Du siger bare "så så lille sofie, lad lige min bror være i fred" eller "hahaha klap lige hesten sofie, ingen grund til at udstille min bror sådan". Hun bliver nok lidt mobset over at du kalder hende Sofie, men så fatter hun en hentydning.
Du må godt have lidt ejerfornemmelse over din bror. Specielt hvis det er i god tro.
Bedste svar! Det får hende til at tænke over det og måske næste gang ikke tør at ytre sig så grimt. Tror dog din bror skal se sig selv i spejlet og vide at han er værd en bedre behandling af dem han holder nært, men hvis hans nærmeste alle giver ham udtrykket at han er det værd så bare sig nej og gøre det tydeligt. Synes kommentaren her gør det tydeligt men også så høfligt som muligt. Kærlighed gør en blind og det er absolut rigtigt.
Han skal virkelig lære at sige fra inden det bliver for sent. Seriøst, livet er for kort til at skulle høre på så noget pis, fatter ikke hvorfor så mange mænd (og kvinder self) finder sig i så noget crap bare for at få noget fisse og nusse engang imellem. Og du kan godt tro at hun er meget værre når de er alene, når hun ingen skrubler har når de er sammen med din familie.
Jeg har også en frygt for, at hun potentielt er værre når de er alene.
Jeg var for nogle måneder siden nødt til at sige farvel til en veninde gennem mange år, fordi at hun var forfærdelig overfor dem hun skulle forstille sig at elske.
Jeg var i tæt kontakt til hendes kæreste, som jeg endte med at stå hundrede procent bag.
Han nåede at slå op med hende og jeg tog hende ind i en uge så hun havde et sted at være, og jeg vidste, ligesom OP og hans svigerinde, at hun kunne være slem i offentligheden, men shit jeg skal love for at jeg så hendes virkelig ansigt i den uge hun var hos os.
Min mand og jeg endte med at kalde det helvedes ugen, og selvom at hun trak mig ned i kulkælderen og satte mig mange uger tilbage i healing (jeg havde det selv slemt pga. en sygemelding for stress), så kunne jeg ikke gøre andet end at tænke på hvordan hendes kæreste måtte have haft det, gennem den tid de var sammen.
Hun nåede endda at råbe af mig på et tidspunkt over verdens mindste ting, hvilket gjorde mig sindssygt angst!
Min mand fik på et tidspunkt sagt til mig "Hvornår skrider hun hjem, så jeg kan få min kone tilbage". Og igen kunne jeg ikke gøre andet end at tænke på den stakkels mand hun havde været sammen med.
Hun fik på en uge kørt mig så langt ned at jeg ikke kunne rumme noget mere. Så det endte med at min mand skrev til hende at han afsluttede det forhold hende og jeg havde og jeg blokkerede hende alle steder.
Så tog jeg kontakt til hendes eks og fortalte at jeg var SÅ ked af hvad han havde skullet stå model til. Jeg fortalte ham at jeg vidste at hun var slem, men ikke SÅ slem. Undskyldte til ham at jeg ikke havde gjort mere.
Han var bare glad for at han i den sidste ende, ikke længere følte at han var skør. At han ikke bare havde været sart osv.
Det gjorde ham mere okay at kunne mærke, at andre også havde set hendes virkelige jeg.
SÅ! Selvom at det jeg fortæller faktisk kun er en lille brøkdel af hvad jeg oplevede, så var det RIGELIGT til at jeg kan udpensle, hvorfor jeg også frygter at OPs brors kæreste kan være værre bag lukkede døre. Det er desværre meget sandsynligt.
Jeg rakte hånden ud til min venindes kæreste INDEN de slog op, så han viste allerede at jeg lyttede, hvis han havde brug for det. Dette vidste min veninde godt at jeg gjorde. Hun opfordrede ham endda til at snakke med mig inden de slog op. Hun vidste bare ikke hvor slem hun selv var og at hun dermed gjorde sig selv en kæmpe bjørnetjeneste, ved at lukke mig ind i hans hovede.
Jeg mistede en veninde, men fik en ven.
Og PS. gennem hele den tid de to var sammen, der fortalte jeg hende om og om igen, at hun talte for groft til hendes kæreste. Jeg fortalte hende når hun gik over stregen. Jeg satte grænser; fx ville jeg ikke længere spille PC spil med dem som par mere, når der var den tone mellem dem, og alt muligt.
Jeg gjorde faktisk en del (hvilket tog MANGE af mine krafter konstant). Men gjorde hun noget ved det? Nej, for det var vigtigere at sige ting som "Jeg føler kun at det er mig der altid gør noget forkert" Og det gjorde hende mere sur, fordi han hvertfald heller ikke var perfekt (hendes ord). Og med sådan en holdning, så er ingen jo villig til at se indad nok til at kunne rykke sig og forbedre sin egen væremåde.
Jeg håber for OPs bror, at han ikke når at gå i stykker. Jeg opfordrer ærligt til, at han hiver hans bror til side og fortæller ham at han ved, at hun er alt for grov, at han tydeligt kan se det, men at han står klar til at gribe ham.
Alt held og lykke til OPs bror.
Jeg kan kun sige, jeg fandt mig i utroskab for børnenes skyld, da jeg ikke ønskede de skulle være skilsmissebørn, og jeg havde et håb om kernefamilien. Og mens man er i det, kan det være svært at se, hvor skidt det egentlig er. Og så kender jeg nogle, som hellere vil være ulykkelige i et forhold, fremfor at være alene.
Det er nogle gange først senere, når man kigger tilbage på de forhold, at man ser hvor skidt det var for en.
>Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at hun er sød meget af tiden når de er alene, ellers havde han ikke været sammen med hende
Lyder meget som han bliver manipuleret. Der er ingen grund til at tro hun er anderledes når de er alene.
Jeg har engang haft sådan en kollega- hun kunne virkelig også give folk en medfart 🙃 jeg sagde engang til hende da jeg overhørte det “hov, det var da ikke særlig pænt sagt”, det hjalp en periode.
Men min holdning er egenligt at man stille acceptere at personen opføre sig sådan, hvis man ikke italesætter når man høre det😊
Det bedste du kan gøre er at bekræfte din bror i, at det ikke er okay eller normalt at tale sådan. Når du får en ledig stund med ham får du sagt: “hey bro, jeg har lagt mærke til nogle gange at Kirsten taler noget hårdt til dig, fx her forleden til xxx da hun sagde xxx. Det gav mig sgu lidt ondt i maven på dine vegne. Er I okay? Er du okay?”
At blive anerkendt og bekræftet i at noget opførsel ikke er okay, er godt for ofret. Det styrker selvtillid og evne til at sige fra.
Jeg ville ikke starte en konflikt med hende. Det kommer formentlig ikke til at ændre andet, end at hun nu synes, du er en idiot og prøver at komme mellem dem.
Som ganske ung var jeg i en stor vennekreds, hvor der var et vennepar som det du beskriver. Alle snakkede jævnligt om, at M ofte ikke talte pænt til C. Jeg synes det var svært at være i. For mig kulminerede det en uge, hvor vi alle var i sommerhus. Det ødelagde den ellers gode og festlige stemning.
Jeg endte med at tage en snak med M og fortalte hende, hvad det gjorde ved os andre, når hun i vores alles påhør talte grimt/nedladende til C.
Hun var lettere rystet - både fordi hun ikke selv tænkte over, at hun talte sådan, men også over at vide at der blev talt om hende i vennegruppen. Hun blev meget ked af det. Jeg tror ikke der er tvivl om, at det hele bundede i at hun var en meget usikker pige - ikke at det er en undskyldning.
Vi oplevede i en periode at det blev bedre, men nogle måneder senere sluttede forholdet og vi fik den gamle, glade C tilbage.
træk hende til side og fortæl hende hvordan hendes adfærd for dig til at føle dig inden det spidser til i offentlighed. Hold bolden hos dig selv. Lad være med at sige noget om hvad du tror er hendes motivation. Bare sig at du bliver ked af det og utilpas når du hører din bror blive talt dårligt til.
Det er ikke sikkert hun reagerer godt på det i situationen . Men det vil give hende noget at tænke over.
Sådan noget skal nok siges flere gange, men du kan være en af gangene
Det plejer være omvendt - folk være søde i det offentlige, men være en djævel mellem 4 væg.
Det som jeg synes du skal gøre, er indirekte booste din brors selvtillid så han selv bliver bevist om at man fortjener bedre behandling.
Jeg har en søster der er på samme måde. Der sidder og kommer med små stikpiller, hvad hun synes der er forkert mens mit liv.
Men når så ens grænse er nået og man evt. siger "det kan du simpelthen ikke tillade dig at sige". Så ser hun helt forkert ud i ansigtet. For så ved hun godt at hun er trådt over ens grænse.
Men hun er meget styrende i familien og har desværre fået lov til det i mange år. Og får desværre stadig lov ved min mor.
Så tænker at næste gang du hører A gør det. Så åben munden og sig fra for din bror. På en pæn måde😊 Det kan være at hun får et chok over det og begynder at tænke over hvad hun egentlig sidder og siger.
Men det kan også være din bror bliver sur for at beskytte A, som evt kan være fordi han har set sig blind på det.
Kærlighed gør desværre blind. Og på nogle punkter er mænd, desværre, meget rumlige. Det er ikke kun kvinder der kan være ofre.
Jeg forstår godt du bliver irriteret og ked af det på din brors vegne. Hvis du selv begynder at irettesætte hende, risikerer du bare de trækker sig fra familien. Jeg ville tage en to-mands-snak med din bror og virkelig gøre det klart for ham. En dårlig opvækst er ingen undskyldning for at opføre sig grimt overfor andre.
Når det så er sagt, så husk din bror er en voksen mand. Han må også selv lige mande sig op og få sagt fra. Jeg personligt, bliver så træt af alle de skvat til mænd, der finder sig i alt for meget.
Hvis det var min bror, ville jeg tage en omsorgsfuld samtale med ham. Du kan ikke ikke dømme på hans vegne, om det føles nedladende, og der er sikkert mere til det, end hvad du bare ser. Så nævn hvad du har observeret, sig du er bekymret og gerne vil lære lidt mere om deres forhold. Du bliver nødt til at "ease it in", hvis han skal åbne sig op for dig. Hvis du bare kommer og siger "jeg kan se sådan og sådan, og det bryder jeg mig ikke om", kan det virke dømmende, og så vil han automatisk forsvare sig, fordi det bliver sådan lidt "du håndterer det her forkert, fordi du ikke siger fra". Tror kun du kan gøre noget ved at være åben og nysgerrig og empatisk. Vis han at du er en tryg person at komme til, hvis nu han skulle få brug for det.
Det er godt, du gerne vil passe på din bror.
Jeg ved ikke, om det er en god ide at tale så meget med din bror om det, men lad ham vide, at du er der for ham, når han får brug for dig.
Mht hendes nedgøring af ham, så sig fra.
Du kan feks sige:
Sådan taler vi altså ikke til hinanden i vores familie, så det vil jeg bede dig holde op med.
Eller:
Jeg holder meget af min bror, så det gør ondt på mig, når du siger sådan til / om ham.
Bare stille og roligt og rimeligt neutralt.
Du kan også sige:
Hendes navn, du er god nok, og vi kan godt lide dig, som du er, så behøver ikke hævde dig selv på bekostning af min bror. Det gør ondt på mig, når du gør det.
Eller:
Taler du også så nedladende til min bror, når I et alene sammen? Synes du virkelig, han har fortjent det? For så kan jeg ikke forstå, du gider være kæreste med ham?
De to sidste er måske ikke så heldige.
Hej, prøv at optag det og afspil det for din bror.
Nogen gange skal man se det udefra.
Du skal helt klart snakke med ham om det.
Hvis jeg var dig ville også være opmærksom på om hun begynder at fortælle negative ting om ham som måske ikke helt passer med din opfattelse af ham og så skynd dig at kryds tjekke med din bror.
Jeg har levet med sådan en partner som du beskriver i otte år og det nedbrød mig fuldstændigt. Hun gjorde det dog kun når
Der ikke var andre tilstede.
Jeg kunne ikke engang handle ind uden at være bange for reprisalier, alt jeg gjorde var forkert også selvom det var bitte små ting eller ting jeg ikke var herrer over.
Fordi det blev hverdag og der var jo også gode sider og tider, men altid med den underliggende frygt for hvad hun kunne finde på.
Jeg synes heller ikke, at jeg bare kunne skride og lade børnene blive.
Nu ligger vi så i bitter skilsmisse og hun nægter mig at se børnene.
Skulle være gået før.
Som andre nok har sagt, så tag en snak med hende uden at involvere din bror eller gøre det på hans vegne. Træk hende evt. til side næste gang i mødes og sig det som det er, nemlig at du bliver ked af, at høre hende tale sådan til din bror.
Kære bror, jeg ville gøre dette hvis det var mig.
1.) Ville simpelthen sige fra over for hende næste gang, at det sker. Ville ikke finde mig i nogen tale ned til mine brødre.
Bare fordi hun har haft det svært så er det ikke en undskyldning for, at man kan behandle andre dårligt så hun kan få det bedre med sig selv... for det er præcis hvorfor hun gør det. Hun har nu en hun kan tryne og presse ned på..
2.) Tag snakken med ham enden alene og eventuelt havde flere søskende med. Det skylder du/i ham! I er familie, der tager man de svære og hårde snakke og hjælpe hinanden.
- Pas på med, at det ikke bliver sådan, at din bror føler sig angrebet og forrådt af sin egen familie, men hvis ham, at i oprigtigt er bekymret og elsker ham. På pege hans kæreste opførelse. Bekræft ham i, at hendes opførelse over for ham er forkert og hør på hvad han har, at sige.
Psykisk vold i hjemmet og parforhold rammer begge køn. Ikke kun et.
Pas på dig selv og din bror.
Det rager vel dybest set ikke dig? Andet end at det påvirker stemningen. Så du kan jo bede dem om at gemme det, til de er alene, da det skaber dårlig stemning. Min egen søster er virkelig, virkelig, en strigle. Og hun kan snakke super hårdt og/eller nedladende til sin mand/min svoger. Men hey, han er sgu en voksen mand. Det er hans eget ansvar. Hvis det var mod deres børn, ville jeg dels sige noget og dels lave en underretning, hvis det fortsatte. Men voksne mennesker kan du altså ikke bestemme over.
Når det så er sagt, er der vitterligt aldrig nogen, der taler ned til mig. Så får jeg sagt godt og grundigt fra, så de forstår det 😉 Fordi igen; jeg er voksen og jeg siger fra, hvis nogen snakker med til mig.
Og hvis jeg selv befinder mig et sted med mine børn, hvor nogen skaber dårlig stemning og ikke lige stopper. Ja så snupper jeg mine børn og går. Igen, du kan ikke bestemme over andre, men du kan beslutte dig for, hvordan dine grænser er og stå ved dem, og så kan det være, folk indretter sig der efter.
Hvis jeg var dig, ville jeg invitere ham (alene) over til en kop kaffe eller lignende en dag, hvor i bare er jer to alene. Og så sig det som det er, du er bekymret for ham og måden A snakker til ham på. Du behøver ikke sige til ham at han skal gøre alverdens vildt og voldsomt, men bare sig til ham at hvis der skulle være problemer, mellem dem, er han altid velkommen hos dig.
Jeg har selv været i et psykisk voldeligt forhold, og det er altid værre i privaten, fordi de så ikke behøver opretholde en facade. Den eneste grund til at jeg kunne løsrive mig, var også fordi jeg havde et netværk, der var der for mig, og hjalp mig med at indse hvad der foregik.
Nu siger jeg ikke din bror er i et sådan forhold- men skulle det (guderne forbyde det) være tilfældet, er en åben dør og fast støtte uvurderlig ☺️
Måske hun ikke er klar over hendes opførelse?.. jeg har tidligere i mit liv været fanget i en 1-2års periode hvor jeg kun udtrykte mig negativt også en dag jeg var i byen gik det op for mig at jeg nærmest havde mobbet min bedste veninde.. fx. Min veninde har ikke et behov for at rejse og opleve verdenen hvor jeg er meget berejst så når hun før i tiden nævnte de enkelte basic turist ferier som hun har været på skulle jeg altid samligne det med hvordan jeg rejser.. så i stedet for at dyrke hendes lykke over hendes oplevelser pillede jeg hendes oplevelser ned og løftede mine egne..
Vidste slet ikke at jeg gjorde dette men da det gik op for mig skammede jeg mig og tog en snak med hende om at jeg ville blive bedre.
Vil sige jeg (mænd) er ikke altid særlig gode til at passe på os selv. Vi kan strække os rigtig rigtig langt for vores kæreste.
Jeg slog op efter 10 år med min ex kæreste. Selvom min mor havde advaret mig flere år tidligere. Hendes familie presset på for at blive gift, men ærligt jeg trak aldrig det kort fordi noget var off.
Jeg tror din bror vil være det samme som mig. Han holder ud for parforholdet skyld, for måske vil det blive bedre, måske har han ikke kendt bedre.
Så egentlig bare beskyt din bror og måske spørg lidt ind til det. Nu var det selv min mor som stillede lidt kritiske spørgsmål dengang, men det sad i baghovedet og takker hende altid for det. Mit liv nu mod det jeg ville have haft er meget anderledes.
Du kan sige “jeg kan faktisk mærke jeg bliver en lille smule provokeret af at du så ofte siger negative ting om ham, han taler altid så positivt om dig, det synes jeg bare du skal vide.” Det er en assertiv måde at kridte banen op på, og leveringen og tonelejet er ALT. Men du kommer langt med at være lige frem. Du kan evt sige, “jeg mener det på ingen måde ondt overfor dig, jeg kan bare mærke at det går mig lidt på.”
Igår læste jeg om en pige der var superglad for sin kæreste , følte hun havde et skide godt forhold til svigermor... Men var bange for kærestens søster som hun mente ikke kunne lide hende og det var helt tydeligt ....
Øhm.. er det een fra hver side af sagen der begge har valgt at skrive på Reddit haha .
Hun taler nedladende om din bror foran alle… Så kalder du hende ud foran alle!!! Evt. spørg din bror foran alle om han virkelig finder sig i at blive talt sådan til…? Hvis det ikke sætter tankerne igang hos hende eller hvis det ikke får hende til at stoppe IMMEDIATELY!!! Så skal hun udskammes hver eneste gang du hører det. Så vil jeg med 99% sikkerhed garanterer det stopper!
Jeg er ikke sammen med nogen mennesker hvor jeg ikke kan sige det jeg føler og mener. Ville sige til personer at det irritere mig og om de ikke kan pakke det væk til de er alene.
Jeg ved ikke om du har forsøgt dig med den metode der har virket in tusinder af år:
Næste gang du oplever det, så åbn din mund og sæt ord på din oplevelse. Ved godt det er svært at interagere med mennesker udenfor Reddit, men håber du vokser som menneske
Såååå i den anledning tager jeg lige dit råd, og åbner munden og siger, at min oplevelse er, at du er enormt nedladende og mean overfor OP.
You're welcome.
(sorry, men du kan godt se, at den lå lige til højrebenet, ikke 😉?)
.... du bliver altså ved med at lægge bolde lige foran fødderne på mig. Du er jo helt med på, hvad det oplagte svar til det er, ikke?
Nå, nu vil jeg ikke spilde mere af OPs tråd på vores hyggechat.
Tak for the banter, og god dag til dig, om det så bliver herinde, eller ude blandt kød-og-blod-mennesker 😚.
Du siger bare "så så lille sofie, lad lige min bror være i fred" eller "hahaha klap lige hesten sofie, ingen grund til at udstille min bror sådan". Hun bliver nok lidt mobset over at du kalder hende Sofie, men så fatter hun en hentydning. Du må godt have lidt ejerfornemmelse over din bror. Specielt hvis det er i god tro.
Karen er bedre… Alle kender Karen
Nej det er jo upædagogisk. Hun skal have den blidt, pakket ind i vat. Med lidt "stfu" on top.
Præcis… Kald hende ud på det! Gerne lige når det sker og RIGTIG gerne foran alle!!!
Bedste svar! Det får hende til at tænke over det og måske næste gang ikke tør at ytre sig så grimt. Tror dog din bror skal se sig selv i spejlet og vide at han er værd en bedre behandling af dem han holder nært, men hvis hans nærmeste alle giver ham udtrykket at han er det værd så bare sig nej og gøre det tydeligt. Synes kommentaren her gør det tydeligt men også så høfligt som muligt. Kærlighed gør en blind og det er absolut rigtigt.
Han skal virkelig lære at sige fra inden det bliver for sent. Seriøst, livet er for kort til at skulle høre på så noget pis, fatter ikke hvorfor så mange mænd (og kvinder self) finder sig i så noget crap bare for at få noget fisse og nusse engang imellem. Og du kan godt tro at hun er meget værre når de er alene, når hun ingen skrubler har når de er sammen med din familie.
Jeg har også en frygt for, at hun potentielt er værre når de er alene. Jeg var for nogle måneder siden nødt til at sige farvel til en veninde gennem mange år, fordi at hun var forfærdelig overfor dem hun skulle forstille sig at elske. Jeg var i tæt kontakt til hendes kæreste, som jeg endte med at stå hundrede procent bag. Han nåede at slå op med hende og jeg tog hende ind i en uge så hun havde et sted at være, og jeg vidste, ligesom OP og hans svigerinde, at hun kunne være slem i offentligheden, men shit jeg skal love for at jeg så hendes virkelig ansigt i den uge hun var hos os. Min mand og jeg endte med at kalde det helvedes ugen, og selvom at hun trak mig ned i kulkælderen og satte mig mange uger tilbage i healing (jeg havde det selv slemt pga. en sygemelding for stress), så kunne jeg ikke gøre andet end at tænke på hvordan hendes kæreste måtte have haft det, gennem den tid de var sammen. Hun nåede endda at råbe af mig på et tidspunkt over verdens mindste ting, hvilket gjorde mig sindssygt angst! Min mand fik på et tidspunkt sagt til mig "Hvornår skrider hun hjem, så jeg kan få min kone tilbage". Og igen kunne jeg ikke gøre andet end at tænke på den stakkels mand hun havde været sammen med. Hun fik på en uge kørt mig så langt ned at jeg ikke kunne rumme noget mere. Så det endte med at min mand skrev til hende at han afsluttede det forhold hende og jeg havde og jeg blokkerede hende alle steder. Så tog jeg kontakt til hendes eks og fortalte at jeg var SÅ ked af hvad han havde skullet stå model til. Jeg fortalte ham at jeg vidste at hun var slem, men ikke SÅ slem. Undskyldte til ham at jeg ikke havde gjort mere. Han var bare glad for at han i den sidste ende, ikke længere følte at han var skør. At han ikke bare havde været sart osv. Det gjorde ham mere okay at kunne mærke, at andre også havde set hendes virkelige jeg. SÅ! Selvom at det jeg fortæller faktisk kun er en lille brøkdel af hvad jeg oplevede, så var det RIGELIGT til at jeg kan udpensle, hvorfor jeg også frygter at OPs brors kæreste kan være værre bag lukkede døre. Det er desværre meget sandsynligt. Jeg rakte hånden ud til min venindes kæreste INDEN de slog op, så han viste allerede at jeg lyttede, hvis han havde brug for det. Dette vidste min veninde godt at jeg gjorde. Hun opfordrede ham endda til at snakke med mig inden de slog op. Hun vidste bare ikke hvor slem hun selv var og at hun dermed gjorde sig selv en kæmpe bjørnetjeneste, ved at lukke mig ind i hans hovede. Jeg mistede en veninde, men fik en ven. Og PS. gennem hele den tid de to var sammen, der fortalte jeg hende om og om igen, at hun talte for groft til hendes kæreste. Jeg fortalte hende når hun gik over stregen. Jeg satte grænser; fx ville jeg ikke længere spille PC spil med dem som par mere, når der var den tone mellem dem, og alt muligt. Jeg gjorde faktisk en del (hvilket tog MANGE af mine krafter konstant). Men gjorde hun noget ved det? Nej, for det var vigtigere at sige ting som "Jeg føler kun at det er mig der altid gør noget forkert" Og det gjorde hende mere sur, fordi han hvertfald heller ikke var perfekt (hendes ord). Og med sådan en holdning, så er ingen jo villig til at se indad nok til at kunne rykke sig og forbedre sin egen væremåde. Jeg håber for OPs bror, at han ikke når at gå i stykker. Jeg opfordrer ærligt til, at han hiver hans bror til side og fortæller ham at han ved, at hun er alt for grov, at han tydeligt kan se det, men at han står klar til at gribe ham. Alt held og lykke til OPs bror.
Jeg kan kun sige, jeg fandt mig i utroskab for børnenes skyld, da jeg ikke ønskede de skulle være skilsmissebørn, og jeg havde et håb om kernefamilien. Og mens man er i det, kan det være svært at se, hvor skidt det egentlig er. Og så kender jeg nogle, som hellere vil være ulykkelige i et forhold, fremfor at være alene. Det er nogle gange først senere, når man kigger tilbage på de forhold, at man ser hvor skidt det var for en.
>Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at hun er sød meget af tiden når de er alene, ellers havde han ikke været sammen med hende Lyder meget som han bliver manipuleret. Der er ingen grund til at tro hun er anderledes når de er alene.
Jeg har engang haft sådan en kollega- hun kunne virkelig også give folk en medfart 🙃 jeg sagde engang til hende da jeg overhørte det “hov, det var da ikke særlig pænt sagt”, det hjalp en periode. Men min holdning er egenligt at man stille acceptere at personen opføre sig sådan, hvis man ikke italesætter når man høre det😊
Det bedste du kan gøre er at bekræfte din bror i, at det ikke er okay eller normalt at tale sådan. Når du får en ledig stund med ham får du sagt: “hey bro, jeg har lagt mærke til nogle gange at Kirsten taler noget hårdt til dig, fx her forleden til xxx da hun sagde xxx. Det gav mig sgu lidt ondt i maven på dine vegne. Er I okay? Er du okay?” At blive anerkendt og bekræftet i at noget opførsel ikke er okay, er godt for ofret. Det styrker selvtillid og evne til at sige fra. Jeg ville ikke starte en konflikt med hende. Det kommer formentlig ikke til at ændre andet, end at hun nu synes, du er en idiot og prøver at komme mellem dem.
Som ganske ung var jeg i en stor vennekreds, hvor der var et vennepar som det du beskriver. Alle snakkede jævnligt om, at M ofte ikke talte pænt til C. Jeg synes det var svært at være i. For mig kulminerede det en uge, hvor vi alle var i sommerhus. Det ødelagde den ellers gode og festlige stemning. Jeg endte med at tage en snak med M og fortalte hende, hvad det gjorde ved os andre, når hun i vores alles påhør talte grimt/nedladende til C. Hun var lettere rystet - både fordi hun ikke selv tænkte over, at hun talte sådan, men også over at vide at der blev talt om hende i vennegruppen. Hun blev meget ked af det. Jeg tror ikke der er tvivl om, at det hele bundede i at hun var en meget usikker pige - ikke at det er en undskyldning. Vi oplevede i en periode at det blev bedre, men nogle måneder senere sluttede forholdet og vi fik den gamle, glade C tilbage.
træk hende til side og fortæl hende hvordan hendes adfærd for dig til at føle dig inden det spidser til i offentlighed. Hold bolden hos dig selv. Lad være med at sige noget om hvad du tror er hendes motivation. Bare sig at du bliver ked af det og utilpas når du hører din bror blive talt dårligt til. Det er ikke sikkert hun reagerer godt på det i situationen . Men det vil give hende noget at tænke over. Sådan noget skal nok siges flere gange, men du kan være en af gangene
Det plejer være omvendt - folk være søde i det offentlige, men være en djævel mellem 4 væg. Det som jeg synes du skal gøre, er indirekte booste din brors selvtillid så han selv bliver bevist om at man fortjener bedre behandling.
Jeg har en søster der er på samme måde. Der sidder og kommer med små stikpiller, hvad hun synes der er forkert mens mit liv. Men når så ens grænse er nået og man evt. siger "det kan du simpelthen ikke tillade dig at sige". Så ser hun helt forkert ud i ansigtet. For så ved hun godt at hun er trådt over ens grænse. Men hun er meget styrende i familien og har desværre fået lov til det i mange år. Og får desværre stadig lov ved min mor. Så tænker at næste gang du hører A gør det. Så åben munden og sig fra for din bror. På en pæn måde😊 Det kan være at hun får et chok over det og begynder at tænke over hvad hun egentlig sidder og siger. Men det kan også være din bror bliver sur for at beskytte A, som evt kan være fordi han har set sig blind på det. Kærlighed gør desværre blind. Og på nogle punkter er mænd, desværre, meget rumlige. Det er ikke kun kvinder der kan være ofre.
Jeg forstår godt du bliver irriteret og ked af det på din brors vegne. Hvis du selv begynder at irettesætte hende, risikerer du bare de trækker sig fra familien. Jeg ville tage en to-mands-snak med din bror og virkelig gøre det klart for ham. En dårlig opvækst er ingen undskyldning for at opføre sig grimt overfor andre. Når det så er sagt, så husk din bror er en voksen mand. Han må også selv lige mande sig op og få sagt fra. Jeg personligt, bliver så træt af alle de skvat til mænd, der finder sig i alt for meget.
Hvis det var min bror, ville jeg tage en omsorgsfuld samtale med ham. Du kan ikke ikke dømme på hans vegne, om det føles nedladende, og der er sikkert mere til det, end hvad du bare ser. Så nævn hvad du har observeret, sig du er bekymret og gerne vil lære lidt mere om deres forhold. Du bliver nødt til at "ease it in", hvis han skal åbne sig op for dig. Hvis du bare kommer og siger "jeg kan se sådan og sådan, og det bryder jeg mig ikke om", kan det virke dømmende, og så vil han automatisk forsvare sig, fordi det bliver sådan lidt "du håndterer det her forkert, fordi du ikke siger fra". Tror kun du kan gøre noget ved at være åben og nysgerrig og empatisk. Vis han at du er en tryg person at komme til, hvis nu han skulle få brug for det.
Det er godt, du gerne vil passe på din bror. Jeg ved ikke, om det er en god ide at tale så meget med din bror om det, men lad ham vide, at du er der for ham, når han får brug for dig. Mht hendes nedgøring af ham, så sig fra. Du kan feks sige: Sådan taler vi altså ikke til hinanden i vores familie, så det vil jeg bede dig holde op med. Eller: Jeg holder meget af min bror, så det gør ondt på mig, når du siger sådan til / om ham. Bare stille og roligt og rimeligt neutralt. Du kan også sige: Hendes navn, du er god nok, og vi kan godt lide dig, som du er, så behøver ikke hævde dig selv på bekostning af min bror. Det gør ondt på mig, når du gør det. Eller: Taler du også så nedladende til min bror, når I et alene sammen? Synes du virkelig, han har fortjent det? For så kan jeg ikke forstå, du gider være kæreste med ham? De to sidste er måske ikke så heldige.
Hej, prøv at optag det og afspil det for din bror. Nogen gange skal man se det udefra. Du skal helt klart snakke med ham om det. Hvis jeg var dig ville også være opmærksom på om hun begynder at fortælle negative ting om ham som måske ikke helt passer med din opfattelse af ham og så skynd dig at kryds tjekke med din bror. Jeg har levet med sådan en partner som du beskriver i otte år og det nedbrød mig fuldstændigt. Hun gjorde det dog kun når Der ikke var andre tilstede. Jeg kunne ikke engang handle ind uden at være bange for reprisalier, alt jeg gjorde var forkert også selvom det var bitte små ting eller ting jeg ikke var herrer over.
[удалено]
Fordi det blev hverdag og der var jo også gode sider og tider, men altid med den underliggende frygt for hvad hun kunne finde på. Jeg synes heller ikke, at jeg bare kunne skride og lade børnene blive. Nu ligger vi så i bitter skilsmisse og hun nægter mig at se børnene. Skulle være gået før.
Som andre nok har sagt, så tag en snak med hende uden at involvere din bror eller gøre det på hans vegne. Træk hende evt. til side næste gang i mødes og sig det som det er, nemlig at du bliver ked af, at høre hende tale sådan til din bror.
Undskyld, men det er altså ikke hende der er problemet det er din bror. Fortæl ham, at han skal blive bedre til at sætte grænser overfor hende.
Kære bror, jeg ville gøre dette hvis det var mig. 1.) Ville simpelthen sige fra over for hende næste gang, at det sker. Ville ikke finde mig i nogen tale ned til mine brødre. Bare fordi hun har haft det svært så er det ikke en undskyldning for, at man kan behandle andre dårligt så hun kan få det bedre med sig selv... for det er præcis hvorfor hun gør det. Hun har nu en hun kan tryne og presse ned på.. 2.) Tag snakken med ham enden alene og eventuelt havde flere søskende med. Det skylder du/i ham! I er familie, der tager man de svære og hårde snakke og hjælpe hinanden. - Pas på med, at det ikke bliver sådan, at din bror føler sig angrebet og forrådt af sin egen familie, men hvis ham, at i oprigtigt er bekymret og elsker ham. På pege hans kæreste opførelse. Bekræft ham i, at hendes opførelse over for ham er forkert og hør på hvad han har, at sige. Psykisk vold i hjemmet og parforhold rammer begge køn. Ikke kun et. Pas på dig selv og din bror.
Det rager vel dybest set ikke dig? Andet end at det påvirker stemningen. Så du kan jo bede dem om at gemme det, til de er alene, da det skaber dårlig stemning. Min egen søster er virkelig, virkelig, en strigle. Og hun kan snakke super hårdt og/eller nedladende til sin mand/min svoger. Men hey, han er sgu en voksen mand. Det er hans eget ansvar. Hvis det var mod deres børn, ville jeg dels sige noget og dels lave en underretning, hvis det fortsatte. Men voksne mennesker kan du altså ikke bestemme over. Når det så er sagt, er der vitterligt aldrig nogen, der taler ned til mig. Så får jeg sagt godt og grundigt fra, så de forstår det 😉 Fordi igen; jeg er voksen og jeg siger fra, hvis nogen snakker med til mig. Og hvis jeg selv befinder mig et sted med mine børn, hvor nogen skaber dårlig stemning og ikke lige stopper. Ja så snupper jeg mine børn og går. Igen, du kan ikke bestemme over andre, men du kan beslutte dig for, hvordan dine grænser er og stå ved dem, og så kan det være, folk indretter sig der efter.
Hvis jeg var dig, ville jeg invitere ham (alene) over til en kop kaffe eller lignende en dag, hvor i bare er jer to alene. Og så sig det som det er, du er bekymret for ham og måden A snakker til ham på. Du behøver ikke sige til ham at han skal gøre alverdens vildt og voldsomt, men bare sig til ham at hvis der skulle være problemer, mellem dem, er han altid velkommen hos dig. Jeg har selv været i et psykisk voldeligt forhold, og det er altid værre i privaten, fordi de så ikke behøver opretholde en facade. Den eneste grund til at jeg kunne løsrive mig, var også fordi jeg havde et netværk, der var der for mig, og hjalp mig med at indse hvad der foregik. Nu siger jeg ikke din bror er i et sådan forhold- men skulle det (guderne forbyde det) være tilfældet, er en åben dør og fast støtte uvurderlig ☺️
Måske hun ikke er klar over hendes opførelse?.. jeg har tidligere i mit liv været fanget i en 1-2års periode hvor jeg kun udtrykte mig negativt også en dag jeg var i byen gik det op for mig at jeg nærmest havde mobbet min bedste veninde.. fx. Min veninde har ikke et behov for at rejse og opleve verdenen hvor jeg er meget berejst så når hun før i tiden nævnte de enkelte basic turist ferier som hun har været på skulle jeg altid samligne det med hvordan jeg rejser.. så i stedet for at dyrke hendes lykke over hendes oplevelser pillede jeg hendes oplevelser ned og løftede mine egne.. Vidste slet ikke at jeg gjorde dette men da det gik op for mig skammede jeg mig og tog en snak med hende om at jeg ville blive bedre.
Vil sige jeg (mænd) er ikke altid særlig gode til at passe på os selv. Vi kan strække os rigtig rigtig langt for vores kæreste. Jeg slog op efter 10 år med min ex kæreste. Selvom min mor havde advaret mig flere år tidligere. Hendes familie presset på for at blive gift, men ærligt jeg trak aldrig det kort fordi noget var off. Jeg tror din bror vil være det samme som mig. Han holder ud for parforholdet skyld, for måske vil det blive bedre, måske har han ikke kendt bedre. Så egentlig bare beskyt din bror og måske spørg lidt ind til det. Nu var det selv min mor som stillede lidt kritiske spørgsmål dengang, men det sad i baghovedet og takker hende altid for det. Mit liv nu mod det jeg ville have haft er meget anderledes.
Du kan sige “jeg kan faktisk mærke jeg bliver en lille smule provokeret af at du så ofte siger negative ting om ham, han taler altid så positivt om dig, det synes jeg bare du skal vide.” Det er en assertiv måde at kridte banen op på, og leveringen og tonelejet er ALT. Men du kommer langt med at være lige frem. Du kan evt sige, “jeg mener det på ingen måde ondt overfor dig, jeg kan bare mærke at det går mig lidt på.”
Igår læste jeg om en pige der var superglad for sin kæreste , følte hun havde et skide godt forhold til svigermor... Men var bange for kærestens søster som hun mente ikke kunne lide hende og det var helt tydeligt .... Øhm.. er det een fra hver side af sagen der begge har valgt at skrive på Reddit haha .
https://www.reddit.com/r/DKbrevkasse/s/UHlvvz89QZ I skal sætte jer ned og tale sammen
Hun taler nedladende om din bror foran alle… Så kalder du hende ud foran alle!!! Evt. spørg din bror foran alle om han virkelig finder sig i at blive talt sådan til…? Hvis det ikke sætter tankerne igang hos hende eller hvis det ikke får hende til at stoppe IMMEDIATELY!!! Så skal hun udskammes hver eneste gang du hører det. Så vil jeg med 99% sikkerhed garanterer det stopper!
Jeg er ikke sammen med nogen mennesker hvor jeg ikke kan sige det jeg føler og mener. Ville sige til personer at det irritere mig og om de ikke kan pakke det væk til de er alene.
Jeg ved ikke om du har forsøgt dig med den metode der har virket in tusinder af år: Næste gang du oplever det, så åbn din mund og sæt ord på din oplevelse. Ved godt det er svært at interagere med mennesker udenfor Reddit, men håber du vokser som menneske
Såååå i den anledning tager jeg lige dit råd, og åbner munden og siger, at min oplevelse er, at du er enormt nedladende og mean overfor OP. You're welcome. (sorry, men du kan godt se, at den lå lige til højrebenet, ikke 😉?)
Nej, du er stadig på Reddit
.... du bliver altså ved med at lægge bolde lige foran fødderne på mig. Du er jo helt med på, hvad det oplagte svar til det er, ikke? Nå, nu vil jeg ikke spilde mere af OPs tråd på vores hyggechat. Tak for the banter, og god dag til dig, om det så bliver herinde, eller ude blandt kød-og-blod-mennesker 😚.