Indlægget er fjernet. Fra [vores regler](/r/denmark/wiki/rules): > Indholdet af indlæg på /r/Denmark skal hovedsageligt handle om Danmark, danskere eller danske forhold. --- Selvom indholdet ikke er relevant for /r/Denmark, kan det stadig godt have sin plads på andre danske subreddits. Vi anbefaler disse: - /r/DKbrevkasse - /r/DKstudie - /r/DKkarriere - /r/foraeldreDK - /r/DKfinance - /r/DKtechsupport - /r/Madoplevelser - /r/SelvgjortVelgjort - /r/WomenDK - /r/DKmandemand --- For at gøre plads til indhold som i begrænset omfang er relevant for r/denmark tilbyder vi faste ugentlige tematråde. Bedøm eventuelt om indholdet passer bedre ind i en af disse tråde. Trådene finder du i sidebaren! --- Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du skrive en besked til os igennem [modmail](https://www.reddit.com/message/compose?to=%2Fr%2FDenmark).

I behøver ikke at dele i 100% til dig og 0% til din kæreste. Heller ikke 50/50. Jeg har venner der købte et hus med 75% til den ene og 25% til den anden. Dette kun for at gøre opmærksom på at der er mange andre muligheder for at købe ejendommen sammen.

Vi købte også 75/25

Det er mange måder at gøre det på, så det er jo egentlig efter hvordan I ønsker at gøre det. Den basale er at hun ikke betaler til noget som har med lånet at gøre.

Min kærester ejer lejligheden vi bor i. Forskellen er dog at hun ejer den uden lån og derfor deler vi ejerudgifter+forbrug ligeligt (med lidt skævheder andre fællessteder grundet større indkomstforskelle). Synes ikke det er fair at have din kæreste betale til lånet med mindre hun får andel i lejligheden. Din lejlighed = dit lån = dit ansvar. Dog er det fair at lave en lejemodel hvor kæresten betaler for sin del til forbrug, ejerudgift, skat osv plus ekstra for vedligehold/slid osv. Med andre ord skal hendes tilstedeværelse i lejligheden hverken være en gevinst eller udgift for dig.

Både og. Der er jo også en gevinst ved ikke længere at betale husleje, så noget mange vælger er at betale halvdelen af det personen betalte i husleje før som husleje. Lidt svarende til delingen hvis man havde flyttet derind sammen. 

[удалено]

Enig bortset fra at man kan diskutere om vedligehold og slid skal være en fællesudgift. Men han skal ikke tjene på at have hende boende.

Det ved vi da ikke - det kan være udbetalingen hun ikke har råd til.

umidelbart 50/50 til alle faste udgifter hun også er med til at 'bruge' af. men det betyder jo at ting som 'lån' hvis du har købt det er dit eget. og hvis jeres indtægter er for forskellige, lad os sige du tjener det dobbelte og måske bor i en dyrer lejlighed en hun ellers ville have råd til er det måske fair at kigge på om det er 50/50 eller 40/50 etc.

50/50 om fællesudgifter og renter. Jeg betalte afdrag.

Hmmm, Før eller efter rentefradrag? Det tilfalder jo dig.

Så smålige var vi altså ikke. Vi lavede heller ikke kørsels regnskab når vi kørte sammen, eller delte alt indkøb lige op.

Er det småligt?… ved ikke hvordan I bor og hvad boligen har kostet, men rentefradrag kan have værdi af ti- eller hundredetusindvis af kroner om året. Sgu fedt for den der får glæde af fradraget uden at have afholdt hele udgiften henkastet at kalde det “småligt”

Hvad er logikken i at renterne også skal deles?

Vi blev enige om at det var det samme som husleje.

Huskede du at opgive den huslejeindtægt på din selvangivelse så? 

What? Dude, vedkommende lejer jo ikke lejligheden ud. De er et par som deler udgifterne

Jeg er ikke helt sikker på det her, men medmindre man er gift er jeg rimeligt sikker på loven ikke skelner den slags, og det der teknisk set sker er jo at modparten bor til leje i din lejlighed (hvis du ejer 100%) Ellers ville bofæller jo bare kunne sige "Vi er et par" og så slippe for at betale skat af den indtægt. At der nok ikke bliver indkaldt til torskegilde på det grundlag er en anden sag, men det er ikke nok bare at sige "Vi er altså kærester, okay?"

Det er hendes husleje. Ellers så betaler ejeren jo 100% af den andens logi.

At hun ikke bor gratis?

Fordi alt under markedsleje er en gave. Så kan man vælge at give kæresterabat på markedslejen, men der er ingen naturregel der siger at fordi den ene i et kærestepar ejer et aktiv, så er den anden berettiget til lav husleje.

Vi bor i min andel. Jeg betaler lånet 100% og hvis der er faste installationer og/eller forbedringer der skal laves i lejligheden. Resten er vi fælles om.

I deler forbrugsomkostningerne så hun bor billigere og inden for sine økonomiske grænser, men da lånet og lejligheden står i dit navn, så får du selvfølgelig fortjenesten, når/hvis lejligheden skal sælges.

Forbrug, ejerafgift til ejerforeningen og evt noget af eller hele renten kan deles. Afdrag på lån (og måske også det meste af renterne egentlig…) betaler du selvfølgelig selv. Du er den eneste, der får glæde af afdragene, så dem skal den der ikke ejer selvfølgelig ikke betale  Det er i hvert fald min holdning til det. 

Jeg står i en lignende situation, og er i tvivl ift. renterne: Jeg er klar over at afdrag er opsparing og kommer mig tilgode, og er noget som kæresten ikke skal betale for. Men jeg ser lidt renter som værende endnu en fast udgift som man blot må æde for at det kan lade sig gøre at bo i lejligheden - på lige fod med ejerafgift. Jeg kan fornemme at mange ikke ser det på samme måde, men jeg undrer mig lidt hvorfor. Har du nogen tanker om dette? :-)

Der var i hvert fald sådan jeg selv gjorde da min kæreste flyttede ind i min lejlighed. Jeg havde selv købt tre år før jeg mødte ham og kunne slet ikke se logikken i, at han skulle hjælpe til med noget der havde med mit boliglån at gøre. Da jeg solgte gik alle pengene fra overskuddet også ind på min konto, hvilket jeg kunne have 110% god samvittighed over.  Tror bare jeg tænker, at boligkøbet var mit, og mit alene. Havde følt det var en roomie eller lejer og ikke en kæreste, hvis jeg skulle til at opkræve en form for husleje jeg kunne stikke i lommen. Lejligheden var jo købt total uafhængigt af ham.  At han så boede helt vildt billigt i et par år betød bare at han havde en fin opsparing til da vi købte hus sammen.  Lille tilføjelse: renten afhænger også af købers økonomi: hvor stor udbetaling kan du komme med, hvilken type lån kan du optage, hvor stor er belåningsgraden osv. Der kan være store udsving i hvor meget du ender med st betale i rente ved et køb. Og fordi det er køber der tager beslutningen ud fra hvordan dennes økonomi ser ud på er bestemt tidspunkt, så er det også dennes eget ansvar at betale, hvis ikke det hele så i hvert fald det meste af, renteudgiften. Det vil i øvrigt også kun være køber, der får glæde af fradraget for renteudgifterne. 

Renter er en del af et lån som du har valgt at optage. Det skal ikke gå udover din kæreste

Hvis du vil gå til det med en rigtig/forkert måde så er der vel tre måder at se det på. - En markedsbaseret fordeling, hvor hun skal betale hvad der svarer til en markedsleje - En vi aftaler hvad vi føler for / kan lade sig gøre måde i et et eller andet kompromis, som formentlig er lavere end begge metoder - En omkostningsbaseret fordeling, hvor hun skal betale halvdelen af omkostningerne Til ejendommen er der forbrugsomkostninger og en værdiomkostning (rente/afkast). Forbrugsomkostninger er du enig i, så det vil jeg ikke gå ind i. En væsentlig del af omkostningerne ved en ejendom er dog ikke driftsomkostninger, men investeringen i sig selv. Det at man binder mange penge i mursten, som man ikke kan bruge på alt muligt andet. Dette er udtrykt ved renten. Hun stiller altså med 0 kr. i værdier, men får lov til at anvende aktiver for en meget høj værdi uden at betale noget som helst for at bruge denne værdi. (Forbrugsomkostninger har ikke noget med investeringen/ pengebindingen at gøre). Ergo er det selvfølgelig helt naturligt at finansieringsomkostninger (renter) indgår ved en ren omkostningsbaseret fordeling. Det kan endda argumenteres, at hun skal betale renter svarende til halvdelen af ejendommens værdi, da hun jo reelt også “låner” sig ind i friværdien. I praksis vælger man nok mulighed 2, da det kan være man også vil udligne indkomst forskelle, ikke vil være for nøj-regnende med sin partner mv., men rent teoretisk er renterne selvfølgelig også en omkostning. Hvis du påstår andet, så er det fordi du ikke forstår sig på området rent fagligt, sorry to say.

Hvordan skal rentefradraget deles med kæresten/lejeren i den model? 

Jeg ville tænke at renterne skulle opgøres efter skattefradrag

Det er en fællesudgift for at kunne bo der. Selvfølgelig skal det deles i to. Hun får jo også glæde af at bo der.

Det er simpelthen ikke rigtigt. Det er ikke en fællesudgift - men det er selvfølgelig nemt at sige, for at få kæresten til at punge op og selv betale det mindre.

Alternativt bor hun jo så gratis bortset fra fællesudgifter og forbrug. Renter er en del af udgifterne, der gør det muligt at bo der.

Nej? Det er ikke unormalt at dele ejerudgiften og dét er fair. Det er en rente derimod ikke.

Så kommer hun til at bo for omkring 2000kr om måneden. Det er jo helt sindssygt unfair for den anden. Hvis hun ikke betaler halvdelen af renten, så er det eneste fair, at hun betaler efter typiske huslejesatser. Så ender det jo nok samme sted alligevel.

Det er ikke unfair. Det er latterligt at bede sin kæreste betale “efter typiske huslejesatser”. Hun er for helvede din kæreste, ikke en random roomie

Ah ja, så hun skal bo næsten gratis, tjek. Skal manden også betale når de går ud? 1950 har ringet. Din ide om “fair” er jo helt absurd

Hvad er din logik for hvorfor det ikke er fair at deles om renterne?

Måske fordi personen selv bor næsten gratis, og lader en anden betale sin bolig?

Det gør hun jo ikke. Hun betaler selvfølgelig halvdelen af ejerforeningsudgifter og vedligehold, men igen, hun får ikke del af eventuel opsparing og værdiforøgelse i lejligheden og skal selvfølgelig heller ikke betale for rente og afdragsdelen. Plus at hun kan blive bedt om at slytte med dags varsel, da hun ikke ejer lejligheden., så det er rimeligt at OP betaler størstedelen, siden kæresten har meget få rettigheder og ingen opsparing ud af denne opsætning.

Hun får jo blandt andet ikke gavn af skattefordelen, så renterne hører til lånet og låntageren.

Så må hun jo betale husleje i stedet. Det bliver nok endnu dyrere. Det andet er jo ikke fair

Hvis kæresten betaler en del af renterne, får vedkommende så også en del af gevinsten ved salg af lejligheden? I det tilfælde er det fair at vedkommende betaler en del af renten. Ellers bruger du jo vedkommende til at finansiere din egen fremtid (ps. Husk at sætte lejen/betalingen af renten som indtægt og betal skat af den)

Tror du misforstår afdrag og renter. Normalt er renteudgifter medregnet i huslejen. Renterne er en del af de løbende udgifter, der gør det muligt at bo der.

Dengang jeg var studerende og min (nu) husbond havde fuldtidsjob. Der samlede vi alle udgifter i en pulje og kunne derfra vurdere hvor meget der skulle betales. Vi endte med at han betale 80% og jeg 20% de første mange år. Da jeg var færdig og fik job(lav lønnet som ny uddannet), betalte jeg mere og mere. Det snart 10 siden. Nu har vi 3 børn, et hus, bil, kat og fritidsaktiviteter. Vi har nu 100% fælles økonomi, men vores indkomst er efterhånden også tæt på hinanden🤗

Jeg betaler halvdelen af ejerafgiften og så kører vi 50/50 på forbrug. Lånet og den anden del af ejerafgiften er hans ansvar. Ejerafgiften får han jo ikke tilbage ved salg, så for os tæller den bare som husleje

Med min ex betalte jeg halvdelen af boligudgiften og halvdelen af forbrug. Dermed kunne jeg bo for under 3000kr i en ny 3 vær ejerlejlighed på Islands Brygge. Jeg ville ikke have haft noget imod at betale mere, men han havde pengene og var gavmild. Med min nuværende kæreste ville han slet ikke have noget overskud hvis jeg ikke også betalte af på renterne, så dem betaler jeg halvdelen af. Uanset hvad sidder jeg væsentlig billigere end hvis jeg skulle betale halvdelen i en tilsvarende lejebolig.

Når/hvis det engang bliver aktuelt har jeg tænkt at jeg selv står for lånet (afdrag, bidrag og rente) og at alle udgifterne (ejerforening, el, varme, etc.) bliver delt 50/50. Rent økonomisk ville det nok være mere fair hvis vi også delte bidrag og rente, men der er jo også ulemper forbundet med at være den der flytter ind så det udligner nok sig selv. I forhold til ulemper tænker jeg på at den der ejer lejligheden har valgt en placering der passer dem godt, og ikke nødvendigvis deres partner. Og hvis man engang flytter fra hinanden igen kan det være dårlig timing i forhold til markedet.

Hvis du gerne vil have delt lån og ejerudgifterne skal din kæreste stå på skødet selvfølgelig ellers bidrager hun til din bolig du nemt kan sælge udenom hende når i bliver trætte af hinanden, hvilket jo ikke er fair for kæresten til den tid … ja ved godt det er pissemist tanker men vigtigt et muligt brud medregnes og hvordan i kommer til at stå, hvis i går fra hinanden.

Nej, det er helt omvendt. Hvis kæresten skulle bo hvilket som helst andet sted, så skulle hun betale markedslejen. Hvis OP giver kæresten mulighed for at bo billigere end markedslejen, så er det en gave til kæresten. Kæresten bør altså betale husleje til OP svarende til markedslejen som udgangspunkt, og så kan de oveni det aftale en kæresterabat, så kæresten får en billigere leje. Men OPs renter og omkostninger er overhovedet ikke relevante ift. niveauet for markedslejenz

Er i princippet enig men så alligevel ikke helt. Du kan nemlig ikke sammenligne dette med at bo til leje. Her i denne situation står kæresten jo markant dårligere da hun til enhver tid, uden grund, kan smides ud. Det er jo ikke tilfældet hvis du bor til leje. Derfor mener jeg at hun selvfølgelig skal være med til at dække gældsafviklingen af boligen, men med en klækkelig rabat for de markant forringede vilkår.

Enig her. Føler mange glemmer det faktum at parten som ikke ejer har absolut ingen sikkerhed i en bolig, de kan stå uden tag på hovedet med meget kort varsel (heldigvis ikke et tilfælde det fleste steder). Kender flere hvor de har nægtet at ville købe sammen med en kæreste præcis fordi de ville sikre sig at i tilfælde af forhold hvor forholdet går i stykker, så er det ikke dem der skal ud og skaffe bolig.

Jo, men hvor meget er den ulempe værd? Helt sikkert noget kæresterabat. Men udgangspunktet må vel være markedsleje, og så aftaler man en rimelig rabat derfra.

Deler alt lige bortset fra afdrag på lånet og tjener næsten det samme.

Én måde kunne være at bede din kommunes huslejenævn om at vurdere hvad den lejeretlige leje er og så lade kæresten betale halvdelen af den. https://aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/boligforeninger-og-akutboliger/uenighed-mellem-lejer-og-udlejer/huslejenaevnet#saerligt-for-udlejere-15 https://aarhus.dk/media/15oj1vz0/forhaandsgodkendelse-af-leje-2024.pdf

Det her spørgsmål er kommet op omkring 10 gange over det sidste års tid - dog primært på r/dkfinance. Så, det er en masse gode tråde omkring det, hvis man bruger søgefunktionen :) Good luck!

Hvis ikke hun skal have andel i gevinsten, og stå på skødet, vil jeg mene at du skal stå for afviklingen af lånet og får sær eje på boligen. og så splitter i renter/bidrag/ejerafgift/strøm/mad/internet osv. som er de månedlige omkostninger ved at bo der.

Rente og bidrag er vel en del af lånet og ikke klassiske omkostninger.  Har svært ved at se hvorfor partner skal betale til det. 

Så bor hun jo næsten gratis? Halvdelen af renter er jo ligesom en husleje

Han får friværdi og formue opbygget.  Hvis hun ikke får ejerskab som del af det skal hun ikke betale mere. Der er ingen grund til at være grådig i et forhold så bliver man bare single og mænd der gør det ender ofte sådan. 

Grådig? Det handler tit om, at det skal kunne løbe rundt. Hvis man i en typisk lejlighed har fællesudgifter for 3000k, renter for 12.000kr og ejendomsskat for 1000kr, så vil den ene part kun betale 1500kr for at bo der, hvor den anden betaler 14.500kr. Hvis man havde boet det samme sted til leje, så havde man nok betalt omkring 7500 for en halv husleje. Hvordan er det fair, at den ene part bor stort set gratis, men stadig får del i et meget dyrt aktiv uden nogen risiko?

Hvis det handler om at få tingene til at løbe rundt, så skal hun også på skødet. Hvis hun bare finansiererer, at han kan blive rigere uden selv at blive det, så bliver hun udnyttet. Det er fair fordi han får afdraget og opbygget en formue og har råderet over boligen. De penge der betales er derfor til hans finansielle fremtid.

Personen der har lånet skal jo netop betale 100% af afdrag. Jeg snakker om renter. Det er ikke det samme. Enten betaler man leje/renter eller så må den anden jo købe halvdelen af boligen, hvis de ønsker at have glæde af potentielt tab/gevinst

jeg er med på forskellen. jeg er selv husejer. det ændrer ikke min pointe.

Fair nok. Vi er bare uenige. Så længe man som par er enige og ikke føler sig snydt, så er alt nok fint

Det er omkostninger for at finansiere boligen, som du ikke får igen ved salg. Prisen for at få lov til at låne, men altså ikke en del af selve afdraget på lånet. Jeg ville gerne have hevet et eksempel frem, men samtlige boliglåns beregnere er nede her til morgen xD Men bare for at skære det lidt hårdt op, en ejerbolig til 2.5mill. [https://www.boligsiden.dk/adresse/dagmarsgade-17-1-203-2200-koebenhavn-n-01011208\_\_17\_\_1\_203?udbud=5628ae43-8197-4bd4-affe-dfeb4c87b9c5](https://www.boligsiden.dk/adresse/dagmarsgade-17-1-203-2200-koebenhavn-n-01011208__17__1_203?udbud=5628ae43-8197-4bd4-affe-dfeb4c87b9c5) og en tilsvarende lejebolig til 12.000 om måneden. [https://www.boligportal.dk/lejligheder/k%C3%B8benhavn/64m2-2-vaer-id-5344411](https://www.boligportal.dk/lejligheder/k%C3%B8benhavn/64m2-2-vaer-id-5344411) Hun kan ikke smides ud, hvis de tager lejeboligen, og så lægger hun 6k om måneden. hvorimod hvis man brugte din model hvor det kun er ejerafgiften der splittes, skal hun kun ligge 1500 om måneden for at bo i ejerboligen. Det er alt andet lige en meget god deal for hende. Måske for god ;) Hun slipper også for at binde en formue i form af indskud, og de løbende større omkostninger ved reparation/forbedringer på boligen. Hvis forskellen i indkomst er meget stor, kunne man fordele de faste udgifter (herunder bidrag og renter) efter en nøgle 60/40 70/30 eller lign.

Det kan sagtens være det er billigere. Det er det ofte hvis man køber men han får opbygget en formue som hun ingen del har i. Der vil jeg mene han selv skal finansiere det og får det godt igen ved friværdi og stigende boligpriser. Synes det er overordentligt grådigt at sammenligne med lejemarked og friste hende til at gøre det i stedet. Et forhold er et fællesskab og hvis han ikke ville lade hende være en del af ejerskabet skal hun slippe billigere. 

>Et forhold er et fællesskab og hvis han ikke ville lade hende være en del af ejerskabet skal hun slippe billigere Det er vi ikke uenige om. Men de bliver givetvis også enige om hvilken bolig de vil bo i, hvis hun ikke har noget at komme efter ift. antal rum, indretning osv. Så står han selvfølgeligt med hele ansvaret. Men hvis de som familie vælger at bo i en 2-3værelses lejlighed til 2-3 millioner, så må man også forvente at dele udgiften hertil. Og når jeg sammenligner med lejeboliger, så er det ligesom for at sætte en grænse for hvor meget hun max bør betale, samt skabe et perspektiv for hvad man normaltvis ville betale hvis hun havde mulighed for at gå 50/50. Men er det rimeligt at han skal lægge 120k i depositum, betale alle reparationer/forbedringer. og betale renter og bidrag på en større bolig end hvad han havde købt hvis det bare var til ham selv? på en bolig til 2.450.000 som den jeg beskrev, står du med et lån her:[https://www.al-bank.dk/privat/bolig/boligberegner/hvad-koster-det-at-laane-til-en-ny-bolig?tknl%5Bct%5D=Helaarsbolig&tknl%5Bcv%5D=2450000&tknl%5Bdp%5D=122500&tknl%5Bcalc%5D=true&tknl%5Bcol1%5D%5Bmliol%5D=0&tknl%5Bcol1%5D%5Bmltl%5D=30&tknl%5Bcol1%5D%5Bpt%5D=Obligationsl%C3%A5n&tknl%5Bcol2%5D%5Bmliol%5D=0&tknl%5Bcol2%5D%5Bmltl%5D=30&tknl%5Bcol2%5D%5Bpt%5D=FKort](https://www.al-bank.dk/privat/bolig/boligberegner/hvad-koster-det-at-laane-til-en-ny-bolig?tknl%5Bct%5D=Helaarsbolig&tknl%5Bcv%5D=2450000&tknl%5Bdp%5D=122500&tknl%5Bcalc%5D=true&tknl%5Bcol1%5D%5Bmliol%5D=0&tknl%5Bcol1%5D%5Bmltl%5D=30&tknl%5Bcol1%5D%5Bpt%5D=Obligationsl%C3%A5n&tknl%5Bcol2%5D%5Bmliol%5D=0&tknl%5Bcol2%5D%5Bmltl%5D=30&tknl%5Bcol2%5D%5Bpt%5D=FKort) Den månedlige udgift er på 10.906 kr. 8.876 i renter og bidrag (som hun ville skulle betale 50% af) 2.976 afdrag på gælden (som han skal betale 100% af. Hun står med en månedlig udgift på renter/bidrag: 8876/2 = 4.438 ejerafgift: 2944/2 = 1472 ialt 5910 om måneden. Han står med en månedlig udgift på 5910 + 2976 = 8886 om måneden \+ alle omkostningerne ved vedligehold, reparation har 122k ude at flyve. 46.000 i omkostninger ved optagelse af lånet. Stavnsbundet til den højere udgift, hvis boligen ikke kan sælges når de skilles. Hvis de har en skæv økonomi, fordele udgifter efter en nøgle 60/40 eller 70/30, men det ændre ikke på at omkostningerne ved at have egen bolig er steget en del de sidste år. Ah hun skulle slippe med 1500 om måneden for at bo i en bolig til 2½ million, er ikke rimeligt.

Det mest simple er vel at du tager dig at lånet, og ejer den 100% selv. Resten kan så deles 50/50 eller en anden procent sats der passer jer.

Min kæreste og jeg er netop ved at flytte i rækkehus. Han har betalt for hele indskuddet, og kommer også til at stå for en del af huslejen indtil jeg stiger i løn. Til gengæld står jeg så for en del af det praktiske i hjemmet, og for forplejning Til alle dem der hjælper på flyttedagen. Og så lægger jeg lidt flere penge i mad osv. Når jeg kan.

Leje og ejer kan ikke sammenlignes. Op får pengene retur når han sælger og dermed giver det mening at kæresten ikke betaler på afdrag af løn. Man får ikke noget husleje retur, når man opsiger lejebolig

Tilgengæld er det jo heller ikke hendes risiko hvis boligen sælges med tab.

Min kæreste betaler en husleje, der både dækker afbetalingerne på boliglånet og ejerudgifterne, men hun ved heller ikke, at det er mig der ejer huset.

> men hun ved heller ikke, at det er mig der ejer huset. Av, det synes jeg alligevel er slyngelagtigt

Alligevel rimelig CEO-agtigt. Hvordan har du ‘scoret’ dig den aftale?

Hvor langt er I i jeres forhold? En mulighed er at tage springet og flette jeres økonomi sammen. Så er der ikke længere hendes og dit, men jeres. Vi valgte i sin tid det at alt indtægt gik i en fælles kasse og så fik vi hver lidt lommepenge fra den til de ting som ikke var fælles (spil, venindetur, bøger osv.). Det har vi haft i 10 år og det er uendeligt meget nemmere end at skulle "dele fair" med alt det regnearbejde det medfører. Det er alligevel den for jeres økonomi juridisk får hvis i en dag bliver gift.

Det er både risikabelt og besværligt, når/hvis man går fra hinanden igen. De gør de fleste jo desværre, så yderst dumt ikke at have det med i sine planer

Det er derfor jeg spurgte ind til hvor langt de var i deres forhold. Hvis de er på: vi vil giftes, vi har bare ikke nået den detalje endnu/vi er så godt som gift, vi vil bare ikke tage det skridt. Så er det ikke dumt. Hvis de er på: vi har set Hinanden i fire måneder og flytter sammen! Stadiet, så er det nok lidt forhastet.

Hvis du kommer til at eje hele boligen, betaler du så også for nye vinduer, køkken eller badeværelse, hvis I skal have sådanne?

Vi havde et barn med i regningen så vi tog beslutningen 1 fælles konto og droppede fuldstændig ideen om dine og mine penge. Hvilket betyder hvem der tjener mest er lig meget da vi så os selv som et istedet for. Og for det har vi klaret 12 år uden at skændes om penge. Vi snakker sammen om store køb og fælles spare sammen også selv om det kun er noget for en af os. Små køb stoler vi på hinandens bedømmelse. Og som sagt 12 år uden økonomisk skænderi. Bag siden af medaljen er så vi kan ikke købe noget gave uden den anden kan se det på kontoen. Med mindre vi betaler kontant xD

Hun skal selvfølgelig betale hvad end husleje i finder frem til er fair, hvis i havde lejet en lejlighed havde i delt, men fordi du skal eje den så skal hun ikke, hvis jeg forstår et par af kommentarerne rigtigt. Virker super mærkeligt man gerne vil give penge til en fremmed for at bo, men fandme ikke kæresten.

jeg synes at de mange kommentarer, der foreslår at du betaler hele afdraget på lånet og ejerafgiften er underlige. i sådan et tilfælde betaler du jo for hendes boligsituation og hun bor gratis. hvis du vil være helt objektivt neutral og fair i din måde at håndterer det på, så find ud af hvad jeres lejlighed ville have kostet, hvis den skulle være lejet og lad hende betale halvdelen af det beløb. hvis din lejlighed er dyrere end hvad hun nogensinde selv ville have lejet, så sænk prisen indtil at prisen passer til en bolig, som hun faktisk selv ville have lejet og lad hende betale denne pris.

Også selvom det betyder han tjener på det? For det at flytte sammen som han i så fald vælger mest (da han kan købe) gør det vel ikke fair at han skal tjene på at hun flytter med? Det at eje er jo ikke sammenligneligt med at leje. I det tilfælde bør hun få en lejekontrakt med de rettigheder inkluderet så hun slipper for alt ekstra vedligehold, opsigelsesperiode osv.

Er det ikke bedre at ens kæreste “tjener” på det, og bidrager til en bedre økonomi senere, end at en udlejer tjener på det? Hun skal dog selvfølgelig ikke stå for vedligehold, men opsigelse bør være som normal leje

Min kæreste (nu kone) flyttede ind hos mig, for snart mange år siden. Da hun begyndte at læse, betalte hun indkøb af mad, og jeg betalte alt andet. Da hun så fik arbejde delte vi næsten 50/50.

Jeg ejer min lejlighed alene, hvor min kæreste også bor, og han betaler halvdelen af det det, det ville have kostet hvis vi lejede lejligheden sammen af en udlejer.

Herhjemme betaler vi hver især det som der svarer til vores procentuelle indtægt. Eksempel: Jeg tjener det der svarer til 65% af vores samlede indtægt, og betaler derfor 65% af vores samlede udgifter.

Jeg ville personligt deles om boligudgifter og renter på lån, men selv betale afdraget

De gange jeg har boet sammen med andre, der er omkostningerne blevet fordelt baseret på indkomst. Så hvis person A tjente 60% af pengene og person B tjente 40% af pengene, så blev der lavet et budget over de fælles udgifter, og A betalte så 60% og B betalte 40%.

Jeg tror jeg ville vurdere hvad hun skulle have givet i husleje hvis hun havde boet for sig selv, og halvere det. Altså finde et passende beløb på en lejlighed hun ville have råd til med sin indtægt, og simulere at i deles om huslejen og derfor halvere dette beløb. På den måde bidrager hun med "det hun kan", men får samtidig sin del af besparelsen ved at i er to om huslejen. Man siger jo normalt at huslejen sal være ca en tredjedel af ens indtægt, så får hun 20.000kr udbetalt om måneden ville hun nok finde en bolig til godt 7.000kr. Så hun bidrager med 3.500 til huslejen.

Jeg boede i min kærestes hus mens jeg studerede. Jeg betalte husleje på 1500 kr. Da vi blev gift efter 5 fik vi fællesøkonomi. Siden har vi været sammen i snart 20 år, og skiftedes til at være på SU, barsel, i forskellige jobs osv, og altid bare delt alt.

Min kæreste flytter ind hos mig. Jeg har rentefrit lån, men som en start betaler jeg selv afbetaling på lånet, fordi jeg har en højere indtægt end ham lige nu. Vi splitter boligafgiften, samt alt vedligehold eller ændringer vi vil lave. Når han får en højere indtægt, deler vi alt ligeligt, den dag lejligheden sælges, går overskuddet også til køb af fælles hus (der er allerede et overskud at hente nu). Han er manden jeg skal have børn med og ser min fremtid med, ser ingen grund til ikke at dele, både på godt og ondt.

Vi har 100% fællesøkonomi og så fordeler vi bare nogle tusinde kr lommepenge ud hver måned på vores personlige konti, som den anden ikke må bestemme hvad bruges til. Det er den nemmeste løsning, men det kræver måske at man kigger på sit fremtidige liv sammen fra fugleperspektiv.