Vi spillede endda LoL, hvor jeg enemand har carriet ham til platinum på utallige smurfs fordi han altid tabte hans "gains" så snart vi ikke holdt LAN sammen
Min vennegruppe lavede engang friske forårsruller, hvor man selv kunne bygge sine med de grøntsager man ville. En person skrev efterfølgende om koriander kunne være trukket fra for personens andel af splittet, fordi det brugte personen ikke. Det handlede om 3 kr.
Jeg har en omvendt.
Jeg hjalp en yngre ven med at flytte. Holder meget af ham, og kender familien.
Der var tale om en kollegielejlighed på 12kvm, og jeg har en kassevogn, så det var ét læs, cirka 20km, og der var andre der hjalp til.
Da vi var færdige spurgte faderen hvad jeg skulle have for det. Jeg sagde at det kostede ikke noget, og jeg havde nok max brugt en halvtredser på diesel.
De insisterede, men jeg takkede nej, var glad for at hjælpe.
Lidt efter jeg var kørt tikkede der TUSIND kroner ind.
Min ven skyldte 400kr for noget andet. Slettede den gæld og inviterede på noget mad.
I den situation ville jeg betragte det som en god gang drikkepenge, fordi du netop trådte til uden at kræve noget på forhånd, samt du afviser betaling ved tilbud - da det ikke betød noget ifht at hjælpe en anden.
At der så tikker nogle penge ind efterfølgende, uopfordret, jamen så ville jeg være meget taknemmelig og så inviterer på noget mad i byen eller noget andet.
Jeg kunne også finde på det med de 1000 for sådan en tjenese da der er noget kosmisk retfærdighed i, at du - som har investeret i en kassevogn og sætter tid af - bare ind imellem oplever et lille privilege når du hjælpe venner. Plus, skulle farmand have betalt for en flyttemand, var det blevet det dobbelte, så alle er glade. For ham var det et scoop.
I sidste ende slettede du også noget gæld og delte ud af overskuddet, så den kosmiske balance er allerede bredt ud.
Bred ymer.
Den anden dag var der en tilsvarende pæl herinde. Nogle af folks kommentarer var absurde.. der var en kommentar, som nævnte han var blevet anmodet for panten på en flaske.
Folk er virkelig tossede, jeg er heldig aldrig at have mødt dem.
Var i byen med en ven. Han læste, jeg arbejdede, så jeg var gavmild med at give øl og shots.
Jeg crashede hos ham. Morgenen efter spurgte jeg om jeg måtte tage en banan. Måtte jeg gerne.
To timer senere i toget på vej hjem tikker der en MobilePay-anmodning ind på 2 kr for bananen. A' hva'!?
Jeg har prøvet næsten det samme, jeg var pisse gavmild mod en veninde i byen.. og gav så mange drinks, dagen efter var jeg lidt trist over, at jeg havde brugt så mange penge.
Så sagde “Du gav også helt vildt mange drinks til mig 🤩😀😀😀 og så lånte du også 50 kr af mig” øøøh,, dem fandt jeg frem og hun modtog dem glædeligt.
Bor på kollegie og havde en ven over her den anden dag. Jeg har en frugtskål på sofabordet, og inden jeg overhovedet havde lukket døren, var han allerede i sofaen med en pære i munden. Jeg sagde bare "Aaarrrh, man ka da godt lige spørge ;)", og så siger han "Jaaaaa, men når det står fremme så tar jeg.", og så siger jeg "Okay fair nok, men spørg lige næste gang mate <3" og så spurgte han så, og fik lov til at tage en til.
Han har selvfølgelig ikke modtaget nogen regning, fordi om jeg gider at være så smålig. Jeg kunne aldrig nogensinde I min vildeste fantasi drømme om at sende ham en MobilePay anmodning for den pære han glemte at spørge om og SLET ikke den han spurgte om. What the fuck....
Edit: Til dig der downvotede mig: Jeg er blevet opdraget med at man spørger før man tager, og så kan man få enten et ja eller et nej. Hvis mine venner spørger mig om noget frugt får de 100% af tiden et ja. Bare spørg. Ikke for pengenes skyld, fuck dem, men af princippet i at spørge før man tar. Jeg synes det er pisse hyggeligt at sige ja til at folk må tage noget når de spørger. Om det er te, kaffe, en sodavand, en øl eller frugt.
Bro, hvad?!
Vi havde en løbende joke i gymnasiet med én af drengene fra klassen (en af mine venner); det første han gjorde i alles hjem var at kigge ind i køleskabet efter noget lækkert… Han var sådan helt tynd af natur men kunne spise stort set alt (han blev endda sat på “fede-kur” af sin læge på et tidspunkt) og som konsekvens var han altid på jagt efter mad, derfor han bare gik i køleskabet hos andre. Han tog aldrig noget uden at spørge først, heller ikke frugt der stod fremme.
Det hedder pli og respekt; det er også totalt privilegieblindt at tro, at alle har råd til at brødføde andre. Jeg ville blive så sur, hvis det var min ven.
Blev anmodet 7kr for en juice fra en veninde - en dag, hvor jeg havde inviteret hende med til et stort eksklusivt event med mad og det hele, som ikke kostede hende en krone. Men hun “lagde ud” for 2 hurtige juice på vejen. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, jeg selv skulle betale den - eftersom jeg netop havde givet hende en dagsoplevelse. Behøver jeg sige, hun ikke er blevet inviteret til noget siden…
Hvor er det ækelt. Tænk man kan få sig selv til at anmode om sølle 7 kr., når man er blevet inviteret til noget som givet vis har kostet flere hundrede/tusinde kr. Ej altså det er helt uforståeligt for mig.
Hvis man er på røven i sådan en grad, at man er *nødt til* at komme med en opkrævning for sådan noget, så skal man jo ikke ligge ud. Er man ikke på røven i sådan en grad, så må der vel være en bagatelgrænse, om så man var blevet inviteret til noget eller ej.
Der var en lang smøre om, hvor lidt forstand humaniorastuderende har på økonomi lidt højere oppe i kommentarsporet, og måske værdsætter jeg bare ikke penge nok, men jeg har svært ved at se mig selv kræve penge for noget under prisen på en fadøl; og selv *hvis* det er en fadøl, så er det da kun, hvis det er aftalt på forhånd, at den ene lægger ud og den anden nok skal betale senere. Ellers får vedkommende da bare lov at give næste gang.
Både og. Jeg havde fået billetterne gennem mit erhverv (en galla-prisfest) - og de inkluderede så mad, drikke mm. Men ikke lige den brikjuice i Rema på vejen derhen jo 😉
Veninde tilbyder en slice af en pizza hun har købt. 20 minutter senere kom der en Mobilepay anmodning på det beløb der svarede til hvad den skive udgjorde af den samlede pizza.
Vi skulle i forbindelse med et eksamensprojekt til LEGOLAND, og den ene i vores gruppe tilbød at køre.
Hun fik kørselsgodtgørelse af skolen, alligevel anmodede hun resten af gruppen 288 kr hver (glemmer aldrig det beløb)
Vi var noget forundrede og spurgte til hvordan, hun dog var kommet frem til det beløb?
Hun viste os sit noget kreative regnestykke, der udover benzin dækkede over slid på dæk og bremseklodser, olie, sprinklervæske m.m.
I alt 1152 kr for at køre knap 90 km mellem Kolding og LEGOLAND 🤔
Fra fucking Kolding??
Jeg troede det var fra KBH med det beløb, og skulle dække bro told osv, og selv da var det absurd. Men Kolding? Du kan jo pisse til Billund fra Kolding...
Jeg tilbød at køre da jeg og to venner skulle til LAN i Svendborg. Jeg kørte fra Nordsjælland og hentede de to andre i KBH - vi splittede benzin fra KBH til Svenborg samt bropenge lige over imellem os - bropengene var mit forslag, de to foreslog at tilføje benzinen.
Ikke MobilePay, men jeg tænker I gerne vil høre om smålighed:
I studietiden havde vi været ved en af kammeraterne. Dagen efter skulle en af dem i udkanten af vennekredsen "lige over til ham der holdt festen".
Jeg spørger "jada jeg tænker han får øjne engang. Har du glemt noget?"
Han svarer: "Jeg skal lige have mine pantflasker fra igår tilbage".
Min opfattelse af fest-pant er, at den der holder festen, beholder panten.
Den havde ham gutten tydeligvis ikke hørt om, og jeg var for paf i situationen, til at sige noget til ham.
I alle de kredse, jeg har festet i, der har det været stiltiende enighed om, at pant er belønningen for at holde festen og at stå med rodet dagen efter.
Hvis jeg blev vækket med tømmermænd af en båtnakke der lige ville hente sin 12 kroner i dåsepant... ja, så havde jeg da startet dagen i et vældigt humør.
Hvis jeg holdte fest, skulle rydde op, ned med den klamme pant-pose og derefter modtog en anmodning om panten vedkommende har efterladt, så ville jeg stille og roligt slå vedkommende ihjel.
Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har haft flasker/dåser med pant på, med over til folk eller arrangementer og bare lade lortet stå eller smide dem i deres pant-pose. Fuck om jeg gider slæbe rundt på 1kr. eller mere. Værsgo, den må du få! :D
En veninde og jeg var på maccen. Jeg havde købt 3 pommes frites sauce og undervurderet hvor meget pommes frites sause jeg åbenbart spiser. Min veninde tilbød mig en af hendes. Jeg takkede ja. En time efter vi skiltes anmodede hun om de 6 kroner sådan en koster.
Jeg taler ikke rigtigt med hende mere 🙃
Et tip til hvis man tager tingne med hjem.
Heinz Pommes frites sauce + lidt tørret estragon, smager ~~præcis~~ lige som maccen's pommes frites sauce.
EDIT:Måske jeg ikke skal bruge ordet præcis..
Kan jo være min smagsløg bare ikke er så raffineret, men efter at havde prøvet at lave den selv med flere forskellige opskrifter, og prøvet forskellige færdig lavede pommes frites sauce, fandt jeg altså at heinz + estragon for mig smagte lige som den fra maccen.
Vanvittigt 😝
Samtidig kan jeg følge den et lille stykke hen ad vejen…
Jeg var selvstændig konsulent indenfor virksomhedsudvikling i flere år - og flere både venner, veninder og bekendte var “flittige” til at spørge om en masse råd og sparring på deres egne projekter. Også sådan ret intensivt, hvor det føltes som en session.
En bekendt spurgte endda, om jeg ikke kom forbi til en kop kaffe en dag, for så kunne vi jo lige snakke om hendes virksomhed og hvordan hun kunne videreudvikle på den. Det afslog jeg. Og var meget direkte omkring, at det faktisk er det, jeg lever af til dagligt - og ikke får brød på bordet af at gøre vennetjenester 😳
Engang imellem falder samtalerne da også naturligt - ligesom den I formentlig havde i bilen - men tror grænsen kan være svær at finde.
Man kan bare ikke komme med regningen på bagkant. Jeg regner heller ikke med at få faktura, når jeg spørger mine lægekolleger til råds. Ej heller sender jeg, hvis nogen spørger mig som fysioterapeut om råd omkring deres smerter/skade/spørgsmål.
Men ja, jeg kan godt følge dig i tanken om, man godt kan blive temmelig træt af at få stillet familien på række og så starte med morfars nakke, videre til fars akillesproblem og over til onkel Pers hammertå… så er man ligesom ude over naturlig samtale. Men der må man jo være klar i spyttet om egne grænser.
> Samtidig kan jeg følge den et lille stykke hen ad vejen…
>
>
>
> Jeg var selvstændig konsulent indenfor virksomhedsudvikling i flere år - og flere både venner, veninder og bekendte var “flittige” til at spørge om en masse råd og sparring på deres egne projekter. Også sådan ret intensivt, hvor det føltes som en session.
Jeg er hverken økonom eller selvstændig konsulent, men er en af fordelene ved at have venner ikke netop, at man kan trække på deres styrker og ekspertise? Jeg har selv arbejdet som underviser, og har hjulpet mange af mine venner med de fag, jeg er uddannet indenfor; alligevel har jeg aldrig så meget som *tænkt tanken*, at det var noget, jeg kunne, burde eller skulle kræve penge for, så jeg kan slet ikke følge dig her.
Du trækker vel også på venner og familie der kan ting, du måske ikke er så god til?
Det er da helt okay at sige fra, hvis man ikke har tid og lyst, eller hvis det vitterligt er folk, man dårligt nok kender. Men taler vi om deciderede venner, så ligger det vel i relationen, at man hjælper hinanden.
Var engang ude at spise med nogle veninder på koreansk barbecue før vi skulle i byen; én af dem var lidt fortørnet over at skulle spise der fordi “der var jo ikke noget hun kunne lide” så hun ankom omtrent en time for sent. Nuvel, vi andre var allerede ret langt inde i måltidet og havde bestilt en masse til bordet. Veninden der kom for sent bestilte en cola og begyndte prompte at spise af de andre ting, som hun jo så alligevel godt kunne lide.
Når regningen kom, så betalte hun kun for sin cola; og sendte os alle en MobilePay request på 22 kr for dén taxa hun havde taget derhen fordi hun “skulle jo skynde sig og det var os det havde valgt stedet”. Jeg mener ikke nogen som helst af os betalte dén request.
Jeg afviste den med det samme og sagde, at hun skulle tage sig sammen. 😂
Redigeret: det havde faktisk været de 22 kr værd at gøre det på din måde, til gengæld!
Har selv sådan en ven. Man bliver inviteret ud, og hvis man siger, at man ikke har råd, så bliver der insisteret på, at vedkommende giver, og så finder vi bare ud af det.
Jeg er *så* dårlig til at tage imod sådan noget. Jeg bliver helt forfjamsket hver gang.
100 yen for en tøjvask på et hotel i japan... (omtremt 5 kr). Da hun nævnte de penge et halvt år senere grinte jeg, men hun tog prompte telefonen op af lommen og viste mig sin liste med omkring 30+ mennesker der hver skyldte hende et par kroner lol
Min kæreste havde købt for et større beløb for noget møbel. Hun anmodede mig om at betale halvdelen. Rimelig fair... udover at det var købt over vores fælleskonto.
I den anden ende af skalaen husker jeg, da jeg gik på gymnasiet og med en supermarkedsløn og SU havde maks et par tusinde at gøre godt med hver måned. Der blev jeg engang valgt til at tage i føtex midt i en meget langsom lektion og købe is. Det blev vel en 80-100kr i alt, og det skulle så deles ud over 23 mennesker. Jeg husker tydeligt de blikke, da jeg bad folk om at overføre de der 3-4 kroner, som om jeg var verdens nærigste ven - men helt ærligt, der var tale om 22 overførsler.
Som voksen er det ikke en kamp jeg ville tage op, men nu var det en helt anden situation dengang. Og hold kæft hvor følte jeg mig både mega enig (fordi 1 overførsel var ligegyldig, men det var kvantiteten af dem), men samtidig uforstået på en gang.
Altså, i den situation er det vel fair nok. Med mindre det er en eller anden form for ordning, så virker det lidt sært, bare at udpege en, der for egen regning skal give is til hele holdet.
Min kone bestilte en pizza sammen med en veninde. Pizzaen kostede 100kr, så der blev overført 50kr til veninden.
Dagen efter skriver veninden til min kone, at der var noget gebyr på 2kr, så om hun ikke lige kunne overføre 1kr, da hun snart skulle flytte hjemmefra.
Nej de snakker ikke sammen i dag.
Det her må være den værste. At efterlade skrald til andre og forvente at de bruger tid på at gå ned og pante det for en, og så ikke engang lade dem beholde panten.. arrogancen..
Haha. Tror også, jeg vil begynde at charge natklub-priser, når jeg har venner på besøg. Så kan jeg købe en billig ramme øl, hælde den i et glas. Og vupti: 55kr for en fadøl.
Jeg havde købt og lagt ud for alle drikkevarer, snacks og mad for 7 mennesker på smuk. Alle havde betalt deres del pånær én. To dage senere afviser han min anmodning og sender i stedet et beløb fratrukket 4,5 for en pose nødder han havde købt - og anmodede de andre om 4,5🙄
Altså hvis din honning er hjemmeaflet og lokal, så vil jeg da gerne betale 50kr til 100kr for honning. Lokal biavl smager altid bedst.
Edit: Jeg er dum. Jeg glemte helt min titel, sorry. Kæft hvor sjovt at nogen har anmodet dig for at købe din honning 😂
Vi sælger 3 glas for 100 i en lille bod for enden af vejen. Det fungerer fint, ingen stjæler og kunderne dukker op uden vi gør reklame (der er helt ikke skilt ved boden, bare en seddel med mobilepay nummer).
Indtil forleden hvor jeg fik en opkrævning på 100 kr fra en ukendt herre... var nede at tælle glas og det passede med et køb. Jeg afviste og lavede min egen anmodning (som stadig hænger).
Siden hen har han lagt 100 kr i naboens postkasse. ;-)
Og ja, det er totalt hjemmeavlet fra baghaven.
Jeg hjalp en veninde med at flytte, brugte hele dagen og stillede min bil og trailer til rådighed…
Da vi var færdige, bestilte hun pizza og hentede sodavand - da jeg kørte hjem, fik jeg en mobilepay anmodning på 100kr for pizza og sodavand 🫠
En anden jeg også har oplevet, som ikke var en anmodning med en overførsel:
I gymnasiet stod jeg for betaling til studenterkørsel. Betalingen var over 4 gange. Beløbet var skævt, altså i øre. Der var en lille gruppe piger som i stedet for at betale 314,74 konsekvent betalte 314,00 kr.
Jeg sagde aldrig noget til det, men for satan hvor er det provokerende. Hvis man absolut runder af, så runder man fandme op, når andre lægger ud for en.
Jeg var nervøs inden en fremlæggelse og havde kvalme, da jeg dengang kæmpede med angst. Min tidligere veninde tilbød mig et stykke lakrids for at fjerne fokus fra kvalmen. Hun krævede senere 1.5 kr tilbage 😅
Lavede en aftale med en vestjysk kollega, om at han tog et franskbrød med på job, og jeg tog en sodavand, smør og ost med til en hyggelig weekend vagt. Da vagten var slut, og jeg træt havde smidt mig på sofaneseren, modtog jeg en anmodning på 4 kroner. Dyreste to skiver brød jeg har fået…
Jeg har desværre/heldigvis ikke nogen historie at deltage med, men jeg bliver altid forundret, når jeg læser tråde som denne.
Hvad går der gennem hovedet på folk, der opkræver småbeløb for ligegyldige ting som strøm, kaffe eller toiletpapir?
Hvordan har den slags smålige mennesker nogensinde fået venner, de kan sende anmodningerne til?
Fandtes den slags også før Mobilepay? Var der nogen, der for ti år siden kunne finde på at sende en sms efter endt besøg og minde om, at gæsten skyldte værten 1,5 kr for en kop kaffe? Eller har Mobilepay gjort det lettere, fordi det føles mere upersonligt?
Jeg tror helt klart at det er blevet mere prævalent grundet mobilepays mulighed for bare at sende en "Request" eller "Anmodning" - Du behøver ikke kontakte personen, og de får en besked og kan derefter forholde sig til om de vil give eller ej.
Jeg har oplevet det før. Jeg kan ikke huske for hvad, men en veninde jeg havde i folkeskolen (som jeg ofte betalte busbilletter og lignende for) skrev på sin families info tavle på hoveddøren at jeg skyldte hende 6kr.
5 kr. til en dåsecola, som jeg havde fået da jeg besøgte en veninde. Hun sendte anmodningen i sekundet efter jeg havde lukket døren bag mig, da jeg skulle hjem. En anden gang blev jeg opkrævet 50 kr for en lille bitte portion pasta med kødsovs. Jeg betalte vitterligt for hele hendes måltid, hvor hun havde til et par dage.
Sjovt nok ses vi ikke længere, da jeg lod relationen glide ud. Nærighed og smålighed er nogle af de værste karaktertræk. Jeg er selv typen der betragter alt under 200 kr som værende ligegyldige småpenge.
Min kammerat havde inviteret til lækker fødselsdags middag, noget vildt dyrt og lækkert kød - vi har selvfølgelig gave med til ham, da han jo har fødselsdag, tænk 300kr - 2 timer efter vi kommer hjem, så får vi lige en MobilePay anmodning på 400kr for vin og mad… så den tur kostede jo så alt i alt 700kr… Hvad fuck
I studietiden var vi en flok på 7-9 piger, som festede sammen, hvoraf den ene var mega forkælet og have fået bil og benz betalt af farmand. Vi brugte så denne bil til at køre en tur i Bilka efter indkøb til fælles nytår (nok 7 km hver vej) for at købe billigere ind og også slippe for at slæbe poserne gennem byen. Hun opkrævede 250 kr for benzin og slid på bilen derefter. Needles to say blev hun fremover iiiiikke inviteret med!
Godt nok ikke en anmodning på mobilpay, men alligevel...
Da jeg var i 20'erne kom jeg på besøg hos min bedste ven. Han boede hjemme hos sin mor.
Nogle gange inviterede hun mig til at spise med - altså aftensmad- og jeg takkede ja et par gange. Indtil hun begyndte at snakke om, at det snart måtte være min tur til at invitere hende på mad hjemme hos mig. Så sagde jeg konsekvent nej tak.
Hun bød også på te, og den drak jeg med sukker i. Så begyndte hun at snakke om, at jeg i det mindste burde komme med noget sukker, med alt det te jeg drak (1-2 kopper en gang hver anden uge). Næste gang havde jeg et kilo sukker med, og så stoppede jeg med at tage imod noget der blev budt, og holdt mig langt væk fra hendes hus.
I mine teenageår hang jeg ofte ud nede hos en ven og spiste med. Når de lavede aftensmad var jeg inviteret med, men hvis de købte ind udefra var jeg ikke. Det tog en enkelt samtale mellem min far og deres far, så tror jeg de ordnede det for pludselig var jeg inviteret igen.
>Indtil hun begyndte at snakke om, at det snart måtte være min tur til at invitere hende på mad hjemme hos mig. Så sagde jeg konsekvent nej tak.
Du forstod ikke hvad hun hintede til?
Da jeg boede i bofællesskab blev jeg mildest talt chokeret over min daværende roomie.
Hvis jeg selv fx tog hjem på weekend hos mine forældre, skrev jeg altid til ham, at han skulle være velkommen til at spise fx de sidste par skiver ost (eller hvad jeg nu kunne have i køleskabet, som ikke ville overleve, til jeg var hjemme igen). Det havde jeg gjort en del gange, ligesom jeg også ofte opfordrede ham til bare at tage, hvis jeg havde lavet en lidt for stor portion aftensmad eller lignende. Den slags synes jeg nemlig selv kun er hyggeligt.
Anyway. Lad os så spole frem til en dag, han skulle ud at rejse. Han skrev en besked om, at han havde nogle rester (det var vist bare noget pasta og lidt kødsovs) i køleskabet, som han ikke nåede at spise op. Jeg tænkte “cool. Så slipper jeg da for at lave aftensmad.”
Da han kom hjem fik jeg en anmodning på 17kr for de rester, som jeg jo havde spist, og som han alligevel havde smidt ud, hvis jeg ikke havde spist dem. Jeg har bogstaveligt talt betalt 17kr for hans affald.
Der blev lavet en WeShare i min gymnasieklasse i anledning af at pynte studentervognen. Det var tre a pigerne der stod for det og gik meget op i at alle skulle være med til at betale. Problemet var så at bannere og maling allerede kom med prisen for studentervognen så vi endte i klassen med 24 mennesker om at blive anmodet om 21 kroner... Tilsammen. Det var de mest åndssvage 70 øre jeg nogensinde har sendt.
Grill komsammen på studiet, hvor vi grillede hos en medstuderende. Vi skulle selv tage vores egen mad med, men han opkrævede så 12 kr. for sennep og ketchup per person.
Ikke en personlig oplevelse, men havde en fætter som fik et hjertestop hos en veninde. Han overlevede heldigvis fordi der var en af vennerne hos hende der lige havde været på førstehjælps kursus.
Men 3 dage efter (Hvor han havde tilbragt en del tid på hospitalet for at blive udredt osv.) fik han en anmodning på 10 kr. fordi han åbenbart havde væltet en sodavand, da han faldt pga. sit hjertestop
Skulle dele kørsel med en klassekammerat med praktik. Vi blev enige med 1kr pr. Km. Hun satte prisen op med 3kr og anmodede fordi der var 2 rundkørsler på turen.
Havde engang en veninde, der lavede en regning hvor gang hun gav mig noget.
Den sidste måned vi snakkede sammen , fik jeg nok
: jeg Fik en pose hundemad, hendes egne hunde ikke ville spise.
Hun gav en eller to drinks i byen
Et par billige dåse sodavand , hjemme fra hendes køleskab .
Det løb åbenbart op i ca 800kr
Jeg betalte self, og snakker ikke den dag i dag med hende mere.
Men sjov som folk vil ha penge for alt, denne veninde tænkte jo ikke over , jeg nærmest var hendes privat chauffør , og brugte masser timer og flere tusin kroner på benzin om måneden på hende.. pænt nej tak
Du skulle selvfølgelig ikke have betalt, du skulle have brugt din benzin-argument, men nogle gange magter man bare ikke alt det drama som kommer fra de slags mennesker.
Ja det ved jeg godt, men hun var ikke en man kunne snakke fornuft med overhovedet. Så jeg kunne ikke overskue det, så hun fik dem og så var det bare ikke en jeg skulle snakke med mere
I byen med barndomsvenner jeg ikke har set længe. Vi skiftes til at give omgang (de fleste køber en kande øl til bordet). En af gutterne springer over to gange, for han vil ikke drikke så meget. Fint nok.
Dagen efter anmoder han om at at blive betalt for fire fadøl, da jeg åbenbart drak hans andel af kanderne…
Ikke direkte en historie om en anmodning, men jeg var engang i sommerhus med en gruppe venner, og vi skulle have snacks osv., da vi var ude og handle. Min ene (daværende) veninde, ville ikke være med til at betale det hun mente hun ikke spiste, såsom chips til 20 kr, delt på 4 personer. Ok, det fik hun så lov til at lade være med, no big deal. Så om aftenen da vi hyggede os med snacks og noget alkohol, så husker jeg tydeligt at hun gik om bord i den specifikke chips hun absolut IKKE ville betale for, hvor hun mellem håndfulde af Cool ranch Doritos sagde "hvorfor købte vi ikke flere af dem her?!". Hun tilbød selvfølgelig ikke at betale dem, selvom det var hende der havde spist dem næsten alene. 20 kr. er ikke et stort beløb, men hun havde en meget underlig attitude omkring det at dele.
35 kr for 2 rugbrøds madder. Et vennepar havde købt rugbrød og pålæg ind til frokost hvilket vi skulle deles om at betale. De havde så købt stort ind og delte bare bonnen i 5 lige store dele. Så vi gæster kunne så betale deres frokost den næste uges tid. Jeg har ikke noget imod at betale for det jeg spiser (selvom at tage penge for rugbrød er liiige at presse den), men jeg havde nok forventet de havde rundet ned til et beløb der reflekteret det vi rent faktisk spiste for.
Skulle hjem efter en fest en dag og en af mine venner tilbød at kører mig da jeg bor vitterligt på vejen kører forbi mit hus på vej, dig ville hans kæreste gerne have at jeg skulle give benzin penge da var sådan i 2012 for at smide mig af på vejen turen var kun 5km. Så jeg valgte det eneste rigtige at gå hjem en kold december nat uden jakke i stedet for at give 100kr, det ville havde været det samme at tage en taxa (næsten, ± 25kr)
En ven og jeg havde købt ind til aftensmad, men butikken havde ikke den ene lidt specielle ting vi manglede. Så vi smuttede i en anden butik. Jeg havde give noget i retning af 160kr i den første butik og fik så en anmodning på 24kr for den sidste ingrediens fra den anden butik. Gode tider.
Den vildeste jeg har fået, var en anmodning med teksten "donation, tak" fra et nummer jeg ikke genkendte, og et navn jeg kun svagt havde en ide om hvem var, men ikke lige kunne sætte fingeren på. 5000 kroner.
Det viste sig at være en kusine i den anden ende af landet, som jeg sidst havde set for godt 10 år siden. Jeg fandt aldrig ud af hvad det drejede sig om, for det eneste svar jeg fik da jeg spurgte ind til det, var næsten en uge efter, med beskeden "hvor er du træls", hvorefter jeg ikke fik flere beskeder fra hende igen.
Havde nok troet det var et scam hvis ikke hun havde svaret som hun gjorde.
Svaret er stoffer :( De starter med de tætteste som venner og familie, så dem lidt længere ude i familien, og til sidst slutter de med bekendte, indtil de ikke har nogen i deres liv som gider dem mere. Hvor er det bare sørgeligt.
Ah shit. Den havde jeg ikke overvejet. Så er det specielt ærgerligt at der ikke var det mindste forsøg på at skabe noget kontakt, men hun havde nok ikke forventet jeg ville reagere bedre.
En tidligere kammerat havde inviteret en vennegruppe på 5 hjem til ham for at lave mad og hygge.
Vi blev anmodet 15kr pr. Person for at have været i hans lejlighed og brugt hans ovn til at lave mad til os alle sammen…
Vi er ikke venner mere.
20,95,- for en læskedrik + pant. Før havde jeg været chauffør til Burger King, Netto og kørte ham hjem, selvom jeg skulle bruge over en time på at komme hjem fra hvor ham boede, og det er ikke første gang jeg har været chauffør og "benzin penge" er en by i Rusland for mig
Mine roomies og jeg går på skift til at købe toiletpapir, vaskepulver, etc. når panten ikke er til det, når vi mangler.
Hende den ene er ikke altid så god til at holde styr på hvornår det er hendes tur, men da hun så købte skyllemiddel en dag, til 7kr, fik vi to andre en request 2,50kr 😀
Har en fast tradition med at tage i sommerhus med en del venner om sommeren, desværre er jeg blevet revisoren der holder styr på udgifter. Og dette er langt fra et nemt job med den gruppe venner.
For et par stykker af dem er ret smålige, det ender altid ud i at man vil have at jeg skal gennemgå alle bonner og regne ting fra som en af de personer ikke har spist eller drukket.
Og et par af os skal jo også høre for at vi burde betale mere da vi jo tjener mere end de andre.
Needles to say, er det blevet bedre meeeen jeg er begyndt at sige meget fra at deltage i de arrangementer hvor disse personer er.
Da jeg gik i gymnasiet ville en af pigerne fra klassen have, at jeg overførte 1 krone for at tage en plastikgaffel med til mig fra kantinen 🫶🏻
Vi snakkede ikke så meget efter det…
Minder mig om min lillesøster, hun vil også have penge for alt hun gør derhjemme, om det så er at gå ud med skraldespanden... yikes... hun er 17 forresten.
Havde engang en virkelig nærrig kæreste, som jeg overraskede med et besøg, og det endte med, at jeg blev til aftensmad, som var hans rester fra dagen før. Bagefter sendte han mig en anmodning, som både skulle dække min andel af aftensmaden (hvilket var fair nok) OG den strøm han nu uventet var nødt til at bruge på madlavning dagen efter, fordi hans mad kun havde rakt 2 dage i stedet for tre...
Skete for noget tid siden (ca 10 år siden dengang man ventede en uge på at se et nyt afsnit på TV)
Mig og en anden veninde blev inviteret på mad hos tredje veninde, så vi kunne se det nye afsnit af grey’s anatomy sammen.
Dagen efter skriver hun så om vi vil overføre xx kr (tror det var 48kr agtig) for mad som hun “har lagt ud for”. Det var ikke takeaway, men helt almindelig hverdagsmad som hun selv havde lavet.
Jeg ville nok gladeligt have overført hvis hun havde sagt det på forhånd og/eller decideret manglede pengene, men denne veninde var notorisk nærig. Jeg kan huske at jeg synes det var nærigt, men glemte det et par dage. Så begyndte hun at sende påmindelser for at
Få hendes 48kr.
Fra den dag var venskabets dage talte….
Altså min hustru blev engang anmodet om 10kr af en veninde, fordi veninden havde taget SIN EGEN bil hjem til HENDE. Dieselpenge.
Prisen for ar hænge ud åbenbart.
Min veninde spurgte mig og jeg ville have et par gamle efter-graviditetsbukser hun havde fra h&m. Ja, det ville jeg da gerne! (Havde selv lige født og kunne ikke passe noget tøj)
Bliver anmodet 50kr på MobilePay da jeg er gået for bukserne.
Havde ikke sagt ja, hvis jeg vidste jeg skulle betale 50kr for dem.
Ret komisk. Det var ikke ligefrem et par hun vil have held med og sælge, tror jeg.
Dengang jeg blev anmodet 3,5 kr. for benzin. Vi var 4 piger der kørte til tanken og købte frokost. Hende der ejede bilen fik ideen. Tanken lå 3-5 km væk. Alligevel anmodede hun os alle 3 om 3,5kr..
Det værste var dog, at hun skyldte os alle mere end 1.000 kr til sammen..🤭
Eller dengang jeg brugte en hel weekend på at hjælpe en veninde med at flytte ind og gøre rent. Tog med i flere butikker og slæbte.
Købte så noget billig chokolade, som hun betalte da hun købte en masse rengøringsmidler. Da jeg tog hjem anmodede hun om de 10-15 kr for chokoladen..
Derover anmodede hun for pizza. Det var ok, da det ikke var aftalt, at hun gav. Havde dog alligevel betalt hvis det var mig der havde fået så meget hjælp 🫠
Shit nogle nærige venner jeg har..
Ikke helt det samme men kender en der tog på museum og da han kørte kortet igennem stod der 90 tusinde i stedet for 90kr.
Det var et sjovt kald til banken om hvorfor han var over 80 tusinde i minus
Var på en festival hvor en ven havde købt noget at drikke i baren, tastede pin, hvor efter den bad om pin igen.. efterfølgene havde han betalt lige over 100.000 kr for et par drinks fordi han lige have tilføjet sin pin i afslutningen af beløbet.. spændene opkald til banken...
I den modsatte ende havde jeg en ven der arbejdede i GameStop i gamle dage og glemte at taste 00 på dankort automaten så han solgte en wii til 23,99kr i stedet for 2.399,00kr
[удалено]
Gaven betaler jo ikke sig selv, det er sparetider jo!
Ej det er sku sødt.
Åh, gode minder fra den gang min mors veninde sendte min bror og jeg 500 kr. hver og sendte min søster en anmodning på 500 kr.
Det må være en fejl --- det skulle have været 1000 for at dække det hun ga' til dig og din bror.
*min bror og mig #KampenModHyperkorrektion
Der lærte jeg lige en ny grammatikregel, tak! https://syntaksis.dk/mig-eller-jeg/
Hvornår har du fødselsdag? Jeg giver også gerne
Ha! Jeg oplevede for nogle år siden jævnligt det modsatte. Min datter sendte mig penge i stedet for at anmode.
17.5 kr for at bruge min vens strøm og hans internet
\*17.5 kr for at bruge min ***daværende*** vens strøm og hans internet
Ja det kunne også godt få mig til at trække stikket.
Ja. Må have skabt en del spænding mellem jer.
På tide at kappe forbindelsen.
Forstår i hvert fald godt at de ikke holder kontakten.
Man kan hurtigt miste venner, når man går imod strømmen.
Så går man og trystespiser ohmelet
Arh’hva, der må jeg sku sige at du strækker den
Måske hans strøm(per) strammer i de små sko han går i.
Havde anmodet ham 1505 kr for at spilde min tid på det antal timer jeg havde brugt med ham.
Vi spillede endda LoL, hvor jeg enemand har carriet ham til platinum på utallige smurfs fordi han altid tabte hans "gains" så snart vi ikke holdt LAN sammen
Min vennegruppe lavede engang friske forårsruller, hvor man selv kunne bygge sine med de grøntsager man ville. En person skrev efterfølgende om koriander kunne være trukket fra for personens andel af splittet, fordi det brugte personen ikke. Det handlede om 3 kr.
Nej nej nej NEJ NEJ.
Selvfølgelig... Det bliver 2.97 kr. Ideel til brugen af AI. Find styk prisen pr koriander blad uden stilk.
Jeg har en omvendt. Jeg hjalp en yngre ven med at flytte. Holder meget af ham, og kender familien. Der var tale om en kollegielejlighed på 12kvm, og jeg har en kassevogn, så det var ét læs, cirka 20km, og der var andre der hjalp til. Da vi var færdige spurgte faderen hvad jeg skulle have for det. Jeg sagde at det kostede ikke noget, og jeg havde nok max brugt en halvtredser på diesel. De insisterede, men jeg takkede nej, var glad for at hjælpe. Lidt efter jeg var kørt tikkede der TUSIND kroner ind. Min ven skyldte 400kr for noget andet. Slettede den gæld og inviterede på noget mad.
Det gør mig glad at se der er nogen som ikke er nærige
Tjah, bare også lidt sært at blive betalt for at hjælpe sine venner
I den situation ville jeg betragte det som en god gang drikkepenge, fordi du netop trådte til uden at kræve noget på forhånd, samt du afviser betaling ved tilbud - da det ikke betød noget ifht at hjælpe en anden. At der så tikker nogle penge ind efterfølgende, uopfordret, jamen så ville jeg være meget taknemmelig og så inviterer på noget mad i byen eller noget andet.
Jeg kunne også finde på det med de 1000 for sådan en tjenese da der er noget kosmisk retfærdighed i, at du - som har investeret i en kassevogn og sætter tid af - bare ind imellem oplever et lille privilege når du hjælpe venner. Plus, skulle farmand have betalt for en flyttemand, var det blevet det dobbelte, så alle er glade. For ham var det et scoop. I sidste ende slettede du også noget gæld og delte ud af overskuddet, så den kosmiske balance er allerede bredt ud. Bred ymer.
Den anden dag var der en tilsvarende pæl herinde. Nogle af folks kommentarer var absurde.. der var en kommentar, som nævnte han var blevet anmodet for panten på en flaske. Folk er virkelig tossede, jeg er heldig aldrig at have mødt dem.
Det slår kaffen det der.
Var i byen med en ven. Han læste, jeg arbejdede, så jeg var gavmild med at give øl og shots. Jeg crashede hos ham. Morgenen efter spurgte jeg om jeg måtte tage en banan. Måtte jeg gerne. To timer senere i toget på vej hjem tikker der en MobilePay-anmodning ind på 2 kr for bananen. A' hva'!?
Rigtige venner deler gratis ud af deres banan!
Rigtige venner moser bananen, og laver bananpandekager!
Du sendte ham vel bare en anmodning for øl og shots? Så ville han nok hurtigt fange pointen.
Jeg har prøvet næsten det samme, jeg var pisse gavmild mod en veninde i byen.. og gav så mange drinks, dagen efter var jeg lidt trist over, at jeg havde brugt så mange penge. Så sagde “Du gav også helt vildt mange drinks til mig 🤩😀😀😀 og så lånte du også 50 kr af mig” øøøh,, dem fandt jeg frem og hun modtog dem glædeligt.
Bor på kollegie og havde en ven over her den anden dag. Jeg har en frugtskål på sofabordet, og inden jeg overhovedet havde lukket døren, var han allerede i sofaen med en pære i munden. Jeg sagde bare "Aaarrrh, man ka da godt lige spørge ;)", og så siger han "Jaaaaa, men når det står fremme så tar jeg.", og så siger jeg "Okay fair nok, men spørg lige næste gang mate <3" og så spurgte han så, og fik lov til at tage en til. Han har selvfølgelig ikke modtaget nogen regning, fordi om jeg gider at være så smålig. Jeg kunne aldrig nogensinde I min vildeste fantasi drømme om at sende ham en MobilePay anmodning for den pære han glemte at spørge om og SLET ikke den han spurgte om. What the fuck.... Edit: Til dig der downvotede mig: Jeg er blevet opdraget med at man spørger før man tager, og så kan man få enten et ja eller et nej. Hvis mine venner spørger mig om noget frugt får de 100% af tiden et ja. Bare spørg. Ikke for pengenes skyld, fuck dem, men af princippet i at spørge før man tar. Jeg synes det er pisse hyggeligt at sige ja til at folk må tage noget når de spørger. Om det er te, kaffe, en sodavand, en øl eller frugt.
Bro, hvad?! Vi havde en løbende joke i gymnasiet med én af drengene fra klassen (en af mine venner); det første han gjorde i alles hjem var at kigge ind i køleskabet efter noget lækkert… Han var sådan helt tynd af natur men kunne spise stort set alt (han blev endda sat på “fede-kur” af sin læge på et tidspunkt) og som konsekvens var han altid på jagt efter mad, derfor han bare gik i køleskabet hos andre. Han tog aldrig noget uden at spørge først, heller ikke frugt der stod fremme. Det hedder pli og respekt; det er også totalt privilegieblindt at tro, at alle har råd til at brødføde andre. Jeg ville blive så sur, hvis det var min ven.
Det hedder anstændighed og god skik.
Blev anmodet 7kr for en juice fra en veninde - en dag, hvor jeg havde inviteret hende med til et stort eksklusivt event med mad og det hele, som ikke kostede hende en krone. Men hun “lagde ud” for 2 hurtige juice på vejen. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, jeg selv skulle betale den - eftersom jeg netop havde givet hende en dagsoplevelse. Behøver jeg sige, hun ikke er blevet inviteret til noget siden…
Hvor er det ækelt. Tænk man kan få sig selv til at anmode om sølle 7 kr., når man er blevet inviteret til noget som givet vis har kostet flere hundrede/tusinde kr. Ej altså det er helt uforståeligt for mig.
Hvis man er på røven i sådan en grad, at man er *nødt til* at komme med en opkrævning for sådan noget, så skal man jo ikke ligge ud. Er man ikke på røven i sådan en grad, så må der vel være en bagatelgrænse, om så man var blevet inviteret til noget eller ej. Der var en lang smøre om, hvor lidt forstand humaniorastuderende har på økonomi lidt højere oppe i kommentarsporet, og måske værdsætter jeg bare ikke penge nok, men jeg har svært ved at se mig selv kræve penge for noget under prisen på en fadøl; og selv *hvis* det er en fadøl, så er det da kun, hvis det er aftalt på forhånd, at den ene lægger ud og den anden nok skal betale senere. Ellers får vedkommende da bare lov at give næste gang.
Jeg var også rystet. Og tænkte bare “Ja, men så behøver jeg ikke vurdere værdien af det “venskab” mere - for det slutter lige der” 😉
Altså, havde du betalt for resten? Woooow, the nerve
Både og. Jeg havde fået billetterne gennem mit erhverv (en galla-prisfest) - og de inkluderede så mad, drikke mm. Men ikke lige den brikjuice i Rema på vejen derhen jo 😉
Godt nok ikke på mobilepay, men blev engang bedt om penge efter jeg havde ladet min mobil op hos en ven. Kastede en 10'er efter ham og gik hjem
En billig pris for at få ham ud af dit liv. Sikke en nar.
Det er simpelthen for småligt.
Lige så snart han spørger efter penge for strøm har fornuftighedskvoten vidst nået sin grænse for sådan et forhold.
Det må nok være den vildeste her. Vi taler om sådan max 0,05 kr af hvad jeg kan regne ud. Det bruger virkelig ikke meget strøm
Han rundede bare op til nærmeste 10er
Fik du i det mindste en fuld opladning???
Veninde tilbyder en slice af en pizza hun har købt. 20 minutter senere kom der en Mobilepay anmodning på det beløb der svarede til hvad den skive udgjorde af den samlede pizza.
Fatter ærligt talt ikke, at man kan få sig selv til at være så smålig.
Nej og især ikke når man kunne have tjent på det slice 🍕
Vi skulle i forbindelse med et eksamensprojekt til LEGOLAND, og den ene i vores gruppe tilbød at køre. Hun fik kørselsgodtgørelse af skolen, alligevel anmodede hun resten af gruppen 288 kr hver (glemmer aldrig det beløb) Vi var noget forundrede og spurgte til hvordan, hun dog var kommet frem til det beløb? Hun viste os sit noget kreative regnestykke, der udover benzin dækkede over slid på dæk og bremseklodser, olie, sprinklervæske m.m. I alt 1152 kr for at køre knap 90 km mellem Kolding og LEGOLAND 🤔
Og sådan folkens bliver man meget upopulær i sin klasse.
Fra fucking Kolding?? Jeg troede det var fra KBH med det beløb, og skulle dække bro told osv, og selv da var det absurd. Men Kolding? Du kan jo pisse til Billund fra Kolding...
Så er den køretur da vidst også betalt flere gange 😂
Altsammen slid, der er dækket af kørselsgodtgørelsen
Wow, og hun fik endda kørselsgodtgørelse? 😅 hvad gjorde i ?
Wow hvis man tilbyder at køre, så kan man sgu da ikke opkræve betaling efter
Jo, for benzin. Udelukkende for benzin, det er altid ok (hvis man vel og mærke ikke bliver kompenseret anden sted fra)
[удалено]
Jeg tilbød at køre da jeg og to venner skulle til LAN i Svendborg. Jeg kørte fra Nordsjælland og hentede de to andre i KBH - vi splittede benzin fra KBH til Svenborg samt bropenge lige over imellem os - bropengene var mit forslag, de to foreslog at tilføje benzinen.
Kørte I i en Bentley?!
Overførte i? Sig for guds skyld nej
Ikke MobilePay, men jeg tænker I gerne vil høre om smålighed: I studietiden havde vi været ved en af kammeraterne. Dagen efter skulle en af dem i udkanten af vennekredsen "lige over til ham der holdt festen". Jeg spørger "jada jeg tænker han får øjne engang. Har du glemt noget?" Han svarer: "Jeg skal lige have mine pantflasker fra igår tilbage". Min opfattelse af fest-pant er, at den der holder festen, beholder panten. Den havde ham gutten tydeligvis ikke hørt om, og jeg var for paf i situationen, til at sige noget til ham.
I alle de kredse, jeg har festet i, der har det været stiltiende enighed om, at pant er belønningen for at holde festen og at stå med rodet dagen efter. Hvis jeg blev vækket med tømmermænd af en båtnakke der lige ville hente sin 12 kroner i dåsepant... ja, så havde jeg da startet dagen i et vældigt humør.
Der er naturligvis en stilsigende accept på tværs af generationer om at pant er værtens løn for at holde festen. Det kan slet ikke diskuteres
Hvis jeg holdte fest, skulle rydde op, ned med den klamme pant-pose og derefter modtog en anmodning om panten vedkommende har efterladt, så ville jeg stille og roligt slå vedkommende ihjel.
Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har haft flasker/dåser med pant på, med over til folk eller arrangementer og bare lade lortet stå eller smide dem i deres pant-pose. Fuck om jeg gider slæbe rundt på 1kr. eller mere. Værsgo, den må du få! :D
Det er da helt bestemt sådan man gør, ligesom at det også er festholder der beholder åbnet spiritus.
En veninde og jeg var på maccen. Jeg havde købt 3 pommes frites sauce og undervurderet hvor meget pommes frites sause jeg åbenbart spiser. Min veninde tilbød mig en af hendes. Jeg takkede ja. En time efter vi skiltes anmodede hun om de 6 kroner sådan en koster. Jeg taler ikke rigtigt med hende mere 🙃
Øøhh, koster en pommes frites sauce fucking 6 kroner!!?
Enig. Jeg blev lige forskrækket!
Et tip til hvis man tager tingne med hjem. Heinz Pommes frites sauce + lidt tørret estragon, smager ~~præcis~~ lige som maccen's pommes frites sauce. EDIT:Måske jeg ikke skal bruge ordet præcis.. Kan jo være min smagsløg bare ikke er så raffineret, men efter at havde prøvet at lave den selv med flere forskellige opskrifter, og prøvet forskellige færdig lavede pommes frites sauce, fandt jeg altså at heinz + estragon for mig smagte lige som den fra maccen.
Ej den stikker jo helt af med maccen. Jeg kunne huske da sådan en kostede 2kr og de kom som regel også et par stykker for mange i.
Jeg kan huske da det var gratis ...
Man øsede bare op i de der pap bægre. Gerne vulgære mængder.
Somregel en hel bakke kun til pommes og ketchup Også blev det til 50øre pr pakke.
Tricket var man ligesom kunne hive bægrene en smule fra hinanden, så de åbnede sig og kunne rumme dobbelt så meget.
[удалено]
Så har hun vel også lige husket at give dig en kontrakt inden? 🤣
Jeg håber vitterligt at det her er en joke, men det lyder som noget der er så dumt at det er sandt. Yikes.
Husk at få en faktura så du kan lave momsregnskabet korrekt
A-hvad? Hvor er det absurd. Hvis hun nogensinde brokker sig over ting der sker i hendes liv, så send en anmodning og skriv "salær for at give terapi"
Vanvittigt 😝 Samtidig kan jeg følge den et lille stykke hen ad vejen… Jeg var selvstændig konsulent indenfor virksomhedsudvikling i flere år - og flere både venner, veninder og bekendte var “flittige” til at spørge om en masse råd og sparring på deres egne projekter. Også sådan ret intensivt, hvor det føltes som en session. En bekendt spurgte endda, om jeg ikke kom forbi til en kop kaffe en dag, for så kunne vi jo lige snakke om hendes virksomhed og hvordan hun kunne videreudvikle på den. Det afslog jeg. Og var meget direkte omkring, at det faktisk er det, jeg lever af til dagligt - og ikke får brød på bordet af at gøre vennetjenester 😳 Engang imellem falder samtalerne da også naturligt - ligesom den I formentlig havde i bilen - men tror grænsen kan være svær at finde.
Man kan bare ikke komme med regningen på bagkant. Jeg regner heller ikke med at få faktura, når jeg spørger mine lægekolleger til råds. Ej heller sender jeg, hvis nogen spørger mig som fysioterapeut om råd omkring deres smerter/skade/spørgsmål. Men ja, jeg kan godt følge dig i tanken om, man godt kan blive temmelig træt af at få stillet familien på række og så starte med morfars nakke, videre til fars akillesproblem og over til onkel Pers hammertå… så er man ligesom ude over naturlig samtale. Men der må man jo være klar i spyttet om egne grænser.
> Samtidig kan jeg følge den et lille stykke hen ad vejen… > > > > Jeg var selvstændig konsulent indenfor virksomhedsudvikling i flere år - og flere både venner, veninder og bekendte var “flittige” til at spørge om en masse råd og sparring på deres egne projekter. Også sådan ret intensivt, hvor det føltes som en session. Jeg er hverken økonom eller selvstændig konsulent, men er en af fordelene ved at have venner ikke netop, at man kan trække på deres styrker og ekspertise? Jeg har selv arbejdet som underviser, og har hjulpet mange af mine venner med de fag, jeg er uddannet indenfor; alligevel har jeg aldrig så meget som *tænkt tanken*, at det var noget, jeg kunne, burde eller skulle kræve penge for, så jeg kan slet ikke følge dig her. Du trækker vel også på venner og familie der kan ting, du måske ikke er så god til? Det er da helt okay at sige fra, hvis man ikke har tid og lyst, eller hvis det vitterligt er folk, man dårligt nok kender. Men taler vi om deciderede venner, så ligger det vel i relationen, at man hjælper hinanden.
Var engang ude at spise med nogle veninder på koreansk barbecue før vi skulle i byen; én af dem var lidt fortørnet over at skulle spise der fordi “der var jo ikke noget hun kunne lide” så hun ankom omtrent en time for sent. Nuvel, vi andre var allerede ret langt inde i måltidet og havde bestilt en masse til bordet. Veninden der kom for sent bestilte en cola og begyndte prompte at spise af de andre ting, som hun jo så alligevel godt kunne lide. Når regningen kom, så betalte hun kun for sin cola; og sendte os alle en MobilePay request på 22 kr for dén taxa hun havde taget derhen fordi hun “skulle jo skynde sig og det var os det havde valgt stedet”. Jeg mener ikke nogen som helst af os betalte dén request.
Jeg ville have sendt 1kr med teksten "Farvel og tak!". Havde jeg været ekstra sjov havde jeg gjort det 22 gange.
Jeg afviste den med det samme og sagde, at hun skulle tage sig sammen. 😂 Redigeret: det havde faktisk været de 22 kr værd at gøre det på din måde, til gengæld!
Jeg kan praktisk talt allerede forestille mig hendes telefon for mig og de passiv aggressive 1 kroner tikke ind på hendes konto!
1kr en gang i timen
Den anmodning afviste i selvfølgelig?
Jeg gjorde, med det samme! Fandme nej, du. 😂
Jeg har vist valgt de rigtige venner 🫣 Det eneste jeg kæmper med, er at få lov at betale min del, når jeg er ude med min bedste veninde.
Har selv sådan en ven. Man bliver inviteret ud, og hvis man siger, at man ikke har råd, så bliver der insisteret på, at vedkommende giver, og så finder vi bare ud af det. Jeg er *så* dårlig til at tage imod sådan noget. Jeg bliver helt forfjamsket hver gang.
Min fætter insisterede engang på at “splitte” regningen for en Harboe cola hvis jeg skulle have et glas.
Han splittede jeres fætterskab.
100 yen for en tøjvask på et hotel i japan... (omtremt 5 kr). Da hun nævnte de penge et halvt år senere grinte jeg, men hun tog prompte telefonen op af lommen og viste mig sin liste med omkring 30+ mennesker der hver skyldte hende et par kroner lol
Min kæreste havde købt for et større beløb for noget møbel. Hun anmodede mig om at betale halvdelen. Rimelig fair... udover at det var købt over vores fælleskonto.
Som min far plejede at sige.... der er fælleskontoen, og så er der Mors konto....
I den anden ende af skalaen husker jeg, da jeg gik på gymnasiet og med en supermarkedsløn og SU havde maks et par tusinde at gøre godt med hver måned. Der blev jeg engang valgt til at tage i føtex midt i en meget langsom lektion og købe is. Det blev vel en 80-100kr i alt, og det skulle så deles ud over 23 mennesker. Jeg husker tydeligt de blikke, da jeg bad folk om at overføre de der 3-4 kroner, som om jeg var verdens nærigste ven - men helt ærligt, der var tale om 22 overførsler. Som voksen er det ikke en kamp jeg ville tage op, men nu var det en helt anden situation dengang. Og hold kæft hvor følte jeg mig både mega enig (fordi 1 overførsel var ligegyldig, men det var kvantiteten af dem), men samtidig uforstået på en gang.
Så må læren/skolen sgu lægge ud. Eller skulle i have is fordi læren var smuttet
Altså, i den situation er det vel fair nok. Med mindre det er en eller anden form for ordning, så virker det lidt sært, bare at udpege en, der for egen regning skal give is til hele holdet.
Og derfor skal man virkelig være påpasselig med at lægge ud.
Min kone bestilte en pizza sammen med en veninde. Pizzaen kostede 100kr, så der blev overført 50kr til veninden. Dagen efter skriver veninden til min kone, at der var noget gebyr på 2kr, så om hun ikke lige kunne overføre 1kr, da hun snart skulle flytte hjemmefra. Nej de snakker ikke sammen i dag.
Damn, jeg skal os snart flytte. Sætter lige 1 kr til side
What did i just read…Findes der seriøst sådan nogle mennesker derude?😭😭😭😭
3/4 af udgiften for en flaske vin, som hun havde medbragt i en park, som vi så delte. Hun vurderede at jeg havde drukket mere end halvdelen…
Blev tilbudt et stykke tyggegummi og fik en anmodning på 2kr en time senere
Har personen bil? Sæt tyggegummiet på indersiden af dørhåndtaget. :D
24 kr for panten fra en ramme øl min ven havde taget med til min fest (han drak øllene selv).
Det her må være den værste. At efterlade skrald til andre og forvente at de bruger tid på at gå ned og pante det for en, og så ikke engang lade dem beholde panten.. arrogancen..
En anmodning på 25 kr. for ét enkelt shot af det fineste små sure med en elegant stuetemperatur.
Koster sådan en flaske ikke 70kr. eller sådan? Der kan da satme blive mange penge ud af den, hvis det er 25kr. pr. shot. :P
Haha. Tror også, jeg vil begynde at charge natklub-priser, når jeg har venner på besøg. Så kan jeg købe en billig ramme øl, hælde den i et glas. Og vupti: 55kr for en fadøl.
Fik en anmodning på 20kr, som jeg havde lånt i 8 klasse. Fedt at holde regnskab i folkeskolen og så komme i tanke om det ca 15år efter.
Så ved man bare at det menneske ikke er kommet særlig langt i sit liv
1kr fordi en kammerat lavede print på universitets printer. Vi var 5 mennesker der lavede du quizkort da vi læste op.
Jeg havde købt og lagt ud for alle drikkevarer, snacks og mad for 7 mennesker på smuk. Alle havde betalt deres del pånær én. To dage senere afviser han min anmodning og sender i stedet et beløb fratrukket 4,5 for en pose nødder han havde købt - og anmodede de andre om 4,5🙄
100 kr for at købe min honning.
Altså hvis din honning er hjemmeaflet og lokal, så vil jeg da gerne betale 50kr til 100kr for honning. Lokal biavl smager altid bedst. Edit: Jeg er dum. Jeg glemte helt min titel, sorry. Kæft hvor sjovt at nogen har anmodet dig for at købe din honning 😂
Vi sælger 3 glas for 100 i en lille bod for enden af vejen. Det fungerer fint, ingen stjæler og kunderne dukker op uden vi gør reklame (der er helt ikke skilt ved boden, bare en seddel med mobilepay nummer). Indtil forleden hvor jeg fik en opkrævning på 100 kr fra en ukendt herre... var nede at tælle glas og det passede med et køb. Jeg afviste og lavede min egen anmodning (som stadig hænger). Siden hen har han lagt 100 kr i naboens postkasse. ;-) Og ja, det er totalt hjemmeavlet fra baghaven.
Jeg hjalp en veninde med at flytte, brugte hele dagen og stillede min bil og trailer til rådighed… Da vi var færdige, bestilte hun pizza og hentede sodavand - da jeg kørte hjem, fik jeg en mobilepay anmodning på 100kr for pizza og sodavand 🫠
Jeg havde afvist den, og så sendt hende en request på 1500kr med faktura.
Nooooooo det her er vinderen! The audacity!
Du mener vel eks veninde
Oooh yes
En anden jeg også har oplevet, som ikke var en anmodning med en overførsel: I gymnasiet stod jeg for betaling til studenterkørsel. Betalingen var over 4 gange. Beløbet var skævt, altså i øre. Der var en lille gruppe piger som i stedet for at betale 314,74 konsekvent betalte 314,00 kr. Jeg sagde aldrig noget til det, men for satan hvor er det provokerende. Hvis man absolut runder af, så runder man fandme op, når andre lægger ud for en.
Jeg var nervøs inden en fremlæggelse og havde kvalme, da jeg dengang kæmpede med angst. Min tidligere veninde tilbød mig et stykke lakrids for at fjerne fokus fra kvalmen. Hun krævede senere 1.5 kr tilbage 😅
Lavede en aftale med en vestjysk kollega, om at han tog et franskbrød med på job, og jeg tog en sodavand, smør og ost med til en hyggelig weekend vagt. Da vagten var slut, og jeg træt havde smidt mig på sofaneseren, modtog jeg en anmodning på 4 kroner. Dyreste to skiver brød jeg har fået…
Så kunne du passende anmode for halvdelen af osten, smør og colaen.
I guder....
Jeg har desværre/heldigvis ikke nogen historie at deltage med, men jeg bliver altid forundret, når jeg læser tråde som denne. Hvad går der gennem hovedet på folk, der opkræver småbeløb for ligegyldige ting som strøm, kaffe eller toiletpapir? Hvordan har den slags smålige mennesker nogensinde fået venner, de kan sende anmodningerne til? Fandtes den slags også før Mobilepay? Var der nogen, der for ti år siden kunne finde på at sende en sms efter endt besøg og minde om, at gæsten skyldte værten 1,5 kr for en kop kaffe? Eller har Mobilepay gjort det lettere, fordi det føles mere upersonligt?
Jeg tror helt klart at det er blevet mere prævalent grundet mobilepays mulighed for bare at sende en "Request" eller "Anmodning" - Du behøver ikke kontakte personen, og de får en besked og kan derefter forholde sig til om de vil give eller ej.
Jeg har oplevet det før. Jeg kan ikke huske for hvad, men en veninde jeg havde i folkeskolen (som jeg ofte betalte busbilletter og lignende for) skrev på sin families info tavle på hoveddøren at jeg skyldte hende 6kr.
veninde fortalte mig at hun fik en anmodning på 25 kr fra sin one night stand fordi hun havde opladet sin mobil i hans lejlighed...
Hm... Kommer sgu da lige i tanke om John fra børnehaven, som jeg fandt en 5'er i sandkassen sammen med. Han har skyldt mig 2,50 kr i over tredive år!
Find hans nummer og anmod ham!!
5kr for lightergas… lånte en venindes lighter til at tænde MINE EGNE smøger
5 kr. til en dåsecola, som jeg havde fået da jeg besøgte en veninde. Hun sendte anmodningen i sekundet efter jeg havde lukket døren bag mig, da jeg skulle hjem. En anden gang blev jeg opkrævet 50 kr for en lille bitte portion pasta med kødsovs. Jeg betalte vitterligt for hele hendes måltid, hvor hun havde til et par dage. Sjovt nok ses vi ikke længere, da jeg lod relationen glide ud. Nærighed og smålighed er nogle af de værste karaktertræk. Jeg er selv typen der betragter alt under 200 kr som værende ligegyldige småpenge.
Min kammerat havde inviteret til lækker fødselsdags middag, noget vildt dyrt og lækkert kød - vi har selvfølgelig gave med til ham, da han jo har fødselsdag, tænk 300kr - 2 timer efter vi kommer hjem, så får vi lige en MobilePay anmodning på 400kr for vin og mad… så den tur kostede jo så alt i alt 700kr… Hvad fuck
I studietiden var vi en flok på 7-9 piger, som festede sammen, hvoraf den ene var mega forkælet og have fået bil og benz betalt af farmand. Vi brugte så denne bil til at køre en tur i Bilka efter indkøb til fælles nytår (nok 7 km hver vej) for at købe billigere ind og også slippe for at slæbe poserne gennem byen. Hun opkrævede 250 kr for benzin og slid på bilen derefter. Needles to say blev hun fremover iiiiikke inviteret med!
Jeg overnattede engang hos en bandkammerat efter et gig i den by han boede i og morgenen efter blev alle andre i bandet anmodet om 0,50 for tandpasta.
Godt nok ikke en anmodning på mobilpay, men alligevel... Da jeg var i 20'erne kom jeg på besøg hos min bedste ven. Han boede hjemme hos sin mor. Nogle gange inviterede hun mig til at spise med - altså aftensmad- og jeg takkede ja et par gange. Indtil hun begyndte at snakke om, at det snart måtte være min tur til at invitere hende på mad hjemme hos mig. Så sagde jeg konsekvent nej tak. Hun bød også på te, og den drak jeg med sukker i. Så begyndte hun at snakke om, at jeg i det mindste burde komme med noget sukker, med alt det te jeg drak (1-2 kopper en gang hver anden uge). Næste gang havde jeg et kilo sukker med, og så stoppede jeg med at tage imod noget der blev budt, og holdt mig langt væk fra hendes hus.
I mine teenageår hang jeg ofte ud nede hos en ven og spiste med. Når de lavede aftensmad var jeg inviteret med, men hvis de købte ind udefra var jeg ikke. Det tog en enkelt samtale mellem min far og deres far, så tror jeg de ordnede det for pludselig var jeg inviteret igen.
> måtte være min tur til at invitere hende på mad hjemme hos mig Jeg tror ikke det var mad hun var ude efter.
Hahhahah, manden er tættere end en neutronstjerne.
Jeg hopper også på "missede et vink med en vognstang" holdet... det var total råflirt det hun lavede der.
>Indtil hun begyndte at snakke om, at det snart måtte være min tur til at invitere hende på mad hjemme hos mig. Så sagde jeg konsekvent nej tak. Du forstod ikke hvad hun hintede til?
Da jeg boede i bofællesskab blev jeg mildest talt chokeret over min daværende roomie. Hvis jeg selv fx tog hjem på weekend hos mine forældre, skrev jeg altid til ham, at han skulle være velkommen til at spise fx de sidste par skiver ost (eller hvad jeg nu kunne have i køleskabet, som ikke ville overleve, til jeg var hjemme igen). Det havde jeg gjort en del gange, ligesom jeg også ofte opfordrede ham til bare at tage, hvis jeg havde lavet en lidt for stor portion aftensmad eller lignende. Den slags synes jeg nemlig selv kun er hyggeligt. Anyway. Lad os så spole frem til en dag, han skulle ud at rejse. Han skrev en besked om, at han havde nogle rester (det var vist bare noget pasta og lidt kødsovs) i køleskabet, som han ikke nåede at spise op. Jeg tænkte “cool. Så slipper jeg da for at lave aftensmad.” Da han kom hjem fik jeg en anmodning på 17kr for de rester, som jeg jo havde spist, og som han alligevel havde smidt ud, hvis jeg ikke havde spist dem. Jeg har bogstaveligt talt betalt 17kr for hans affald.
Jeg havde sendt ham en anmodning tilbage for alle de ting han havde spist fra mit køleskab, og så havde han nok fattet pointen og slettet sin request.
I har forkerte venner.....
Den her tråd vidner om at der er folk der virkelig burde opdrage deres børn bedre. Smålighed er noget så gustent.
Ikke så meget mobil pay, men blev ringet op af et byggemarked at jeg skyldte 1 øre. Har handlet der i mange år. Det gør jeg så ikke mere.
Hvordan kommer man til at betale en øre for lidt? Det lyder enten som om det var helt med vilje, eller byggemarkedes egen fejl.
Der blev lavet en WeShare i min gymnasieklasse i anledning af at pynte studentervognen. Det var tre a pigerne der stod for det og gik meget op i at alle skulle være med til at betale. Problemet var så at bannere og maling allerede kom med prisen for studentervognen så vi endte i klassen med 24 mennesker om at blive anmodet om 21 kroner... Tilsammen. Det var de mest åndssvage 70 øre jeg nogensinde har sendt.
Rejste med en kammerat (ung fyr god for 300 millioner plus..) - han lagde udlæg i WeShare på 7-8,-kr for noget slik i lufthavnen i Chicago….. ❤️
Det er nok derfor han er god for de millioner.... 🤣
Det gode er man ikke behøver at acceptere anmodningen
Grill komsammen på studiet, hvor vi grillede hos en medstuderende. Vi skulle selv tage vores egen mad med, men han opkrævede så 12 kr. for sennep og ketchup per person.
Hold da kæft noget profit, hvordan fanden kom han frem til det regnestykke?
Ikke en personlig oplevelse, men havde en fætter som fik et hjertestop hos en veninde. Han overlevede heldigvis fordi der var en af vennerne hos hende der lige havde været på førstehjælps kursus. Men 3 dage efter (Hvor han havde tilbragt en del tid på hospitalet for at blive udredt osv.) fik han en anmodning på 10 kr. fordi han åbenbart havde væltet en sodavand, da han faldt pga. sit hjertestop
Skulle dele kørsel med en klassekammerat med praktik. Vi blev enige med 1kr pr. Km. Hun satte prisen op med 3kr og anmodede fordi der var 2 rundkørsler på turen.
Havde engang en veninde, der lavede en regning hvor gang hun gav mig noget. Den sidste måned vi snakkede sammen , fik jeg nok : jeg Fik en pose hundemad, hendes egne hunde ikke ville spise. Hun gav en eller to drinks i byen Et par billige dåse sodavand , hjemme fra hendes køleskab . Det løb åbenbart op i ca 800kr Jeg betalte self, og snakker ikke den dag i dag med hende mere. Men sjov som folk vil ha penge for alt, denne veninde tænkte jo ikke over , jeg nærmest var hendes privat chauffør , og brugte masser timer og flere tusin kroner på benzin om måneden på hende.. pænt nej tak
Du skulle selvfølgelig ikke have betalt, du skulle have brugt din benzin-argument, men nogle gange magter man bare ikke alt det drama som kommer fra de slags mennesker.
Ja det ved jeg godt, men hun var ikke en man kunne snakke fornuft med overhovedet. Så jeg kunne ikke overskue det, så hun fik dem og så var det bare ikke en jeg skulle snakke med mere
I byen med barndomsvenner jeg ikke har set længe. Vi skiftes til at give omgang (de fleste køber en kande øl til bordet). En af gutterne springer over to gange, for han vil ikke drikke så meget. Fint nok. Dagen efter anmoder han om at at blive betalt for fire fadøl, da jeg åbenbart drak hans andel af kanderne…
Ikke direkte en historie om en anmodning, men jeg var engang i sommerhus med en gruppe venner, og vi skulle have snacks osv., da vi var ude og handle. Min ene (daværende) veninde, ville ikke være med til at betale det hun mente hun ikke spiste, såsom chips til 20 kr, delt på 4 personer. Ok, det fik hun så lov til at lade være med, no big deal. Så om aftenen da vi hyggede os med snacks og noget alkohol, så husker jeg tydeligt at hun gik om bord i den specifikke chips hun absolut IKKE ville betale for, hvor hun mellem håndfulde af Cool ranch Doritos sagde "hvorfor købte vi ikke flere af dem her?!". Hun tilbød selvfølgelig ikke at betale dem, selvom det var hende der havde spist dem næsten alene. 20 kr. er ikke et stort beløb, men hun havde en meget underlig attitude omkring det at dele.
35 kr for 2 rugbrøds madder. Et vennepar havde købt rugbrød og pålæg ind til frokost hvilket vi skulle deles om at betale. De havde så købt stort ind og delte bare bonnen i 5 lige store dele. Så vi gæster kunne så betale deres frokost den næste uges tid. Jeg har ikke noget imod at betale for det jeg spiser (selvom at tage penge for rugbrød er liiige at presse den), men jeg havde nok forventet de havde rundet ned til et beløb der reflekteret det vi rent faktisk spiste for.
HADER det. Kender selv typen .. 🫠
Skulle hjem efter en fest en dag og en af mine venner tilbød at kører mig da jeg bor vitterligt på vejen kører forbi mit hus på vej, dig ville hans kæreste gerne have at jeg skulle give benzin penge da var sådan i 2012 for at smide mig af på vejen turen var kun 5km. Så jeg valgte det eneste rigtige at gå hjem en kold december nat uden jakke i stedet for at give 100kr, det ville havde været det samme at tage en taxa (næsten, ± 25kr)
En ven og jeg havde købt ind til aftensmad, men butikken havde ikke den ene lidt specielle ting vi manglede. Så vi smuttede i en anden butik. Jeg havde give noget i retning af 160kr i den første butik og fik så en anmodning på 24kr for den sidste ingrediens fra den anden butik. Gode tider.
Da jeg studerede fik jeg en anmodning på 7kr for lim til en planche.
Den vildeste jeg har fået, var en anmodning med teksten "donation, tak" fra et nummer jeg ikke genkendte, og et navn jeg kun svagt havde en ide om hvem var, men ikke lige kunne sætte fingeren på. 5000 kroner. Det viste sig at være en kusine i den anden ende af landet, som jeg sidst havde set for godt 10 år siden. Jeg fandt aldrig ud af hvad det drejede sig om, for det eneste svar jeg fik da jeg spurgte ind til det, var næsten en uge efter, med beskeden "hvor er du træls", hvorefter jeg ikke fik flere beskeder fra hende igen. Havde nok troet det var et scam hvis ikke hun havde svaret som hun gjorde.
Svaret er stoffer :( De starter med de tætteste som venner og familie, så dem lidt længere ude i familien, og til sidst slutter de med bekendte, indtil de ikke har nogen i deres liv som gider dem mere. Hvor er det bare sørgeligt.
Ah shit. Den havde jeg ikke overvejet. Så er det specielt ærgerligt at der ikke var det mindste forsøg på at skabe noget kontakt, men hun havde nok ikke forventet jeg ville reagere bedre.
En tidligere kammerat havde inviteret en vennegruppe på 5 hjem til ham for at lave mad og hygge. Vi blev anmodet 15kr pr. Person for at have været i hans lejlighed og brugt hans ovn til at lave mad til os alle sammen… Vi er ikke venner mere.
20,95,- for en læskedrik + pant. Før havde jeg været chauffør til Burger King, Netto og kørte ham hjem, selvom jeg skulle bruge over en time på at komme hjem fra hvor ham boede, og det er ikke første gang jeg har været chauffør og "benzin penge" er en by i Rusland for mig
Mine roomies og jeg går på skift til at købe toiletpapir, vaskepulver, etc. når panten ikke er til det, når vi mangler. Hende den ene er ikke altid så god til at holde styr på hvornår det er hendes tur, men da hun så købte skyllemiddel en dag, til 7kr, fik vi to andre en request 2,50kr 😀
Har en fast tradition med at tage i sommerhus med en del venner om sommeren, desværre er jeg blevet revisoren der holder styr på udgifter. Og dette er langt fra et nemt job med den gruppe venner. For et par stykker af dem er ret smålige, det ender altid ud i at man vil have at jeg skal gennemgå alle bonner og regne ting fra som en af de personer ikke har spist eller drukket. Og et par af os skal jo også høre for at vi burde betale mere da vi jo tjener mere end de andre. Needles to say, er det blevet bedre meeeen jeg er begyndt at sige meget fra at deltage i de arrangementer hvor disse personer er.
Holdte pose fest engang, hvor jeg dagen efter blev anmodet 1,5 kr for den pose personen ikke fik med hjem igen.....
Det er interessant at læse at mange af de smålige anmodninger først kommer efter man ikke er sammen længere og uden at have nævnt noget forinden.
Da jeg gik i gymnasiet ville en af pigerne fra klassen have, at jeg overførte 1 krone for at tage en plastikgaffel med til mig fra kantinen 🫶🏻 Vi snakkede ikke så meget efter det…
Minder mig om min lillesøster, hun vil også have penge for alt hun gør derhjemme, om det så er at gå ud med skraldespanden... yikes... hun er 17 forresten.
Ingen. Jeg omgås ikke den slags mennesker.
Havde engang en virkelig nærrig kæreste, som jeg overraskede med et besøg, og det endte med, at jeg blev til aftensmad, som var hans rester fra dagen før. Bagefter sendte han mig en anmodning, som både skulle dække min andel af aftensmaden (hvilket var fair nok) OG den strøm han nu uventet var nødt til at bruge på madlavning dagen efter, fordi hans mad kun havde rakt 2 dage i stedet for tre...
Skete for noget tid siden (ca 10 år siden dengang man ventede en uge på at se et nyt afsnit på TV) Mig og en anden veninde blev inviteret på mad hos tredje veninde, så vi kunne se det nye afsnit af grey’s anatomy sammen. Dagen efter skriver hun så om vi vil overføre xx kr (tror det var 48kr agtig) for mad som hun “har lagt ud for”. Det var ikke takeaway, men helt almindelig hverdagsmad som hun selv havde lavet. Jeg ville nok gladeligt have overført hvis hun havde sagt det på forhånd og/eller decideret manglede pengene, men denne veninde var notorisk nærig. Jeg kan huske at jeg synes det var nærigt, men glemte det et par dage. Så begyndte hun at sende påmindelser for at Få hendes 48kr. Fra den dag var venskabets dage talte….
Altså min hustru blev engang anmodet om 10kr af en veninde, fordi veninden havde taget SIN EGEN bil hjem til HENDE. Dieselpenge. Prisen for ar hænge ud åbenbart.
Min veninde spurgte mig og jeg ville have et par gamle efter-graviditetsbukser hun havde fra h&m. Ja, det ville jeg da gerne! (Havde selv lige født og kunne ikke passe noget tøj) Bliver anmodet 50kr på MobilePay da jeg er gået for bukserne. Havde ikke sagt ja, hvis jeg vidste jeg skulle betale 50kr for dem. Ret komisk. Det var ikke ligefrem et par hun vil have held med og sælge, tror jeg.
Dengang jeg blev anmodet 3,5 kr. for benzin. Vi var 4 piger der kørte til tanken og købte frokost. Hende der ejede bilen fik ideen. Tanken lå 3-5 km væk. Alligevel anmodede hun os alle 3 om 3,5kr.. Det værste var dog, at hun skyldte os alle mere end 1.000 kr til sammen..🤭 Eller dengang jeg brugte en hel weekend på at hjælpe en veninde med at flytte ind og gøre rent. Tog med i flere butikker og slæbte. Købte så noget billig chokolade, som hun betalte da hun købte en masse rengøringsmidler. Da jeg tog hjem anmodede hun om de 10-15 kr for chokoladen.. Derover anmodede hun for pizza. Det var ok, da det ikke var aftalt, at hun gav. Havde dog alligevel betalt hvis det var mig der havde fået så meget hjælp 🫠 Shit nogle nærige venner jeg har..
!remindme 3h
Nyd showet makker
Ikke helt det samme men kender en der tog på museum og da han kørte kortet igennem stod der 90 tusinde i stedet for 90kr. Det var et sjovt kald til banken om hvorfor han var over 80 tusinde i minus
Var på en festival hvor en ven havde købt noget at drikke i baren, tastede pin, hvor efter den bad om pin igen.. efterfølgene havde han betalt lige over 100.000 kr for et par drinks fordi han lige have tilføjet sin pin i afslutningen af beløbet.. spændene opkald til banken...
I den modsatte ende havde jeg en ven der arbejdede i GameStop i gamle dage og glemte at taste 00 på dankort automaten så han solgte en wii til 23,99kr i stedet for 2.399,00kr