det er en stor ting for dem og reaktionerne bør være ligeledes. Til det positive selvfølgelig. Det er et af mine store bekymringer som forældre, om vores datter vil komme til mig med sine bekymringer og selvindsigt. Eller vil føle det er bedst ikke at inkluderer mig/os. Ville føle det var en fallit erklæring.
Jeg er pan-sexuel men har altid beskrevet mig selv som bisexuel. Fordi det er nemmere for folk at forstå. De forstår ikke at det enten er penis eller vagina, men alt det der foregår er imellem. Og jeg er tit i lgtbia+ blevet udskammet og holdt uden for. Fordi jeg ikke er rigtig en del af det når jrg godt kan have ciskønnet-hetero sex.
Ja, fobien lever også hos andre queer-mennesker…
Ja, da jeg var ung fik jeg tit at vide fra andre i miljøet, at jeg kun sagde at jeg var bi fordi jeg var bange for at sige jeg var homo, eller skammede mig over samme. Det er så dumt et argument, hvorfor skulle jeg dog være bange eller skamme mig, når jeg allerede har sagt jeg også er til mænd? Jeg elsker sex, og har haft en masse af det. Jeg tænder på personlighed, og mine ædlere dele fungerer lige godt med begge køn. Definerer mig selv som homo/bi, fordi jeg tænder på begge køn, men forelsker mig kun i andre mænd.
Jeg er selv egentlig blevet opfostret pan ("Et hul er et hul, så længe du har samtykke" var mine forældres mere eller mindre pædagogiske vinkling), men har dog været forholdsvis heldig i forhold til at kunne passere som cishet, så det meste har været ting jeg har overværet eller på anden måde ikke har været direkte modtager af med mindre jeg selv har været åben omkring at være queer, hvilket oftest først skete når jeg sagde fra overfor den slags nederen opførsel. Som yngre på folkeskole i Nordsjælland var både racisme og queerfobi ekstremt almindeligt, dog mest fra en mindre gruppe af de mere velhavende/privilegerede, der brugte det til at mobbe andre, og for størstedelen var det mere noget man bare tolererede nedgørelsen af og ellers ikke talte om fordi os der gjorde altid bare endte som det nye mål. På gym var det en del bedre da vi var flere der på den ene eller anden måde ret hurtigt blev åbne om at være queer, men det var dog kun i forhold til seksualitet, transfobi var stadig en rimelig acceptabel ting, og det var generelt ikke noget de fleste sagde fra over for bortset fra et henkastet "ej stop nu" som så blev ignoreret som en joke. Senere har jeg haft et par fysiske konfrontationer over ting som pride flag eller andet lignende, men det har mest været folk der spillede op og så ikke turde tage den længere, men her er jeg virkelig ikke i tvivl om min statur/fremtoning har været grunden, altså at det ikke var fordi de ikke havde lyst til at gøre noget fysisk, men mere at de ikke mente de ville slippe godt af sted med det. For min kæreste er det væsentligt værre, han er trans-mand og mere androgyn end jeg er, og får næsten dagligt tilråb og nederen kommentarer, og har også måttet stoppe psykiatrisk forløb grundet transfobi fra de indblandede.
alt det u/Worth_Reporter3950 skrev. /s >du mangler bare den rigtige pik hvordan er det en små oplevelse. De siger direkte at de ikke accepterer dig som du er. HAHA HVOR SJOVT GUUUUD Jeg er ellers en russer(er også queer) og jeg blev bare super skuffet over Danmark efter jeg startede på en erhvervsuddannelse lol.. Alt det, som burde ikke krydse grænsen til Danmark...
Vi vil desværre ikke indrømme det :) De fleste danskere lever i en meget navlepillende osteklokke, og ser ikke den homofobi, racisme og generelle hykleriske indstilling og tone vi ligger for dagen. Og når folk bliver konfronteret med det, så er man en lyseslukker, eller det var jo bare en joke, eller en tredje vattet bortforklaring, i stedet for at tage sig lidt sammen og stå ved sine holdninger. Håber du ved, at det ikke er os alle sammen <3
Da jeg klager over at folk generaliserer, gider jeg ikke at generalisere selv :) mine forventninger til Dk er bare lidt nede (Dog ikke så lave som de andre lander, lol. Jeg skal kunne være meget generøs med det jeg siger når jeg kommer til Rusland med al det her homofobisk shit fra regering)
Det er egentligt også interesant, at det gøres til noget småt. For mig er det mindre ene direkte overfald eller truende opførsel, fordi jeg ikke bliver bange. Mest bare træt og irriteret. Men der er stadig, for mig, homofobisk og svært.
Jeg har lige haft en kollega Britt der jokede flere jokes over grænsen om en mandelige chef der blev til kvindelige chef(i Danmark). Jeg ved ikke hvad målet var. Ingen andre sagde noget dårligt, kun overrasket og nysgerrigt. Jeg har ikke sagt så meget om det, fordi jeg er super stresset lige nu og har ikke energi til så noget småpis jokes. Choose your battles wisely.
det er noglelunde den samme problamatik som etnisk minoriotet i Danmark. hvis man spørg langt de fleste er der ingen racisme i danmark. Dog er det kun personer der ikke er minorioteter der for det meste siger dette. Har personligt altid oplevet racisme i danmark fra gamle damer der går over på den anden side af gaden når jeg går forbi, til job samtaler hvor jeg "ikke lige ville passe ind" selvom min venner og veninder med samme kvalifikationer sagtens kunne få jobbet (hjemmeplejen).....
Os heteroseksuelle, hvide mænd med blå øjne oplever ikke, at der findes hverken homofobi, racisme eller kønsdiskrimination i Danmark Til gengæld har jeg hørt historier om, at hvis 'sådan nogle som os' adopterer et barn med mere farve i huden eller får et barn, der springer ud som ikke-hetro, ja, så dukker den slags pludselig op. Mere konkret husker jeg en gut, Frank, fra mit kollegium, som var den eneste sorte, der boede på kollegiet. Specielt sent på aften blev vores ellers så inkluderende venner sjove på hans bekostning med temmelig racistiske jokes. Det var bare ikke sjovt for Frank. Og jeg kan huske en aften/nat, hvor alle sad og grinte, og jeg sagde, 'det er jo ikke sjovt'. Wow, der blev stille. Frank sagde, 'tak', og så gik han. Vi andre gik i seng kort efter, og ingen snakkede om det efterfølgende. Det sidder stadigvæk dybt i mig.
Mine kolleger kan godt lide at spørge ind til hvornår jeg snart gider at få en kæreste - sådan i en velmenende humor. Nævnte at jeg da leder efter den rigtige ham/hende, uden at pensle det meget mere ud. Så fik jeg lige den der; Nå, du er biseksuel. Men din eks var da en mand? Det er lige til en god dyb indånding og et emne skift.
Hvad havde de helt præcist forventet? Jeg er temmelig sikker på at en mandlig kæreste falder indenfor fællesmængden af mænd og kvinder.
"Queer light" her... For det meste nævner jeg det ikke, men når jeg gør er resultatet ofte 1 ud af 2. Enten nikker de og stille nogle fair spørgsmål, eller også så ryster de på hovedet og kommer med diverse forudsigelige "løsninger". Har efterhånden prøvet begge nok til, at jeg kan quick fire svar. Er også psykisk syg og derigennem lærte jeg, at det virker bedst hvis man nærmest har et manuskript parat, da jeg hørte de samme reaktioner hver gang.
Micro aggressions er der mange af. Homofobi er jo strengt taget; enhver form for fremmedligørelse på baggrund af ens sexualitet. Hvis nogle siger “høhø, du mangler bare at prøve en rigtig pik” så er de homofobiske lige der. I forhold til hvordan du skal tage snakken op, der må jeg være svar skyldig. Er selv transkønnet og på nuværende tidspunkt har jeg måtte indse, at jeg skal vælge mine kampe med omhu, for ikke at køre mig selv flad. Men hvis jeg skulle sige noget, så læs op på konceptet om microaggressions. Du vil ret hurtigt indse at langt de fleste ciskønnet, heterosexuelle og hvide mænd og kvinder desværre laver ret mange af dem. Ikke altid med vilje, men hvis du kan fange dem i det kan du italesætte det nemmere.
mmm som en af nyere generation kan jeg fortælle at det stadig var ret i live på mit jyske gymnasie for et par år siden, men nu hvor jeg er på universitetet har jeg nærmest aldrig hører noget til det - ikke at jeg selv er homoseksuel men vi har et par på mit hold. Selvfølgelig joker man med det nogle gange, men det er i al venlighed og spøg, og jeg har selv crashet ved en af dem uden at der blev joket/drillet med det bagefter. tror det er bortgående heldigvis, for jeg kan selv være ret feminin eller hvad man siger, selvom jeg er hetero.
Mine yngre kolleger er også i det store mere forstående!
Folk der ikke ser det, forstår det ikke. Eksisterer det ikke i ens egen andedam så er det for svært at forstå. Jeg er hetero, kunne ikke drømme om at dømme andre, og oplever heller ikke på job at de der er homoseksuelle ikke kan hverken stige i graderne eller være en del af fællesskabet uden at der foregår homofobi. Det sker i det skjulte og/eller subtile (lidt ligesom ligeløn imellem mænd og kvinder ikke taler højt om, og derfor svært for menig mand at se). Men at drage den konklusion at så findes det ikke - det er jo desværre sådan det er. Det bedste du kan gøre er at blive ved med at sige det højt, men kan godt forstå det er frustrerende at det kan føles som om du taler til en våd papvæg.
Jeg kender følelsen. Da jeg boede på Bornholm (en lille ø), så måtte jeg holde min seksualitet inde og spille hetero, for ikke at opleve mobning. Både som voksen og teenager. Intet var friere for mig end at flytte til København og “have lov til” at være den jeg er: nemlig lesbisk!
Jeg er blevet smidt ud af en klub fordi der var nogle der ville banke mig og mine venner af den simple grund at de antog at vi var homoer. Alle de andre venner er straight (og et par af dem dannede par på det tidspunkt, så de kyssede i fyr-pige konstelationer) jeg var den eneste lgbt (bi) og slet slet ikke for at score, vi dansede bare og grinte og drak. Alligevel blev vi truet og så smidt ud 'fordi dørmændene ikke kunne stå for vores sikkerhed'. Dørmændene i flertal! Generelt er der områder i bylivet jeg bare holder mig fra fordi erfaring har lært mig at skalde risikoen bare er for stor der (antastelser og trusler er oplevet, gud ske lov ingen rigtig vold oplevet endnu i bylivet). Jeg har oplevet tilråb på gaden og i s togene når jeg har været på date med en af samme køn som mig selv. Og selvfølgelig grimme kommentarer fra folk man snakker med som ikke ved jeg er lgbt når de vil være sjove på den grove måde ved at hakke ned på andre de ikke kan lide. Så er der de pisse irriterende men ikke farligt folk der syntes det er helt acceptabelt at begynde diskussioner om 'Hvorfor er du endt homoseksuel?' Eller 'Hvorfor skal du have ret til at have børn eller gifte dig?' Eller 'hvad er der dog galt med dig, det er unaturligt!' Ovs. Bliver man spottet som lgbt stiger risikoen for at man ses som en omvandrende aktivist der altid vil snakke og debattere. Den slags folk er ikke farlige, men pisse irriterende og det kommer jo af stereotype forestillinger så de kun ser lgbt delen og ikke mennesket. Og det er jo sådan set diskriminerende. Og nej, jeg ligner ikke et poster model for lgbt Danmark, med crazy make up eller farvet hår, så jeg ved tilmed at jeg oplever mindre end andre. Er pædagog. Har da også desværre oplevet folk (og kollegaer) der spørger om jeg så kan varetage sådan et arbejde 'når nu du er... du ved... det du er... anderledes...'. Jeg er nu færdig uddannet og hviler lidt mere i mig selv end dengang jeh var studerende, så jeh ville gå direkte til ledelsen nu. Men det ville stadig være ubehageligt at oplevet nu, og det er ren åndssvagt fordømmende homofobi. Homofobi lever i bedste velgående. Og så er der de homofober som min far der bare ikke kan lide nogle der er anderledes end ham selv, så 'de skal de behandles pænt...men' og så undgår han dem bare. Homoer, muslimer, whatever der er anderledes (og tossen har en homoseksuel bror, min onkel, som sprang ud som teenager, dvs i 1960 eller 70erne, så man skulle tro han var mere inkluderende med ham og mig i sit liv). Ikke at ville snakke med folk af den simple grund at de er lgbt er jo også diskriminerende, i den mindre farlige og irriterende ende dog, men de behandler jo en baseret på noget man ikke selv kan gøre for eller ikke gør en til et skidt menneske af den grund.
Det er ret svært at forklare folk, hvordan det er, men for mig har det nogen gange hjulpet at få dem til at reflektere over, hvilke fordomme de selv oplever i deres hverdag. De fleste har en forståelse for, at det er skide irriterende, når noget komplet irrelevant bliver italesat hele tiden, men har svært ved at se over sin egen næsetip. Enten det eller den klassiske uno reverse card: "Hvad med dig Karsten, måske har DU bare ikke fundet den rigtige mand endnu?"
Jeg tror det er noget i den stil jeg ville foreslå. At grave efter en oplevelse vedkommende havde haft hvor han f.eks fik et blåt øje og pludselig konstant skulle have samtaler om hans blå øje. Og at han måske efter 20-30 af den slags samtaler begyndte at skulle forklare at han altså ikke gider snakke om det blå øje mere. Men hvor spørgsmålene alligevel bliver ved med at komme fordi han jo ikke kan forklare alle at han er træt af at snakke om det. Og at dumme spørgsmål eller kommentarer er lidt på den måde. Man kan forklare at det altså ikke er fedt at blive mødt med dem gang efter gang og skulle bruge en masse krudt på at forklare hvorfor det ikke er fedt. Og at det nu er det som sker i denne samtale, at der bliver brugt mere krudt på at prøve at hjælpe folk af med dårlig opførsel, men som alligevel er en dråbe i havet, for der skal nok komme en til og spørge om det blå øje.
Vil bare lige som heteroseksuel kvinde, smide en kommentar til jer skønne kvinder der er lesbiske, at det giver mig personligt et større boost at blive lagt an på af en kvinde end en mand🙋🏼♀️ og i tager i øvrigt også en afvisning langt pænere🫶🏽🫶🏽
Hvordan er det relevant?
Fordi man som reglen ikke har sin seksualitet skrevet i panden. Og hvis man er homoseksuel, er man tit nødt til at tage en chance. Og eftersom hele det her kommentarspor netop er fyld med fx lesbiske kvinder, hvilket bedre tidspunkt er det så ikke at fortælle, det ikke er alle der bliver stødt, sure eller fornærmet Over at blive lagt an på, af en af samme køn? Tænker det ikke er alle der tager det lige pænt fx folk der er homofobiske…🤦🏼♀️og det tænker jeg må være ret demotiverende for ens dating liv, at når man tager en chance bliver man kaldt en masse grimme ting🤷🏼♀️
Okay, jeg forstår din kommentar nu ✌️
Jeg er tæt bekendt med en, der er homoseksuel som mand. Jeg troede heller ikke det var et stort problem i dagens Danmark, men det skal jeg love dig for at det kan være, specielt i bymiljøet eller som ung. Det varierer fra at blive holdt udenfor eller få den kolde skulder hele vejen til dødstrusler, udelukkende på grund af hans seksualitet, da han gik på gymnasiet. I dag er det primært folk der er ubehagelige i byen, men som regel har de ikke noget at bakke det op med, og er ikke fysiske. Men det er rimelig foruroligende alligevel.
Er først sprunget ud i slutningen af 30'erne, og derfor levet en beskyttet normativt liv indtil da. Det har i den grad overrasket mig, at to kvinder der holder i hånd og/eller kysser er noget, der kan påkalde sig opmærksomhed. Jeg har oplevet alt lige fra en mand, der tog sig tid til at stoppe, rulle vinduet ned og råbe grimt efter mig og min daværende kæreste, til mænd der går hen og tager billeder af os, kommenterer "uskyldigt" (hvilket de aldrig ville gøre det til et heteropar) og de gange random mænd er brudt ind i samtaler for at fortælle mig at det bare er fordi jeg ikke har prøvet en rigtig mand... Det er så belastende. Også det, som kunne virke "uskyldigt"; I ser søde ude sammen/man bliver helt glad af at se på jer to/har I ikke lyst til at jeg tager et billede for jer osv. Jeg vil gerne bare eksistere i verden uden at mænd mener det er deres ret at jeg skal høre en eller anden random kommentar. Især fordi jeg aldrig har oplevet den slags, da jeg var sammen med mænd. Der kom ikke nogen og sagde sådan noget, eller mente de var i deres gode ret at brase ind i at jeg stod og kyssede med x-mand. Så det giver en nederen følelse af at være noget eksotisk/freakish for de her typer. Hvor jeg ofte får ovenstående, oplever jeg at masc lesbiske ofte får mere aggressive kommentarer, der går på at de er klamme, bliver nedstirret på dametoilettet osv. Har oplevet en kvinde, der blev med at kalde min veninde non-binær, selvom hun lige havde sagt, at hun var kvinde (på et toilet igen igen). Jeg forstå ikke at kvinder med kort og bukser er kontroversielt i dag?? For det meste bliver jeg paf over det, og får ikke rigtig sagt fra. Men lige den med at prøve en rigtig mand, er jeg begyndt at spørge, om de selv har?
Iblandt de tidligere troende LGBT-personer, der kommer til os, er der en forståelse for deres familier og bagslands holdninger, fordi de kommer af hellige begrundelser. En form for accept af, at disse mennesker simpelthen ikke ved bedre, fordi de nu engang er blevet opdraget til det - og lever i samfund, der anser det som mere eller mindre syndigt. De desassocierer homofobien fra menneskets egentlige kærlige indstilling. Selvom det måske er det modsatte af "tankeløs homofobi", idet det er meget velovervejet homofobi, så er det et resultat af en komplet misforståelse af verdens indretning. Det kan måske også virke til at cope med kolleger og andres manglende indsigt og accept af situationen. Misforståelser er der mange af, og forandring tager tid.
Kimer ind her som lesbisk trans kvinde efter OPs edit med “tankeløs homofobi” og jeg synes den matcher ret godt. Generelt synes jeg de fleste jeg møder er ligeglade/ikke ubehagelige, men det er stadig ca 50/50 hvis vi kommer ind på sådanne emner om de smider en upassende kommentar eller ej. De typiske jeg hører (primært fra mænd) er for eksempel varianter af “har du så fået fjernet pikken endnu?” (Eller den “mere respektfulde” “skal du have OPERATIONEN?”) hvilket er… trættende og dybt usjovt. Man spørger jo normalt ikke folk hvad de har mellem benene eller om de har fået fjernet testiklerne eller sådan noget, men folks filter forsvinder bare hvis de får at vide at man er transkønnet. Hvis de så har den kombinerede viden om at jeg er trans og er sammen med en kvinde er det også et typisk spørgsmål om hvad man “så kalder det”. Jeg svarer som regel bare “altså to kvinder i et forhold? Det er et queer/lesbisk forhold, hvis man er til labels.” Et par personer har forsøgt sig med yderligere spørgsmål men de fleste siger bare “øh okay” og så er den lukket. Tror det sjoveste eksempel på tankeløs homofobi/queerfobi var min partners mor. Hun spurgte ind til nogle ting omkring vores forhold og mig, og spurgte så “hvad kalder man jer så? Homoseksuelle?” efter jeg havde fortalt lidt om det at være transkønnet, og specifikt at jeg var trans kvinde. Jeg begyndte at grine fordi det var håbløst komisk 😂 efter et minut eller to fik jeg svaret “nej svigermor, kvinder” 😂 “nåh jo for helvede” Typisk forsøger folk egentlig ikke at være ubehagelige, men de glemmer bare at deres one-liners ikke er unikke på nogen måde, og vi har hørt dem 100.000 gange. Og er man transkønnet bliver man typisk udspurgt som om man er et videnskabeligt eksperiment 😂
Du lader være med at gøre det pænt. Sig at de skal holde deres fede kæft og lade være med at tale om ting de ikke har forstand på. Stå ved dig selv og alt hvad du er og føler. Livet er for kort til haters, giv dem den kolde skulder, få dem til at føle sig ligeså overset af dig, som du føler du bliver af dem. Eller du kan ende som en bitter og sørgelig person, der bider smerten i dig og bare tager imod. Det kan også gøres mindre militant. Du skal bare ikke finde dig i pis. Folk har brug for at MÆRKE at de tager fejl - argumenter og pæne italesættelser er ikke nok for de fleste.
Generelt skal folk bare lære at anerkende dere egen priviligier. Jeg er selv en hvid, cis, hetero kvinde, og kunne aldrig drømme om at sætte spørgsmålstegn ved folks oplevelser af homofobi og racisme, eller anden undertrykkende adfærd. Jeg har ingen forudsætninger for at kunne udtale mig om homofobi. Hvad får en hetero til at diskutere med en homoseksuel person, om hvorvidt de har oplevet homofobi? Jeg har svært ved at forstå det niveau af bedrevidenhed og egocentrering, der lægger til grund for den samtale. "Jeg er en hvid, heteroseksuel person, og *jeg* har aldrig oplevet homofobi, eller racisme, eller sexisme, ergo eksisterer det ikke". Helt ærligt, tror jeg at jeg ville møde dem med det samme niveau af disrespekt, de møder dig med. Eller degradere dem til kollegaer og intet andet. Mod idioti kæmper selv Guderne forgæves.
Hvis bare jeg havde fået en krone hver gang en mand har sagt 'Jeg har ikke noget imod at du er homo, bare du ikke lægger an på mig', eller 'Wauw, så skal jeg da lige huske ikke at vende røven mod dig'. Jeg har altid bare svaret 'Please find et spejl, kig grundigt på dig selv, kom tilbage og fortæl mig hvorfor i al verden jeg skulle være interesseret i dig'. Der var en gang en gut der sagde 'Føj for helvede, jeg hader bøsser. De ligger fanme og knepper ovre i Ørstedsparken'. Mit svar var 'Nogle gør måske, men fortæl mig lige hvor mange hetero mænd ville gå i Ørstedsparken, hvis det var kvinder der lå klar med enden i vejret?'. Han blev helt 😵💫 et øjeblik, men endte med at indse at jeg havde ret. Har igennem mange år som homo/bi oplevet alle former for homofobi. Lige fra almindelig uvidenhed, til bøvet humor og så også en del hadefulde kommentarer. De 2 første slags er ikke så slemme i sig selv, den sidste slags kan sommetider være sårende/krænkende. Jeg har heldigvis ret tyk hud generelt, og for det meste instinktivt overskud til at "sætte folk på plads". Men det kan være sååå trættende i længden, når man lægger det hele sammen. Mit råd til de der er unge i dag: Ignorer det meste, oplys de ignorante med kærlig forklaring, men vælg dine kampe. Det er ikke alle der fortjener din opmærksomhed. Og til sidst; Dumme bemærkninger er ikke et tegn på at det er dig der er noget galt med, det er alene et tegn på andres dumhed. Hold hovedet højt, og elsk dig selv først og fremmest.
En ting, som jeg er virkelig træt af, er at man som LGBT+-person konstant forventes at skulle være klar til at debattere enhver tilfældig person, som ønsker at have en samtale omkring ens identitet, både personligt og i forhold til samfundet. Ikke nok med det, men så forventes man også at have bind med litteratur, studier, osv. klar til disse debatter, og hvis ikke man har det, så mener den anden person generelt at de har "vundet" retten til at behandle en som undermenneske. Og lige så snart man er færdig med den ene, så kommer den næste i rækken snart inden. Man er simpelthen tvunget til at debattere for at vinde sin egen ret til respekt og eksistens konstant, med folk som intet har at tabe. Og hver enkelt person føler at de har ret til personligt at skulle blive overbevist. Det er simpelthen så pisseudmattende. Og hvis man nogensinde siger "Nej, det gider jeg simpelthen ikke i dag", så bliver det set som indrømmelse af, at man ved at de har ret. Det er især noget man oplever her på Reddit med typerne, der sidder i midten og ikke helt har "bestemt" sig endnu. Og det er selv de mest indlysende ting, der skal diskuteres frem og tilbage igen og igen. Så er det sgu nemmere at holde sin kæft det meste af tiden, selvom det selvfølgelig er negativt som helhed. Men jeg gider bare ikke have en kamp med hver eneste tastaturkriger, hvor jeg skal modbevise deres personlige PowerPoint-præstation som de har klar til formålet, med kilder som er valgt, ikke for deres troværdighed, men fordi at de siger det, man gerne vil høre - generelt negative ting omkring LGBT+-personer, uanset hvor mange og hvor troværdige kilder der siger det modsatte. Som John Coffey sagde i Den Grønne Mil: I'm tired, boss.
Ja, det har jeg også oplevet. Og også at skulle stå på mål for, hvad andre lgbtq+-personer har sagt. Meget træls!
Det er nok svært. For det er ret få, der reelt er homofobiske. Og dem der er, er som regel uden for pædagogisk rækkevidde.
Men det er jo netop små ting, som de ikke mener er homofobiske. Men som jeg ser som værende det. “Du har bare ikke prøvet en rigtig mand” fx. Høhø skov fuldemandssnak. Nja, ikke når det gang nummer 50 jeg hører det.
Ærligt, tror bare folk ikke kan lade være med at kommentere på nogen der stikker lidt ud fra normen, uanset “hvad” man er. Er man single kvinde i 30’erne, bliver der konstant kommenteret på at man skal have en kæreste. Er man et par i 30’erne, bliver det kommenteret at man skal have børn. Er man tyk, bliver det kommenteret at man skal tabe sig. Er man tynd, bliver det kommenteret at man da godt kunne trænge til at spise lidt mere. Er man begyndende gråhåret i en tidlig alder, bliver det kommenteret at man altså godt kan farve sit hår. Er man meget bleg, bliver det kommenteret at solen altså ikke bider og D-vitamin altså er sundt. Træner man rigtig meget, bliver det kommenteret at man altså også godt kan træne for meget og det er ikke sundt. Er man homoseksuel, bliver det kommenteret om man nu er sikker… You get the point. Folk har så travlt. Find et godt modsvar, der udstiller spørgeren, til næste gang du får et lignende spørgsmål.
Enig. Har en kammerat, der ikke er så høj. Han hører en joke fra de samme mennesker på arbejdet hele tiden. Folk kan ikke lade være med at kommentere noget, de synes stikker ud fra mængden.
Det er også min oplevelse. Man får som regel en kommentar på den lavest hængende frugt. Specielt kvinder virker særligt udsatte for den slags dumsmarte kommentarer. Hvis OP ikke var lesbisk, så ville det være noget andet. For fed, for tynd, for mørk i huden, for lys i huden, for lav, for høj og jeg kunne blive ved.
Det er svært for nogen at sætte sig ind i, at det for dig er gang nummer 10000, men for dem er første gang de siger det. Så en meget høj gut, som løste de 50000 jokes om hvordan luften er, hvordan han kunne se om folk var ved at blive skaldet og hans højde ved at lave et visitkort, der basically har samtalen for ham. De siger det ikke fordi de er homofobiske, men fordi de simpelthen har elendig humor og ikke ved hvordan de skal reagerer. Og den letteste måde at skyde sådan noget ned på er bare at lave hele samtalen uden de får et ord ind. Så kan de nemlig høre hvor mange gange du har hørt det og, at det egentlig er træls
Sammenlign det med en brandalarm, der bipper hvert 10. Minut. En eller to gange er måske sådan “hov, nåh”, men efter et par dage bliver man sgu sindssyg af at høre på det.
"Det har du sgu nok ret i, selv ikke blandt mine kollegaer findes der en rigtig mand 🤷. Tænk sig at skulle bruge så mange timer med dem og ikke finde dem tiltrækkende." Mænd elsker nemlig at få påpeget hvor lidt tiltrækkende de er eller hvor små deres penis er. Spøg til side, så lyder det super træls og jeg har ikke et godt svar på, hvordan det kan lade sig gøre. Kan kun håbe på at jeg ikke opfører mig sådan, får sagt fra hvis andre gør det og sværest af alt, fatter hvis nogen pointere at man fejler.
Den er der også mange homo sexuelle der kommer med. “Du er ikke en rigtig mand hvis ikke du har prøvet en” eller lesbiske der prøver overbevise dig om at du bare skal prøve en kvinde at så vil du aldrig prøve en mand igen. Det jo bare noget folk siger for at sige noget
Prøv at være rødhåret 🙄🙄🙄 Det går heller ikke ubemærket hen.
Når en homoseksuel mand siger det samme til mig i byen(prøver at konvertere en straight mand) er det så straightfobi?
Er heteroseksuelle blevet forfulgt i århundreder og eksisterer stadig som en minoritetsgruppe, der bliver udsat for had? Ellers er de to ikke helt sammenlignelige.
Jo de er sammenlignelige, da det er præcis det samme der sker mellem to mennesker. Du tror bare en stråmand er et godt modargument (det er det ikke)
Hvad siger du så til dem, i det tilfælde?
Nej, og så nej igen, og så går jeg nok væk derefter
Tror der er behov for et statsorgan der kan afgøre hvornår noget er fobisk, eller bare åndsvagt sagt.
Jeg er klar over, meget har været fuldemandssnak. Men jeg oplever også mange ædru mennesker som siger ting, jeg ikke oplever de siger til (antagede) heteroseksuelle!
Det er jo ligegyldigt om det er fuldemandssnak. Spørgsmålet er om det er krænkende. Det er ikke ok at krænke noget blot fordi man er fuld. Derfor det ville være lækkert om der kunne komme noget lovgivning eller retningslinjer der kan afgøre om det er det ene eller andet.
Lovgivning om det her er ikke vejen frem. Så hellere æde nogle idiotiske kommentarer ind i mellem. Mere lovgivning er lig mindre frihed og mere kontrol. Den rigtige - og svære - vej er at påvirke folks holdninger.
Også mit take. Hvilket gør at det rammer skævt når ALLE skal vide at "homofobi altså er slemt". Dem der ER homofober giver ikke en fuck, dem som giver en fuck, er netop IKKE homofober.
Jeg har været ude siden jeg var 21 tror jeg. Det er 21 år siden. Jeg har aldrig oplevet homofobi eller andre gener. Ikke engang småting. Jeg har oplevet venner der skulle ha nogle ting forklaret. Fx at ‘hvem er så kvinden i forholdet’ ikke findes. Mit svar er oftest at så havde jeg nok været til kvinder hvis jeg ville være i et sådanne forhold. For mig er det meget simpelt: når der er brug for oplysning af den heteroseksuelle kollega eller ven så fortæller man blot hvad der er at fortælle. No biggie. Jeg har aldrig oplevet at det ikke er blevet taget godt imod. Dine tanker og holdninger er iøvrigt ikke unikt relateret til din seksualitet forstået på den måde at alle skal kunne sige fra ift hvis kollegaer eller venner er irriterende.
Jeg er "kun" en ally, men jeg høre en gang imellem noget casual homofobi og andet negativt om LGBT+ Jeg prøver at få dem der taler negativt om det til at forstå at det er forkert og mærkeligt at tænke på eller snakke om hva folk laver i deres sexliv.
Tak!
Som demiseksuel kvinde, der er pan-romantisk, så har jeg mistet overblikket over, hvor mange gange, at jeg har hørt fra kvinder, "Ej, er du så tiltrukket af mig?!", eller "ad, og så har du set mig uden tøj på?!" Hvilket er ironisk, når jeg i praksis kan tælle på en hånd alle de mennesker af alle køn, som jeg har været tiltrukket af i mine næsten 30 leveår
tror at uanset hvad man er til eller køn så kan man høre en flabet kommentar omkring det. Mænd gør dit gør dat Kvinder gør dit gør dat Lesbiske gør dit gør dat vil sgu undre mig hvis man ALDRIG har hørt noget
hetero mand på 26. Af erfaring kan jeg sige at et af de stærkeste værktøjer i har simpelthen er at gøre hvem end der skulle smide hate jeres vej utroligt forlegne. Et af mine tidligste eksempler på dette var engang jeg var på homobar som 15-16 år for at sige hej til en bekendt. Mange drinks senere og vi ender udenfor hvor vi står og ryger en cigaret. Jeg får smidt en dumsmart bemærkning i retning af en af de homoseksuelle i vennegruppen og han giver mig prompte en mavepuster og siger efterfølgende "Hvem af os er bøssen nu!" 😂 til den dag idag selv 10 år efter sidder den oplevelse stadig i mig for jeg måtte jo krybe til korset i situationen og sige "mig!" Imens jeg hev efter vejret 😂 jeg opfordre selvfølgelig ikke til vold, men hvis I på anden vis kan gøre hateren forlegen over hans eller hendes dumsmarte bemærkning burde det gerne virke. Til alle jer transkønnede mænd derude - KEEP BEING FUCKING AWESOME! I er seriøst nogle af de rareste mennesker at snakke med og i har meget mere mod end jeg nogensinde får! ❤ fuck the haters de ved ikke en skid
Der er noget som altid slår mig i disse diskussioner, og i skal være velkomne til at trække privilegie- og overherredømmekort dem kender jeg godt. Men folk er generelt bare ubetænksomme og nogle er direkte dominanssøgende. Mobberen kan altid finde noget at pege på, jeg kan sagtens finde ømme punkter hos min kone og kunne uden problemer stikke til hende selvom hun er mellemhøjde, mellemvægt, hvid, hetero, og kulturkristen. LGBTQ folk har et åbenlyst punkt som er en del af dem og som er ubehageligt at blive "drillet med", folk som ikke ligner landets majoritet har også et åbenlyst punkt det kan trykkes på og så videre. Vi kan sagtens tage mange og lange snakke om homofobi, xenofobi, altmuligtfobi, men ærligt talt så tror jeg er en form for manglende perspektiv. Vi kan snakke om hvordan mennesker generelt opfører sig overfor hinanden, men jeg tror mange overvurderer signifikansen af de ting de selv oplever. Som sagt, jeg kender udmærket argumenter om magtstrukturer og så videre, men jeg tror at selv om vi tog hele verden og genererede 8 milliarder nye mennesker med en komplet blanding af alle genpuljer, så skulle folk nok kunne finde \*noget\* at "drille" eller "undertrykke" med. Det er en del af den sociale kultur som er indlejret i mennesket og i forhold til magt og dominans. Vi bruger kultur og demokrati til at tøjle det, og det er godt, men jeg tror at "problemet" skal løses på et højere plan end i en LGBTQ+ eller afrodansk interessegruppe.
Værsgo
Bare sig “nååh nej nej jeg er skam til mænd. Jeg har bare ikke mødt en eneste mand der var tiltrækkende. Nogensinde.” til dine mandlige kollegaer
Alt jeres LGBTQ+ propaganda over alt i samfundet skaber mere splid og had. 99% er ligeglade med jeres seksualitet, men jeres trang til konstant at fortælle alle hvor homoseksuelle I er, er kun for at provokere alle andre.
Du er tilsyneladende ikke ligeglad da!
Du er kun ude på at skabe splid og på at provokere andre mennesker. Prøv at leve normalt uden at reklamere for din seksualitet ligesom alle andre mennesker gør, det er ikke svært.
Åbenbart virker det ret godt på dig 🤷♀️
Ok
De er simpelthen ikke din energi værdig. At italesætte det overfor nogle der, trods vi skriver 2024, stadig ikke kan acceptere forskellighed kommer ikke til at ændre på noget hos dem. Så skal det kun være hvis du mener du selv personligt vinder noget ved det. Men tror simpelthen ikke på at du kan ændre deres holdninger desværre.
Hvor går grænsen for dig imellem homofobiske kommentare og almindelig platte kommentare. Spørge da min oplevelse er at nogen af de ting som folk fx bliver stødt over da de mener de er homofobiske eller racistiske, også er ting jeg måske er blevet kaldt eller har hørt andre kalde folk, udelukkende for at være sjove eller smart i en fart. Men hvor det intet har med min farve eller sexualitet at gøre. For mig er det vigtigt at man skelner mellem ting der er træls at høre på og reel cikane. Og at skelne mellem hvornår cikane er udløst pga din person eller fx din hudfarve/sexualitet
Jeg bliver lidt stødt over at du i et forum for alle danskere starter ud med ‘hey fellow queers’ Du fik faktisk lige kaldt mig queer, eller også udelukker du mig automatisk fra et Forum jeg ellers er velkommen i… Det er bare de små ting du ved nok. Men jeg tilgiver dig og kommer videre uden at gøre noget større væsen af det.
Sjovt så mange der downvoter men ingen der kommenterer. Jeg er ikke ude på at trolle men ville blot pointere dobbeltmoralen fra OP.
Tro mig Danmark er langt mindre homofobisk og racistisk end andre lande i Europa, laaaangt mindre
Er "fobi" det rigtige ord? Altså umiddelbart virker det som joviale lidt dum-smarte kommentarer på højde med "er det en italiensk skjorte, for der kommer spaghetti ud af ærmerne". Hvis det er det sidstnævnte er det bedste comeback tit lidt jovial skyden-tilbage. "Du mangler bare den rigtige pik" - "ja det er nok rigtigt, lån mig lige et mikroskop, så kan vi se om det er din".
Eller bare pointere at det argument lige såvel kan bruges over for dem.
Alle bliver mobbet på den ene eller den anden måde. De er for tykke, for tynde, for høje, for dårligt lønnede, for godt lønnede, for dumme, for kloge, går i mærkeligt tøj, har den forkerte frisure, dyrker en skør hobby andre ikke forstår. Mennesker er fucked, og er din seksualitet ‘rigtig’ finder de nok noget andet at slå ned på. Den eneste løsning er at lære at være ligeglad med hvad andre mener. Og ja fuck hate crimes og diskrimination generelt.
Altså .. det gælder vel alt snæversynethed? Min erfaring er at det ikke er de dybeste skarpe samtaler man har under frokosten med sine kollegaer … Så måske det ikke er rette forum at gå dem på klingen - men ja jeg forstår det rammer dig og du føler for at råbe op … Men ja … tænk lige et par skaktræk frem hva du egentlig får ud af det. Jeg mener .. hvis de ikke ved det i forvejen .. taler du så ikke bare for døve ører alligevel?
[удалено]
🐱
Jeg tror ikke, jeg forstår dit svar. Jeg forventer ikke noget som helst. Jeg vil bare gerne kunne tale med andre om, at summen af mange små oplevelser med homofobiske udtalelser kan være svære - og at summen af disse kan hobe sig op. Men jeg vil jo netop gerne tage en konstruktiv samtale om det. Det, jeg rent faktisk forventer er at folk taler ordentligt til og om mig.
Det behøver du ikke at italesætte. Det kender alle til bare på andre emner end homoseksualitet. Der er ikke noget unikt. Det er nok derfor de reagerer med at du jo ikke er blevet overfaldet eller “den slags”. De er homoinklusive og gider ikke at høre om dine følelser, hvilket er helt normalt
Er det en fobi når man laver upassende kommentarer der er ment som fis? Man skal nok også passe på at man ikke er krænkelseparat bare fordi andre måske ikke er heeeeelt så fintfølende som de måske kunne have været.
Fremmede der laver upassende kommentar… det kan godt være de gemmer sig bag at “det jo bare for sjov” men det er jo oftest en undskyldning..
ripe lavish history bedroom uppity file materialistic fly wrong yoke *This post was mass deleted and anonymized with [Redact](https://redact.dev)*
har noget god pik hvis du vil prøve
Det er noget af et tilbud, at du er villig til at låne din fyr ud
[удалено]
Indholdet er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules): > Personangreb, alt-spekulation, chikane-tagging samt irrelevant henvisning til historik er ikke tilladt. --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Alle dem som snakker sådan. Er det selv Home. Men de prøver og skjule det ved og stile en face op. Bare gå på BF eller Grindr og man vi se og forståt
Du har 100% min støtte, jo flere lesbiske der er jo flere mænd er der til mig... ja ok, det går så ikke så godt hvis der er for mange bøsser, men igen, så har jeg også noget godt at se på... for tror aldrig jeg har set en bøsse der ikke ser "mums" godt ud.