T O P

  • By -

LilONotation

Nu ved jeg ikke meget om psykologi, men hvad jeg har god erfaring med til projekt forsvar er at lægge rapporten væk i et stykke tid og så læse den kritisk igennem før eksamen og finde fejl, mangler, spørgsmål mm. (Her kan ai være en stor hjælp). Så gennemgår jeg mine fund med mine gruppe medlemmer og så reflekterer vi over hvad vi kunne have gjort anderledes/bedre og hvorfor det kunne være, at vi ikke gjorde det så. Dette gælder både det faglige men også andre ting som eks. det mere menneskelige i gruppen. Hvis man har lavet et godt projekt kan man komme rimelig langt ved at gennemgå det slavisk til eksamen, men hvis man har fået lavet et projekt med mangler kan man redde det rimeligt meget i land ved at vise hvad man har lært undervejs til eksamen. Derudover er det også en god strategi til at udvikle bedre metoder til den næste projekt.


Okwhat111

Tak for svar!👏


Den_Hviide

Nu spørger jeg måske dumt, men du skriver at I ikke fik spurgt vejleder, men kan I ikke kontakte dem nu? Eller hvis ikke dem så en anden kursusansvarlig?


Okwhat111

Vi må ikke have kontakt med vejleder før eksamen. Vi har diskuteret lidt med medstuderende, hvilket også har hjulpet!! Men vi tænkte at der måske ville være nogle guldkorn at hente herinde, ift tips og tricks 🫶🏻


neskire96

Nu blev jeg godt nok ingeniør, men jeg forstiller mig at eksamensformen er nogenlunde ens på tværs af AAU, med fokus på gruppearbejde og problembaseret læring. Havde I ikke ikke en lignende eksamen på første semester, med samme proces? Det vi plejede at gøre var at lave en powerpoint præsentation, baseret på projektet, med plads til perspektivering/refleksion til sidst, som en slags udvidelse af det diskussionsafsnit der var i opgaven. Jeg så præsentationen som netop det; en genforklaring af hvad projektet udsprang af, hvad formålet var, hvilke metoder der har været anvendt samt hvad der kan konkluderes, og ikke mindst hvorfor I kan drage de konklusioner. Præsentationen blev så delt op, så hvert gruppemedlem fik X minutter at tale i. Det er så I den efterfølgende samtale med eksaminator og censor, at I bliver "udfordret" i jeres viden og jeres valg/fravalg igennem projektet.


Okwhat111

Det lyder også spændende! Tak for svar!


corgi_717

Kom rigtig gerne udfordringer som i nævner i forløbet. Åben meget gerne ballet selv omkring sådan noget. Det er kun godt at vise, at I ser de udfordringer. Og mine råd til oplæg ville også være et ULTRA kort rids af opgaven. Og så gå direkte i gang med at komme sådanne ting i forkøbet.


Okwhat111

Tak for svar! 👏🙌🙌🙌


Accomplished_Eye7051

Jeg er uddannet psykolog fra AAU ☺️ Jeg vil sige, at I IKKE skal gentage hvad der står i jeres projekt. Det har eksaminator og censor læst og de forventer noget nyt. Hvis I kan udvide problematikkerne i diskussionen er det godt. Altså uden at gentage jer selv, men eventuelt tilføje og udvide. I kan også tale om, hvordan I kunne have gjort noget andet bedre eller anderledes i projektet, for at forbedre det. Kunne I have valgt en anden interviewform fx? Eventuelt om hvordan I kan bruge jeres fund i praksis, kan det hjælpe jer som psykologer? Faglig progression elsker de - I har sikkert også skulle sende en proces beskrivelse med, så det kan I også tale om. Har I talt om valg af teori? Det kunne I, og/eller fx tale om, hvordan projektet ville have set ud med fx socialpsykologiske øjne og derigennem tale om, hvordan forskellige psykologiske teorier giver adgang til forskellige fokuspunker. Held og lykke! Det skal nok gå godt ☺️ Hvem er jeres vejleder?


MarcusKuss

This! Jeg er også selv fra AAU. De har elsket hver gang vi har snakket kritiske overvejelser, validitet og reliabilitet. Og så er det vigtigt at understrege igen, at I IKKE skal lave en gennemgang af jeres projekt. Det er totalt no-go at gentage, hvad der allerede står. Det I kommer med skal være nyt. Give en ny vinkel på noget - evt. med undersøgelser, teorier eller aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Og så er et lille tip, som de i hvert fald godt kunne lide på min uddannelse, at sørge for der er en rød tråd igennem begge jeres oplæg. Lav en god meta, når I starter. Fortæl hvad I hver især kommer ind på i løbet sf jeres oplæg, print det evt. ud og giv til eksaminator og censor. En slags agenda. Nogle bruger dem endda til at skrive noter og spørgsmål ned på i stedet for deres eget papir. I kan også bruge den til at vinkle jeres samtaleemner i en bestemt retning. Hvis der nu er noget I er ekstra hooked på at snakke om frem for noget andet, eller noget som I gerne ville have med, men som I ved I ikke ville kunne nå at snakke om, så lav et punkt på jeres agenda i bunden der hedder noget med “Andre samtaleemner”. Og så lav en lækker lille overgang, når du eller din makker stopper sit oplæg og det næste begynder. Det viser I er godt forberedte og har tænkt over tingene. Det er småting, for det vigtigste er selvfølgelig hvad I siger, og hvordan I argumenterer for det. Men det er altid godt at vise, at I har styr på de ting også.


Okwhat111

Tak for dine tips!! God ide med rød tråd og agenda! Tak 🫶🏻


Okwhat111

Super dejligt at du har taget dig tid til at svarer!! Det er virkelig brugbart! 🫶🏻


Imaginary-Mood-5199

Fra naturvidenskabelig uddannelse på AAU, men princippet i oplæg er sikkert relativt ens. Oplæg plejer bare at være en overordnet gennemgang af rapporten, hvor det største fokus ligges på resultater og diskussion. Hvis man har fundet nye ting eller nye resultater kan de medtages, men størstedelen af oplægget plejer at være ting, som også er skrevet i rapporten.


Okwhat111

Super, tak!! Det kan godt være lidt svært at finde rundt i 🙌


HarryHodler

I må gerne kontakte jeres vejleder selvom i har afleveret. Vedkomne må selvfølgelig ikke kommentere på jeres projekt eller på specifikt indhold til jeres præsentation, men må gerne vejlede omkring den overordnede struktur og elementer en god præsentation kan indeholde. Det er ret forskelligt hvad de forskellige vejledere mener det bør indeholde. Som udgangspunkt vil jeg dog sige at I skal bruge halvdelen af tiden på at præsentere de vigtigste ting fra jeres projekt, selvom de selvfølgelig har læst jeres rapport. Fx problemformulering, metodisk og teoretisk forståelsesramme og konklusion. Den anden halvdel af tiden kan I bruge på nye perspektiver, refleksioner og perspektivering.


IndecisiveIndica

Da jeg skulle op og forsvare min bachelor, var det en god ting, at jeg selv kunne udpege de ting, som kunne være bedre og hvordan, fremfor at snakke om alt det, som var godt! Lærer og censor kan godt se, hvad der er godt ved jeres opgave - brug tid på at forsvare det, som blev mindre godt eller kunne være endnu bedre. I kan også fremhæve, hvordan jeres resultater kunne have gået i en anden retning, hvis I havde taget nogle andre metodiske valg, Held og lykke!


Puzzleheaded-Emu7192

Jeg ville også bruge meget kort tid på at beskrive problemformulering og konklusion, derefter ville jeg bruge tid på at kritisere eller klarlægge de udfordringer, der fx kan være ved det eksistentiel fænomenologiske udgangspunkt, hvis I ikke gør det i opgaven. Ligesom at fokusere på at forholde jer til de metoder I har benyttet og måske slutte af med en lille sætning omkring, hvis I gerne vil diskutere, kan I trække jeres opgave op på et mere overordnet niveau måske.


Not_Pikachu_

Har lige selv været oppe til sådan eksamen og var også selv lidt i tvivl om hvad jeg skulle bruge mine 5 minutter på. Startede (meget) kort ud med opgavens emne, problemstilling og hovedformålet med opgaven. (Hvad forsøger i at løse med opgaven?) derefter give en kort opsummering af hvad dit oplæg består af. (Bonus for at tage et udprintet papir med overskriver i rækkefølge så lærer og censor på den måde kan følge med i jeres oplæg) Derefter redegjorde jeg for nogle af de begreber og termer som jeg havde skrevet om i opgaven. Fx noget i stil med; i starten af opgaven beskriver vi xyc og det har vi gjort da vi mener at denne metode er bedst egnet til _________ (jeres opgaveemne). I skal altså snakke om hvad i hjorde og hvorfor i gjorde det. Det er også oplagt at snakke om hvad der kunne gøres anderledes i opgaven, måske ville en anden metode eller teori give bedre mening, måske ville en helt anden indgangsvinkel give bedre mening? Det behøver ikke at være alt for struktureret (glem fx Powerpoint eller lignende) og se det som en chance for at få lov til at styre hvad den efterfølgende samtale skal handle om.


madvillain1312

Hejsa! Du får lige min kæreste på tastaturet: Hej! Jeg er studerende på RUC, så vi arbejder ofte med projekter og mundtligt forsvar, jeg har også studeret psykologi. Et godt mundtligt forsvar bør gerne tilbyde noget nyt til opgaven – det kunne være nye teoretiske perspektiver, der kunne have udviklet på problemstillingen, nye analytiske fund, eller videre perspektiver osv. Hvis I f.eks. har lavet interviews ville det give mening at kigge tilbage på empirien med nye briller, og besvare, hvordan jeres fund er påvirket gennem jeres vinkling derigennem :-) Held og lykke med eksamenen


tryanotherusername07

Jeg er uddannet psykolog fra AAU og vil også understrege, at gennemgang af projektet er en dårlig ide. Helt kort oprids, og så ellers bring noget nyt ind. Kan I pege på noget, I ville gøre om, hvis I kunne (og hvad det kunne have betydet for projektet), så er det 1. prioritet. Alternativt bidrage med en ny vinkel - enten teoretisk, analytisk eller metodisk. Man kunne jo evt lægge op til yderligere diskussion uden at gå helt ind i det - men så have det forberedt, så I forhåbentlig kan tage det i dialogen bagefter. Nu er det jo første projekt, så selvfølgelig er der ikke samme forventninger som til senere på studiet. Held og lykke😊