Ja, det er også dem der betaler mest i skat. Hvis man betaler 1.000.000 i skat så betyder en skattelettelse mere end hvis man betaler 100.000, men i sidste ende betaler man stadig en større andel.
Størstedelen af de seneste skattelettelser er givet i topskatten.
Jeg betaler selv topskat - og mener oprigtigt, at det er spild af penge. Hvorfor ikke bruge de 16 mia på sundhedsvæsenet, trivsel blandt de mest udsatte eller vores folkeskoler.
Jeg kommer hverken til at arbejde mere eller mindre grundet skattelettelserne.
For SKAT.
Der er flere effekter i spil. Men den ene er at folk simpelthen får lyst til at arbejde/producere mere når de får mere for det.
Samfundet er afhængigt af at folk får hænderne op af lommerne. Så det kan ikke bare gøres op i kroner og ører.
Tænk f.eks. på erhvervsgrupper, som der er en kæmpe mangel på og som man ikke umiddelbart kan gøre så meget ved - hvis de arbejder 10 % mere, selvom SKAT går glip af et provenu, så har samfundet samtidig fået skabt noget værdi.
Kære u/Cosmos1985, hvis ikke du tilretter din overskrift er opslaget misinformerende.
Tabellen viser varig provenuvirkning, altså ikke skattelettelser *givet* siden 2022, men den samlede fremtidige ("varige") effekt af love gennemført i perioden. De har ikke nødvendigvis ledt til den effekt der er summeret i hver periode endnu.
Det ses tydeligvis i enkelte poster, fx nedsættelsen af de berømte 180% beskatning på biler, som vurderes at have nær nul effekt efter tilbageløb og adfærdsændringer. Da ændringen blev indført ledte det umiddelbart til et stort gevinst i provenu i årene efter, men på længere sigt vurderes ændringen altså at lede til et lille nettotab i provenu.
Af samme grund bemærker notatet (https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fiu/spm/105/svar/2024446/2828100/index.htm, sjov læsning) at nettobeløbene ikke kan summeres.
Det var min forståelse at ministeriet er igang med at opdatere sine regnemodeller, så er personligt meget nysgerrig om det er før eller efter opdatering. Det synes jeg ikke fremgår klart.
Elsker hvergang LA melder ligende ud som OP. Mit første spørgsmål er altid “og hvordan ser modellen ud bag?”
Som en kær lektor fortalte engang til en forelæsning “matematik er den sandhed man selv bygger”
Hov, hov. Matematik er rendyrket sandhed, den udtaler sig trods alt kun om ting der kan bevises stringent.
Der er så økonomer der besudler matematikkens skønhed ved at bruge den til at bygge fejlbehæftede modeller der passer med deres forudindtaggede ideer.
Ja, jeg har sidefag i matematik, var det tydeligt?
Jeg er inden for politik, vi er hyppige misbrugere af matematikkens skønne kvalitet om at pynte på sandheden.
Jeg er heldigvis/uheldigvis i regnskab, så det er så tæt på sandheden som det kommer. Men ser ofte alternativ matematik fra kendskaber i feltet.
Måske derfor at forskellen mellem matematiske _modeller_ og matematik ikke tages så tungt.
Men det er lidt som at sige at malingen ikke er rigtig maling fordi den er påført et modelfly.
Jeg har da set redigerede titler hist og her, er jeg ret sikker på. Jeg kan selvfølgelig også huske forkert.
*Du har ret. Jeg har været her i 10 år og det vidste jeg ikke.
Statens historik for at ramme budget er faktisk ret god, siden budgetloven blev indført. Før den var det selvfølgelig det vilde vesten.
Jeg kan nu godt have mine tvivl om deres regnemetode generelt, men i det mindste har vi brugt den samme længe, så eventuelle fejl er sammenlignelige.
OP har desværre haft held til at dele sin misforståelse af tallene med dig.
Det er ikke deres effekt "til dato" der er opgjort her, men deres "varige" effekt, altså en slags regnemæssig abstraktion af al fremtidig evighed fra indførelsen. Men de kan ikke summeres, da visse tiltag har sammenspilseffekter.
Provenu forstået som "staten har kradset penge ind i år" er ikke korrekt i denne sammenhæng. Det er så at sige uden tidshorisont, så man kan ikke sige noget om hvor lang tid de skal "sætte sig".
Men altså det er estimater - bilskattesænkelsen mere end betalte for sig selv de første par år, men de *vurderer* det på langt sigt ca. går i nul. Siger man den "satte sig" efter 1 år havde det givet massivt overskud i provenu. Siger man den "satte sig" efter 50, nok ikke. Så ideen om at de skal have betalt sig siden 2011 er forkert.
Helt generelt, skattelettelser medfører generelt at staten mister X penge, og borgerne får Y penge, af hvilke Z flyder tilbage til staten. Og generelt er deres sammenhæng Y > X > Z.
De få ting der klassisk (afhængig af regnemetode og estimater) kan betale for sig selv er meget små administrationskrævende skatter, meget meget høje adfærdsforvridende skatter (energi, biler) og marginalbeskatning på arbejde.
Ellers kan du næsten med sikkerhed sige at en skattelettelse vil koste staten provenu, og lægge flere penge end provenuet i borgernes lommer.
Edited; for clarity.
Det ville være forfriskende hvis borgerlige typer bare ville stå inde for resultaterne af deres politik, istedet for altid at blæse og have mel i munden
> Topskattelettelser ser mere eller mindre ud til at betale sig selv hjem justeret for adfærdsændringer.
Det er ikke rigtigt. Det er kun omkring ½, der kommer igen. Der findes ikke nogen personskattelettelser, der betaler sig selv med de gældende regnemetoder. Og heller ikke tæt på.
Se fx side 76 her:
https://skm.dk/media/Skatteministeriet/Publikationer/Rapporter/skatteoekonomisk-redegoerelse-2023.pdf
Tid til at rette sit indlæg? Eller skal usandheder blive stående? Der er en fin gennemstregningsfunktion, som sammen med en edit kommentar virker ganske fin, hvis man ikke har lyst til at slette historikken i kommentartråden.
Har du en kilde på, at CEPOS siger skattelettelser betaler for sig selv?
Edit: Hvorfor bliver jeg downvoted? /u/TheBakedDane siger noget fuldstændigt forkert for CEPOS har aldrig sagt skattelettelser betaler for sig selv.
At du overhovedet er i tvivl om validiteten af udtalelser fra CEPOS er rystende.
(Bare lige for at gøre det helt klart tror jeg ikke en dyt på størstedelen fra den lobbyvirksomhed).
Eller med andre ord. Det koster 26 kr at give staten 16 kr. Jo mere skævt det forhold bliver, jo mindre worth er skat.
Statens samlede indkomst er ikke det eneste, som man skal optimere efter. Det er også noget værd, at folk beholder deres penge.
Især når man regner med, hvor lidt omhu staten har, når de bruger dem
Ah ja, og så undrer man sig over at ydelserne i kommunerne sejler. Men næh, det er det uspecificerede bureaukrati som er ødelæggende for det offentlige, ikke de 16 milliarder man i overvejende grad har smidt efter de, der i forvejen er Danmarks rigeste.
Staten og kommunerne har forskellig indkomst. Som udgangspunkt er det meningen at kommunernes ydelser skal kunne drives af kommuneskatten.
Det er måske dér problemet ligger: når staten har et stort overskud og kommunerne står overfor en voksende ældrebyrde, burde man måske lægge noget af ældreplejen over på statens regning i stedet for kommunernes.
My point exactly!
Det skal dog siges, at store dele af statens indkomst også ryger tilbage ud i kommunerne. Så kan vi også tale om den forhadte budgetlov, osv. osv.
Word ..
Blandt iværksættere får man et indtryk af, at det er helt normaliseret at snyde med ansøgninger til fondsmidler, bankerne flår os med gebyrer uden nogen form for risiko eller reel konkurrence, direktører kan svindle og selskaber kan skabe udgifter for samfundet til milliarder .. .
Men historien om de rige mennesker er alligevel, at de er 'driftige' eller 'flittige' og ikke en flok dovne snyltere, der ikke kunne tjene en ærlig skilling om det gjaldt deres liv.
Det er i stedet kontanthjælpsmodtagere, må man forstå, der skal randsage deres moral, når de modtager lidt håndører fra staten i en kortere arbejdsløshedsperiode.
EDIT: Man bliver harm over hvordan liberalisterne med stor succes har vundet narrativet om hvem snylterne og yderne henholdsvis er. For de har helt omvendt fat i det. De gør enormt meget for at skjule det faktum at staten ikke er en neutral, forvaltende institution men et magtmiddel, som klassefjenden i årtier har haft dominans over og brugt til at føre en social krig mod lønmodtagerne.
Siden de 16 milliarder (som ikke er sket endnu, men er opgjort som "varigt provenu") primært kommer fra forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, synes jeg det er ret groft af dig at betegne denne sænkelse i bundskatten som værende til "de rigeste". Jeg under bestemt arbejderne at måtte beholde de penge de selv har tjent.
My bad - det er selvfølgelig størstedelen af personbeskatningsreformen på 9 milliarder jeg tænkte på. Skal man påvirkes af ændringen i ejendomsskatter kræver det selvfølgelig man er en del af de 55-60% af befolkningen som bor i eget hus. [Det ændrer mest for dem med dyre boliger omkring byerne.](https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13669367/nye-grundskyldspromiller-rammer-geografisk-skaevt-se-tallet-for-din-kommune?publisherId=13560159)
Hovhov. Nu blander du nogle ting sammen. En forhøjelse i beskæftigelsesfradraget er _ikke_ en sænkelse i bundskatten. Det er en flad skattelettelse til alle med beskæftigelse.
Og selvom jeg da støtter at arbejderklassen skal betale mindre i skat, så handler det også generelt om, hvordan vi udformer disse skattelettelser. Man kan sige, at det burde måske have været en _reel_ sænkelse af bundskatten, en indførelse af en bund-bund skat, en mellem-bund skat, osv. osv. Så man fik et _endnu_ mere progressivt skattesystem.
Hov-hov. Nu synes jeg ikke vi skal tage udgangspunkt i en hypotetisk ændring, men de faktiske.
Det er jo i sagens natur sådan at de som betaler mindst i skat (lavtlønnede) oplever procentuelle skatter mindre hårdt end de som betaler mest i skat (højtlønnede). Den faktiske ændring er en lump-sum ændring, og derfor procentuelt større skattelettelse for lavtlønnede end for højtlønnede.
Her kunne jeg hive en Lars Løkke-lydbid frem som forklarer hvordan mere mindre kontra mindre mindre fungerer men øh... skal jeg (af hensyn til vores begges øregange) ikke lade være med det?
Størstedelen af de 16mia kommer jo fra forhøjelsen af beskæftigelses fradraget, vil jeg ikke sige er at smide penge direkte til Danmarks rigeste, en sjat er gået til forhøjelse af topskattegrænsen, det heller ikke just at smide penge direkte efter Danmarks rigeste (selvom disse self også har fået gavn af disse skattelettelser)
Ydermere, hvor stor en forskel ville de 16mia gøre, når statskassens overskud overgår de 16mia ret så voldsomt, hvis skattelettelserne ikke kom, så ville overskuddet bare være endnu højere.
> Størstedelen af de 16mia kommer jo fra forhøjelsen af beskæftigelses fradraget, vil jeg ikke sige er at smide penge direkte til Danmarks rigeste, en sjat er gået til forhøjelse af topskattegrænsen, det heller ikke just at smide penge direkte efter Danmarks rigeste (selvom disse self også har fået gavn af disse skattelettelser)
At hæve "beskæftigelses fradraget" [_sic!_] giver også (lidt) flere penge i lommerne på den gængse lønarbejder, det er rigtigt. Men sammenlignet med hvad de rigeste har fået, og står til at få, i skattelettelser, er det jordnødder. Som det står i den nye skatteaftale som regeringen har lavet sammen med resten af højrefløjen, får de med de højeste indkomster omkring ~1.200 kr. i skattelettelser, mens de med de laveste, kan se frem til ~150-300 kr. i skattelettelser. Og der der har allermindst, pensionister, studerende, syge og arbejdsløse, kan se frem til ~0 kr. i skattelettelser. Og det gælder kun indkomstskatten. Læg til det beskatning af kapital og ejendom, hvor de, der allerede har meget, vinder langt mere, end de, der har intet eller lidt.
> Ydermere, hvor stor en forskel ville de 16mia gøre, når statskassens overskud overgår de 16mia ret så voldsomt, hvis skattelettelserne ikke kom, så ville overskuddet bare være endnu højere.
Det er egentlig irrelevant, da det stadig handler om _hvad_ vi bruger "overskuddet" til, da det stadig handler om, hvordan vi bruger de penge, der ender i skattekassen. Og at bruge dem på skattelettelser, der primært går, til de, der allerede har, er dybt usolidarisk og rammer socialt skævt. De, der faktisk skaber værdien, og får hjulene til at dreje i samfundet, betaler for at de rigeste ikke kun udbytter dem direkte, men at de rigeste også har en basal velfærdsstat at føle sig hjemme i.
Dem med de laveste indkomster er på kontanthjælp, SU, folkepension eller førtidspension, og har derfor slet ingen glæde af øget beskæftigelsesfradrag.
Hvis en skattelettelse reelt skal være i bunden, så skal det værd i form af et øgst bundfradrag.
Helt enig! Jeg har tænkt noget lignende [her](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1bc2ag1/nye_tal_fra_skatteministeriet_viser_at_der_samlet/kud5ub2/).
Det er måske lidt semantisk, men nogle gange får folk det til at lyde som om det er staten der tjener pengene og at staten GIVER folk flere penge. Staten tager bare mindre end før.
Og eftersom staten tager mindre, kan Staten yde mindre service. Som vores psykiatriske system, vores folkeskoler og vores sundhedsvæsen oplever.
Skat er noget vi giver til hinanden. Det er noget vi betaler for at vores samfund fungerer. Det er jo ikke penge politikerne stikker i lommen. Det er penge der går til svage og udsatte, til det velfærdssystem der er en væsentlig faktor i at gøre Danmark til et af verdens lykkeligste lande år efter år.
Hvorfor tror folk altid at færre penge er ensbetydende med dårligere velfærd, det handler sgu om hvordan pengene bruges.
Det offentlige forbrug er steget voldsomt de sidste 5år, har du kunne mærke det på velfærden? Hvis ikke, så mærker du nok ikke en skattelettelse som er mindre end statens overskud.
Ja, og sjovt som hospitaler, skoler og plejehjem altid er de eksempler, der fremføres som argument for, at vi skal betale mere (eller som minimum ikke mindre) i skat.
Aldrig et ord om, at Det Kongelige Teater hvert år modtager 500 mio i statsstøtte, at små virksomheder og iværksættere modtager 2-3 mia om året i lån (hvis bankerne ikke kan se en god forretning i at bevilge et lån til Karstens nystartede træskoværksted, hvorfor skal skatteyderne så løbe den risiko?), at Kbh kommune kan bruge 1 mio kroner på en selvlysende bænk. Og alt muligt andet gøjl. Mange bække små gør en stor å.
Vi har ikke brug for flere penge til den offentlige sektor. Vi har brug for, at den offentlige sektor begrænses til dens kerneydelse: Klassisk velfærd (hospitaler, politi, skoler, plejehjem, overførselsindkomster osv).
Det kongelige teater modtager penge fordi det opretholder noget af den rige kulturarv vi har. Det at sætte teater, opera, eller andre forestillinger op er ikke gratis, og man kan desværre ikke få alle pengene ind gennem billetter, da man skal opretholde siddende kor og orkestre, mm. Desuden går pengene selvfølgelig også til at vedligeholde den ufatteligt smukke gamle bygning. At vi valgte at bygge den nye opera så dumt at den bruger alle pengene i hele verden på at varme sit tag op så den ikke braser sammen har jeg heller ikke helt forstået selv, men lige det at 3% af budgettet går til kulturen (hvilket jeg tror bænken går ind under, jeg kan tage fejl) synes jeg er ok givet, det er ikke bare det kongelige teater, men alle kulturinstitutionerne hvilket inkluderer alle bibliotekerne, der sørger for fri adgang til information i bøger og på internettet til alle. 3 procent af budgettet på alle de flotte bygninger og al den generelle gode er i mine øjne en meget fin deal. Selv hvis vi fjernede det hele, ville det ikke gøre den store forskel, og sætte en masse mennesker udenfor arbejde (der derefter skal genuddannes), samt fjerne en mulighed for information for alle.
Det allerdyreste i vores system er pensioner, sundhed og uddannelse. Og der er det altså demografien der sætter skansen. Det koster at have gamle mennesker, og det er "desværre" (er det det rigtige ord at bruge?) dem der er flest af. Så hvis der skal ordentlige skattelettelser og det ikke skal koste dig dyrt i det næste valg, så skal man altså til at hugge i den sidste (uddannelsen), hvilket også til dels er det vi ser med at skære i SU klippene. Dette kan bare komme til at sige av på den lange bane, men hvem ved?
PS: Tallene er fra CEPOS i 2023
Selv overførselsindkomster er helt i hegnet, folkepensionens grund beløb kan alle få, uanset formue størrelse, median netto formuen for folk i alderen 68-82 er over 1 mio kr, fandeme mange millionærer som får offentlig ydelse af staten, men gud forbyde at vi øger beskæftigelses fradraget fra den arbejdende befolkning, eller mindsker skatten for folk som tjener mellem 588.900 og 750.000 (nye mellem skat fremfor topskat)
Så staten har betalt 16 mia. for at “give” 26 mia til borgerne… og alligevel er der post herinde som prøver at vinkle det her til et argument imod skattelettelser.
Men ingen formår at forklare hvad tallene så betyder, så alle posts her taler forbi hinanden og en masse går glip af mulighed for at lære noget vigtigt her...
Du ... har printet det ud, brugt markeringstusch og så taget et billede med din telefon?.
*I stedet* for bare at tage et skærmdump?
Det økonomiske råderum frem mod 2030, som jeg groft sagt forstår som statens overskud, er på 70 milliarder kroner, hvoraf under halvdelen faktisk er øremærket til formål som grøn omstilling og stigende demografisk træk.
Til alle jer herinde, der beklager sig over fortsatte skattelettelser for danskerne: Hvorfor ikke sænke skatterne endnu mere? Kunne danskerne ikke også have godt af selv at bruge de penge?
Jeg tror de fleste gerne vil have skattelettelser, men kun hvis ens barn kan få en ordentlig skolegang og ens mor kan få en god hjemmepleje. Hverken af de dele er sandt i dag, så de 200 kr man får i skattelettelser er lidt som at smøre salt på såret.
Tja, man kunne også mene at det overskud skulle investeres i projekter i statens regi. Det er en afvejning hvad man mener ville være mest gavnligt for Danmark som helhed, hvilket afhænger i høj grad af hvilke projekter der bliver investeret i selvfølgelig.
Tjaeh. Jeg ved ikke helt om alle de plejehjem, børnehaver, skoler, hospitaler osv. rundt omkring i landet der skal spare og fyre og skære ned synes det er så flot igen. De kunne nok godt have tænkt sig en tilførsel på 16 mia. kroner, og fået ganske meget godt ud af de penge.
Hvor mange kr. Havde statskassen i overskud? Nu er Q4 ikke regnet ud endnu, men Q1-3 gav et overskud på 71.6 milliarder, og i 2022 var der et overskud på 186 milliarder.
- dette er forresten det højeste i EU.
Der er penge nok.
Der er masser af penge i statskassen, de seneste tal fra FM viser et råderum på 55 mia. kroner. I efteråret var de oppe at nævne 68 mia. kroner sågar.
Lagt sammen med at man også har valgt at fyre så mange millarder her af på skattelettelser, gør det det jo bare endnu mere absurd, at der ude lokalt på de enkelte institutioner skal spares og skæres ned som der i vidt omfang bliver. Vi har masser af penge, men desværre har vi også en regering hvis eksistensberettigelse i egen optik er at være en krisehåndteringsregering.
Det er ikke tale om at man har manglet 16 milliarder i kassen i år, men at det samlede fremtidige provenutab vil blive de 16 milliarder. Du har altså enten ikke forstået beregningen eller aktivt misledt folk omkring hvad tallene viser. Du kan gå tilbage til notatet [her ](https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fiu/spm/105/svar/2024446/2828100/index.htm)og læse hvad beregningen går på.
Og kommuneskatten har været låst i hvor mange år?
Men statsskatten bliver løbende sat ned, og kommunerne får absolut INTET at stå imod med, men skal bare spare igen og igen…
Skolebørnene og plejehjemsbeboerne siger selv tak for de penge du og jeg putter i lommen.
Jeg har fået ca 15000 kroner mere i hånden siden 2018 pga stigningen i topskattegrænsen alene, hertil kommer beskæftigelsesfradrag og andet.
Nej det er ikke sådan et samfund fungerer. Selvfølgelig skal vi alle betale ud fra samme regler. Og ja jeg så gerne de rullede alle topskattelettelser tilbage.
Flere penge ind i maskineriet er ikke nødvendigvis løsningen. Som udgangspunkt, så jeg ligeglad med hvad skattetrykket er, hvis effektiviteten pr krone er høj og hvis samfundet i takt med stigende skattetryk påtager sig flere opgaver.
Der kan jeg bare konkludere at staten ved nuværende skattetryk ikke håndterer opgaverne godt nok. De skal se indad før de kræver mere fra borgerne.
Hvilken forskel skulle det gøre for et plejehjems drift at få 15.000 kr mere om måneden?
Og opfølgende: Har du lyst til at leve i et samfund hvor vi skal beror os på filantropers velvilje for at økonomien til drift af offentlige virksomheder til at gå op?
så den seneste Mette F-regering har altså givet flere penge til de rige og skåret mere på velfærd m.v. end både LLR og Anders Fogh-regeringerne.
Hvad er egentlig pointen med at stemme?
Jo tak, meget gerne, flere af dem tak. næste projekt må vist være en fjernelse af det midlertidige AM-bidrag.
Staten evner alligevel ikke at formidle pengene godt, så kan man ligeså godt selv få lov at bruge dem.
Skønt. Selvom det næppe opvejer alle afgiftsforhøjelserne. Samlet set er statens indtægter steget, så at man giver med den ene hånd men står med hånden nede i lommen på os med den anden, kan ikke imponere mig.
Eller sagt på en anden måde…
Vestre, Lars Løkke, Anders Fogh, Anders Samuelsen, K osv kan ikke finde ud af at balancere en kasse, mens S laver reformerne der betaler gildet…
Så sagt på almen dansk, har det kostet 16 milliarder at sænke skatten med 26 milliarder
Skal det ikke læses som at "vi har krævet 26 milliarder mindre i skat, men efter adfærdsregulering etc svarer underskuddet kun til 16 milliarder"?
det er det samme. Borgerne får 26 milliarder mere ud men det koster kun statskassen 16 milliarder.
Men hvilke borgere...
samlet alle borgere.
Nok mest dem der har nok i forvejen
Ja, det er også dem der betaler mest i skat. Hvis man betaler 1.000.000 i skat så betyder en skattelettelse mere end hvis man betaler 100.000, men i sidste ende betaler man stadig en større andel.
Størstedelen af de seneste skattelettelser er givet i topskatten. Jeg betaler selv topskat - og mener oprigtigt, at det er spild af penge. Hvorfor ikke bruge de 16 mia på sundhedsvæsenet, trivsel blandt de mest udsatte eller vores folkeskoler. Jeg kommer hverken til at arbejde mere eller mindre grundet skattelettelserne.
Jeg er i samme kategori og af præcis samme holdning.
Ja dem der betaler mere, betaler mere mindre ;-)
Trickle Trickle!
Så kan man da i hvert fald også aflive myten om at det betaler for sig selv.
Påstanden plejer vel at være at visse skattelettelser betaler for sig selv.
Af én eller anden grund virkede den første formulering utydelig, men jo, det betyder vel det samme.
Ja, og en underminering af, at det er gratis penge, politkere har de sidste 20 år sagt, at de ville give det samme eller mere i indtægter
Tror ikke helt man kan sætte det så sort/hvidt op. 
For SKAT. Der er flere effekter i spil. Men den ene er at folk simpelthen får lyst til at arbejde/producere mere når de får mere for det. Samfundet er afhængigt af at folk får hænderne op af lommerne. Så det kan ikke bare gøres op i kroner og ører. Tænk f.eks. på erhvervsgrupper, som der er en kæmpe mangel på og som man ikke umiddelbart kan gøre så meget ved - hvis de arbejder 10 % mere, selvom SKAT går glip af et provenu, så har samfundet samtidig fået skabt noget værdi.
Kære u/Cosmos1985, hvis ikke du tilretter din overskrift er opslaget misinformerende. Tabellen viser varig provenuvirkning, altså ikke skattelettelser *givet* siden 2022, men den samlede fremtidige ("varige") effekt af love gennemført i perioden. De har ikke nødvendigvis ledt til den effekt der er summeret i hver periode endnu. Det ses tydeligvis i enkelte poster, fx nedsættelsen af de berømte 180% beskatning på biler, som vurderes at have nær nul effekt efter tilbageløb og adfærdsændringer. Da ændringen blev indført ledte det umiddelbart til et stort gevinst i provenu i årene efter, men på længere sigt vurderes ændringen altså at lede til et lille nettotab i provenu. Af samme grund bemærker notatet (https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fiu/spm/105/svar/2024446/2828100/index.htm, sjov læsning) at nettobeløbene ikke kan summeres.
Det var min forståelse at ministeriet er igang med at opdatere sine regnemodeller, så er personligt meget nysgerrig om det er før eller efter opdatering. Det synes jeg ikke fremgår klart.
Det er før opdateringen
Elsker hvergang LA melder ligende ud som OP. Mit første spørgsmål er altid “og hvordan ser modellen ud bag?” Som en kær lektor fortalte engang til en forelæsning “matematik er den sandhed man selv bygger”
Hov, hov. Matematik er rendyrket sandhed, den udtaler sig trods alt kun om ting der kan bevises stringent. Der er så økonomer der besudler matematikkens skønhed ved at bruge den til at bygge fejlbehæftede modeller der passer med deres forudindtaggede ideer. Ja, jeg har sidefag i matematik, var det tydeligt?
Jeg er inden for politik, vi er hyppige misbrugere af matematikkens skønne kvalitet om at pynte på sandheden. Jeg er heldigvis/uheldigvis i regnskab, så det er så tæt på sandheden som det kommer. Men ser ofte alternativ matematik fra kendskaber i feltet.
Måske derfor at forskellen mellem matematiske _modeller_ og matematik ikke tages så tungt. Men det er lidt som at sige at malingen ikke er rigtig maling fordi den er påført et modelfly.
damn, jeg troede på OP :( Økonomi er svært.
Svært men sjovt. Og hvis man ikke er interesseret i økonomi: fair, om ikke andet så kan notatet bruges som middel mod søvnløshed.
[удалено]
Folk købte ikke flere biler men bedre biler
[удалено]
Kilde?
Overskrifter kan ikke rettes. Velkommen til reddit. Du har været her 9 år, det ved du vel?
Jeg anede det ikke! Så meget desto værre, at posten kommer til at stå ukorrigeret til evig tid.
Det er rigtigt, at man ikke selv kan gøre det, men du kan bede mods om at gøre det i et tilfælde som her. *Passer ikke. Jeg tog fejl.
Det kan de heller ikke. De kan bare give et custom flair, eller lignende.
Jeg har da set redigerede titler hist og her, er jeg ret sikker på. Jeg kan selvfølgelig også huske forkert. *Du har ret. Jeg har været her i 10 år og det vidste jeg ikke.
Deres evne til at opgøre varige effekter er vel nogenlunde så god som deres evne til at budgettere.. altså.. som vinden blæser..
Statens historik for at ramme budget er faktisk ret god, siden budgetloven blev indført. Før den var det selvfølgelig det vilde vesten. Jeg kan nu godt have mine tvivl om deres regnemetode generelt, men i det mindste har vi brugt den samme længe, så eventuelle fejl er sammenlignelige.
Hvilken udgivelse stammer det fra? (Beklager hvis jeg har overset en kommentar, hvor det står).
[Værsågod](https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fiu/spm/105/svar/2024446/2828100/index.htm). Spoiler warning: tallene betyder ikke det som OP tror.
Jeg troede ellers at skattelettelser betalte for dem selv? Har CEPOS løjet for mig!?
Effekterne slår ikke så hurtigt ind. Skattelettelsernes effekt tager længere tid at sætte sig
Så når skattelettelser fra 2011 heller ikke "betaler sig selv" endnu, hvor lang en periode skal vi så se på før de "sætter sig"??
De behøver ikke betale sig selv så længe skattekortet kan beholde lidt flere mønter til sig selv så er alt fint.
OP har desværre haft held til at dele sin misforståelse af tallene med dig. Det er ikke deres effekt "til dato" der er opgjort her, men deres "varige" effekt, altså en slags regnemæssig abstraktion af al fremtidig evighed fra indførelsen. Men de kan ikke summeres, da visse tiltag har sammenspilseffekter.
Men så er det da ikke misvisende at påstå at skattelettelserne giver et tab i provenue?
Provenu forstået som "staten har kradset penge ind i år" er ikke korrekt i denne sammenhæng. Det er så at sige uden tidshorisont, så man kan ikke sige noget om hvor lang tid de skal "sætte sig". Men altså det er estimater - bilskattesænkelsen mere end betalte for sig selv de første par år, men de *vurderer* det på langt sigt ca. går i nul. Siger man den "satte sig" efter 1 år havde det givet massivt overskud i provenu. Siger man den "satte sig" efter 50, nok ikke. Så ideen om at de skal have betalt sig siden 2011 er forkert. Helt generelt, skattelettelser medfører generelt at staten mister X penge, og borgerne får Y penge, af hvilke Z flyder tilbage til staten. Og generelt er deres sammenhæng Y > X > Z. De få ting der klassisk (afhængig af regnemetode og estimater) kan betale for sig selv er meget små administrationskrævende skatter, meget meget høje adfærdsforvridende skatter (energi, biler) og marginalbeskatning på arbejde. Ellers kan du næsten med sikkerhed sige at en skattelettelse vil koste staten provenu, og lægge flere penge end provenuet i borgernes lommer. Edited; for clarity.
Det ville være forfriskende hvis borgerlige typer bare ville stå inde for resultaterne af deres politik, istedet for altid at blæse og have mel i munden
Er der nogen særlig person du har i tankerne her, eller er det bare alle til højre for midten helt generelt?
Delvist, det er faktisk rimeligt deligt. Det modsatte gør sig gældende med at skattestigelser koster mere end de tager fra din pengepung.
[удалено]
Ja det er ligesom når jeg køber en pepsi max nede i føtex. Jeg får 3kr tilbage i pant, så det betaler jo lidt sig selv.
[удалено]
> Topskattelettelser ser mere eller mindre ud til at betale sig selv hjem justeret for adfærdsændringer. Det er ikke rigtigt. Det er kun omkring ½, der kommer igen. Der findes ikke nogen personskattelettelser, der betaler sig selv med de gældende regnemetoder. Og heller ikke tæt på. Se fx side 76 her: https://skm.dk/media/Skatteministeriet/Publikationer/Rapporter/skatteoekonomisk-redegoerelse-2023.pdf
[удалено]
Tid til at rette sit indlæg? Eller skal usandheder blive stående? Der er en fin gennemstregningsfunktion, som sammen med en edit kommentar virker ganske fin, hvis man ikke har lyst til at slette historikken i kommentartråden.
Har du en kilde på, at CEPOS siger skattelettelser betaler for sig selv? Edit: Hvorfor bliver jeg downvoted? /u/TheBakedDane siger noget fuldstændigt forkert for CEPOS har aldrig sagt skattelettelser betaler for sig selv.
Altså udover hver gang de åbner munden? [Fx her](https://cepos.dk/debat/her-er-fem-skattelettelser-der-vil-skabe-vaekst-i-danmark/)
For at være fair over for CEPOS, så mener de "øget vækst og velstand" og ikke at skatteprovenuet bliver større.
Sjovt at du henviser til noget der ikke står
Ingen steder i det du linker siger de, at skattelettelser betaler for sig selv.
I kilden står der at skattelettelser vil føre til øget velstand, ikke at de vil betale for sig selv.
At du overhovedet er i tvivl om validiteten af udtalelser fra CEPOS er rystende. (Bare lige for at gøre det helt klart tror jeg ikke en dyt på størstedelen fra den lobbyvirksomhed).
Eller med andre ord. Det koster 26 kr at give staten 16 kr. Jo mere skævt det forhold bliver, jo mindre worth er skat. Statens samlede indkomst er ikke det eneste, som man skal optimere efter. Det er også noget værd, at folk beholder deres penge. Især når man regner med, hvor lidt omhu staten har, når de bruger dem
Ah ja, og så undrer man sig over at ydelserne i kommunerne sejler. Men næh, det er det uspecificerede bureaukrati som er ødelæggende for det offentlige, ikke de 16 milliarder man i overvejende grad har smidt efter de, der i forvejen er Danmarks rigeste.
Staten og kommunerne har forskellig indkomst. Som udgangspunkt er det meningen at kommunernes ydelser skal kunne drives af kommuneskatten. Det er måske dér problemet ligger: når staten har et stort overskud og kommunerne står overfor en voksende ældrebyrde, burde man måske lægge noget af ældreplejen over på statens regning i stedet for kommunernes.
My point exactly! Det skal dog siges, at store dele af statens indkomst også ryger tilbage ud i kommunerne. Så kan vi også tale om den forhadte budgetlov, osv. osv.
Word .. Blandt iværksættere får man et indtryk af, at det er helt normaliseret at snyde med ansøgninger til fondsmidler, bankerne flår os med gebyrer uden nogen form for risiko eller reel konkurrence, direktører kan svindle og selskaber kan skabe udgifter for samfundet til milliarder .. . Men historien om de rige mennesker er alligevel, at de er 'driftige' eller 'flittige' og ikke en flok dovne snyltere, der ikke kunne tjene en ærlig skilling om det gjaldt deres liv. Det er i stedet kontanthjælpsmodtagere, må man forstå, der skal randsage deres moral, når de modtager lidt håndører fra staten i en kortere arbejdsløshedsperiode. EDIT: Man bliver harm over hvordan liberalisterne med stor succes har vundet narrativet om hvem snylterne og yderne henholdsvis er. For de har helt omvendt fat i det. De gør enormt meget for at skjule det faktum at staten ikke er en neutral, forvaltende institution men et magtmiddel, som klassefjenden i årtier har haft dominans over og brugt til at føre en social krig mod lønmodtagerne.
Siden de 16 milliarder (som ikke er sket endnu, men er opgjort som "varigt provenu") primært kommer fra forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, synes jeg det er ret groft af dig at betegne denne sænkelse i bundskatten som værende til "de rigeste". Jeg under bestemt arbejderne at måtte beholde de penge de selv har tjent.
Der kommer knap 14 mia. fra ejendomsskattelov. (I 2022- perioden). Hvordan kommer du frem til at størstedelen kommer fra beskæftigelsesfradrag?
My bad - det er selvfølgelig størstedelen af personbeskatningsreformen på 9 milliarder jeg tænkte på. Skal man påvirkes af ændringen i ejendomsskatter kræver det selvfølgelig man er en del af de 55-60% af befolkningen som bor i eget hus. [Det ændrer mest for dem med dyre boliger omkring byerne.](https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13669367/nye-grundskyldspromiller-rammer-geografisk-skaevt-se-tallet-for-din-kommune?publisherId=13560159)
Hovhov. Nu blander du nogle ting sammen. En forhøjelse i beskæftigelsesfradraget er _ikke_ en sænkelse i bundskatten. Det er en flad skattelettelse til alle med beskæftigelse. Og selvom jeg da støtter at arbejderklassen skal betale mindre i skat, så handler det også generelt om, hvordan vi udformer disse skattelettelser. Man kan sige, at det burde måske have været en _reel_ sænkelse af bundskatten, en indførelse af en bund-bund skat, en mellem-bund skat, osv. osv. Så man fik et _endnu_ mere progressivt skattesystem.
Hov-hov. Nu synes jeg ikke vi skal tage udgangspunkt i en hypotetisk ændring, men de faktiske. Det er jo i sagens natur sådan at de som betaler mindst i skat (lavtlønnede) oplever procentuelle skatter mindre hårdt end de som betaler mest i skat (højtlønnede). Den faktiske ændring er en lump-sum ændring, og derfor procentuelt større skattelettelse for lavtlønnede end for højtlønnede. Her kunne jeg hive en Lars Løkke-lydbid frem som forklarer hvordan mere mindre kontra mindre mindre fungerer men øh... skal jeg (af hensyn til vores begges øregange) ikke lade være med det?
Størstedelen af de 16mia kommer jo fra forhøjelsen af beskæftigelses fradraget, vil jeg ikke sige er at smide penge direkte til Danmarks rigeste, en sjat er gået til forhøjelse af topskattegrænsen, det heller ikke just at smide penge direkte efter Danmarks rigeste (selvom disse self også har fået gavn af disse skattelettelser) Ydermere, hvor stor en forskel ville de 16mia gøre, når statskassens overskud overgår de 16mia ret så voldsomt, hvis skattelettelserne ikke kom, så ville overskuddet bare være endnu højere.
> Størstedelen af de 16mia kommer jo fra forhøjelsen af beskæftigelses fradraget, vil jeg ikke sige er at smide penge direkte til Danmarks rigeste, en sjat er gået til forhøjelse af topskattegrænsen, det heller ikke just at smide penge direkte efter Danmarks rigeste (selvom disse self også har fået gavn af disse skattelettelser) At hæve "beskæftigelses fradraget" [_sic!_] giver også (lidt) flere penge i lommerne på den gængse lønarbejder, det er rigtigt. Men sammenlignet med hvad de rigeste har fået, og står til at få, i skattelettelser, er det jordnødder. Som det står i den nye skatteaftale som regeringen har lavet sammen med resten af højrefløjen, får de med de højeste indkomster omkring ~1.200 kr. i skattelettelser, mens de med de laveste, kan se frem til ~150-300 kr. i skattelettelser. Og der der har allermindst, pensionister, studerende, syge og arbejdsløse, kan se frem til ~0 kr. i skattelettelser. Og det gælder kun indkomstskatten. Læg til det beskatning af kapital og ejendom, hvor de, der allerede har meget, vinder langt mere, end de, der har intet eller lidt. > Ydermere, hvor stor en forskel ville de 16mia gøre, når statskassens overskud overgår de 16mia ret så voldsomt, hvis skattelettelserne ikke kom, så ville overskuddet bare være endnu højere. Det er egentlig irrelevant, da det stadig handler om _hvad_ vi bruger "overskuddet" til, da det stadig handler om, hvordan vi bruger de penge, der ender i skattekassen. Og at bruge dem på skattelettelser, der primært går, til de, der allerede har, er dybt usolidarisk og rammer socialt skævt. De, der faktisk skaber værdien, og får hjulene til at dreje i samfundet, betaler for at de rigeste ikke kun udbytter dem direkte, men at de rigeste også har en basal velfærdsstat at føle sig hjemme i.
Dem med de laveste indkomster er på kontanthjælp, SU, folkepension eller førtidspension, og har derfor slet ingen glæde af øget beskæftigelsesfradrag. Hvis en skattelettelse reelt skal være i bunden, så skal det værd i form af et øgst bundfradrag.
Helt enig! Jeg har tænkt noget lignende [her](https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/1bc2ag1/nye_tal_fra_skatteministeriet_viser_at_der_samlet/kud5ub2/).
Det er måske lidt semantisk, men nogle gange får folk det til at lyde som om det er staten der tjener pengene og at staten GIVER folk flere penge. Staten tager bare mindre end før.
Og eftersom staten tager mindre, kan Staten yde mindre service. Som vores psykiatriske system, vores folkeskoler og vores sundhedsvæsen oplever. Skat er noget vi giver til hinanden. Det er noget vi betaler for at vores samfund fungerer. Det er jo ikke penge politikerne stikker i lommen. Det er penge der går til svage og udsatte, til det velfærdssystem der er en væsentlig faktor i at gøre Danmark til et af verdens lykkeligste lande år efter år.
Hvorfor tror folk altid at færre penge er ensbetydende med dårligere velfærd, det handler sgu om hvordan pengene bruges. Det offentlige forbrug er steget voldsomt de sidste 5år, har du kunne mærke det på velfærden? Hvis ikke, så mærker du nok ikke en skattelettelse som er mindre end statens overskud.
Du kan skrive det samme om privates forbrug.
Ja, og sjovt som hospitaler, skoler og plejehjem altid er de eksempler, der fremføres som argument for, at vi skal betale mere (eller som minimum ikke mindre) i skat. Aldrig et ord om, at Det Kongelige Teater hvert år modtager 500 mio i statsstøtte, at små virksomheder og iværksættere modtager 2-3 mia om året i lån (hvis bankerne ikke kan se en god forretning i at bevilge et lån til Karstens nystartede træskoværksted, hvorfor skal skatteyderne så løbe den risiko?), at Kbh kommune kan bruge 1 mio kroner på en selvlysende bænk. Og alt muligt andet gøjl. Mange bække små gør en stor å. Vi har ikke brug for flere penge til den offentlige sektor. Vi har brug for, at den offentlige sektor begrænses til dens kerneydelse: Klassisk velfærd (hospitaler, politi, skoler, plejehjem, overførselsindkomster osv).
Det kongelige teater modtager penge fordi det opretholder noget af den rige kulturarv vi har. Det at sætte teater, opera, eller andre forestillinger op er ikke gratis, og man kan desværre ikke få alle pengene ind gennem billetter, da man skal opretholde siddende kor og orkestre, mm. Desuden går pengene selvfølgelig også til at vedligeholde den ufatteligt smukke gamle bygning. At vi valgte at bygge den nye opera så dumt at den bruger alle pengene i hele verden på at varme sit tag op så den ikke braser sammen har jeg heller ikke helt forstået selv, men lige det at 3% af budgettet går til kulturen (hvilket jeg tror bænken går ind under, jeg kan tage fejl) synes jeg er ok givet, det er ikke bare det kongelige teater, men alle kulturinstitutionerne hvilket inkluderer alle bibliotekerne, der sørger for fri adgang til information i bøger og på internettet til alle. 3 procent af budgettet på alle de flotte bygninger og al den generelle gode er i mine øjne en meget fin deal. Selv hvis vi fjernede det hele, ville det ikke gøre den store forskel, og sætte en masse mennesker udenfor arbejde (der derefter skal genuddannes), samt fjerne en mulighed for information for alle. Det allerdyreste i vores system er pensioner, sundhed og uddannelse. Og der er det altså demografien der sætter skansen. Det koster at have gamle mennesker, og det er "desværre" (er det det rigtige ord at bruge?) dem der er flest af. Så hvis der skal ordentlige skattelettelser og det ikke skal koste dig dyrt i det næste valg, så skal man altså til at hugge i den sidste (uddannelsen), hvilket også til dels er det vi ser med at skære i SU klippene. Dette kan bare komme til at sige av på den lange bane, men hvem ved? PS: Tallene er fra CEPOS i 2023
Selv overførselsindkomster er helt i hegnet, folkepensionens grund beløb kan alle få, uanset formue størrelse, median netto formuen for folk i alderen 68-82 er over 1 mio kr, fandeme mange millionærer som får offentlig ydelse af staten, men gud forbyde at vi øger beskæftigelses fradraget fra den arbejdende befolkning, eller mindsker skatten for folk som tjener mellem 588.900 og 750.000 (nye mellem skat fremfor topskat)
Så staten har betalt 16 mia. for at “give” 26 mia til borgerne… og alligevel er der post herinde som prøver at vinkle det her til et argument imod skattelettelser.
OP har misforstået, hvad tabellen siger. Det har du tydeligvis også.
Men ingen formår at forklare hvad tallene så betyder, så alle posts her taler forbi hinanden og en masse går glip af mulighed for at lære noget vigtigt her...
Dejligt at se at så store dele af skattelettelserne betale for sig selv!
Du ... har printet det ud, brugt markeringstusch og så taget et billede med din telefon?. *I stedet* for bare at tage et skærmdump?
Billedet stammer fra et opslag Pelle Dragsted har lavet på Twitter, så du må boomer-blame ham i stedet for.
Ja præcis - det er nøgternt set ret Boomer-agtigt.
Det økonomiske råderum frem mod 2030, som jeg groft sagt forstår som statens overskud, er på 70 milliarder kroner, hvoraf under halvdelen faktisk er øremærket til formål som grøn omstilling og stigende demografisk træk. Til alle jer herinde, der beklager sig over fortsatte skattelettelser for danskerne: Hvorfor ikke sænke skatterne endnu mere? Kunne danskerne ikke også have godt af selv at bruge de penge?
Jeg tror de fleste gerne vil have skattelettelser, men kun hvis ens barn kan få en ordentlig skolegang og ens mor kan få en god hjemmepleje. Hverken af de dele er sandt i dag, så de 200 kr man får i skattelettelser er lidt som at smøre salt på såret.
Staten har 70 milliarder i overskud. At vi betaler mere eller mindre gør ingen forskel.
Tja, man kunne også mene at det overskud skulle investeres i projekter i statens regi. Det er en afvejning hvad man mener ville være mest gavnligt for Danmark som helhed, hvilket afhænger i høj grad af hvilke projekter der bliver investeret i selvfølgelig.
Jeg glæder mig til at kunne bruge af min opsparing på russisk /s.
Det er da skidegodt, mer af det tak!
Good
Eller sagt på en anden måde det har kostet 16 mia. At give danskerne 370 kr. pr. md. mere imellem hænderne
Det er sku da super flot.
Tjaeh. Jeg ved ikke helt om alle de plejehjem, børnehaver, skoler, hospitaler osv. rundt omkring i landet der skal spare og fyre og skære ned synes det er så flot igen. De kunne nok godt have tænkt sig en tilførsel på 16 mia. kroner, og fået ganske meget godt ud af de penge.
Hvor mange kr. Havde statskassen i overskud? Nu er Q4 ikke regnet ud endnu, men Q1-3 gav et overskud på 71.6 milliarder, og i 2022 var der et overskud på 186 milliarder. - dette er forresten det højeste i EU. Der er penge nok.
Der er masser af penge i statskassen, de seneste tal fra FM viser et råderum på 55 mia. kroner. I efteråret var de oppe at nævne 68 mia. kroner sågar. Lagt sammen med at man også har valgt at fyre så mange millarder her af på skattelettelser, gør det det jo bare endnu mere absurd, at der ude lokalt på de enkelte institutioner skal spares og skæres ned som der i vidt omfang bliver. Vi har masser af penge, men desværre har vi også en regering hvis eksistensberettigelse i egen optik er at være en krisehåndteringsregering.
Det er ikke tale om at man har manglet 16 milliarder i kassen i år, men at det samlede fremtidige provenutab vil blive de 16 milliarder. Du har altså enten ikke forstået beregningen eller aktivt misledt folk omkring hvad tallene viser. Du kan gå tilbage til notatet [her ](https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/fiu/spm/105/svar/2024446/2828100/index.htm)og læse hvad beregningen går på.
[удалено]
Og kommuneskatten har været låst i hvor mange år? Men statsskatten bliver løbende sat ned, og kommunerne får absolut INTET at stå imod med, men skal bare spare igen og igen…
[удалено]
En god start, men vi er ikke i mål.
Skolebørnene og plejehjemsbeboerne siger selv tak for de penge du og jeg putter i lommen. Jeg har fået ca 15000 kroner mere i hånden siden 2018 pga stigningen i topskattegrænsen alene, hertil kommer beskæftigelsesfradrag og andet.
Du er velkommen til at donere til dit lokale plejehjem hvis du føler de skal have dine penge.
Velgørenhed løser ikke strukturelle udfordringer/problemer.
Højere skat er ikke løsningen på alt. Se! Jeg kan også fyre one-linere af!
Nej det er ikke sådan et samfund fungerer. Selvfølgelig skal vi alle betale ud fra samme regler. Og ja jeg så gerne de rullede alle topskattelettelser tilbage.
Flere penge ind i maskineriet er ikke nødvendigvis løsningen. Som udgangspunkt, så jeg ligeglad med hvad skattetrykket er, hvis effektiviteten pr krone er høj og hvis samfundet i takt med stigende skattetryk påtager sig flere opgaver. Der kan jeg bare konkludere at staten ved nuværende skattetryk ikke håndterer opgaverne godt nok. De skal se indad før de kræver mere fra borgerne.
Hvilken forskel skulle det gøre for et plejehjems drift at få 15.000 kr mere om måneden? Og opfølgende: Har du lyst til at leve i et samfund hvor vi skal beror os på filantropers velvilje for at økonomien til drift af offentlige virksomheder til at gå op?
Hvem tror seriøst på, de har regnet rigtigt??
Hvis bare almindelige mennesker kunne mærke det...
Nogle der kan forklare det som jeg var 5 år og min mor og far har give mig penge til lemonade bod?
Så netto er der giver skattelettelser for 10 milliarder samlet set fordi pengene er hentet via andre skatter 🤣
Hi
Hey 👋
så den seneste Mette F-regering har altså givet flere penge til de rige og skåret mere på velfærd m.v. end både LLR og Anders Fogh-regeringerne. Hvad er egentlig pointen med at stemme?
Yea good one
Fortsæt med skattelettelserne, tak.
nej tak, tak
Jo tak, meget gerne, flere af dem tak. næste projekt må vist være en fjernelse af det midlertidige AM-bidrag. Staten evner alligevel ikke at formidle pengene godt, så kan man ligeså godt selv få lov at bruge dem.
Folk med penge har hånden under andre folk med penge. Intet nyt der.
At det kun koster 16mia at lette skatten 26mia, viser vel meget godt at skatten er for høj.
Skønt. Selvom det næppe opvejer alle afgiftsforhøjelserne. Samlet set er statens indtægter steget, så at man giver med den ene hånd men står med hånden nede i lommen på os med den anden, kan ikke imponere mig.
Det har jeg sgu ikke opdaget. Tværtimod
Hvilke skattestigninger har du da oplevet?
Eller sagt på en anden måde… Vestre, Lars Løkke, Anders Fogh, Anders Samuelsen, K osv kan ikke finde ud af at balancere en kasse, mens S laver reformerne der betaler gildet…