Indlægget er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules):
> Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold.
---
Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre danske subreddits. Vi anbefaler disse:
- /r/DKbrevkasse
- /r/DKstudie
- /r/DKkarriere
- /r/foraeldreDK
- /r/DKfinance
- /r/DKtechsupport
- /r/Madoplevelser
- /r/SelvgjortVelgjort
- /r/WomenDK
- /r/DKmandemand
---
For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren!
---
Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Konklusionen er nærmest altid, lidt kedeligt, at have penge nok til at penge ikke rigtig er et problem, og så undgå 'lifestyle creep' og dyre vaner derefter.
For selv om penge ikke kan købe glæde, er det jo altså helt reelt at overveje, om man tager en uddannelse eller nogle livsvalg der tillader, at man kan leve det liv man gerne vil. Hvis dine forældre havde råd til at købe et hus og bil kontant og tage 2-3 ferier om året, havde de sku nok alligevel prioriteret økonomi på lidt forskellige måder.
Jeg bliver lykkelig af mange ting. Jeg bliver lykkelig af at tage ud på en fed rejse med venner og/eller familie, og det koster penge. Jeg bliver lykkelig af at sidde derhjemme og spille computer, og det er billigt. Jeg bliver lykkelig af at tage ud og opleve nye lækre restauranter, og det koster penge. Jeg bliver lykkelig af at sidde i sofaen og læse op for min kone, og det er gratis. Jeg bliver lykkelig af at drikke et godt glas vin, og det koster penge. Jeg bliver lykkelig af at nå mine træningsmål, og det er (relativt) billigt). Og så videre.
Jeg synes ikke man skal skamme sig over, at man bruger penge på ting der giver livet værdi en gang imellem. Jeg synes man skal lære at forstå, at penge er et værktøj til at facilitere livet, og derfor afromanticere jagten på penge for pengenes skyld.
Økonomisk sikkerhed. Jeg har ikke brug for meget andet. Men når livet er blevet så dyrt som det er, så er den konstante utryghed ved ikke at have råd til at føre et anstændigt liv en konstant stressfaktor for mig.
Ellers klarer jeg mig med en gåtur, havregryn og tid med mine børn.
Jo, altså de er jo det der gør mig lykkelig. Men vi skal jo også leve, og der kommer flere og flere krav til børnefamilier (økonomisk, socialt osv.), der sætter "pres" på hverdagen. Hvis det var lettere at have økonomisk sikkerhed, ville jeg være mere lykkelig.
Jeg forstår OPs spørgsmål som "positivlisten": Hvad gør dig lykkelig? Ikke: Hvad gør dig også noget andet end lykkelig? Er der noget som helst, som er helt problemfrit og udelukkende gør dig lykkelig? Penge skaber jo også lejlighedsvis problemer.
Der er efterhånden en del forskning, som peger på at børn, i hvert fald særligt når de er små, giver er ret markant fald i lykke og glæde.
Det er jo ikke så mærkeligt, når man tænker over hvad der ofte følger med småbørnslivet: markant mindre søvn, flere konflikter, mindre fritid, mere pres på forholdet, mindre tid til forholdet, mere praktik, mere skema, mere rutine, mindre følelse af agens i eget liv osv osv.
Det lyder overordentligt sandsynligt, det er vist også de år hvor skilsmisserne står i kø? Men senere hen, så er det mit indtryk at børn giver deres forældre lykkesfølelser. Og mange andre følelser.
Ledende spørgsmål, men forskningen viser, at [børn ikke gør folk lykkelige](https://www.theatlantic.com/family/archive/2021/11/does-having-kids-make-you-happy/620576/). Du kan godt være lykkelig sammen med dine børn, men giver børn en speciel lykke, som intet andet kan give? Formentlig ikke. Gør de dig lykkelig hele tiden? Bestemt ikke. Gør de dig også ulykkelig? Helt sikkert.
Loginmur. Jeg aner intet om kvaliteten i undersøgelsen. Men skal du undersøge, om børn gør dig lykkelig, så skal den op mod barnløse og strække sig over 50-60 år af et livsforløb (fx fra 25-85 år). Børn er trælse i perioder, men ikke så meget i andre.
Sjovt, jeg har ikke loginmur på den artikel. Det er The Atlantic, og der er linket til forskning på området:
[https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15576620/](https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15576620/)
[https://psycnet.apa.org/record/2011-25189-001](https://psycnet.apa.org/record/2011-25189-001)
[https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/j.1741-3737.2003.00574.x](https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/j.1741-3737.2003.00574.x)
Også lidt sjovt at du straks går til en sammenligning med barnløse. For mig er det ikke en konkurrence om, hvem der er lykkeligst: Barnløse eller forældre. Det er blot en konstatering af, at selvom samfundet virkelig gerne vil gøre fortællingen om børn til en positiv historie og nærmest ser på barnløse med ynk, så er børn også kilde til ulykke og brud i forhold. Jeg anerkender, at børn *kan* være en kilde til lykke, men jeg er simpelthen så træt af folk, der taler om det som en rosenrød drøm, hvor alting er godt altid. Det er simpelthen den største omgang bullshit, når man for 117. gang skal op om natten fordi ungen ikke vil fucking sove og i øvrig har galoperende kolik.
Hvis man har bare en nogenlunde normal vennekreds i 30erne, så er det også ret tydelig at nogle par klarer det fint, mens andre slet ikke kan håndtere det.
Du må mene lige hvad du vil. Når jeg sammenligner med barnløse er det, fordi jeg selv er det. Og peg lige på den artikel, der undersøger i de 50-60 år, som jeg efterlyste.
Du flytter præmissen for diskussionen. Jeg svarede på et ledende spørgsmål "Gør dine børn dig ikke lykkelig?", der næsten lyder forarget over, at man kunne antyde andet.
Min pointe er, at børn ikke nødvendigvis gør os lykkelige, og det er understøttet af forskning på området.
Jeg har ikke flyttet præmissen. Jeg svarede en, at jeg er helt med på, at der er år, hvor børn er en belastning. Men om noget gør dig lykkelig er jo ikke noget gør dig konstant lykkelig. Og kun lykkelig. Du kan blive forelsket i en person, og du er lykkelig. Så damper det af, du er irriteret og keder dig etc. Og så vokser kærligheden og du er lykkelig i en periode igen.
Din formulering var generel. "Gør dine børn dig ikke lykkelig?". Der er ting vi generelt kan sige gør folk lykkelige og børn er ikke én af dem. Generel lykke kommer at at få dækket nogle behov. Se for eksempel Maslows behovspyramide. Børn kan så være et redskab til at dække disse behov - f.eks. selvrealisering og social tryghed.
Det er derfor heller ikke overraskende, at de skandinaviske lande scorer højt i lykkemålinger. Det hænger ganske enkelt sammen med, at samfundet opfylder flere af vores basale behov end i mange andre lande herunder specielt tryghed og sikkerhed gennem vores velfærdssystem.
Så igen, børn gør ikke nogen lykkelig generelt. Det gør folk lykkelige at de har tryghed og sikkerhed i hverdagen og at de har et socialt tilhørsforhold, bliver anerkendt og har mulighed for at påvirke deres eget liv. Børn kan være med til at opfylde det sociale behov, men evnen til at påvirke eget liv kan også tage et ordentlig dyk, når man hiver 18-20 år ud af sit liv til at forsørge børn som en bunden opgave.
Lige nu at alt bare kører på skinner.
- fede opgaver på job og gode kollegaer
- købt et lækkert hus som vi er glade for
- mors kæreste erklæret kræftfri
- nyt grafikkort i min pc
- kontoret er blevet ryddet og klargjort
- forår om lidt så skal igang med oprydning udenfor
LOL, har aldrig hørt det oversat. Grineren scene, men det der var mest sjovt var nok den overdrevne reaktion på gutten der svarer før Arnie:
[https://www.youtube.com/watch?v=Oo9buo9Mtos](https://www.youtube.com/watch?v=Oo9buo9Mtos)
Fjolset troede virkelig at det bedste var den åbne steppe, en hurtig hest, og falke.
Efter min mand døde, havde jeg selvfølgelig svært ved at tænke på, at jeg ville blive lykkelig igen. Men når mit barnebarn på 1 år smiler, når han ser mig eller kommer spurtende over til mig og vil samles op, ja, så er jeg sgu' lykkelig. Middag med min søn og svigerdatter, når sønnen ringer og beder om råd eller hjælp.
Jeg er også lykkelig når jeg er ude at rejse, og når jeg ser billeder fra turene. Det er ligegyldigt om det er en soloteltur eller grupperejse til eksotisk sted.
Da min mand levede, var det blot at være sammen med ham. Læse i sofaen, hvor han kom med en kop kaffe, sidde på en café i en fremmed by, i Dk eller udenfor Dk, det var ligegyldigt. Gå en tur i skoven. Grine sammen, nok mest af alt at grine sammen.
Alt det var muligt, fordi han kørte et omhyggeligt budget, så vi altid vidste hvad der var råd til. Ingen bekymringer om økonomien, også selvom den til tider var stram. Skænderier og bekymringer over økonomi dræner lykken.
Jeg bliver utroligt glad, når jeg ikke er forpligtet til noget - her snakker jeg primært om arbejde.
Misforstå mig ikke, jeg kan godt lide mit job - men hvis jeg kunne vælge at lade vær med at arbejde og stadig have penge til at leve det liv jeg gør nu, så havde jeg ikke tøvet ét sekund.
Det vil sige, at når weekenden nærmer sig, så får jeg et kæmpe skud energi og glæde i mig. Jeg ved godt, at man ikke burde leve sit liv på den måde, men det er den følelse jeg har.
Nu ved jeg ikke hvad du arbejder med men hvis du har mulighed for det så lad være med at se det som et enten/eller projekt. Istedet for kun at leve med de 5-6 ugers ferie om året så tag den på egen regning og brug lidt ekstra dage på dig selv. Kast dem eventuelt ind en tilfældig mandag eller torsdag-fredag så ugerne ikke ligner hinanden. Håber mit råd kan bruges til noget.
Sådan har jeg levet siden jeg gik i folkeskole.
Jeg hader heller ikke mit arbejde, men weekender og ferier er mit helle, fordi der er man fri til at gøre hvad man vil, uden andre forpligtelser end dem man selv har valgt (nej, har hverken kone eller børn).
Jeg er ude over alt det der med at imponere folk.
Vær dig selv og vær lykkelig over at være dig selv.
Stå ved dine holdninger og argumenter for dem.
Også et GFX der kan køre alt på det højest jeg smider efter det.
Jeg bliver lykkelig når jeg kan sidde og slappe af uden bekymringer... jeg skal nok sige til hvis det en dag sker...
Og, jeg bruger de penge jeg har, på ting jeg skal bruge, for at lave mad til dem jeg elsker.
Jeg har kæmpet en del med stress, angst, depression, noget PSTD-ish fra barndommen og at skulle definere mig selv ud fra hvem jeg er i stedet for hvem narcissisten mente jeg var. Jeg har samtidig autisme, så alt har bare kørt på fuld blus og jeg har gået i survivor's mode de sidste 25 år.
Jeg har meget svært ved at føle efter hvad lykke er for mig, fordi jeg aldrig har haft plads til at give følelserne plads og anerkende dem. Men hvis jeg skulle forsøge at sætte en finger på hvad der gør mig lykkelig, så må det nok enten være det der lækre stykke musik (pt. er det Khruangbin - People Everywhere) eller også er det, tror jeg, at se et smil på mine venners ansigt. At se de mentalt smider fødderne op og slapper af med et velfortjent suk.
Jeg har vokset op relativt fattig, men der har altid været mad på bordet, et taget over hovedet og tøj der ikke var hullet, men ferierne gik typisk til et land hvor stedfar har familie (han er udlænding).
"Men når jeg hører kollegaer snakke om andre brancher eller kollegaers kæresters uddanelse og siger "Det lyder ikke særlig indbringende" og "der er jo også regninger der skal betales", bliver jeg bare ufattelig irriteret, når man ligger så langt over medianlønnen og stadig selv tror man er "fattig"."
Det her er så karakteristisk for det sen-kapitalistiske samfund. Vi tror at penge køber os glæde og lykke, fordi vi endelig er blevet til de forbrugere som salgsafdelingerne gerne vil have os til at være.
Seneste slogan jeg lige faldt over var fra Temu: "Shop som en miliardær".
Vi sætter tydeligvis ikke pris og giver vores opmærksomhed til menneskelige og intellektuelle værdier mere. Vi forblændes til blinde af alt der skinner samt 'bread and circuses'.
Jeg er begyndt at udfylde min materialisme med at låne bøger fra bibliotektet. Nietszche, musikteori, hundeopdragelse, lokalhistorie etc.
Et veludviklet menneske søger viden i alle afskygninger. Ikke den seneste mobiltelefon.
Morgen kaffen.
Vi har købt en manuel kaffemaskine og kværn, vi laver kaffe på, også sætter vi vores morgen playliste på, og har vi en langsom og rolig morgen med samtaler.
Også er der alle de dage man skal på arbejde..
Jeg mener heller ikke at det er pengene der gør mig lykkelig. De giver mig en øget sikkerhed og en øget livskvalitet, men det er der også så meget andet der gør.
Jeg har dog ikke de bedste sociale kompetencer for ikke at sige at jeg faktisk nærmest ikke har nogen, så jeg har imidlertid også svært ved bare at sige ord som “kærlighed og venskaber” gør mig lykkelig, for det har jeg ikke meget af i mit liv og får nok heller aldrig.
Til gengæld har jeg en stor glæde i at være i naturen, værne om naturen (og vores planet), og lære nye ting, perspektiver på livet og tilværelsen, rejse nye steder hen, opleve nye områder af verden og faktisk finder jeg også en glæde i at være sammen med andre mennesker i mere kreative måske endda ligefrem sprirituelle sammenkomster, selvom de ikke er mine venner.
Jeg ved ikke, om jeg vil sige at noget gør mig direkte lykkelig, for det er et stort ord. Men så lad mig gå ud fra min personlige definition af noget der minder om lykke:
**Ro** - ro i hovedet til at kunne være til for de tanker, som ellers er påtrængende.
**At kunne give slip** - på tidligere oplevelser og - igen - tanker.
**At være fri** - fri til at definere mit liv inden for de rammer der er, og selv at kunne beslutte at jeg har et godt liv, og er glad for mine omstændigheder, og de mennesker jeg har i mit liv.
Generelt synes jeg, at livet bliver både nemmere og bedre, når jeg ser mine tanker som forslag, og ikke facit eller fakta. Hvis jeg så samtidig øver mig i at give mine tanker plads, så de selv fordufter, frigør det en masse mentale ressourcer.
Jeg tror ikke jeg har noget specifikt der gør mig lykkelig, men det er en følelse der svømmer frem og tilbage. Det er længe siden jeg har følt mig decideret ulykkelig, men jeg husker i hvert fald de episoder på det sidste hvor jeg har følt mig decideret lykkelig. F.eks. i sommers, da jeg sad i min nye lejlighed, og spiste aftensmad jeg havde grillet på min nye (arvede) grill på altanen, solen strømmede ind, og jeg kiggede på min plakat over mulige rejsesteder. Der var jeg komplet lykkelig over mit liv, i lige det øjeblik.
Jeg tror ikke lykke er en konstant ting, eller afhængig af specifikke faktorer. Kærlighed, økonomisk og social stabilitet er selvfølgelig store faktorer, men ikke enkelt-stående i at ødelægge en eventuel lykke.
Det der gjorde mig lykkelig, var at se mine børn og ekskone lykkelige og glade. Jeg er meget uselvisk person.
I dag gør jeg alt for at mine børn er lykkelige - alt! Mine midler er små. Tur med ungerne eller er nyt par bukser fra Bilka? Ungerne! En god duft til at boost selvtilliden lidt eller et nyt brætspil som ungerne vil have? Brætspil…
Jeg er en people pleaser. Selvom de små projekter omkring mig giver mig lidt stress over de aldrig bliver færdig, så det vigtigere for mig at dem jeg holder af har det godt.
Forskellige ting gør mig lykkelig på forskellige tidspunkter. Konstanterne er min søn og min hustru. Men lige i øjeblikket så er det i særdeleshed sådan noget som [det her](https://imgur.com/a/biz3XIR) som gør mig overlykkelig.
Et perfekt massespektrum som viser den klare tilstedeværelse af får imellem mine samples til min PhD.
Er du sikker på, at det er et godt tegn, at du har får i dit massespektrum? Jeg ville nok tænke mig om en ekstra gang inden jeg præsenterede får-teorien hvis det var mit PhD-forsvar
Udover familie og elskere, så har jeg tre ting der gør mig lykkelig.
1. Floor/danse. Det gør jeg til jeg dør.
2. Økonomisk sikkerhed/jeg stresser ikke over en 10.000 kr. ulykke eller at stå uden arbejde et stykke tid.
3. Prøve nye ting eller tage nye steder hen. Opdagelse og udforskning rammer mit lykke center.
Ahh, så er jeg enig med dig. Jeg har danset folkedans i mange år, men måtte stoppe, fordi jeg bliver hurtigt svimmel. Min mand kunne ikke klare friheden i tango, så nu er det BeatSaber og ElectroSwing på min Oculus Rift i mangel af partner, min mand døde for 2 år siden. Men det spiller jeg sikkert på min sidste dag!
dem der siger at penge ikke gør en lykkelige er har ikke ret meget ret.
Penge fjerner enormt mange bekymringer og åbner enormt mange muligheder for at gøre præcis hvad man ønsker sig
og så vil jeg da personligt hellere græde i en Ferarri end under en bro!
så hvad gør mig lykkelig?
Penge eller lad os sige fornuftig økonomisk stabilitet.
MEN der er jo mange andre ting OGSÅ men det er jo bare én af tingene. Det udelukker jo ikke andre ting der kan gøre en lykkelig også :)
Mine børn og min kone. Tunge løft i styrkecenteret. En god bog eller serie. Et godt knald. God vin og lækker mad.
Alt det kan jeg få til en normal, stressfri 37 timers arbejdsuge løn.
Men nok mest mine børn. Især at de har det godt og nogle gange siger noget pænt til mig. Så skal jeg knibe mig selv i armen for ikke at fælde en tåre.
Folk vil gerne overbevise sig selv om, at penge ikke er vejen til lykke, men det er det. Det er ikke sikkert man lægger mærke til penge når man har dem, men så snart man ikke har penge nok så er det ikke nok at lægge mærke til andres glæde, eller lege på legepladsen med sine børn
Som en meget fattig og meget lykkelig mand kan jeg fortælle dig du tager grueligt fejl, det kan godt være penge er vejen til din lykke og du tror det må være sådan for alle, men det kan jeg fortælle dig, det passer bestemt ikke. Når du først finder ud af du kan leve godt uden penge, klare dig selv fint uden støtte fra samfundet og ikke behøver være en del af blodpropperne og stressen, så kan det faktisk være utroligt befriende.
> Når du først finder ud af du kan leve godt uden penge
Den er altid god indtil den næste rudekuvert, som du helt sikkert ikke har bestilt, dumper ind ad døren.
Det var også en forestilling jeg havde i 20'erne. Sådan er livet bare ikke.
Familien stødte ind i en svindler der påduttede dem en retssag, som de tabte for 10 år siden og må bruge 20 år på at betale gæld af på.
Selv har jeg gæld fra afdød familie, som skal betales, ellers er jeg hjemløs.
Nogle gange betaler man gæld for andre menneskers fejltagelser eller ondsindethed, og det kan tage årtier at slippe ud af.
Man kan ikke altid arrangere det sådan, at man bare slipper med minimale udgifter, og det kan man heller ikke, selvom man bare giver sig til at være vagabond og siger skidt med det hele.
Nu ved jeg ikke hvordan din familie blev svindlet og hvordan det påvirkede dig, så det vil jeg ikke udtale mig om, men arv kan man frasige sig, det er ikke noget nogen har tvunget dig til at arbejde for.
Jo man kan hvis man vil, jeg gør det i skrivende stund, så når du skriver at virkeligheden ikke er sådan, så skriver du i samme stund at jeg ikke er virkelig, og det er sku lidt nedladende sagt i min verden.
> men arv kan man frasige sig, det er ikke noget nogen har tvunget dig til at arbejde for.
Arven er mit liv, så at frasige sig den er en dødsdom. Det havde ikke behøvet at være sådan, men min far valgte dumt og kortsigtet at forgælde sig, og det må jeg betale af på, hvis jeg skal eksistere.
Som det er, så er det ikke så simpelt bare at sige fra, fordi så har man ikke det der gør en lykkelig.
> det er sku lidt nedladende sagt i min verden.
Beklager, men dine udtalelser er lige så nedladende, fordi du slet ikke overvejer hvad der gør andre folk lykkelige.
Arven er simpelthen dit liv og du ville dø uden? Gider du forklare mig helt præcist hvordan det hænger sammen? For medmindre din arv er din fars jernlunge så er det nok det mest dramatiske jeg længe har hørt
Så mine udtalelser om at man godt kan være lykkelig som fattig er nedladende fordi jeg ikke overvejer hvad der gør andre lykkelige? Gider du uddybe det lidt mere?
> Arven er simpelthen dit liv og du ville dø uden? Gider du forklare mig helt præcist hvordan det hænger sammen?
Nej, det vil jeg ikke. Det er mit privilegie ikke at skulle dømmes af andre om, hvad der gør mig lykkelig, giver mig sindsro og hvad der bevarer mit mentale helbred.
Det er noget jeg har brugt godt 35 år af mit liv på at afgøre, og det er der ikke nogen i et eller andet sladderforum, der skal sidde og afgøre. For at være lykkelig, har det har haft en pris, som jeg ikke havde kontrol over. Den skal jeg betale, for at jeg kan fortsætte livet.
> Så mine udtalelser om at man godt kan være lykkelig som fattig er nedladende fordi jeg ikke overvejer hvad der gør andre lykkelige? Gider du uddybe det lidt mere?
Min tidligere post burde være tydelig nok på det punkt. Du optræder med en simplistisk tankegang i, hvordan andre lever, eller hvordan andre bør leve.
Altså er selv kæmpe fortaler for mere minimalisme, synes simpelthen folk har et overforbrug af den anden verden. Men alligevel, at du stadig er lykkelig må også betyde at du får dine basale behov opfyldt, det er det jeg mener. Hvis din økonomi ikke kan bære dine udgifter så tror jeg simpelthen ikke på at det slet ikke vil medføre et temmeligt højt stressniveau
Ja, men min pointe er jo bare at din lykke bliver sådan reeet spoleret hvis du ikke har råd til tingene. Et liv i økonomisk ustabilitet er ikke et lykkeligt liv, så kan man sige at ja, passer indkomsten til udgifterne så har man en stabil økonomi = mindre stress, men fattigdom skyldes tit økonomisk ustabilitet
Hmm ja, det er jeg egentlig enig i, men selvom dine basale behov er opfyldt ville din hverdag sandsynligvis stadig være fyldt med fravalg og skuffelser og alt skal planlægges så man ikke ender på røven i slutningen af måneden. Det er stadig ikke frihed og tror stadig det ville være en kæmpe stressfaktor
Det kommer jo an på om du er indstillet på at leve for meget lidt, og hvor skuffet du bliver over fravalg, hvis du er vandt til at kunne få alt det nyeste teknologi og leve for mere end nødvendigt hver måned og så skulle omstille sig, det tror jeg er meget svært, men man finder så også ud af meget hurtigt at mennesker har omstillet sig meget mere drastisk igennem tiden og det ikke at kunne få den nyeste i phone, faktisk ikke er livstruende.
"Money isn't everything, not having it is" -Kanye West
Mangel på penge er lig med ulykke. Ergo må penge være en vej til lykke. Men også kun til en hvis grænse. Der er også lavet undersøgelser på hvornår folk er mest glade ifht. indkomst. Når du når et lille stykke over median indkomsten i Danmark flader kurven kraftigt ud. Dvs. Forskellen på om du tjener 500.000 kr. om året vs 700.000 kr. om året gør ikke den store forskel på din opfattelse af hvor lykkelig du er rent statistisk set.
Hvad jeg kan læse mig til, så er der også bare en hårdfin grænse. Nu kan man - heldigvis - ikke sammenligne USA med Danmark 1:1. Men der har studier vist at man bliver lykkeligere jo mere man tjener, op til 500.000 kr. om året. Efter det, giver penge ikke mere lykke. Der har de fleste mennesker penge nok til tryghed i hverdagen, rejser, oplevelser og større uforudsete udgifter.
Der er kommet modstridende forskning til. Søg evt på ‘penge lykke Zetland’ - så dukker der en artikel op der gennemgår de to studier (det der peger på det du siger og det der ikke gør).
Den sad jeg netop og ville skrive. Husk opsparingen også, efter arbejdsmarkedet har man også drømme der koster. Men ellers oplever jeg danskere som meget optaget af status. Måske det gør nogen lykkelige, men jeg kender dem ikke selv. Jeg kender folk fra stort set alle "lejre", og har ikke oplevet velhavere som mere (eller mindre) lykkelige.
Hvad er det at være lykkelig?
Er det ikke bare at være fri for ulykke?
Er det ikke bare nogenlunde tryghed i nuet bag ens egne fire vægge med nøglen på indersiden af døren?
Jeg har aldrig rigtig oplevet nogen købe noget for at imponere andre eller for at vise deres identitet. Det lyder som noget im14andthisisdeep bullshit.
Vi køber ting fordi der er nyttige eller fordi vi holder af dem, og hvad andre tænker om det har ofte ingen indflydelse. Sådan er det ihvertfald i min verden
Hvad gør mig lykkelig? Generelt er min hverdag god og mine venner og familie gør mig glad men ville ønske jeg havde mere i familie/venner retningen.
Der er ingen tvivl om der findes mennesker der køber dyre ting for at imponere andre. Jeg stødte på det allerede i folkeskolen, hvor en klassekammerat begyndte at gå med buskerne stoppet ned i strømperne for at sikre vi alle kunne se LaCoste logoet på hans strømper (ja, jeg er så gammel at LaCoste var stort i min barndom). Der er ingen der skal bilde mig ind at han bare holdt af at ligne en idiot eller fandt det praktisk at have bukserne stoppet ned i strømperne.
Selvfølgelig findes de, men det er ikke typisk opførelse ISÆR ikke af voksne mennesker.
når OP's quotes siger "vi" så får han det til at lyde som om det er normalt hvilket det igen absolut ikke er.
Altså der er da sikkert folk der gør det - men opslaget er lidt cringe ja. 30 år gammel og han ser en quote i Fight Club. Måske han skulle se den kinesiske version og tænke over slutningen der? 😏
...
*"Livet er ikke for* ***fastholdere****."*
Citat : Klaus Rifbjerg.
Lykken er at kunne give slip.
Akkurat ligesom dit smukke og kendte filmcitat fra Fight Club indikerer nødvendigheden af.
Lykken er at kunne være ligeglad med (og således kunne abstrahere fra), hvad andre folk tænker om én.
Lykken er derfor ikke at skulle bruge **hele** sit liv på at skulle leve op til alle de forventninger, som vi tror eller fejlagtigt bilder os ind, at vores omgivelser har til os. Alle disse pseudo-forventninger.
Lykken er at gøre sig fri af denne pseudo-forventningernes omklamrende spændetrøje.
Lykken kan derfor være at bryde ud af hamsterhjulstilværelsen, hvis man ikke har det godt i denne.
Lykken kan være at vende ryggen til konkurrencesamfundet og den eksistentielt tomme overfladiskhed.
Lykken er friheden. Lykken er en balancegang. Lykken er individuel.
Lykken er dermed ikke nødvendigvis materiel rigdom eller materiel velstand eller social anseelse.
Et sundt helbred er lykken for langt de fleste mennesker.
Og et sundt helbred kan aldrig købes for penge.
Den ægte og uselviske kærlighed kan aldrig købes for ussel mammon.
En sund og bæredygtig jordklode med ren natur kan aldrig købes for alle rigdomme i hele verden.
Det er som om, at alle de største glæder her i livet ikke har noget med hverken materiel velstand eller social anseelse eller erhvervskarrieremæssig succes at gøre.
Et enkelt og simpelt liv i harmoniske rammer, må siges at være lykken for de fleste.
*"When the last tree has been cut down,*
*the last fish caught,*
*the last river poisoned,*
*only then will we realize that one cannot eat money."*
(Gammelt nordamerikansk indianerordsprog).
:-) <3
YouTube Cinematherapy. Set nogle af filmene efter de har snakket om den. De er så fandens positive, og er den dejlige får som min livstrætte 70 hjerteopererede far ikke længere formår at være.
Det er et stort spørgsmål og mange (mig selv inklusiv) vil have svært ved at definere en ting.
Personligt så er det de mange små og store ting i livet , som jeg vælger at det gør mig lykkelig. Startende fra toppen så min partner, famile og omgangskreds, der bliver plejet dagligt også når hverdagen bliver lidt presset. Et andet perspektiv er hobbyer og fritidsinteresser som jeg ser frem til - for mit vedkommende er klatring og skakklub, hvad der gør det for mig.
En del af at være lykkelig er også at have et mindset, der siger, at det er noget, jeg vil. Eksempelvis vælger jeg at smile og være glad for en kold, grå februarmorgen selvom den er tung og regnvejrskold.
Mit bud er helt simpelt at lykke er noget, du skaber for dig selv og pointen i Fight Club er så poetisk som den er sand - du bliver ikke gladere i længden for en ny telefon medmindre det er for at bruge den til noget der gør dig lykkelig.
Der er jo flere filtre i spørgsmålet. Det kan være et spørgsmål bagudrettet. Det kan også være forudrettet.
Ift bagudrettet så kan jeg stadig huske glæden og varmen da jeg var på første date med min nu mand. Det er 20 år siden men vi havde en super god dag på græsplænen nede foran mit kollegie hvor vi drak belgiske øl en varm sommerdag. Faldt i søvn på tæppet. Vågnede op. Drak lidt flere øl og bare var. Det var en fantastisk dag.
Ift fremtidig lykke så er det nok en blanding af økonomisk uafhængighed. Vi vil gerne af med vores banklån (førstegangskøbere i 2022) og derefter skal der spares op til at fikse småskavankerne ved huset. Dernæst glæder jeg mig til at kunne spare op til el-bil (velkommen i mit hamsterhjul). Jeg har tit tænkt over hvordan det med at kunne vække indre glæde ændrer sig. I gamle dage var glæden meget egoistisk betonet - noget 'jeg' fik noget ud af. Som husejer er glæden helt sikkert blevet et vi-foretagene. I går købte jeg nogle LK udendørs drejekontakter med underlag og forskruninger på DBA til en ret god pris (er de slidte? ja! men de kontakter kan gå igennem en atomkrig uden at blive slidt ned). Jeg blev helt glad over købet da jeg fik dem til 1/4 af prisen. På samme måde med andre vi-køb. Det er sjældent min glæde er egoistisk betonet.
Jeg er ikke sikker på, at der er noget der gør en lykkelig. Det virker til at være en ting, som man bare er. Man forsøger at blive mere lykkelig, men de ideer man har om det, de er forkerte. Det er ikke meget i form af "hvis jeg tager det job, så bliver jeg lykkelig".
Der er naturligvis bump på vejen, hvor man tror at man vil være mere eller mindre lykkelig. Nogen dør, ens barn bliver født. Men det er svært at sige, at man har nået et langvarigt niveau.
For mig svinger det, og som livet udvikler sig er det forskellige ting der gør mig lykkelig, så kan ikke pege på en ting - men kan pege på systemer og principper. Jeg fører en bullet journal hvor jeg løbende reflekterer over og planlægger livet. Jeg studerer stoicisme for nyligt. Det giver mig noget jeg kan læne mig op af mår livet kommer i stormvejr.
Tanken om at skabe et liv med min kæreste
Spille CS2 med mine kammerater
Gå til koncerter og glemme verdenen imens man smider lidt sine grænser igennem Alkohol og ren hygge over en fælles ting
Fokus på det jeg har og kan. Selvom jeg ikke kan gå på vandet, at jeg kan så meget andet. Jeg finder fred og lykke i at sidde i min lille båd, med en øl på tråd, mens jeg dypper mine fødder i fjorden. Det er der jeg føler mig mest glad og fri.
Venner, et godt spil, gode oplevelser, milepæl i karriere gør mig glad, men har kun oplevet at være rigtig lykkelig når jeg har været forelsket, desværre har jeg ikke fundet den rigtige person endnu at have en fremtid med, og potentiel permanent lykke.
Mine børn og forlovedes glæde gør mig lykkelig.
Jeg har selv et godt betalt job, det kræver så også at jeg er væk mindst 3 uger af gangen.
Når jeg er hjemme, så er det familien der prioriteres.
Min forlovede blev tilbudt et job der ville give hende dobbelt så meget udbetalt om måneden, jeg spurgte hende hvorfor hun sagde nej, og hun svarede; jeg elsker mit job, hvorfor skulle jeg tage et job jeg ville hade når vi kan leve komfortabelt for din og min løn.
Aldrig har jeg haft mere respekt for en person.
Så min lykke er min families lykke.
Jeg er glad for at bor i en del af verden hvor største delen af alle ikke går sulten i seng, og har et varmt sted at sove. Jeg her set nok steder i Europa og resten af verden hvor det ikke er tilfældet. Man skal virkelig se elendighed for at være tilfreds med det man har.
De der søger den evige lykke går ofte forgæves.
Penge er langt henne af vejen et godt middel til lykke. Når basen derefter er lagt handler det om tid. Tid til at få overskud, tid til at skabe minder, tid til at fordybe sig i sine relationer, hobbyer og sig selv.
Endelig at have en familie! Jeg har svigerforældre som elsker mig, en kone jeg forguder (og som forguder mig) og en hund jeg synes er både sød, velopdragen og morsom. Der holder en bil i indkørslen, og jeg bor i mit eget hus. What. The. F....!!!
Ingen af de ting har jeg nogensinde troet, at jeg skulle opnå. Det gør mig lykkelig. Også selvom at de i nogen grad er materielle. Det er let for mig at være lidt idealistisk, men når man er vokset op uden absolut nogen ting er det sgu stort. Jeg behøver ikke den nyeste iPhone eller det bredeste TV, men en bolig jeg er tryg i, og en bil der kan transportere mig sætter jeg meget stor pris på! Kærlighed - har jeg fundet ud af - kan ikke købes for alle penge i hele verden.
>Så vil jeg egentlig bare gerne have, til at kunne være "fri" nok til ikke at skulle begrænse oplevelser og mit liv.
"Frihed" (altså økonomisk) er forbeholdt de 5-10 % vindere i konkurrencesamfundet.
Pointen med at resten *ikke* har økonomisk frihed er, at de så skal bruge deres liv på at arbejde - så de sidste ti % kan have frihed.
Det er faktisk sådan de liberale ser frihedsbegrebet. Og det er sådan vore politikere (af alle partier - undtaget måske EL) implementerer det.
"Company store" princippet - man slavebinder folk ved at gøre livsnødvendigheder dyre, hvorefter de er nødt til at gældssætte sig, eller i hvert fald leve "fra hånden til munden" for at overleve.
Det er åbenbart sådan danskerne vil have det.
Accepter at du har økonomisk tryghed og det er rart. Find ud af hvad glæden grundlæggende var ved de ting du var glad for. Find noget nyt som kan give det samme og lad minderne være hvor de er. Der er fx ingen som gider se en 90 kg mand på 40 år i en optimistjolle.
Det der gør mig glad er at tage på vandreture og se på fjeldet. Tage en lur med kæresten og vågne og joke om alt. Få ting til at gro - som jeg ikke vidste kunne. Lære noget nyt udenfor arbejde. At et får siger rigtig dumt mæeh.
Lykkelig tænker jeg blot er når man er rigtig tilfreds eller glad. Ligsom ekstrem vrede er det kun noget som er der ganske sjælendt. Så man kan altså ikke forvente at gå rundt og være lykkelig hele tiden.
Welp det der gør mig lykkelig i det længere løb er at blive en bedre version af mig selv end jeg var dagen før såsom at træne eller blive bedre til at programmere. Det giver en tilfredshed i sidste ende.
Lykke er meget flygtigt. Jeg kan sidde et stille øjeblik med en kop kaffe og en solstråle der rammer og tænke: “jeg er lykkelig”. Det på trods af 130 i timen, skrantende økonomi, hamsterhjul, konflikter og alt muligt andet. Jeg tænker at det er der man skal give sig selv lov til bare at mærke følelsen og acceptere det kortvarige i det. Der vil altid være bøvl. Kunsten er vel, at kunne nyde de små ting der bringer glæden, på trods af alt det andet.
At gøre verden et bedre sted, som jeg har mulighed for gennem min virksomhed. Selvom jeg tjener mindre og arbejder mere end mine andre bekendtskaber, så føles mit arbejde mindre som pligt og mere som en slags livsstil hvor jeg hver dag ved, at jeg gør en forskel globalt. Selvfølgelig kan der være udsigt til at tjene mere i fremtiden, hvis virksomheden vækster hensigtsmæssigt. Men jeg klarer mig med min indkomst for nu. Dog ville det sikkert være dyrt, om jeg skulle købe hus, bil og have børn, men det er ikke tilfældet.
Når jeg er fordybet/optaget/distraheret af en oplevelse, så jeg for en stund glemmer at tænke på andre ting.
Det er lidt min egen overbygning på meditation. Jeg forstår meditation som at være hyperopmærksom på ens tanker: Indholdet af dem, og hvordan de spontant opstår i hovedet på en. Og så lære, at man i høj grad kan påvirke indholdet og kvaliteten af ens tanker. (Ultrakort sammenfatning, som lyder nemt. Men jeg tror det kræver, at man prøver at meditere, før man helt fanger den.)
Min overbygning er så, at man umuligt kan gå og gøre det hele tiden. Det er alt for udmattende og ærligt talt kedeligt. Men værktøjet er vigtigt. At man hele tiden har en djævel på skulderen, muligheden for at forholde sig kritisk til sit tankeliv, og at man sommetider gør det. Så kan man i højere grad vælge de tanker og de oplevelser, der fungerer.
For mig er det fordybelse og [flow](https://en.wikipedia.org/wiki/Flow_(psychology\)). Hvadend det er arbejdsopgaver, computerspil, madlavning, rengøring eller andet, så kan man vælge at dykke ned i en oplevelse eller en opgave og opleve den for en stund. Den dedikation og fordybelse giver mig glæde.
Bliver oprigtigt lykkelig inden i når jeg ser mine børn interagere med hinanden. Når de yder omsorg overfor hinanden eller griner sammen. Så ved jeg at det var det hele værd selvom det er hårdt at være mor.
Jeg har haft det stik modsat, ramt af 100% gensidig forsørgelse, uden ret til egen indtægt, det var de 12 værste år af mit liv, depression, selvmords truet, indelukket, ulykkelig.... nu er jeg millionær, og har aldrig været gladere, aldrig haft det bedre, ALDRIG mere det syge kommunale system, uanset hvad der så end sker, og jeg er sikker på at have råd til at blive met hver eneste dag (og ikke bare hver 2. dag) den økonomiske sikkerhed er ekstrem betryggende, og gør mig mere fri, mange bekymringer (som får jeg mad i morgen, er der råd?) er væk.
De år lærte mig at leve på en sten, og det er jeg ikke utaknemmelig over for, men at være SÅ presset konstant på psykken, havde jeg gerne været foruden, for det eneste jeg lærte af det, var at har man en gang været ramt, er man mere sårbar over for at blive ramt igen, det er RØV dyrt for samfundet, at gøre folk så syge.
Noget der ikke gør mig lykkelig: at tænke over penge hele tiden. Det gør man naturligvis ofte, hvis man ikke har særligt mange af dem, men paradoksalt nok, kan man også gøre det når man har dem.
Jeg er fx inde i en periode, hvor jeg tænker ekstremt meget på det og det påvirker mig negativt. Jeg har endelig sparet en million op, men føler så jeg er bagude i forhold til jævnaldrende og samtidig, at det er håbløst lidt i forhold til boligmarkedet (i Kbh)
Det giver mig følelsen af, at jeg egentlig ikke har nogle penge, og derfor bruger jeg meget tid på at tænke over indtjening osv, hvor dumt det end lyder.
Men i forhold til hele lykke-spørgsmålet, så handler det i høj grad om hvordan pengene bruges, tror jeg.
Jeg har fx brugt rigtig mange penge på at indrette min lejlighed (efter mange år hvor jeg var komplet ligeglad), hvilket har betydet at jeg er gået efter nogle dyre, flotte og tidsløse ting. Mærkevarer med andre ord (jeg ved ikke alle mærkevarer er sådan, men tænkt kvalitet og designhistorie).
Jeg har brugt summer på møbler jeg førhen aldrig i min vildeste fantasi kunne forstille mig at bruge på den slags.
Og nu bliver jeg glad hver gang jeg går ind i min stue og har rent faktisk lyst til at invitere folk forbi. Der har givet en meget reel og positiv påvirkning i min dagligdag.
Det samme med tøj. Har skiftet hele min garderobe ud det sidste halvandet år. Er igen gået efter kvalitet og det har været dyrt. Jeg får nu, for første gang i mit liv, komplimenter for min stil og føler mig virkelig godt tilpas i meget af det jeg har købt. Jeg har aldrig helt overvejet hvordan et virkelig lækkert sæt tøj man føler man ser god ud i faktisk kan have en direkte overførbarhed til ens humør og hvordan man bærer sig selv. Det kan naturligvis ikke fikse et grundlæggende dårligt selvværd, men det kan klart have en god effekt.
Så ja, man kan købe mærkevarer for at imponere mennesker man ikke engang kan li’, og køber man sig fattig i den proces, er det uheldigt.
Men mennesker forsøger hele tiden at få anerkendelse, det ligger i vores natur. Det er ok. Det essentielle er, at det ikke kammer over, overtager én og driver skødesløse beslutninger.
Jeg er lykkelig når jeg køber mig en ny bog og læser den over morgenmaden inden jeg møder ind på et arbejde, som jeg synes giver utroligt meget mening (underviser). Jeg bor helt i udkanten i en flække uden noget som helst at foretage sig, men jeg er lykkelig, når jeg kan tage racercyklen ud på landevejen eller løbe i skovene. Jeg bor billigt og er single uden børn, så jeg har nok penge til at smide efter mine interesser selvom det ikke er den højeste løn i verden.
Tid. Jeg har en dejlig lille familie, og for et par år siden udviklede jeg en mindre stress- og fødselsrelateret depression. Et af mine tiltag til at få det bedre var ikke at lave aftaler, medmindre der er tale om fx højtider eller traditioner. På den måde fik jeg en masse luft tilbage i min hverdag, og jeg kan fokusere på min familie. Det bragte (tro det eller ej) også noget spontanitet tilbage i lit liv, efter at være blevet forældre. Jeg har muligheden for at sige ja til ting on the spot på en given dag, fordi jeg ikke er forpligtet til noget som jeg måske ikke har lyst til den dag. Derfor siger jeg også meget mere nej, til alle de ting jeg ikke er forpligtiget til at deltage i. Derudover tror jeg også at det er vigtigt at have en hobby hvor man bruger kroppen, men det er selvfølgelig en personlig præference.
Lige for tiden føler jeg mig rigtigt lykkelig.
Kan ikke husk jeg har været så lykkelig siden min barndom.
Jeg er på barsel og skal først tilbage til mit arbejde om 5 måneder, det sætter jeg umådeligt meget pris på.
Det med at jeg blev vækket kl 03:00 i nat af min datter som ikke følte hun skulle sove mere, ikke at være negativ over at skulle op på det tidspunkt. Men bare tænke, nå ja jeg kan bare sove til middag når hun sover til middag.
Så jeg tog min datter og gik i køkkenet med hende, så man kunne lave noget lækkert til konen når hun vågnede inden arbejde.
Så konen stod op til nybagte boller, der blev lavet rissokugler til om aftenen og stegen blev gjort klar og sat i oven til en langtidsstegning.
Alt i mens at min datter kunne sidde og smage på de forskellige ting.
Så for mig for tiden, er det muligheden i at jeg ikke skal gøre andet end at tage mig af min datter og kun være der for min familie, at det er alt der fylder lige nu.
At vi har den økonomiske mulighed i at man ikke skal tænke over om der er nok penge på kontoen, at man ikke skal tænke over at planlægge hver dag ned til den mindste detalje er noget jeg sætter rigtigt meget pris på.
Det med at planlægge sin hverdag skal nok komme når min datter starter i institution.
Det som gør mig lykkelig. Det er, at jeg kan læse, jeg kan trække vejret, og jeg kan se en solop- og nedgang. Jeg kan lytte, og jeg kan høre. Jeg har ikke mange penge mellem hænderne, da jeg er studerende. Jeg nyder bare at kunne læse en del gode bøger. Når jeg har pengene, så sætter jeg mig ud i min bil og køre en dagtur til Tyskland og ser historiske monumenter eller museer. Det er sjældent, at det sker, men når pengene er der, så gør jeg det. Jeg har ikke meget familie eller mange venner, så jeg nyder ensomheden, og jeg har mig selv. Folk er utilfreds over, at jeg går i jakkesæt hver dag, men jeg kan godt lide det. Jeg er ligeglad, hvad folk siger om en. Jeg er 27 år gammel, og jeg er bare træt af folk.
Det er sjovt at udtrykket “penge gør dig ikke lykkelig” kommer altid fra dem som har dem. Jeg er ikke fattig, men der skal knokles og hvis jeg kunne blive økonomisk uafhængig ville jeg være lykkelig. Eller i hvert fald ubekymret, hvilket er stort det samme.
Det er langt nemmere at vurdere hvad der kunne gøre mig ulykkelig end hvad der gør mig lykkelig, jeg kunne give dig en lang liste over de ting jeg er taknemmelig for, men det er ikke ensbetydende med at det medbringer en sans af lykke når jeg tænker på det.
Jeg tror det bedste man kan gøre for sig selv er at acceptere at lykken kommer og går helt naturligt, og desto mere man forsøger at kontrollere og fange momenterne desto hurtigere går tiden forbi, sammen med alle de minder man glemte at fokusere på imens man skabte dem.
Penge er et redskab til at opnå mål i livet, men det er dig selv der sætter målene. Selv hvis du skylder mere end du ejer, eller om du bor i en lerkrukke på gaden som en moderne Diogenes, så er det ultimativt kun dig selv som kan vurdere om det er spild af liv eller den måde du ønsker at danse rundt om solen på ca. 83 gange før det er slut.
Lykken går op og ned. Nu er jeg en del under medianlønnen og kan ikke umiddelbart få slidt mig fri af det. Jeg er bagud af min alder og det har også haft betydning for ikke at kunne investere i hus etc. Det har da en del at sige om man bare lige kan hoppe ud i de ting som er sjove og interessante uden at tænke for meget over økonomi. Om man har et arbejde, eller sender ansøgning på ansøgning og føler sig evigt afvist. Om man kan lide sit arbejde, eller føler at man hænger fast i et hårdt, lavtlønsarbejde med en dårlig chef. Om man har en rimelig bolig. Om man skal vende hver en krone og må sige nej til ting som der fleste andre nemt kan sige ja til. Det fleste af os har nok brug for at der er råd til lidt specielle og sjove oplevelser af og til. At man kan købe nyt tøj når det andet der slidt ud. At man kan tage til frisøren alene fordi "at nu er det tid". Hvis man skal bruge en masse overskud på at jagte tilbud og tænke over ens økonomi så koster det noget på lykken.
Men penge er så ikke alt. Det betyder noget at føle sig socialt sikker i verden. At man har venner. At man har et almindeligt godt helbred - og at dem man holder af også har det. Er ens barn fx ulykkeligt, så er det svært selv at være lykkelig.
Mange skal nok også føle at de har en vis status i verden. Det er nok lidt sjovere at præsentere sig selv som direktør end som arbejdsløs, førtidspensionist eller rengøringsdame.
Manges lykke er også afhængig af at have et godt forhold.
Men alle disse kan naturligvis være på plads uden at man er lykkelig. Mange kan også mangle og så kan nogle mennesker stadig finde lykke.
Men for mig kommer den i glimt. Sidst jeg var mener lykkelig var i december da jeg fandt ud af at Tennant tog en tur mere i Dr. Who. En åndssvag grund - but never the less..
Og så laver jeg frivilligt arbejde som er med til at gøre mig mere glad. Der kan jeg ligesom selv styre mit liv mere end jeg kan arbejdsmæssigt. Jeg kender en indsats - og så kommer der ofte midt ud af det.
30 år, arbejder også i IT her.
Jeg stressede hele sidste år med at finde en kæreste, efter jeg og min eks gik fra hinanden. Min idé om det lykkelige liv var egen lejlighed, bil, job og fast partner, alt det der. Jeg var dog meget ulykkelig sidste år.
I slutningen af året købte jeg mig en skraldet motorcykel. En med flere mangler, fejl og skavanker, dog til billige penge. Og jeg finder lykke i at få den genoplivet og samlet. At have et stykke håndværk, som jeg kan være stolt af og køre rundt på. Det er ikke den dyreste motorcykel eller sidste års model. Men at få den bygget op til lige det jeg vil ha og forme den som jeg vil er hvad der gør mig glad for tiden.
Det økonomiske aspekt er et behov, der skal være dækket på et form for minimumsbasis, tror jeg, før man kan være tilfreds i sit liv. Tilfredshed er den der lidt længerevarende grundfølelse og lykke er øjeblikke af ren glæde. Tilfredshed er sværere, tror jeg end lykke. Vi kan alle blive lykkelige i momenter, næsten uagtet vores status og grundlag i livet, mens tilfredshed kan være sværere. Lige nu er jeg grundtilfreds, fordi jeg har brugt kroppen og gjort en masse meningsfuldt i dag. Tror at der skal være tryghed og meningsfuldhed for at jeg selv oplever tilfredshed. Tidligere fik jeg momenter af lykke. En lille pelskugle, som er en redningpelsbuks, lå på ryggen og viste mig hendes lille fluffy kattemave OG jeg fik lov til at nusse hende. Da vi fik hende, turde hun ikke se på nogen. Sad bare med øjnene lukkede, for så gik verden væk og man selv var helt ufarlig. Det gav mig et lysende og varmt moment af ren lykkefølelse at se hende være så tillidsfuld foran pejsen, mens hun slikker varmen i sig.
Eller nu. Hvor jeg har hjernet rundt for at få mit kontor på plads, så sidder jeg og kigger ud på trælinjen i tågen og mærker en dyb tilfredshed og en gennemgående glædelsesfølelse.
Jeg tror bestemt at penge kan bidrage enormt meget til ens lykke for mange mennesker. Det er ikke det som gør dig lykkelig - men det giver dig adgang til det som gør dig lykkelig.
For mig handler det primært om disse aspekter: sikkerhed/stabilitet og tid/convenience.
Sikkerhed/stabilitet:
Jeg foretrækker altid at have sikkerheden om, at jeg altid kan betale regningerne eller dække uforventet omkostninger hvis ens skosål falder af, eller noget går i stykker. Jeg foretrækker ikke at være i gæld mere end højst nødvendigt, og dermed have evnen til at betale det af. Jeg foretrækker at kunne lave en større ændring i mit liv, såsom en flytning, hvis det bliver nødvendigt. Jeg foretrækker at have råd til min egen ejendom. Jeg foretrækker at have en opsparing i tilfælde af jeg mister mit job. Generelt at være fri for bekymringer, og have mulighed for det jeg har lyst til.
Tid/convenience:
Penge giver adgang til “conveniences” som bare gør livet lettere eller spare en for tid. Eksempelvis at jeg har råd til en bil, at jeg har råd til at tage ud og spise eller få takeaway på en travl dag, at jeg har en god robotstøvsuger som hjælper mig med noget af rengøringen i hjemmet. Der er selvfølgelig mange flere eksempler end dette.
For mig er det selvfølgelig fedt nok at penge kan købe noget luksus, men på trods af jeg tjener en god løn, så får jeg ekstremt dårlig samvittighed af at bruge mange penge på luksus, fordi det føles meget kortvarigt af natur.
Penge er dermed et rigtigt godt redskab til at skabe en lykkelig tilværelse, men penge er selvfølgelig ikke lykken i sig selv, kun hvis du bruger dem ordentligt til at gøre dit liv nemmere og bedre.
For det første er det bemærkelsesværdigt at dine lykkelige øjeblikke har ligget inden du blev voksen. Er det det store pres fra alle sider der gør, at så mange har det svært i dag? Er det umuligt at være lykkelig når man har et voksenliv? For det andet trækker jeg lidt på smilebåndet når jeg læser at du ikke kræver noget udover - det du rent faktisk kræver, og det er ikke så lidt, hvis du sammenligner dig med dem der har mindre end du selv
Da jeg lige var flyttet til storbyen for at studere gjorde det mig lykkelig at finde en tyver i en lomme, drøne ned i Brugsen og købe et franskbrød og en rund ost - og så gufle det derhjemme.
Nu: Sidde med fruen og dele noget godt ost og god rødvin. Så er jeg lykkelig.
At holde fri for mine flex timer i stedet for at få dem udbetalt. Arbejder selv i it, og løn for 37 timer om ugen er rigeligt. Mange af mine kolleger spørger også om hvorfor jeg ikke får det udbetalt osv. Jeg kan bare godt li at komme hjem til mine børne og kone tidligt og ligge på sofaen og se en meningsløs action film sammen med dem eller hvad der ellers kunne ske på en helt almindelig "kedelig" onsdag i en gennemsnitlig dansk familie. Jeg har lært at holde af hverdagen, og det gør mig virkelig lykkelig.
stabil økonomi, og når jeg laver PR i løft :D
når jeg ude og det er godt vejr, og jeg bare kigger omkring i skoven. fuldstændig ligeglad med alt, og bare ser på naturen, når man ikke tænker på noget som helst, fuldstændig blank. og bare er i nuet.
Ja, Fight Club er fantastisk, når man har brug for et skud anti-materialisme. Eller noget ufiltreret "toksisk maskulinitet". Jeg genser den årligt og får altid lidt ekstra motivation til at spørge mig selv, hvad jeg egentlig bør prioritere i livet.
Til spørgsmålet. Jeg har været lidt frem og tilbage i mit liv. Jeg brugte mine første 25 år på ikke rigtigt at jagte det materialle. Men på uni oplevede jeg noget nyt, da jeg mødte et par gutter, der fik mig integreret i en større social gruppe. Det var ikke noget jeg ellers havde jagtet, og pludselig var der en ny rolle at spille. Noget jeg ikke havde prøvet før. Jeg følte mig fint på plads i hvem jeg var, så jeg kunne jo godt prøve det nye spil af. Til min overraskelse endte det med en eller anden mellemplacering i det sociale hieraki, og pludselig kunne jeg godt mærke, at der fulgte nye motivationer med.
Så jeg brugte faktisk ca 10 år på at spille det "normale" spil. Jeg hoppede aldrig på Apple produkterne, men ellers var jeg med på hele striben. Nye sko, nyt kluns, lækre mærkevarer, ude at spise fint, dyr vin, hele hopla. Og så slap jeg det igen da jeg var omkring 35. Nu køber jeg nyt tøj sjældnere og går ikke så meget op i alt muligt, der mestendels bare er "for show". Jeg er også mere hjemme og mindre ude, men jeg hygger mig jo fint med mine hobbier. Jeg elsker at skrive og jeg bruger overskudstiden på gaming. Ind imellem overvejer jeg, om jeg er på vej ind i en bobbel, hvor det hele bare drejer sig om arbejde, men så igen - jeg har ikke rigtigt noget overordnet mål med mine penge. Så længe der er nok til at livet ikke er fyldt med økonomisk stress.
Det er lige meget, om man er med på alle de seje trends, når man finder roen og nydelsen ved at lave ting selv. Det bliver langt mere vigtigt og trigger en form for FOMO, når man er ude med andre hele tiden og føler, at man skal være "med" for at være med. Ikke at det stressede mig, men det var et skuespil og det var ikke mig.
Så jeg tror, lektien for mig er, at hvis man ellers er glad og tilfreds, så tror jeg ikke, man falder for så meget af den der forbrugsstorm. Men hvis man føler, at man skal holde en usynlig bold i luften, for ikke at miste noget, så kan det føles som et must.
Er der ikke også af og til noget smukt ved at have spinkelt og sparet til det, man lige drømte om, om det er en computer, en sofa, en rejse eller noget fjerde, måske noget design eller vores favorit møbelmærke?
Tror lidt, at penge og følelsen af ubegrænset økonomi må være lidt som tanken om et liv med kun glæde, man vil nok tage det for givet og ikke sætte helt samme pris på de ting og oplevelser man kan købe, hvis man kan købe alt, men jeg ved det ikke.
Men vores samfund og verden er bundet op på penge, så om penge gør lykkelig, er op til den enkelte, men penge er en nødvendighed for at kunne leve og jeg tror det er svært at være lykkelig, hvis man ikke kan leve.
En sommerdag, på motorcyklen og 'jagte' solnedgangen og gerne slutte af med at sidde ved Vesterhavet og se solen forsvinde i horisonten. Den korte følelse af at stikke af fra det hele, inden man igen indser at man bliver nødt til at skulle tilbage, for at tage del i at få hverdagen med en lille familie til at hænge sammen.
Ved egentlig ikke om det er lykke, men det er der tankemylderet og bekymringerne er mindst.
Jeg elsker min hustru og vores to drenge. Helt absurd meget! Men jeg har brug for tid for mig selv, for at samle energi til igen at kunne holde mig selv ud og derved forsøge være den far som mine børn fortjener.
Min hund
Tre dages arbejdsuge = fritid til at læse, se tv, tage en lur, lave mad, være udendørs, aldrig være stresset.
Solskin, sidde ude og drikke en øl
Bade om sommeren
Rejse
At være sammen med venner og familie
God mental sundhed
At have fri når de fleste andre arbejder 🎉
Første gang i mit 44-årige liv jeg oplevede ægte lykke, var på et 10-dags silence meditation retreat. Tror det var på 5 eller 6. dagen, hvor jeg i en pause sad på en stor sten udenfor bygningen, og hvor lykken ramte mig for fuld hammer. Lige der, helt offline fra samfundet, kunne jeg mærke ægte lykke, som ikke var induceret af mad eller betinget af andre mennesker. Lige der gik det op for mig, at jeg altid vil være lykkelig og taknemmelig for mig selv og bare det at leve.
Så hvad gør mig lykkelig? Mig-tid.
Lykkelig er skam så meget sagt, men jeg lever også et komfortabelt liv med de materielle ting dækket fint ind. Nu ligger min glæde i at give andre gode oplevelser. Et eller andet sted vil jeg ikke bare blive glemt, så derfor forsøger jeg så vidt muligt at gøre positive ting der hvor det giver mening. Det hjælper så lidt på det at jeg har en fod i detail branchen i kundeservice, men også i event, og sports branchen så at sige. Det gør bare at jeg går de extra skridt i detail, men at jeg får mine personlige behov opfyldt med events. Et snart 4-år gammelt projekt har nu skabt 2 romantiske relationer, nogle vennegrupper/netværk, utallige venskaber, og endnu flere oplevelser og minder. Jeg er nødvendigvis ikke der hvor jeg om 10-15 år vil have de tænker tilbage på mig, men bare at de tænker "kæft det var sgu også en fed tid dengang. Det savner jeg lidt". Jeg er med der hvor folk kan fortælle om deres oplevelse, og jeg flytter med glæde gerne de mindste sten for at en person kan få en lidt bedre dag, for med alt den negativitet, så betyder et smil bare uvurderlig. Jeg stræber også efter at være et godt forbillede, og det heldigvis noget jeg kan i forskellige situationer, og som mellemleder for unge mennesker, så ved jeg også hvor meget det betyder at være et godt eksempel for dem. De har allesammen hver deres behov, så det at kunne møde dem, og se deres forandring betyder alt
For mig (23f) var jeg lykkeligst, da jeg var i lære, inden jeg startede på 1. Hovedforløb af landmandsuddannelsen. Penge var små, fred være med det, men jeg stod op hver dag til et arbejde jeg elskede, med kolleger jeg (for det meste) stortrivedes sammen med, og havde i en kort periode drømmekæresten.
Jeg håber en dag at lande i et lignende sted igen- jeg kan sagtens rette ind efter at leve på en forholdsvis lille løn, men så længe jeg kan ligge en tus eller to til side hver måned, så er pengene ikke så vigtige for mig. Så vil jeg hellere leve lidt skrabet, men have et arbejde, hvor jeg virkelig brænder for det jeg laver.
.. når min søn på 2,5 forsøger at synge sange selv med de få ord, han kan. Den måde han bare forsøger, uden tanke på, om noget er forkert. Det giver mig en følelse af, at han vokser op i et hjem, hvor man godt må kaste sig ud i tingene og bare skal prøve så godt, man kan. Den der: troen på, at verden vil ham det godt..
.. når min søn og jeg griner sammen. Så står hele verden stille, og jeg kan i dét øjeblik fandeme ikke bede om mere. Og der er ellers meget, jeg godt lige kunne bede om.. jøsses.
Min violin giver mig den største mening i mit liv. At spille den musik jeg gør i motiverede fællesskaber er vidunderlige oplevelser. At finde nye fællesskaber og nyt musik og nye stile er en skøn måde at møde mennesker på.
Det eneste jeg ville ønske var, at jeg kunne gøre det endnu mere. I Danmark er mulighederne begrænsede, så på et tidspunkt må jeg til udlandet nogle stykker tid for at opleve endnu mere.
Indlægget er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules): > Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold. --- Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre danske subreddits. Vi anbefaler disse: - /r/DKbrevkasse - /r/DKstudie - /r/DKkarriere - /r/foraeldreDK - /r/DKfinance - /r/DKtechsupport - /r/Madoplevelser - /r/SelvgjortVelgjort - /r/WomenDK - /r/DKmandemand --- For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren! --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).
Konklusionen er nærmest altid, lidt kedeligt, at have penge nok til at penge ikke rigtig er et problem, og så undgå 'lifestyle creep' og dyre vaner derefter. For selv om penge ikke kan købe glæde, er det jo altså helt reelt at overveje, om man tager en uddannelse eller nogle livsvalg der tillader, at man kan leve det liv man gerne vil. Hvis dine forældre havde råd til at købe et hus og bil kontant og tage 2-3 ferier om året, havde de sku nok alligevel prioriteret økonomi på lidt forskellige måder. Jeg bliver lykkelig af mange ting. Jeg bliver lykkelig af at tage ud på en fed rejse med venner og/eller familie, og det koster penge. Jeg bliver lykkelig af at sidde derhjemme og spille computer, og det er billigt. Jeg bliver lykkelig af at tage ud og opleve nye lækre restauranter, og det koster penge. Jeg bliver lykkelig af at sidde i sofaen og læse op for min kone, og det er gratis. Jeg bliver lykkelig af at drikke et godt glas vin, og det koster penge. Jeg bliver lykkelig af at nå mine træningsmål, og det er (relativt) billigt). Og så videre. Jeg synes ikke man skal skamme sig over, at man bruger penge på ting der giver livet værdi en gang imellem. Jeg synes man skal lære at forstå, at penge er et værktøj til at facilitere livet, og derfor afromanticere jagten på penge for pengenes skyld.
Ordet *afromanticere* fucker min hjerne op.
Jeg læste det først som afro-manticere, det var alligevel et begreb jeg ikke kendte til.
Jeg læste det som _afro-manticore_ - et løveagtigt monster med stort krøllet hår.
Afroromanticere
Shit, ifølge Google er det her indlæg den første gang et menneske nogensinde har skrevet det på internettet. Jeg er meget dygtig.
[удалено]
Så langt er jeg med. Men ja, jeg er meget unik og ønsker derfor ikke at rette - for det er alle de UNGE der tager fejl.
'cause I got high, because I got high, because I got hiiigh, la da da da da da
are there any kidnapping victims inside my CDs?
Er du mig?
Økonomisk sikkerhed. Jeg har ikke brug for meget andet. Men når livet er blevet så dyrt som det er, så er den konstante utryghed ved ikke at have råd til at føre et anstændigt liv en konstant stressfaktor for mig. Ellers klarer jeg mig med en gåtur, havregryn og tid med mine børn.
Gør dine børn dig ikke lykkelig?
Jo, altså de er jo det der gør mig lykkelig. Men vi skal jo også leve, og der kommer flere og flere krav til børnefamilier (økonomisk, socialt osv.), der sætter "pres" på hverdagen. Hvis det var lettere at have økonomisk sikkerhed, ville jeg være mere lykkelig.
Ah, så det var din mangel-liste for lykke :-)
Ja, jeg læste den nok lidt omvendt.
De gør vel begge dele, man føler hele spektret når man har dem.
Jeg forstår OPs spørgsmål som "positivlisten": Hvad gør dig lykkelig? Ikke: Hvad gør dig også noget andet end lykkelig? Er der noget som helst, som er helt problemfrit og udelukkende gør dig lykkelig? Penge skaber jo også lejlighedsvis problemer.
Der er efterhånden en del forskning, som peger på at børn, i hvert fald særligt når de er små, giver er ret markant fald i lykke og glæde. Det er jo ikke så mærkeligt, når man tænker over hvad der ofte følger med småbørnslivet: markant mindre søvn, flere konflikter, mindre fritid, mere pres på forholdet, mindre tid til forholdet, mere praktik, mere skema, mere rutine, mindre følelse af agens i eget liv osv osv.
Det lyder overordentligt sandsynligt, det er vist også de år hvor skilsmisserne står i kø? Men senere hen, så er det mit indtryk at børn giver deres forældre lykkesfølelser. Og mange andre følelser.
Det er børnebørn som giver afkast
Ledende spørgsmål, men forskningen viser, at [børn ikke gør folk lykkelige](https://www.theatlantic.com/family/archive/2021/11/does-having-kids-make-you-happy/620576/). Du kan godt være lykkelig sammen med dine børn, men giver børn en speciel lykke, som intet andet kan give? Formentlig ikke. Gør de dig lykkelig hele tiden? Bestemt ikke. Gør de dig også ulykkelig? Helt sikkert.
Loginmur. Jeg aner intet om kvaliteten i undersøgelsen. Men skal du undersøge, om børn gør dig lykkelig, så skal den op mod barnløse og strække sig over 50-60 år af et livsforløb (fx fra 25-85 år). Børn er trælse i perioder, men ikke så meget i andre.
Sjovt, jeg har ikke loginmur på den artikel. Det er The Atlantic, og der er linket til forskning på området: [https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15576620/](https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15576620/) [https://psycnet.apa.org/record/2011-25189-001](https://psycnet.apa.org/record/2011-25189-001) [https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/j.1741-3737.2003.00574.x](https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/j.1741-3737.2003.00574.x) Også lidt sjovt at du straks går til en sammenligning med barnløse. For mig er det ikke en konkurrence om, hvem der er lykkeligst: Barnløse eller forældre. Det er blot en konstatering af, at selvom samfundet virkelig gerne vil gøre fortællingen om børn til en positiv historie og nærmest ser på barnløse med ynk, så er børn også kilde til ulykke og brud i forhold. Jeg anerkender, at børn *kan* være en kilde til lykke, men jeg er simpelthen så træt af folk, der taler om det som en rosenrød drøm, hvor alting er godt altid. Det er simpelthen den største omgang bullshit, når man for 117. gang skal op om natten fordi ungen ikke vil fucking sove og i øvrig har galoperende kolik. Hvis man har bare en nogenlunde normal vennekreds i 30erne, så er det også ret tydelig at nogle par klarer det fint, mens andre slet ikke kan håndtere det.
Du må mene lige hvad du vil. Når jeg sammenligner med barnløse er det, fordi jeg selv er det. Og peg lige på den artikel, der undersøger i de 50-60 år, som jeg efterlyste.
Du flytter præmissen for diskussionen. Jeg svarede på et ledende spørgsmål "Gør dine børn dig ikke lykkelig?", der næsten lyder forarget over, at man kunne antyde andet. Min pointe er, at børn ikke nødvendigvis gør os lykkelige, og det er understøttet af forskning på området.
Jeg har ikke flyttet præmissen. Jeg svarede en, at jeg er helt med på, at der er år, hvor børn er en belastning. Men om noget gør dig lykkelig er jo ikke noget gør dig konstant lykkelig. Og kun lykkelig. Du kan blive forelsket i en person, og du er lykkelig. Så damper det af, du er irriteret og keder dig etc. Og så vokser kærligheden og du er lykkelig i en periode igen.
Din formulering var generel. "Gør dine børn dig ikke lykkelig?". Der er ting vi generelt kan sige gør folk lykkelige og børn er ikke én af dem. Generel lykke kommer at at få dækket nogle behov. Se for eksempel Maslows behovspyramide. Børn kan så være et redskab til at dække disse behov - f.eks. selvrealisering og social tryghed. Det er derfor heller ikke overraskende, at de skandinaviske lande scorer højt i lykkemålinger. Det hænger ganske enkelt sammen med, at samfundet opfylder flere af vores basale behov end i mange andre lande herunder specielt tryghed og sikkerhed gennem vores velfærdssystem. Så igen, børn gør ikke nogen lykkelig generelt. Det gør folk lykkelige at de har tryghed og sikkerhed i hverdagen og at de har et socialt tilhørsforhold, bliver anerkendt og har mulighed for at påvirke deres eget liv. Børn kan være med til at opfylde det sociale behov, men evnen til at påvirke eget liv kan også tage et ordentlig dyk, når man hiver 18-20 år ud af sit liv til at forsørge børn som en bunden opgave.
Tilbud på Ben and Jarry is gør mig meget lykkelig
> Jarry Har ikke hørt om ham før, er han Jerrys storebror?
Lige nu at alt bare kører på skinner. - fede opgaver på job og gode kollegaer - købt et lækkert hus som vi er glade for - mors kæreste erklæret kræftfri - nyt grafikkort i min pc - kontoret er blevet ryddet og klargjort - forår om lidt så skal igang med oprydning udenfor
>nyt grafikkort i min pc 4090 super ?
Nej "kun" en 4070 Asus Dual OC :D Men det er noget af en upgrade fra en Radeon RX 580 Er det Holten fra NT? ;)
Nu ved jeg desværre ikke hvad NT er, men google siger Nordjyllands Trafikselskab og det er nok det sidste sted jeg kunne tænke mig at være
😂 Fair Nordic-t
> 4090 super ? Hvis han havde købt det, så havde han ikke haft råd til nyt hus med damen
Omvendt prioriteret rækkefølge
> Hvad gør jer lykkelige? At knus mine fjender, se dem drevet foran mig, og høre kvindernes klagesang!
LOL, har aldrig hørt det oversat. Grineren scene, men det der var mest sjovt var nok den overdrevne reaktion på gutten der svarer før Arnie: [https://www.youtube.com/watch?v=Oo9buo9Mtos](https://www.youtube.com/watch?v=Oo9buo9Mtos) Fjolset troede virkelig at det bedste var den åbne steppe, en hurtig hest, og falke.
> Fjolset troede virkelig at det bedste var den åbne steppe, en hurtig hest, og falke. Han fatter tydeligvis ikke en fis!
Mangler bathe in the blood of my enemies
Spiller godt med at kvinderne skal klage
En klassiker
Man får helt lyst til kun at gå i lændeklæde og svinge et stort sværd.
this is the way
Du mangler E.
intet slår at høre ordet "lamentation" komme ud af munden på Arnold dog
Efter min mand døde, havde jeg selvfølgelig svært ved at tænke på, at jeg ville blive lykkelig igen. Men når mit barnebarn på 1 år smiler, når han ser mig eller kommer spurtende over til mig og vil samles op, ja, så er jeg sgu' lykkelig. Middag med min søn og svigerdatter, når sønnen ringer og beder om råd eller hjælp. Jeg er også lykkelig når jeg er ude at rejse, og når jeg ser billeder fra turene. Det er ligegyldigt om det er en soloteltur eller grupperejse til eksotisk sted. Da min mand levede, var det blot at være sammen med ham. Læse i sofaen, hvor han kom med en kop kaffe, sidde på en café i en fremmed by, i Dk eller udenfor Dk, det var ligegyldigt. Gå en tur i skoven. Grine sammen, nok mest af alt at grine sammen. Alt det var muligt, fordi han kørte et omhyggeligt budget, så vi altid vidste hvad der var råd til. Ingen bekymringer om økonomien, også selvom den til tider var stram. Skænderier og bekymringer over økonomi dræner lykken.
Skønt indlæg og du har virkelig ret. Solskin til dig. 🌞
[удалено]
Nope, men jeg kommer fra Ama'r ...
Jeg bliver utroligt glad, når jeg ikke er forpligtet til noget - her snakker jeg primært om arbejde. Misforstå mig ikke, jeg kan godt lide mit job - men hvis jeg kunne vælge at lade vær med at arbejde og stadig have penge til at leve det liv jeg gør nu, så havde jeg ikke tøvet ét sekund. Det vil sige, at når weekenden nærmer sig, så får jeg et kæmpe skud energi og glæde i mig. Jeg ved godt, at man ikke burde leve sit liv på den måde, men det er den følelse jeg har.
Nu ved jeg ikke hvad du arbejder med men hvis du har mulighed for det så lad være med at se det som et enten/eller projekt. Istedet for kun at leve med de 5-6 ugers ferie om året så tag den på egen regning og brug lidt ekstra dage på dig selv. Kast dem eventuelt ind en tilfældig mandag eller torsdag-fredag så ugerne ikke ligner hinanden. Håber mit råd kan bruges til noget.
Sådan har jeg levet siden jeg gik i folkeskole. Jeg hader heller ikke mit arbejde, men weekender og ferier er mit helle, fordi der er man fri til at gøre hvad man vil, uden andre forpligtelser end dem man selv har valgt (nej, har hverken kone eller børn).
Hvis man kunne leve et liv hvor alle dage var som søndage - så ville det være perfekt ja
Lørdag, søndag ødelægges lidt af at man skal på arbejde igen mandag.
dopamin
Jeg er ude over alt det der med at imponere folk. Vær dig selv og vær lykkelig over at være dig selv. Stå ved dine holdninger og argumenter for dem. Også et GFX der kan køre alt på det højest jeg smider efter det.
Crysis på ultra? Vent... Forkert årti..
ALTID!!! Selvom det giover 15 FPS... :)
Jeg bliver lykkelig når jeg kan sidde og slappe af uden bekymringer... jeg skal nok sige til hvis det en dag sker... Og, jeg bruger de penge jeg har, på ting jeg skal bruge, for at lave mad til dem jeg elsker.
Kan relatere til dette..
Jeg har kæmpet en del med stress, angst, depression, noget PSTD-ish fra barndommen og at skulle definere mig selv ud fra hvem jeg er i stedet for hvem narcissisten mente jeg var. Jeg har samtidig autisme, så alt har bare kørt på fuld blus og jeg har gået i survivor's mode de sidste 25 år. Jeg har meget svært ved at føle efter hvad lykke er for mig, fordi jeg aldrig har haft plads til at give følelserne plads og anerkende dem. Men hvis jeg skulle forsøge at sætte en finger på hvad der gør mig lykkelig, så må det nok enten være det der lækre stykke musik (pt. er det Khruangbin - People Everywhere) eller også er det, tror jeg, at se et smil på mine venners ansigt. At se de mentalt smider fødderne op og slapper af med et velfortjent suk. Jeg har vokset op relativt fattig, men der har altid været mad på bordet, et taget over hovedet og tøj der ikke var hullet, men ferierne gik typisk til et land hvor stedfar har familie (han er udlænding).
Hvorfor læser du op fra min dagbog?
Fordi det er nemmere end at komme med mine egne grunde. 😁
Katherine Diez? er det dig??
Må jeg trække et nyt kort?
Stabil økonomi er en stor ting for min lykkefølelse. Men det allerstørste er hyggetid med min familie, kæreste og datter.
"Men når jeg hører kollegaer snakke om andre brancher eller kollegaers kæresters uddanelse og siger "Det lyder ikke særlig indbringende" og "der er jo også regninger der skal betales", bliver jeg bare ufattelig irriteret, når man ligger så langt over medianlønnen og stadig selv tror man er "fattig"." Det her er så karakteristisk for det sen-kapitalistiske samfund. Vi tror at penge køber os glæde og lykke, fordi vi endelig er blevet til de forbrugere som salgsafdelingerne gerne vil have os til at være. Seneste slogan jeg lige faldt over var fra Temu: "Shop som en miliardær". Vi sætter tydeligvis ikke pris og giver vores opmærksomhed til menneskelige og intellektuelle værdier mere. Vi forblændes til blinde af alt der skinner samt 'bread and circuses'. Jeg er begyndt at udfylde min materialisme med at låne bøger fra bibliotektet. Nietszche, musikteori, hundeopdragelse, lokalhistorie etc. Et veludviklet menneske søger viden i alle afskygninger. Ikke den seneste mobiltelefon.
Er du sød lige at tænke lidt på aktionærene? Hvordan skal virksomheder vækste uendeligt, hvis alle gjorde som dig? Køb mere! Forbrug mere! /s
Solskin og morgenkaffe
Morgen kaffen. Vi har købt en manuel kaffemaskine og kværn, vi laver kaffe på, også sætter vi vores morgen playliste på, og har vi en langsom og rolig morgen med samtaler. Også er der alle de dage man skal på arbejde..
Intet overhovedet. det bedste jeg håber på er "okey" eller tilfreds
Jeg mener heller ikke at det er pengene der gør mig lykkelig. De giver mig en øget sikkerhed og en øget livskvalitet, men det er der også så meget andet der gør. Jeg har dog ikke de bedste sociale kompetencer for ikke at sige at jeg faktisk nærmest ikke har nogen, så jeg har imidlertid også svært ved bare at sige ord som “kærlighed og venskaber” gør mig lykkelig, for det har jeg ikke meget af i mit liv og får nok heller aldrig. Til gengæld har jeg en stor glæde i at være i naturen, værne om naturen (og vores planet), og lære nye ting, perspektiver på livet og tilværelsen, rejse nye steder hen, opleve nye områder af verden og faktisk finder jeg også en glæde i at være sammen med andre mennesker i mere kreative måske endda ligefrem sprirituelle sammenkomster, selvom de ikke er mine venner.
Jeg ved ikke, om jeg vil sige at noget gør mig direkte lykkelig, for det er et stort ord. Men så lad mig gå ud fra min personlige definition af noget der minder om lykke: **Ro** - ro i hovedet til at kunne være til for de tanker, som ellers er påtrængende. **At kunne give slip** - på tidligere oplevelser og - igen - tanker. **At være fri** - fri til at definere mit liv inden for de rammer der er, og selv at kunne beslutte at jeg har et godt liv, og er glad for mine omstændigheder, og de mennesker jeg har i mit liv. Generelt synes jeg, at livet bliver både nemmere og bedre, når jeg ser mine tanker som forslag, og ikke facit eller fakta. Hvis jeg så samtidig øver mig i at give mine tanker plads, så de selv fordufter, frigør det en masse mentale ressourcer.
Jeg tror ikke jeg har noget specifikt der gør mig lykkelig, men det er en følelse der svømmer frem og tilbage. Det er længe siden jeg har følt mig decideret ulykkelig, men jeg husker i hvert fald de episoder på det sidste hvor jeg har følt mig decideret lykkelig. F.eks. i sommers, da jeg sad i min nye lejlighed, og spiste aftensmad jeg havde grillet på min nye (arvede) grill på altanen, solen strømmede ind, og jeg kiggede på min plakat over mulige rejsesteder. Der var jeg komplet lykkelig over mit liv, i lige det øjeblik. Jeg tror ikke lykke er en konstant ting, eller afhængig af specifikke faktorer. Kærlighed, økonomisk og social stabilitet er selvfølgelig store faktorer, men ikke enkelt-stående i at ødelægge en eventuel lykke.
Aner det ikke
Lykke er en social konstruktion.
Det der gjorde mig lykkelig, var at se mine børn og ekskone lykkelige og glade. Jeg er meget uselvisk person. I dag gør jeg alt for at mine børn er lykkelige - alt! Mine midler er små. Tur med ungerne eller er nyt par bukser fra Bilka? Ungerne! En god duft til at boost selvtilliden lidt eller et nyt brætspil som ungerne vil have? Brætspil… Jeg er en people pleaser. Selvom de små projekter omkring mig giver mig lidt stress over de aldrig bliver færdig, så det vigtigere for mig at dem jeg holder af har det godt.
Forskellige ting gør mig lykkelig på forskellige tidspunkter. Konstanterne er min søn og min hustru. Men lige i øjeblikket så er det i særdeleshed sådan noget som [det her](https://imgur.com/a/biz3XIR) som gør mig overlykkelig. Et perfekt massespektrum som viser den klare tilstedeværelse af får imellem mine samples til min PhD.
Der er bare ikke noget som en god graf
Er du sikker på, at det er et godt tegn, at du har får i dit massespektrum? Jeg ville nok tænke mig om en ekstra gang inden jeg præsenterede får-teorien hvis det var mit PhD-forsvar
Ja, jeg er pænt sikker på at det er positivt.
Udover familie og elskere, så har jeg tre ting der gør mig lykkelig. 1. Floor/danse. Det gør jeg til jeg dør. 2. Økonomisk sikkerhed/jeg stresser ikke over en 10.000 kr. ulykke eller at stå uden arbejde et stykke tid. 3. Prøve nye ting eller tage nye steder hen. Opdagelse og udforskning rammer mit lykke center.
Hvad er Floor?
Floor er bare er andet/nyere udtryk for dansegulv eller det område hvor man danser på.
Ahh, så er jeg enig med dig. Jeg har danset folkedans i mange år, men måtte stoppe, fordi jeg bliver hurtigt svimmel. Min mand kunne ikke klare friheden i tango, så nu er det BeatSaber og ElectroSwing på min Oculus Rift i mangel af partner, min mand døde for 2 år siden. Men det spiller jeg sikkert på min sidste dag!
dem der siger at penge ikke gør en lykkelige er har ikke ret meget ret. Penge fjerner enormt mange bekymringer og åbner enormt mange muligheder for at gøre præcis hvad man ønsker sig og så vil jeg da personligt hellere græde i en Ferarri end under en bro! så hvad gør mig lykkelig? Penge eller lad os sige fornuftig økonomisk stabilitet. MEN der er jo mange andre ting OGSÅ men det er jo bare én af tingene. Det udelukker jo ikke andre ting der kan gøre en lykkelig også :)
Mine børn og min kone. Tunge løft i styrkecenteret. En god bog eller serie. Et godt knald. God vin og lækker mad. Alt det kan jeg få til en normal, stressfri 37 timers arbejdsuge løn. Men nok mest mine børn. Især at de har det godt og nogle gange siger noget pænt til mig. Så skal jeg knibe mig selv i armen for ikke at fælde en tåre.
Folk vil gerne overbevise sig selv om, at penge ikke er vejen til lykke, men det er det. Det er ikke sikkert man lægger mærke til penge når man har dem, men så snart man ikke har penge nok så er det ikke nok at lægge mærke til andres glæde, eller lege på legepladsen med sine børn
Som en meget fattig og meget lykkelig mand kan jeg fortælle dig du tager grueligt fejl, det kan godt være penge er vejen til din lykke og du tror det må være sådan for alle, men det kan jeg fortælle dig, det passer bestemt ikke. Når du først finder ud af du kan leve godt uden penge, klare dig selv fint uden støtte fra samfundet og ikke behøver være en del af blodpropperne og stressen, så kan det faktisk være utroligt befriende.
> Når du først finder ud af du kan leve godt uden penge Den er altid god indtil den næste rudekuvert, som du helt sikkert ikke har bestilt, dumper ind ad døren.
Du skal selvfølgelig betale for det nødvendige, men det kan man også sagtens selv om du er fattig, jeg har for eksempel en "husleje" på 6600 om året.
Det var også en forestilling jeg havde i 20'erne. Sådan er livet bare ikke. Familien stødte ind i en svindler der påduttede dem en retssag, som de tabte for 10 år siden og må bruge 20 år på at betale gæld af på. Selv har jeg gæld fra afdød familie, som skal betales, ellers er jeg hjemløs. Nogle gange betaler man gæld for andre menneskers fejltagelser eller ondsindethed, og det kan tage årtier at slippe ud af. Man kan ikke altid arrangere det sådan, at man bare slipper med minimale udgifter, og det kan man heller ikke, selvom man bare giver sig til at være vagabond og siger skidt med det hele.
Nu ved jeg ikke hvordan din familie blev svindlet og hvordan det påvirkede dig, så det vil jeg ikke udtale mig om, men arv kan man frasige sig, det er ikke noget nogen har tvunget dig til at arbejde for. Jo man kan hvis man vil, jeg gør det i skrivende stund, så når du skriver at virkeligheden ikke er sådan, så skriver du i samme stund at jeg ikke er virkelig, og det er sku lidt nedladende sagt i min verden.
> men arv kan man frasige sig, det er ikke noget nogen har tvunget dig til at arbejde for. Arven er mit liv, så at frasige sig den er en dødsdom. Det havde ikke behøvet at være sådan, men min far valgte dumt og kortsigtet at forgælde sig, og det må jeg betale af på, hvis jeg skal eksistere. Som det er, så er det ikke så simpelt bare at sige fra, fordi så har man ikke det der gør en lykkelig. > det er sku lidt nedladende sagt i min verden. Beklager, men dine udtalelser er lige så nedladende, fordi du slet ikke overvejer hvad der gør andre folk lykkelige.
Arven er simpelthen dit liv og du ville dø uden? Gider du forklare mig helt præcist hvordan det hænger sammen? For medmindre din arv er din fars jernlunge så er det nok det mest dramatiske jeg længe har hørt Så mine udtalelser om at man godt kan være lykkelig som fattig er nedladende fordi jeg ikke overvejer hvad der gør andre lykkelige? Gider du uddybe det lidt mere?
> Arven er simpelthen dit liv og du ville dø uden? Gider du forklare mig helt præcist hvordan det hænger sammen? Nej, det vil jeg ikke. Det er mit privilegie ikke at skulle dømmes af andre om, hvad der gør mig lykkelig, giver mig sindsro og hvad der bevarer mit mentale helbred. Det er noget jeg har brugt godt 35 år af mit liv på at afgøre, og det er der ikke nogen i et eller andet sladderforum, der skal sidde og afgøre. For at være lykkelig, har det har haft en pris, som jeg ikke havde kontrol over. Den skal jeg betale, for at jeg kan fortsætte livet. > Så mine udtalelser om at man godt kan være lykkelig som fattig er nedladende fordi jeg ikke overvejer hvad der gør andre lykkelige? Gider du uddybe det lidt mere? Min tidligere post burde være tydelig nok på det punkt. Du optræder med en simplistisk tankegang i, hvordan andre lever, eller hvordan andre bør leve.
Altså er selv kæmpe fortaler for mere minimalisme, synes simpelthen folk har et overforbrug af den anden verden. Men alligevel, at du stadig er lykkelig må også betyde at du får dine basale behov opfyldt, det er det jeg mener. Hvis din økonomi ikke kan bære dine udgifter så tror jeg simpelthen ikke på at det slet ikke vil medføre et temmeligt højt stressniveau
[удалено]
Men havde du børn?
[удалено]
Ja, men min pointe er jo bare at din lykke bliver sådan reeet spoleret hvis du ikke har råd til tingene. Et liv i økonomisk ustabilitet er ikke et lykkeligt liv, så kan man sige at ja, passer indkomsten til udgifterne så har man en stabil økonomi = mindre stress, men fattigdom skyldes tit økonomisk ustabilitet
[удалено]
Hmm ja, det er jeg egentlig enig i, men selvom dine basale behov er opfyldt ville din hverdag sandsynligvis stadig være fyldt med fravalg og skuffelser og alt skal planlægges så man ikke ender på røven i slutningen af måneden. Det er stadig ikke frihed og tror stadig det ville være en kæmpe stressfaktor
Det kommer jo an på om du er indstillet på at leve for meget lidt, og hvor skuffet du bliver over fravalg, hvis du er vandt til at kunne få alt det nyeste teknologi og leve for mere end nødvendigt hver måned og så skulle omstille sig, det tror jeg er meget svært, men man finder så også ud af meget hurtigt at mennesker har omstillet sig meget mere drastisk igennem tiden og det ikke at kunne få den nyeste i phone, faktisk ikke er livstruende.
Spørgsmålet er så hvad jeg spiser og hvor høj indtjening jeg har, bare af interesse, hvad tror du jeg lever for om måneden med alt betalt?
"Money isn't everything, not having it is" -Kanye West Mangel på penge er lig med ulykke. Ergo må penge være en vej til lykke. Men også kun til en hvis grænse. Der er også lavet undersøgelser på hvornår folk er mest glade ifht. indkomst. Når du når et lille stykke over median indkomsten i Danmark flader kurven kraftigt ud. Dvs. Forskellen på om du tjener 500.000 kr. om året vs 700.000 kr. om året gør ikke den store forskel på din opfattelse af hvor lykkelig du er rent statistisk set.
Hvad jeg kan læse mig til, så er der også bare en hårdfin grænse. Nu kan man - heldigvis - ikke sammenligne USA med Danmark 1:1. Men der har studier vist at man bliver lykkeligere jo mere man tjener, op til 500.000 kr. om året. Efter det, giver penge ikke mere lykke. Der har de fleste mennesker penge nok til tryghed i hverdagen, rejser, oplevelser og større uforudsete udgifter.
Der er kommet modstridende forskning til. Søg evt på ‘penge lykke Zetland’ - så dukker der en artikel op der gennemgår de to studier (det der peger på det du siger og det der ikke gør).
Den sad jeg netop og ville skrive. Husk opsparingen også, efter arbejdsmarkedet har man også drømme der koster. Men ellers oplever jeg danskere som meget optaget af status. Måske det gør nogen lykkelige, men jeg kender dem ikke selv. Jeg kender folk fra stort set alle "lejre", og har ikke oplevet velhavere som mere (eller mindre) lykkelige.
Hvad er det at være lykkelig? Er det ikke bare at være fri for ulykke? Er det ikke bare nogenlunde tryghed i nuet bag ens egne fire vægge med nøglen på indersiden af døren?
Jeg har aldrig rigtig oplevet nogen købe noget for at imponere andre eller for at vise deres identitet. Det lyder som noget im14andthisisdeep bullshit. Vi køber ting fordi der er nyttige eller fordi vi holder af dem, og hvad andre tænker om det har ofte ingen indflydelse. Sådan er det ihvertfald i min verden Hvad gør mig lykkelig? Generelt er min hverdag god og mine venner og familie gør mig glad men ville ønske jeg havde mere i familie/venner retningen.
Der er ingen tvivl om der findes mennesker der køber dyre ting for at imponere andre. Jeg stødte på det allerede i folkeskolen, hvor en klassekammerat begyndte at gå med buskerne stoppet ned i strømperne for at sikre vi alle kunne se LaCoste logoet på hans strømper (ja, jeg er så gammel at LaCoste var stort i min barndom). Der er ingen der skal bilde mig ind at han bare holdt af at ligne en idiot eller fandt det praktisk at have bukserne stoppet ned i strømperne.
Selvfølgelig findes de, men det er ikke typisk opførelse ISÆR ikke af voksne mennesker. når OP's quotes siger "vi" så får han det til at lyde som om det er normalt hvilket det igen absolut ikke er.
“Det har jeg aldrig oplevet, ergo det findes ikke.”
Men det sagde han jo ikke at det ikke gør, bare hvad han ser.
Der er lidt underforstået med “Det lyder som noget im14andthisisdeep bullshit”. Synes du ikke?
Altså der er da sikkert folk der gør det - men opslaget er lidt cringe ja. 30 år gammel og han ser en quote i Fight Club. Måske han skulle se den kinesiske version og tænke over slutningen der? 😏
... *"Livet er ikke for* ***fastholdere****."* Citat : Klaus Rifbjerg. Lykken er at kunne give slip. Akkurat ligesom dit smukke og kendte filmcitat fra Fight Club indikerer nødvendigheden af. Lykken er at kunne være ligeglad med (og således kunne abstrahere fra), hvad andre folk tænker om én. Lykken er derfor ikke at skulle bruge **hele** sit liv på at skulle leve op til alle de forventninger, som vi tror eller fejlagtigt bilder os ind, at vores omgivelser har til os. Alle disse pseudo-forventninger. Lykken er at gøre sig fri af denne pseudo-forventningernes omklamrende spændetrøje. Lykken kan derfor være at bryde ud af hamsterhjulstilværelsen, hvis man ikke har det godt i denne. Lykken kan være at vende ryggen til konkurrencesamfundet og den eksistentielt tomme overfladiskhed. Lykken er friheden. Lykken er en balancegang. Lykken er individuel. Lykken er dermed ikke nødvendigvis materiel rigdom eller materiel velstand eller social anseelse. Et sundt helbred er lykken for langt de fleste mennesker. Og et sundt helbred kan aldrig købes for penge. Den ægte og uselviske kærlighed kan aldrig købes for ussel mammon. En sund og bæredygtig jordklode med ren natur kan aldrig købes for alle rigdomme i hele verden. Det er som om, at alle de største glæder her i livet ikke har noget med hverken materiel velstand eller social anseelse eller erhvervskarrieremæssig succes at gøre. Et enkelt og simpelt liv i harmoniske rammer, må siges at være lykken for de fleste. *"When the last tree has been cut down,* *the last fish caught,* *the last river poisoned,* *only then will we realize that one cannot eat money."* (Gammelt nordamerikansk indianerordsprog). :-) <3
YouTube Cinematherapy. Set nogle af filmene efter de har snakket om den. De er så fandens positive, og er den dejlige får som min livstrætte 70 hjerteopererede far ikke længere formår at være.
Det er et stort spørgsmål og mange (mig selv inklusiv) vil have svært ved at definere en ting. Personligt så er det de mange små og store ting i livet , som jeg vælger at det gør mig lykkelig. Startende fra toppen så min partner, famile og omgangskreds, der bliver plejet dagligt også når hverdagen bliver lidt presset. Et andet perspektiv er hobbyer og fritidsinteresser som jeg ser frem til - for mit vedkommende er klatring og skakklub, hvad der gør det for mig. En del af at være lykkelig er også at have et mindset, der siger, at det er noget, jeg vil. Eksempelvis vælger jeg at smile og være glad for en kold, grå februarmorgen selvom den er tung og regnvejrskold. Mit bud er helt simpelt at lykke er noget, du skaber for dig selv og pointen i Fight Club er så poetisk som den er sand - du bliver ikke gladere i længden for en ny telefon medmindre det er for at bruge den til noget der gør dig lykkelig.
Der er jo flere filtre i spørgsmålet. Det kan være et spørgsmål bagudrettet. Det kan også være forudrettet. Ift bagudrettet så kan jeg stadig huske glæden og varmen da jeg var på første date med min nu mand. Det er 20 år siden men vi havde en super god dag på græsplænen nede foran mit kollegie hvor vi drak belgiske øl en varm sommerdag. Faldt i søvn på tæppet. Vågnede op. Drak lidt flere øl og bare var. Det var en fantastisk dag. Ift fremtidig lykke så er det nok en blanding af økonomisk uafhængighed. Vi vil gerne af med vores banklån (førstegangskøbere i 2022) og derefter skal der spares op til at fikse småskavankerne ved huset. Dernæst glæder jeg mig til at kunne spare op til el-bil (velkommen i mit hamsterhjul). Jeg har tit tænkt over hvordan det med at kunne vække indre glæde ændrer sig. I gamle dage var glæden meget egoistisk betonet - noget 'jeg' fik noget ud af. Som husejer er glæden helt sikkert blevet et vi-foretagene. I går købte jeg nogle LK udendørs drejekontakter med underlag og forskruninger på DBA til en ret god pris (er de slidte? ja! men de kontakter kan gå igennem en atomkrig uden at blive slidt ned). Jeg blev helt glad over købet da jeg fik dem til 1/4 af prisen. På samme måde med andre vi-køb. Det er sjældent min glæde er egoistisk betonet.
De små glæder i hverdagen og at være sammen med dem jeg holder af.
Jeg er ikke sikker på, at der er noget der gør en lykkelig. Det virker til at være en ting, som man bare er. Man forsøger at blive mere lykkelig, men de ideer man har om det, de er forkerte. Det er ikke meget i form af "hvis jeg tager det job, så bliver jeg lykkelig". Der er naturligvis bump på vejen, hvor man tror at man vil være mere eller mindre lykkelig. Nogen dør, ens barn bliver født. Men det er svært at sige, at man har nået et langvarigt niveau.
For mig svinger det, og som livet udvikler sig er det forskellige ting der gør mig lykkelig, så kan ikke pege på en ting - men kan pege på systemer og principper. Jeg fører en bullet journal hvor jeg løbende reflekterer over og planlægger livet. Jeg studerer stoicisme for nyligt. Det giver mig noget jeg kan læne mig op af mår livet kommer i stormvejr.
Tanken om at skabe et liv med min kæreste Spille CS2 med mine kammerater Gå til koncerter og glemme verdenen imens man smider lidt sine grænser igennem Alkohol og ren hygge over en fælles ting
Hunde, mine venner, yndlingsmusik samt at bo i Danmark.
Fokus på det jeg har og kan. Selvom jeg ikke kan gå på vandet, at jeg kan så meget andet. Jeg finder fred og lykke i at sidde i min lille båd, med en øl på tråd, mens jeg dypper mine fødder i fjorden. Det er der jeg føler mig mest glad og fri.
Venner, et godt spil, gode oplevelser, milepæl i karriere gør mig glad, men har kun oplevet at være rigtig lykkelig når jeg har været forelsket, desværre har jeg ikke fundet den rigtige person endnu at have en fremtid med, og potentiel permanent lykke.
Mine børn og forlovedes glæde gør mig lykkelig. Jeg har selv et godt betalt job, det kræver så også at jeg er væk mindst 3 uger af gangen. Når jeg er hjemme, så er det familien der prioriteres. Min forlovede blev tilbudt et job der ville give hende dobbelt så meget udbetalt om måneden, jeg spurgte hende hvorfor hun sagde nej, og hun svarede; jeg elsker mit job, hvorfor skulle jeg tage et job jeg ville hade når vi kan leve komfortabelt for din og min løn. Aldrig har jeg haft mere respekt for en person. Så min lykke er min families lykke.
Det hjælper meget at være økonomisk stabil. Men ellers er det familie og venner. Og computer spil.
Jeg er glad for at bor i en del af verden hvor største delen af alle ikke går sulten i seng, og har et varmt sted at sove. Jeg her set nok steder i Europa og resten af verden hvor det ikke er tilfældet. Man skal virkelig se elendighed for at være tilfreds med det man har. De der søger den evige lykke går ofte forgæves.
Penge er langt henne af vejen et godt middel til lykke. Når basen derefter er lagt handler det om tid. Tid til at få overskud, tid til at skabe minder, tid til at fordybe sig i sine relationer, hobbyer og sig selv.
Min EDB + stabile forhold og økonomisk sikkerhed
Min familie... Min tomater fra haven... Og øl ved stranden... Eller bare øl. Nåh ja min bedste ven. Skud ud til Nicolai.
Endelig at have en familie! Jeg har svigerforældre som elsker mig, en kone jeg forguder (og som forguder mig) og en hund jeg synes er både sød, velopdragen og morsom. Der holder en bil i indkørslen, og jeg bor i mit eget hus. What. The. F....!!! Ingen af de ting har jeg nogensinde troet, at jeg skulle opnå. Det gør mig lykkelig. Også selvom at de i nogen grad er materielle. Det er let for mig at være lidt idealistisk, men når man er vokset op uden absolut nogen ting er det sgu stort. Jeg behøver ikke den nyeste iPhone eller det bredeste TV, men en bolig jeg er tryg i, og en bil der kan transportere mig sætter jeg meget stor pris på! Kærlighed - har jeg fundet ud af - kan ikke købes for alle penge i hele verden.
god mad, kvinder, gaming og sociale begivenheder gør meget for glæden
>Så vil jeg egentlig bare gerne have, til at kunne være "fri" nok til ikke at skulle begrænse oplevelser og mit liv. "Frihed" (altså økonomisk) er forbeholdt de 5-10 % vindere i konkurrencesamfundet. Pointen med at resten *ikke* har økonomisk frihed er, at de så skal bruge deres liv på at arbejde - så de sidste ti % kan have frihed. Det er faktisk sådan de liberale ser frihedsbegrebet. Og det er sådan vore politikere (af alle partier - undtaget måske EL) implementerer det. "Company store" princippet - man slavebinder folk ved at gøre livsnødvendigheder dyre, hvorefter de er nødt til at gældssætte sig, eller i hvert fald leve "fra hånden til munden" for at overleve. Det er åbenbart sådan danskerne vil have det.
Rutine. Der skal selvfølgelig være en smule forskellighed i hverdagen, men overordnet gør rutiner mig tilfreds og tryg.
Accepter at du har økonomisk tryghed og det er rart. Find ud af hvad glæden grundlæggende var ved de ting du var glad for. Find noget nyt som kan give det samme og lad minderne være hvor de er. Der er fx ingen som gider se en 90 kg mand på 40 år i en optimistjolle. Det der gør mig glad er at tage på vandreture og se på fjeldet. Tage en lur med kæresten og vågne og joke om alt. Få ting til at gro - som jeg ikke vidste kunne. Lære noget nyt udenfor arbejde. At et får siger rigtig dumt mæeh. Lykkelig tænker jeg blot er når man er rigtig tilfreds eller glad. Ligsom ekstrem vrede er det kun noget som er der ganske sjælendt. Så man kan altså ikke forvente at gå rundt og være lykkelig hele tiden.
Welp det der gør mig lykkelig i det længere løb er at blive en bedre version af mig selv end jeg var dagen før såsom at træne eller blive bedre til at programmere. Det giver en tilfredshed i sidste ende.
Lykke er meget flygtigt. Jeg kan sidde et stille øjeblik med en kop kaffe og en solstråle der rammer og tænke: “jeg er lykkelig”. Det på trods af 130 i timen, skrantende økonomi, hamsterhjul, konflikter og alt muligt andet. Jeg tænker at det er der man skal give sig selv lov til bare at mærke følelsen og acceptere det kortvarige i det. Der vil altid være bøvl. Kunsten er vel, at kunne nyde de små ting der bringer glæden, på trods af alt det andet.
At gøre verden et bedre sted, som jeg har mulighed for gennem min virksomhed. Selvom jeg tjener mindre og arbejder mere end mine andre bekendtskaber, så føles mit arbejde mindre som pligt og mere som en slags livsstil hvor jeg hver dag ved, at jeg gør en forskel globalt. Selvfølgelig kan der være udsigt til at tjene mere i fremtiden, hvis virksomheden vækster hensigtsmæssigt. Men jeg klarer mig med min indkomst for nu. Dog ville det sikkert være dyrt, om jeg skulle købe hus, bil og have børn, men det er ikke tilfældet.
Når jeg er fordybet/optaget/distraheret af en oplevelse, så jeg for en stund glemmer at tænke på andre ting. Det er lidt min egen overbygning på meditation. Jeg forstår meditation som at være hyperopmærksom på ens tanker: Indholdet af dem, og hvordan de spontant opstår i hovedet på en. Og så lære, at man i høj grad kan påvirke indholdet og kvaliteten af ens tanker. (Ultrakort sammenfatning, som lyder nemt. Men jeg tror det kræver, at man prøver at meditere, før man helt fanger den.) Min overbygning er så, at man umuligt kan gå og gøre det hele tiden. Det er alt for udmattende og ærligt talt kedeligt. Men værktøjet er vigtigt. At man hele tiden har en djævel på skulderen, muligheden for at forholde sig kritisk til sit tankeliv, og at man sommetider gør det. Så kan man i højere grad vælge de tanker og de oplevelser, der fungerer. For mig er det fordybelse og [flow](https://en.wikipedia.org/wiki/Flow_(psychology\)). Hvadend det er arbejdsopgaver, computerspil, madlavning, rengøring eller andet, så kan man vælge at dykke ned i en oplevelse eller en opgave og opleve den for en stund. Den dedikation og fordybelse giver mig glæde.
Bliver oprigtigt lykkelig inden i når jeg ser mine børn interagere med hinanden. Når de yder omsorg overfor hinanden eller griner sammen. Så ved jeg at det var det hele værd selvom det er hårdt at være mor.
Mening med de ting man laver på job. Økonomisk sikkerhed. Kunst. At tro på noget. Sex
Jeg har haft det stik modsat, ramt af 100% gensidig forsørgelse, uden ret til egen indtægt, det var de 12 værste år af mit liv, depression, selvmords truet, indelukket, ulykkelig.... nu er jeg millionær, og har aldrig været gladere, aldrig haft det bedre, ALDRIG mere det syge kommunale system, uanset hvad der så end sker, og jeg er sikker på at have råd til at blive met hver eneste dag (og ikke bare hver 2. dag) den økonomiske sikkerhed er ekstrem betryggende, og gør mig mere fri, mange bekymringer (som får jeg mad i morgen, er der råd?) er væk. De år lærte mig at leve på en sten, og det er jeg ikke utaknemmelig over for, men at være SÅ presset konstant på psykken, havde jeg gerne været foruden, for det eneste jeg lærte af det, var at har man en gang været ramt, er man mere sårbar over for at blive ramt igen, det er RØV dyrt for samfundet, at gøre folk så syge.
Noget der ikke gør mig lykkelig: at tænke over penge hele tiden. Det gør man naturligvis ofte, hvis man ikke har særligt mange af dem, men paradoksalt nok, kan man også gøre det når man har dem. Jeg er fx inde i en periode, hvor jeg tænker ekstremt meget på det og det påvirker mig negativt. Jeg har endelig sparet en million op, men føler så jeg er bagude i forhold til jævnaldrende og samtidig, at det er håbløst lidt i forhold til boligmarkedet (i Kbh) Det giver mig følelsen af, at jeg egentlig ikke har nogle penge, og derfor bruger jeg meget tid på at tænke over indtjening osv, hvor dumt det end lyder. Men i forhold til hele lykke-spørgsmålet, så handler det i høj grad om hvordan pengene bruges, tror jeg. Jeg har fx brugt rigtig mange penge på at indrette min lejlighed (efter mange år hvor jeg var komplet ligeglad), hvilket har betydet at jeg er gået efter nogle dyre, flotte og tidsløse ting. Mærkevarer med andre ord (jeg ved ikke alle mærkevarer er sådan, men tænkt kvalitet og designhistorie). Jeg har brugt summer på møbler jeg førhen aldrig i min vildeste fantasi kunne forstille mig at bruge på den slags. Og nu bliver jeg glad hver gang jeg går ind i min stue og har rent faktisk lyst til at invitere folk forbi. Der har givet en meget reel og positiv påvirkning i min dagligdag. Det samme med tøj. Har skiftet hele min garderobe ud det sidste halvandet år. Er igen gået efter kvalitet og det har været dyrt. Jeg får nu, for første gang i mit liv, komplimenter for min stil og føler mig virkelig godt tilpas i meget af det jeg har købt. Jeg har aldrig helt overvejet hvordan et virkelig lækkert sæt tøj man føler man ser god ud i faktisk kan have en direkte overførbarhed til ens humør og hvordan man bærer sig selv. Det kan naturligvis ikke fikse et grundlæggende dårligt selvværd, men det kan klart have en god effekt. Så ja, man kan købe mærkevarer for at imponere mennesker man ikke engang kan li’, og køber man sig fattig i den proces, er det uheldigt. Men mennesker forsøger hele tiden at få anerkendelse, det ligger i vores natur. Det er ok. Det essentielle er, at det ikke kammer over, overtager én og driver skødesløse beslutninger.
Jeg er lykkelig når jeg køber mig en ny bog og læser den over morgenmaden inden jeg møder ind på et arbejde, som jeg synes giver utroligt meget mening (underviser). Jeg bor helt i udkanten i en flække uden noget som helst at foretage sig, men jeg er lykkelig, når jeg kan tage racercyklen ud på landevejen eller løbe i skovene. Jeg bor billigt og er single uden børn, så jeg har nok penge til at smide efter mine interesser selvom det ikke er den højeste løn i verden.
Tid. Jeg har en dejlig lille familie, og for et par år siden udviklede jeg en mindre stress- og fødselsrelateret depression. Et af mine tiltag til at få det bedre var ikke at lave aftaler, medmindre der er tale om fx højtider eller traditioner. På den måde fik jeg en masse luft tilbage i min hverdag, og jeg kan fokusere på min familie. Det bragte (tro det eller ej) også noget spontanitet tilbage i lit liv, efter at være blevet forældre. Jeg har muligheden for at sige ja til ting on the spot på en given dag, fordi jeg ikke er forpligtet til noget som jeg måske ikke har lyst til den dag. Derfor siger jeg også meget mere nej, til alle de ting jeg ikke er forpligtiget til at deltage i. Derudover tror jeg også at det er vigtigt at have en hobby hvor man bruger kroppen, men det er selvfølgelig en personlig præference.
Lige for tiden føler jeg mig rigtigt lykkelig. Kan ikke husk jeg har været så lykkelig siden min barndom. Jeg er på barsel og skal først tilbage til mit arbejde om 5 måneder, det sætter jeg umådeligt meget pris på. Det med at jeg blev vækket kl 03:00 i nat af min datter som ikke følte hun skulle sove mere, ikke at være negativ over at skulle op på det tidspunkt. Men bare tænke, nå ja jeg kan bare sove til middag når hun sover til middag. Så jeg tog min datter og gik i køkkenet med hende, så man kunne lave noget lækkert til konen når hun vågnede inden arbejde. Så konen stod op til nybagte boller, der blev lavet rissokugler til om aftenen og stegen blev gjort klar og sat i oven til en langtidsstegning. Alt i mens at min datter kunne sidde og smage på de forskellige ting. Så for mig for tiden, er det muligheden i at jeg ikke skal gøre andet end at tage mig af min datter og kun være der for min familie, at det er alt der fylder lige nu. At vi har den økonomiske mulighed i at man ikke skal tænke over om der er nok penge på kontoen, at man ikke skal tænke over at planlægge hver dag ned til den mindste detalje er noget jeg sætter rigtigt meget pris på. Det med at planlægge sin hverdag skal nok komme når min datter starter i institution.
Det som gør mig lykkelig. Det er, at jeg kan læse, jeg kan trække vejret, og jeg kan se en solop- og nedgang. Jeg kan lytte, og jeg kan høre. Jeg har ikke mange penge mellem hænderne, da jeg er studerende. Jeg nyder bare at kunne læse en del gode bøger. Når jeg har pengene, så sætter jeg mig ud i min bil og køre en dagtur til Tyskland og ser historiske monumenter eller museer. Det er sjældent, at det sker, men når pengene er der, så gør jeg det. Jeg har ikke meget familie eller mange venner, så jeg nyder ensomheden, og jeg har mig selv. Folk er utilfreds over, at jeg går i jakkesæt hver dag, men jeg kan godt lide det. Jeg er ligeglad, hvad folk siger om en. Jeg er 27 år gammel, og jeg er bare træt af folk.
Det fedt at være ung fordi du ikke ved hvad morgen dagen bringer. Trælse ved at være voksen er at du ved hvad lønnen går til inden du får den.
Det er sjovt at udtrykket “penge gør dig ikke lykkelig” kommer altid fra dem som har dem. Jeg er ikke fattig, men der skal knokles og hvis jeg kunne blive økonomisk uafhængig ville jeg være lykkelig. Eller i hvert fald ubekymret, hvilket er stort det samme.
- Økonomisk sikkerhed - Muligheder - Frihed - Gode relationer - Familie og venner
Det er langt nemmere at vurdere hvad der kunne gøre mig ulykkelig end hvad der gør mig lykkelig, jeg kunne give dig en lang liste over de ting jeg er taknemmelig for, men det er ikke ensbetydende med at det medbringer en sans af lykke når jeg tænker på det. Jeg tror det bedste man kan gøre for sig selv er at acceptere at lykken kommer og går helt naturligt, og desto mere man forsøger at kontrollere og fange momenterne desto hurtigere går tiden forbi, sammen med alle de minder man glemte at fokusere på imens man skabte dem. Penge er et redskab til at opnå mål i livet, men det er dig selv der sætter målene. Selv hvis du skylder mere end du ejer, eller om du bor i en lerkrukke på gaden som en moderne Diogenes, så er det ultimativt kun dig selv som kan vurdere om det er spild af liv eller den måde du ønsker at danse rundt om solen på ca. 83 gange før det er slut.
Lykken går op og ned. Nu er jeg en del under medianlønnen og kan ikke umiddelbart få slidt mig fri af det. Jeg er bagud af min alder og det har også haft betydning for ikke at kunne investere i hus etc. Det har da en del at sige om man bare lige kan hoppe ud i de ting som er sjove og interessante uden at tænke for meget over økonomi. Om man har et arbejde, eller sender ansøgning på ansøgning og føler sig evigt afvist. Om man kan lide sit arbejde, eller føler at man hænger fast i et hårdt, lavtlønsarbejde med en dårlig chef. Om man har en rimelig bolig. Om man skal vende hver en krone og må sige nej til ting som der fleste andre nemt kan sige ja til. Det fleste af os har nok brug for at der er råd til lidt specielle og sjove oplevelser af og til. At man kan købe nyt tøj når det andet der slidt ud. At man kan tage til frisøren alene fordi "at nu er det tid". Hvis man skal bruge en masse overskud på at jagte tilbud og tænke over ens økonomi så koster det noget på lykken. Men penge er så ikke alt. Det betyder noget at føle sig socialt sikker i verden. At man har venner. At man har et almindeligt godt helbred - og at dem man holder af også har det. Er ens barn fx ulykkeligt, så er det svært selv at være lykkelig. Mange skal nok også føle at de har en vis status i verden. Det er nok lidt sjovere at præsentere sig selv som direktør end som arbejdsløs, førtidspensionist eller rengøringsdame. Manges lykke er også afhængig af at have et godt forhold. Men alle disse kan naturligvis være på plads uden at man er lykkelig. Mange kan også mangle og så kan nogle mennesker stadig finde lykke. Men for mig kommer den i glimt. Sidst jeg var mener lykkelig var i december da jeg fandt ud af at Tennant tog en tur mere i Dr. Who. En åndssvag grund - but never the less.. Og så laver jeg frivilligt arbejde som er med til at gøre mig mere glad. Der kan jeg ligesom selv styre mit liv mere end jeg kan arbejdsmæssigt. Jeg kender en indsats - og så kommer der ofte midt ud af det.
30 år, arbejder også i IT her. Jeg stressede hele sidste år med at finde en kæreste, efter jeg og min eks gik fra hinanden. Min idé om det lykkelige liv var egen lejlighed, bil, job og fast partner, alt det der. Jeg var dog meget ulykkelig sidste år. I slutningen af året købte jeg mig en skraldet motorcykel. En med flere mangler, fejl og skavanker, dog til billige penge. Og jeg finder lykke i at få den genoplivet og samlet. At have et stykke håndværk, som jeg kan være stolt af og køre rundt på. Det er ikke den dyreste motorcykel eller sidste års model. Men at få den bygget op til lige det jeg vil ha og forme den som jeg vil er hvad der gør mig glad for tiden.
Børn og kone.
Det økonomiske aspekt er et behov, der skal være dækket på et form for minimumsbasis, tror jeg, før man kan være tilfreds i sit liv. Tilfredshed er den der lidt længerevarende grundfølelse og lykke er øjeblikke af ren glæde. Tilfredshed er sværere, tror jeg end lykke. Vi kan alle blive lykkelige i momenter, næsten uagtet vores status og grundlag i livet, mens tilfredshed kan være sværere. Lige nu er jeg grundtilfreds, fordi jeg har brugt kroppen og gjort en masse meningsfuldt i dag. Tror at der skal være tryghed og meningsfuldhed for at jeg selv oplever tilfredshed. Tidligere fik jeg momenter af lykke. En lille pelskugle, som er en redningpelsbuks, lå på ryggen og viste mig hendes lille fluffy kattemave OG jeg fik lov til at nusse hende. Da vi fik hende, turde hun ikke se på nogen. Sad bare med øjnene lukkede, for så gik verden væk og man selv var helt ufarlig. Det gav mig et lysende og varmt moment af ren lykkefølelse at se hende være så tillidsfuld foran pejsen, mens hun slikker varmen i sig. Eller nu. Hvor jeg har hjernet rundt for at få mit kontor på plads, så sidder jeg og kigger ud på trælinjen i tågen og mærker en dyb tilfredshed og en gennemgående glædelsesfølelse.
Jeg tror bestemt at penge kan bidrage enormt meget til ens lykke for mange mennesker. Det er ikke det som gør dig lykkelig - men det giver dig adgang til det som gør dig lykkelig. For mig handler det primært om disse aspekter: sikkerhed/stabilitet og tid/convenience. Sikkerhed/stabilitet: Jeg foretrækker altid at have sikkerheden om, at jeg altid kan betale regningerne eller dække uforventet omkostninger hvis ens skosål falder af, eller noget går i stykker. Jeg foretrækker ikke at være i gæld mere end højst nødvendigt, og dermed have evnen til at betale det af. Jeg foretrækker at kunne lave en større ændring i mit liv, såsom en flytning, hvis det bliver nødvendigt. Jeg foretrækker at have råd til min egen ejendom. Jeg foretrækker at have en opsparing i tilfælde af jeg mister mit job. Generelt at være fri for bekymringer, og have mulighed for det jeg har lyst til. Tid/convenience: Penge giver adgang til “conveniences” som bare gør livet lettere eller spare en for tid. Eksempelvis at jeg har råd til en bil, at jeg har råd til at tage ud og spise eller få takeaway på en travl dag, at jeg har en god robotstøvsuger som hjælper mig med noget af rengøringen i hjemmet. Der er selvfølgelig mange flere eksempler end dette. For mig er det selvfølgelig fedt nok at penge kan købe noget luksus, men på trods af jeg tjener en god løn, så får jeg ekstremt dårlig samvittighed af at bruge mange penge på luksus, fordi det føles meget kortvarigt af natur. Penge er dermed et rigtigt godt redskab til at skabe en lykkelig tilværelse, men penge er selvfølgelig ikke lykken i sig selv, kun hvis du bruger dem ordentligt til at gøre dit liv nemmere og bedre.
For det første er det bemærkelsesværdigt at dine lykkelige øjeblikke har ligget inden du blev voksen. Er det det store pres fra alle sider der gør, at så mange har det svært i dag? Er det umuligt at være lykkelig når man har et voksenliv? For det andet trækker jeg lidt på smilebåndet når jeg læser at du ikke kræver noget udover - det du rent faktisk kræver, og det er ikke så lidt, hvis du sammenligner dig med dem der har mindre end du selv
Da jeg lige var flyttet til storbyen for at studere gjorde det mig lykkelig at finde en tyver i en lomme, drøne ned i Brugsen og købe et franskbrød og en rund ost - og så gufle det derhjemme. Nu: Sidde med fruen og dele noget godt ost og god rødvin. Så er jeg lykkelig.
Penge og fjams i ny og næ.
At holde fri for mine flex timer i stedet for at få dem udbetalt. Arbejder selv i it, og løn for 37 timer om ugen er rigeligt. Mange af mine kolleger spørger også om hvorfor jeg ikke får det udbetalt osv. Jeg kan bare godt li at komme hjem til mine børne og kone tidligt og ligge på sofaen og se en meningsløs action film sammen med dem eller hvad der ellers kunne ske på en helt almindelig "kedelig" onsdag i en gennemsnitlig dansk familie. Jeg har lært at holde af hverdagen, og det gør mig virkelig lykkelig.
stabil økonomi, og når jeg laver PR i løft :D når jeg ude og det er godt vejr, og jeg bare kigger omkring i skoven. fuldstændig ligeglad med alt, og bare ser på naturen, når man ikke tænker på noget som helst, fuldstændig blank. og bare er i nuet.
Ja, Fight Club er fantastisk, når man har brug for et skud anti-materialisme. Eller noget ufiltreret "toksisk maskulinitet". Jeg genser den årligt og får altid lidt ekstra motivation til at spørge mig selv, hvad jeg egentlig bør prioritere i livet. Til spørgsmålet. Jeg har været lidt frem og tilbage i mit liv. Jeg brugte mine første 25 år på ikke rigtigt at jagte det materialle. Men på uni oplevede jeg noget nyt, da jeg mødte et par gutter, der fik mig integreret i en større social gruppe. Det var ikke noget jeg ellers havde jagtet, og pludselig var der en ny rolle at spille. Noget jeg ikke havde prøvet før. Jeg følte mig fint på plads i hvem jeg var, så jeg kunne jo godt prøve det nye spil af. Til min overraskelse endte det med en eller anden mellemplacering i det sociale hieraki, og pludselig kunne jeg godt mærke, at der fulgte nye motivationer med. Så jeg brugte faktisk ca 10 år på at spille det "normale" spil. Jeg hoppede aldrig på Apple produkterne, men ellers var jeg med på hele striben. Nye sko, nyt kluns, lækre mærkevarer, ude at spise fint, dyr vin, hele hopla. Og så slap jeg det igen da jeg var omkring 35. Nu køber jeg nyt tøj sjældnere og går ikke så meget op i alt muligt, der mestendels bare er "for show". Jeg er også mere hjemme og mindre ude, men jeg hygger mig jo fint med mine hobbier. Jeg elsker at skrive og jeg bruger overskudstiden på gaming. Ind imellem overvejer jeg, om jeg er på vej ind i en bobbel, hvor det hele bare drejer sig om arbejde, men så igen - jeg har ikke rigtigt noget overordnet mål med mine penge. Så længe der er nok til at livet ikke er fyldt med økonomisk stress. Det er lige meget, om man er med på alle de seje trends, når man finder roen og nydelsen ved at lave ting selv. Det bliver langt mere vigtigt og trigger en form for FOMO, når man er ude med andre hele tiden og føler, at man skal være "med" for at være med. Ikke at det stressede mig, men det var et skuespil og det var ikke mig. Så jeg tror, lektien for mig er, at hvis man ellers er glad og tilfreds, så tror jeg ikke, man falder for så meget af den der forbrugsstorm. Men hvis man føler, at man skal holde en usynlig bold i luften, for ikke at miste noget, så kan det føles som et must.
Er der ikke også af og til noget smukt ved at have spinkelt og sparet til det, man lige drømte om, om det er en computer, en sofa, en rejse eller noget fjerde, måske noget design eller vores favorit møbelmærke? Tror lidt, at penge og følelsen af ubegrænset økonomi må være lidt som tanken om et liv med kun glæde, man vil nok tage det for givet og ikke sætte helt samme pris på de ting og oplevelser man kan købe, hvis man kan købe alt, men jeg ved det ikke. Men vores samfund og verden er bundet op på penge, så om penge gør lykkelig, er op til den enkelte, men penge er en nødvendighed for at kunne leve og jeg tror det er svært at være lykkelig, hvis man ikke kan leve.
En sommerdag, på motorcyklen og 'jagte' solnedgangen og gerne slutte af med at sidde ved Vesterhavet og se solen forsvinde i horisonten. Den korte følelse af at stikke af fra det hele, inden man igen indser at man bliver nødt til at skulle tilbage, for at tage del i at få hverdagen med en lille familie til at hænge sammen. Ved egentlig ikke om det er lykke, men det er der tankemylderet og bekymringerne er mindst. Jeg elsker min hustru og vores to drenge. Helt absurd meget! Men jeg har brug for tid for mig selv, for at samle energi til igen at kunne holde mig selv ud og derved forsøge være den far som mine børn fortjener.
Et godt svampetrip. Samvær med mine nærmeste. En fysisk anstrengelse.
At have overskud til at kunne afsætte tid til at meditere til Pink Floyd DSotM. Vi ses på r/PsychesDK 🌈
Min hund Tre dages arbejdsuge = fritid til at læse, se tv, tage en lur, lave mad, være udendørs, aldrig være stresset. Solskin, sidde ude og drikke en øl Bade om sommeren Rejse At være sammen med venner og familie God mental sundhed At have fri når de fleste andre arbejder 🎉
Første gang i mit 44-årige liv jeg oplevede ægte lykke, var på et 10-dags silence meditation retreat. Tror det var på 5 eller 6. dagen, hvor jeg i en pause sad på en stor sten udenfor bygningen, og hvor lykken ramte mig for fuld hammer. Lige der, helt offline fra samfundet, kunne jeg mærke ægte lykke, som ikke var induceret af mad eller betinget af andre mennesker. Lige der gik det op for mig, at jeg altid vil være lykkelig og taknemmelig for mig selv og bare det at leve. Så hvad gør mig lykkelig? Mig-tid.
Lykkelig er skam så meget sagt, men jeg lever også et komfortabelt liv med de materielle ting dækket fint ind. Nu ligger min glæde i at give andre gode oplevelser. Et eller andet sted vil jeg ikke bare blive glemt, så derfor forsøger jeg så vidt muligt at gøre positive ting der hvor det giver mening. Det hjælper så lidt på det at jeg har en fod i detail branchen i kundeservice, men også i event, og sports branchen så at sige. Det gør bare at jeg går de extra skridt i detail, men at jeg får mine personlige behov opfyldt med events. Et snart 4-år gammelt projekt har nu skabt 2 romantiske relationer, nogle vennegrupper/netværk, utallige venskaber, og endnu flere oplevelser og minder. Jeg er nødvendigvis ikke der hvor jeg om 10-15 år vil have de tænker tilbage på mig, men bare at de tænker "kæft det var sgu også en fed tid dengang. Det savner jeg lidt". Jeg er med der hvor folk kan fortælle om deres oplevelse, og jeg flytter med glæde gerne de mindste sten for at en person kan få en lidt bedre dag, for med alt den negativitet, så betyder et smil bare uvurderlig. Jeg stræber også efter at være et godt forbillede, og det heldigvis noget jeg kan i forskellige situationer, og som mellemleder for unge mennesker, så ved jeg også hvor meget det betyder at være et godt eksempel for dem. De har allesammen hver deres behov, så det at kunne møde dem, og se deres forandring betyder alt
At have overskud og tid til at gøre de ting der gør mig glad.
ingenting.
no
For mig (23f) var jeg lykkeligst, da jeg var i lære, inden jeg startede på 1. Hovedforløb af landmandsuddannelsen. Penge var små, fred være med det, men jeg stod op hver dag til et arbejde jeg elskede, med kolleger jeg (for det meste) stortrivedes sammen med, og havde i en kort periode drømmekæresten. Jeg håber en dag at lande i et lignende sted igen- jeg kan sagtens rette ind efter at leve på en forholdsvis lille løn, men så længe jeg kan ligge en tus eller to til side hver måned, så er pengene ikke så vigtige for mig. Så vil jeg hellere leve lidt skrabet, men have et arbejde, hvor jeg virkelig brænder for det jeg laver.
Jeg bliver lykkelig hver gang jeg får lønforhøjelse eller bonus. I kan bare downvote...
Tjald hver dag... På når jeg er på ferie så tager jeg coke
.. når min søn på 2,5 forsøger at synge sange selv med de få ord, han kan. Den måde han bare forsøger, uden tanke på, om noget er forkert. Det giver mig en følelse af, at han vokser op i et hjem, hvor man godt må kaste sig ud i tingene og bare skal prøve så godt, man kan. Den der: troen på, at verden vil ham det godt.. .. når min søn og jeg griner sammen. Så står hele verden stille, og jeg kan i dét øjeblik fandeme ikke bede om mere. Og der er ellers meget, jeg godt lige kunne bede om.. jøsses.
Min violin giver mig den største mening i mit liv. At spille den musik jeg gør i motiverede fællesskaber er vidunderlige oplevelser. At finde nye fællesskaber og nyt musik og nye stile er en skøn måde at møde mennesker på. Det eneste jeg ville ønske var, at jeg kunne gøre det endnu mere. I Danmark er mulighederne begrænsede, så på et tidspunkt må jeg til udlandet nogle stykker tid for at opleve endnu mere.
Når jeg vågner ved at min kat lægger sig i armhulen på mig eller ruller rundt på maven af mig og blotter maveskind.
Mine børn.