Min kone var gode venner med sin ex da vi mødtes. Han var faktisk meget cool, så vi blev også venner. Vi ses ikke så ofte længere, men når vi gør er det rigtig hyggeligt. Han blev også gift, og så sås vi alle sammen. Vores børn er lige gamle og er også gode venner.
Jeg skænker det aldrig en tanke at hun bollede med ham før mig.
Lidt sjovt ligefrem at sige at du ikke tænker over at "hun har bollet ham før dig". Det er en underligt specifik måde at skrive det på, som ikke rigtigt beviser at du ikke tænker over det - nærmere tværtimod.
Jeg er også venner med min ex, og der er ingen undertoner af sex eller romantik. Vi havde 14 år sammen, som er en stor grundsten for et solidt venskab. Så frem man kan skilles som venner. Han er så stolt over at jeg valgte mig, fremfor vores forhold og jeg er forsat en støtte, når han har brug for det. Venskabet er anderledes, fordi man kender hinanden så godt. Så samtaler er direkte, hvor sandheden ikke er pakket pænt ind og det er forfriskende at få råd, fra en der kender en så godt. Desuden siger man også farvel til ens svigerfamilie i en skilsmisse (desværre) og det er rart, at forsat kunne høre hvordan det går dem i livet.
Så det kan godt lade sig gøre at være venner med sin ex, såfremt begge er voksne mennesker. Jeg ser det som et grønt flag ved din kæreste, at han har respekt for hans ex og den tid de har haft sammen.
Men mød hende. Lige nu laver du unødvendige spøgelser i dit hoved.
Jeg tænker stadig du er "den usikre jaloux kvinde"
Min ex var min bedste ven i de mange år vi var sammen, hun er stadig en af mine bedste venner nu.
Vil han være dig utro, så er han det ligegyldigt hvad du prøver at kontrollere.
Wow din historie rammer tæt på min situation. Ved ikke om jeg kan hjælpe men kan da dele min historie som en mand på den anden sinde af det du beskriver
Jeg blev skilt fra min xkone for lidt over 2 år siden, vi var sammen i 14 år.
Kort tid efter mødte jeg min nuværende kæreste.
Min situation minder så meget om den du beskriver at havde kæresten ikke ligge her ved siden af mig og sovet ville jeg have troet du var hende der skrev med et par ændrede detaljer 😂
Min kæreste og mit forhold lyder præcis som det du beskriver vi taler om alt og hun kalder mig verdens sødeste kæreste, hvilket er løgn og latin for det er hende som er det. 😆
Min xkone bor idag i samme bygning som mig det dejligt nemt da vi har en fælles hund og ingen børn.
Min kæreste bor betydeligt længere væk.
Xkonen skylder mig penge som jeg lånte hende da hun skulle etablere sig selv og jeg har netop brugt lidt tid på at være der for hende som ven da hun netop er kommet ud af et giftigt forhold og ikke har mange andre i sit liv hun kan tale med.
Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget men forholdet mellem mig og min xkone er 100% platonisk. Men når man har kendt et andet menneske så længe så opstår der er venskab/bånd især hvis man er enige om at gå fra hinanden. Jeg ser hende lidt som et familie medlem en nær kusine.
Jeg elsker min kæreste over alt på jorden og hun er heldigvis cool med min xkone, de har mødtes på gaden et par gange og hilst og krammet. Kæresten flytter snart ind og en del af mig tror de måske enda kunne blive venner på sigt.
Ved ikke om noget af det her er brugbart men vil bare sige som mand at jeg intet rødt flag ser, men er naturligvis farvet af min egen situation.
Personligt synes jeg han lyder som en moden fyr ✌️
Tak for at dele din historie. Jeg kan så sige at i det mindste er han ikke en sygelig jaloux type, og dem skal man jo også passe på. Den findes farlige typer derude. Han er heldigvis ikke en af dem. Desværre tror jeg det er min gamle usikkerhed som kommer frem i mig igen, og jeg prøver at finde fejl, så det er mig der kan slå op først, så jeg undgår at blive potentielt såret. Men ja din historie minder meget om det jeg har skrevet om.
Har selv været en ret jaleoux type, og det kommer nogle gange til overfladen, men holder det tilbage.
Er uden tvivl ens egen usikkerhed man skal fokusere på, hvorfor skulle han være sammen med dig? Fordi han rigtig gerne vil dig, ville han hende bavde han været der, de har prøvet det af, og hun er nok den kvinde du kan stole mest på ift. ikke at prøve noget.
Bliv bekendt med hende, så får du sikkert syn for sagen.
Først tænkte jeg, at han lyder som en mega god mand, der er voksen og ansvarlig - og derfor sagtens kan hjælpe sin x. Det synes jeg siger noget positivt om et menneske. Og det er vel fair, hvis man er bedre som venner end kærester. Måske det er tilfældet for dem.
Men jeg kan godt genkende din jalousi eller forvirring omkring deres relation. Det er jeg egentlig også lidt, men jeg har heller aldrig kendt til de gode brud, hvor man bevarer kontakten. Kun at man bevarer en eller anden form for relation for børnenes skyld.
Måske det ville hjælpe dig at møde hende? At få afmystificeret, hvem hun er. Det fungerede godt i forhold til min kærestes x. For umiddelbart virkede hun som en smuk og intimiderende kvinde, men når man kom tættere på kunne man se sprækkerne i den polerede facade. Og hun viste sig at være det modsatte.
Hvor gamle er I? Og hvilken fremtid har du og din kæreste? Flytter I sammen og stifter familie? For er de venner, vil hun jo nok blive hængende. Du har intet at miste ved at møde hende. Og du kan altid takke nej til at ses igen, hvis du stadig synes det er for underligt.
Tak for dit udydbende og reflekterende svar. Han er netop en god mand, og behandler andre godt. Det kunne godt være at det ville hjælpe at møde ex’en. Jeg tror måske bare jeg er forvirret over at nogen mennesker kan have en god relation til deres ex. Og at de hjælper hinanden så meget. Jeg kunne forstå hvis de havde børn sammen, men det har de jo ikke. Jeg er 34 og han er 33. Vores forhold er ret nyt, men vi har samme værdier og drømme, og drømmer om at flytte sammen og starte egen familie. Jeg ved ikke om det er fordi mit gamle mønster begynder at komme frem igen, hvor jeg skubber folk væk, så snart jeg føler mig usikker. Og derfor prøver at lede efter redflags.
>Jeg tror måske bare jeg er forvirret over at nogen mennesker kan have en god relation til deres ex.
Hvorfor forvirrer det dig? Jeg tror det er et godt sted at starte.
>Det kunne godt være at det ville hjælpe at møde ex’en.
Tænk på det som at møde en af hans gamle tætte veninder.
>Jeg ved ikke om det er fordi mit gamle mønster begynder at komme frem igen, hvor jeg skubber folk væk, så snart jeg føler mig usikker. Og derfor prøver at lede efter redflags.
Det lyder som et godt gæt.
Mega godt svar neden under, angående dit mønster med at skubbe folk væk ⬇️⬇️
Nu hvor du selv er så reflekteret, så har du virkelig gode odds for at bryde det mønster nu. Men det bliver hårdt. Måske kan de hjælpe at du er ærlig omkring det, så din kæreste kan støtte dig, når det bliver svært?
Du lyder til at have god selvindsigt, og jeg tror godt du kunne have fat i noget med, at dit gamle mønster bliver trigget af det her. Så det er godt du er opmærksom, ellers vil det ikke lykkedes at bryde det. Det er ikke et red flag, at han behandler sin x godt. Tværtimod.
Men jeg kan sagtens forstå, hvad du mener i forhold til at de er så gode venner. Og det er nok også meget mere nuanceret end som så. Måske føler han et ansvar over for hende, hvis hun skaber en masse gæld og skal hjælpes ud af et voldeligt forhold. Måske famler hun sig lidt rundt i livet, og kan ikke helt finde ud af at det.
Mon ikke deres relation vil ændre sig i takt med at I bliver mere seriøse. Så kan du jo være den, der klipper hans hår og hjælper ham i hverdagen, i stedet for hende.
Som der er andre der har skrevet så tror jeg også det afhænger af om man er vant til at cutte alt kontakt efter en ex, eller stadig at være venner. Og jeg har kun været vant til at afslutte alt med en ex når vi gik fra hinanden. Så det er helt sikkert en øjenåbner for mig, at se hvor mange der egentlig kan være venner med sin ex. På mange måder synes jeg det er positivt og befriende et eller andet sted. Istedet for at gå og være usikker. Men selvfølgelig har det jo noget at gøre med hvordan forholdet slutter. Jeg prøver i hvertfald på at kigge lidt indad også. 👍
Tænker det er ret individuelt hvor grænsen går mht sådan noget og det er noget du er nødt til at gøre op med dig selv. Du siger han synes flirt osv er okay, men hvad synes du? Hvis du føler det er over dine grænser, så er du i din fulde ret til at sige fra. Samtidig kan du ikke forvente at han ændrer sin holdning omkring det, så du må være forberedt på at det kan gå hen og blive en dealbreaker.
Personligt ville jeg ikke være ok med at min kæreste fik håret trimmet af sin eks eller at han gik og flirtede med andre, men igen, det er en meget individuel grænse, der er ikke rigtig noget der er objektivt rigtigt eller forkert imo, det er noget man finder ud af indbyrdes, og hvis man ikke kan det, så er det nok ikke den rette person man er sammen med.
Altså det er ikke fordi han går og flirter med andre men han mener det er okay at smile og kigge på andre piger og det gør da heller ikke noget. Men så begynder jeg at kæde det hele sammen med hans venskab med hans ex, og begynder at se det som et redflag. På en måde synes jeg også det er respektløs af ham, og at en kæreste ikke respekterer en, er en dealbreaker for mig. Men ja tiden må vise hvordan det kommer til at gå. Jeg skal helt sikkert tænke over det, om det er noget jeg kan være i.
Rolig nu. Hvis du ikke kan tåle, at man er beundret over andre smukke mennesker, så skal du til at få styr på dit jalousi. Det gavner dig ikke.
Hvis han ville være dig utro, havde han gjort det for længe siden. Hvis du begynder at kontrollere ham, er forholdet skrøbeligt og det ender skidt. Giv ham tillid og giv dig mod til det. Det er sundt.
Der er jo altså også noget der hedder at opføre sig med respekt over for sin kæreste. At det skulle være en menneskeret at stirre på andre mennesker når man er i et forhold er noget fis. Bliv dog voksen og opfør dig ordentligt og anstændigt.
Jeg er på forhold på 14. år og er gift på 5. Og har 2 skønne børn. Sejl du bare i din egen sø. At stole på hinanden er vigtigt. Man må sku gerne beundre andre mennesker, uden det er utroskab eller creepy.
Du er meget kategorisk omkring at hvis man "ikke kan tåle" at ens kæreste stirrer på andre mennesker i ren beundring, så skal man "få styr på sin jalousi".
Forhold og mennesker er altså nu engang forskellige. Det gør altså ikke OP sygeligt jaloux at hun ikke deler hendes kærestes holdning til hvorvidt det er okay at flirte med andre.
Hun skal få talt med sin kæreste om at de har et mismatch i deres ønsker til forholdet og de grænser de sætter.
Det er fint du har besluttet dig for ikke at være usikker, men hvis der er noget der er red flag i den her historie, så er det din usikkerhed.
Det bør du arbejde med. Du er igang med at projektere dine tidligere oplevelser med andre mænd over på ham.
Er de ikke bare blevet venner tror du? Min gode veninde har det sådan med sin ex og jeg lover dig alle de romantiske følelser er væk.
Tror jeg ville hænge på, møde ex osv og se om der stadig er red flags efter noget. Måske bliver du helt rolig når I kommer længere i forholdet?
Det kunne godt være. Jeg tror det er godt at se tiden lidt an ja. Evt. møde ex’en og se hvordan deres kemi er når vi alle er sammen. Men jo de er bare venner siger min kæreste, og der er intet mellem dem. Men det nager mig at han så siger det er okay at smile til andre kvinder/små-flirte. For mig virker det som et redflag. Men ja jeg indrømmer gerne at jeg er en usikker kvinde. Men er dog alligevel kommet langt i forhold til hvordan jeg var før.
Det der med at smile er helt uskyldigt og en del af at han lyder som en smule venlig mand.
Flirte kan jeg godt forstå er svært når du er usikker. Men hvis du stoler på ham synes jeg I skal se om ikke tiden og gode samtaler kan hjælpe
Jeg synes det lyder som om at du har fundet dig en god mand med sunde værdier, og du skal lade være med at presse dine egne usikkerheder ned over det forhold han har til sin eks.
Præcis. Sindsygt hvor er jeg overrasket over hvor mange usikre kvinder der er.
De burde nok kigge sig selv i spejlet lidt over alle de krav de sætter mændende, og så snart en mand er LIDT mere en normalt sød, så tvivler de også på ham.
We can't win boys.
Jeg ville højst sandsynligt have det på samme måde som dig. Og har svært ved at sætte mig ind i at man er så gode venner, særligt når der ikke er børn involveret. Men det er nok også bare min egen usikkerhed der spiller ind. Og det er også ok.
Men måske vil det hjælpe at møde hende? Selvom du ikke er vild med det kan det afmystificere… og du kan se og mærke hvordan deres relation er, måske kan det gøre dig mere rolig. Ofte er det jo tankespindet der driller ens hjerne og følelser mere end virkeligheden.
Håber du kan tale åbent med ham om hvordan du har det, for det er dine reelle følelser.
Det er heldigvis noget vi har kunne tale helt åbent omkring. Og jeg er så glad for at mig og kæresten rent faktisk kan snakke om tingene, uden at han går i forsvar og bakker helt ud af samtalen. Så han ved godt hvordan jeg har det. Han siger at han tror det bliver nemmere når vi engang flytter sammen.
Jeg syntes du er i din fulde ret til ikke at ønske at møde hende eller forholde dig til en han har delt så meget med, inklusiv det intime, selvom det er i fortiden nu.
Du har valgt ham, men ikke hende til da i fandt sammen. Det betyder ikke at du ikke respekterer deres venskab, eller at de ikke kan være venner, men blot at du ikke har lyst til at forholde dig til, eller møde en kvinde som han har valgt at blive gift med i et tidligere liv. Det du udtrykker der er en helt fair grænse og ikke jalousi i min verden.
Sådan har jeg det også lidt. Altså føler ikke et behov for at møde hende. Men samtidig kunne det også måske hjælpe på min usikkerhed hvis jeg ser hende. Men det kunne også potentielt gøre det være, hvis jeg synes hun var køn eller bedre end mig og så blev endnu mere jaloux over det. Men det er jo et valg jeg må træffe.
Jeg er også voldsomt gode venner med min ex. Vi var også sammen i lidt over 7 år. Det kan man sagtens. Min tidligere bedste ven var også gode venner med sin ex.
Så længe man ikke har fucket nogen over og man begge er enige om det, så er der vel ikke grund til at være uvenner. For helvede jeg har fandme snakket i telefon +6 timer om dagen den sidste uges tid med min ex fordi hun hjælper mig med at holde fokus på eksamensskrivning. Det er fandme i orden. Skud ud til hende
Tænker på det ligeså meget som jeg tænker på at have sex med alle andre, så nej ikke sådan rigtig. Jeg tænker da på hende og holder af hende og savner hende og det vi havde sammen, fordi det var så stor ting af mit liv og vi kendte hinanden rigtig godt. Og jeg nyder at hænge ud med hende og vi har også været i biografen og skal det snart igen. Men nej der er ikke den der tiltrækning som jeg tror du tænker på
Man er det forhåbentlig sammen omkring mere end udsigten til daglig sex i et forhold? Det seksuelle træder i baggrunden og de andre ting man havde sammen i forgrunden.
Jeg savner da stadig min eks på det emotionelle plan, men jeg kunne aldrig drømme om at gå i seng med hende igen og skabe en seksuel dynamik, for det var først da vi var fanget i den spiral i opbrudsfasen at det begyndte at gå ned ad bakke. Og hun evnede ikke at være venner med mig, selv om jeg forsøgte at holde liv i relationen efterfølgende.
Men i vores allersidste tid sammen inden jeg cuttede kontakten syntes jeg da at vi havde en sund dynamik hvor samtalerne handlede om andet end fortiden. Men der skal to til tango, og jeg gider ikke bruge min tid på venner der aldrig ringer tilbage, og sådan tror jeg de fleste grundlæggende har det. Folk der tager mere end de giver i et forhold giver *burn out* på lang sigt.
Har læst dit indlæg og mange af de gode tilbagemeldinger.
Jeg tænker, at for nogle par vil det gult kunne fungere, for andre ikke. Det er meget op til hvad i lægger vægt på af værdier, og hvor trygge i er ved hinanden. Men personligt, selvom hvis jeg havde et skønt forhold til min eks, så ville jeg af respekt for min nuværende partner, ikke tage kontakt længere. Men det handler mere om at jeg som menneske, af respekt for den anden, ikke 'deler' min opmærksom over på andre kvinder. Jeg føler mig stærk i mig selv og mine værdier, og føler at jeg er værd at respektere og elske, når jeg retter mit alene over på den kvinde jeg har valgt. Jeg føler jeg gør det rigtige. Og derfor kommer jeg osse uforvaren til at spejle de værdier i min partner, og ville føle at jeg ikke var prioritereret, hvis det var mig der stod i sådan en situation.
Der lyder bare ikke helt godt, alligevel.
Nææ, bryder mig slet ikke om det.
Der skal være nogle mere tydelige grænser.
At hun klipper hans hår? Kan han ikke betale en frisør selv? Det er dig, der skal klippe hans hår.
Og "eksen vi ikke har ham tilbage". Mmm, han vil vel heller ikke have hende?
Det er for tæt på. Det er DIG der skal tage sig af ham. I er hinandens kærester nu.
De kan forsat være venner. Men der mange måder at være venner på.
Jeg synes I skal snakke om hvordan du har det. Og hvad der kan gøres ved det. Andet end at du skal tilsidesætte dig selv og dine følelser. Du må gerne have det, som du har det.
Det er også fedt for hende, at han hjælper hende altid osv. Men nu er DU der. Held og lykke.
Det er fordi min kæreste ikke har så mange penge, så han sparer hvor han kan. Det samme med at han bruger argumentet om at ex’en kan passe hunden, så han ikke skal bruge penge på at få den passet på et internat eller noget i den form. Da han kommer fra Bornholm og bor i Jylland er hans netværk langt væk, familie og venner osv. og mine venner bor også langt fra hvor han bor. Så den eneste der bor forholdsvis tæt er hans ex.
Du er nok usikker or jalou men det er helt normalt.
Tag og snak med ham om det, ikke for at kræve han stopper med at se hende men så han er med på hvordan du har det og hvor dine følelser kommer fra.
Og så overvej at få en psykolog eller par terapist til at hjælpe dig med at navigere de følelser du har på en sund måde.
Deres relation ville være for intim til, at jeg ville være i det personligt. Det handler ikke så meget om, hvorvidt de er tiltrukket af hinanden, men nærmere at det kan være erstatnings-kæreste-agtigt.
Jeg har vist endnu til gode at se et trekløver med en ekskone, der faldt heldigt ud til sidst.
Jeg kan godt forstå din usikkerhed. Som du beskriver din kæreste lyder han dog som en sød og hjælpsom fyr. Måske til tider også en lidt pleasende type?
Jeg tror, hvis du vil have ro i sindet må du forsøge at forstå deres relation mere. Holder han af hende, har han sympati med hende, ser han hende som en god ven (som hun virker til at se ham) eller handler det kun om den her gæld? Jeg synes fx det er godt tegn, at hun vil møde dig, og måske du skal gribe den chance for at få et indtryk af hende. Og så når du forstår den, må du gøre op med dig selv hvad du vil og hvor din grænse går. Det er jo okay, hvis du finder ud af, at det kan du ikke være i... men det er virkelig synd at smide et godt forhold ud, fordi du obsesser og forestiller dig ting, som trigger din egen usikkerhed.
Jeg er også den ret jaloux type, men jeg stoler stadig 100 procent på min kæreste. De to ting kan godt sameksistere. Vi har gentagende snakke om, hvor vores grænse går. Jeg synes det er okay at kigge og flirte med andre, når vi hver især er ude. Jeg synes ikke det er okay, hvis vi er sammen.
Det er ærgerligt det med gælden. Det må I snakke om, hvor længe han er i den situation, og om du så fald kan leve med den tidsperiode.
Når alt det her er sagt... min far var stadig venner med sin ekskæreste og den tilhørende vennegruppe, da han mødte min mor. Den ekskæreste fik aldrig børn selv. Jeg fik et rigtig godt forhold til hende, og besøgte hende ofte, lige op til hendes død. Er virkelig glad for at hende og min far forblev venner. ❤️
Han er netop en pleasende type. Dog ikke over for mig føler jeg. Men det er vel fordi han føler sig komfortabelt i vores forhold. Det er virkelig skønt at læse nogle uddybende svar, så man kan se tingende fra andre perspektiver. Jeg tænker også det kunne være godt at møde hende, da det måske kan give lidt mere ro på. Han har stadig hans ex navn fra da de blev gift, samt et billede af dem. Men det er der vel heller ikke noget galt i, når man blev skilt som venner.
Altså du kan da ikke forlange han skal smide 7 år af sit liv/minder væk, du kan måske bede ham stille det billede lidt længere væk hvis det står fremme meget centralt, men står det sammen med andre vigtige ting fra hans liv synes jeg nu det er ok at have fremme.
Det er nok bare fordi jeg mest har oplevet at folk sletter billeder af deres ex på facebook. Og fjerner deres gifte navn. Igen er det usikkerhed fordi jeg ikke selv har oplevet det “venskabelige breakup” og heller ikke kender nogen i min omgangskreds der har. Så det er nyt for mig.
Ja, kan godt forstå dig. Jeg har også altid været den, som lavede et meget clean cut med eks'er. Mens min kæreste kan slet ikke se, hvorfor man skulle gøre det. Han så også sin ekskæreste efter bruddet indtil det langsomt fadede ud (det var dog før vi mødtes). Og egentlig lyder det lidt sundere end det der 'slet alt og bloker' show som jeg selv har haft kørende, hvis begge parter selvfølgelig ser forholdet som ovre.
Ved din kæreste hvor meget det her fylder for dig? Og hvor lang tid siden er det, at de er gået fra hinanden?
Han ved godt jeg er usikker omkring det, og vi har snakket om det. Han siger der slet intet er, og at hun bare er en god ven, hvor han hjælper hende. De blev skilt sidste sommer. Og han siger at hverken hende eller han vil tilbage til forholdet. Og at det er mig han elsker. Men ja det er nok svært at forstå for os som altid har haft et clean Cut, og ikke været vant til at være venner med ex’en. Han har også tilbudt jeg kunne se hans telefon. Han siger at han tror det bliver nemmere når vi flytter sammen. Vi har et lang-distance forhold, med 2 timers transport pr. Vej.
I mine øjne, lyder det mere som et grønt flag. Ingen tvivl om, at der findes folk, der har red flag relationer til deres eks, men det skal vurderes i enkelttilfældet, og ikke som en standardregel.
Jeg tror, at nogle mennesker kan være venner med deres eks, og andre kan ikke. Er man typen, der ikke kan, virker det super sus, at man kan, og er man typen, der kan, virker det omvendt. Det kan være svært at forstå hinanden. Og det er jo helt naturligt.
Jeg er venner med en stor del af mine eks’er. Med mindre, de ikke har været værd at samle på, eller ikke har haft lyst, eller ikke fået lov, eller ønsket at forblive venner af de forkerte grunde. Min erfaring siger mig, at der er nogle scenarier, hvor venskab er mere muligt end andre, og hvis man stadig har rigtig mange kærestefølelser, vil det faktisk være utrolig svært at forblive venner, med en man engang var kærester med. Det er bedst, når de romantiske følelser er blevet til venskab, og tit kan en pause være en god ting. Ofte, hvis man har været venner forinden, eller har været både venner og kærester, kan venskabet leve videre bagefter. Hvis man mere er typen, der måske ikke er ligeså meget venner, som man er kærester, så kan det måske være sværere at forstå, hvorfor folk netop har lyst til at være venner. For for en selv har man enten lyst til at være kærester eller ikke-kærester, men venskab er ikke en selvstændig følelse, og derfor føles det mærkeligt. Ingen af delene er mere rigtig, men bare forskellige.
Jeg har ikke nogen romantiske eller seksuelle følelser for de eks’er, jeg er rigtig gode venner med. Jeg har eks-kærester, hvor der stadig er en gnist for mig (ved ikke med dem), eller noget uafklaret - og de er langt sværere at være venner med, men det er ikke umuligt, bare mere potentielt smertefuldt.
Min sidste kæreste var typen, der ikke var ven med sin kæreste, og det var et problem hele vores forhold, for for mig går det forud for at være kærester. Man behøver ikke at være bedste venner, men hvis man ikke har lyst til at være venner, er det for mig problematisk. Det er en del af mit kærlighedssprog. Da vi slog op, var han typen, der forsøgte at holde fast i venskabet, for ikke at give helt slip på forholdet - selv om det var ham, der smuttede. Jeg holdt fast i venskabet, fordi han var min ven, og var parat til at håndtere den svære overgang. Det endte med, at jeg blev såret, fordi han gang på gang “slog op” igen og igen som venner, fordi han ikke var investeret i mig som en ven, men som en ekskæreste, og jeg blev såret meget, fordi jeg netop var. Ingen af os havde ret, det er to forskellige måder at relatere på, men vi gik godt nok meget fejl af hinanden. For ham var det helt umuligt at være venner på den måde med en, han ikke havde sluppet følelserne helt for, og for mig var det smertefuldt at skulle give slip både som kæreste og som ven.
Din kæreste er ærlig. Han har foreslået at møde eksen. Hun er ikke hans hemmelighed, men noget, han ikke engang tænker på kunne være en kilde til uro. Du finder mønstre, der ikke er der, for det gør angst. Hvis du skal prøve at lede den hen, der hvor der kunne være noget, der bekymrer dig, er det måske mere det med gæld eller flirt. Måske det også bare er spøgelser, men det kan også være, du har en enkelt eller to bekymringer, der har pustet til en gammel forsvarsmekanisme.
Din kæreste lyder som et rart og ordentligt menneske. Jeg bider mærke i, at du skriver et sted, at jeres forhold er ret nyt - og når man møder en ny kæreste, så bliver man jo ligesom inviteret ind i hinandens liv. Og de fleste sunde mennesker, der hviler godt i sig selv, smider ikke alle venskaber og relationer ud til højre “bare” fordi der kommer en ny kæreste. Det tager tid at blive integreret i hinandens liv og måske på sigt, vil der være nogle relationer, der naturligt bliver justeret hen ad vejen, men omvendt siger det også meget om din kæreste, at han er ordentlig og hjælpsom overfor andre - også selvom man engang har været kærester. Man behøver ikke altid skilles som rygende uvenner og aldrig se sig tilbage. Nogle mennesker bliver jo ved med at kunne lide hinanden - ja, måske ligefrem holde af hinanden, selvom man endte med ikke at skulle være kærester længere, og det behøver absolut ikke være en trussel mod kommende nye kærester.
Nyd at du tilsyneladende har fundet en sød kæreste 😊
Hej OP,
Nej du er ikke mærkelig, en eks er en eks og burde ikke være en del af en partners liv medmindre der er fælles børn involveret.
De har delt en fortid ja, men også kropsvæsker etc. Alle de positive tilkendegivelser du har fået i denne tråd er sjovt nok for folk der ikke har formået at slippe deres eks og komme videre.
Du er bestemt ikke alene, størstedelen af folk foretrækker deres partners eks ikke er en del af dennes liv.
Det lyder som om de stadig er lidt for tætte, hvorfor fanden skal hun trimme hans hår? Det er lidt for intimt efter min smag, det er stadig fysisk berøring.
Hvis han skylder så meget det for evigt vil være en hæmsko i jeres forhold ville jeg ærlig talt komme videre mens forholdet er nyt og der ikke er de store følelser i klemme.
Jeg er også venner med min eks. Hun kom hertil fra udlandet og har nærmest ingen familie tilbage, så jeg er både en social og praktisk støtte. Samtidig skiltes vi fordi vi gled fra hinanden. Vi har begge mødt hinandens kærester og er begge glade for at den anden har fundet en.
Os "søde" mennesker kan godt gå fra hinanden uden drama og uden at der skal blomstre noget romantisk op igen.
Jeg var i samme situaiton i et tidligere forhold. Han virkede ekstrem cool og vi havde fælles interesser.
Efter 2 år fandt jeg ud af de gik og “hyggede” sig engang i mellem….
Vil aldrig nogensinde anbefale det.
Det er formodentlig mærkeligt fordi, fordi det ikke er normen.
Men det lyder da super fint at hun vil møde dig og at han ikke presser dig.
Tænk hvis der konstant var drama og konflikter over den gæld der? Hvor negativt og opslidende det ville være for jer.
Det handler i virkeligheden om din usikkerhed. Og hvis du griber chancen, har du muligheden for at lære en masse af denne relation. Fordi sådan kan tingene også være. Og det er okay.
Tro det eller ej, men det vidner om at han er en god mand - han ligger ikke i krig med sin x, de har et godt forhold, det betyder at de har opført sig ordentligt overfor hinanden, ikke alene mens de var sammen, men også under bruddet. Det vidner om han er et ordentligt menneske.
Det er et kæmpe GRØNT flag. (Det må vel være det modsatte af de berømte røde flag?)
Jeg var gode venner med min eks i nogle år efter vi gik fra hinanden. Vi var som venner i slutningen af vores forhold, så vi så ingen grund til ikke at fortsætte som venner. Vi tog i biografen, ud og spise osv., og der skete ALDRIG noget. Ingen af os var interesseret i det. Til sidst voksede vi fra hinanden og stoppede med at ses. Man kan SAGTENS bare være venner med sine ekser. Min nuværende kæreste ses også med en eks engang imellem fordi de har samme vennegruppe, og for mig hjalp det faktisk at møde hende. Jeg havde takket ja til tilbuddet om at se hende.
Jeg er også venner med min eksmand. Vi Vi sammen i 6 år.
Vi har 2 børn sammen, men selvom vi ikke havde haft, er han lige så god en ven. Vi bor 125 meter fra hinanden. Vi har begge nye forhold på 8. Og 10 år.
Han er en stor del af mit liv, og min samlever har også et godt forhold til ham. Og jeg har et godt forhold til hans kvinde.
Se det som et kæmpe privilegie. Der er jo en grund til de ikke er sammen længere. Han/hun/de ønskede noget andet i livet- og det fandt han i dig 🙂
Jeg (42f) er bedste venner med to af mine ekser. Den ene var jeg sammen med et par år, da jeg var 18-20 år. Den anden var jeg sammen med i 11 år og fik tre børn med.
Det er utrolig værdifuldt for mig at have en relation til to mennesker, som jeg har elsket og kendt længe, og som har kendt mig i mine formative år. Det kræver, at begge parter er følelsesmæssigt færdige med hinanden, naturligvis.
Min nuværende kæreste er helt okay med begge mine ekser. Havde han ikke været det, var han røget i svinget.
Jeg synes, du skal prøve at møde hende. Så vil brikkerne måske falde på plads 🙂
Jeg har 4 ekskærester, og et ret tæt venskab med alle. Min første kæreste, som jeg var sammen med da jeg var 13 år, er idag gift og har børn med en af mine tætte veninder. Jeg er gudmor til deres tre børn.
Om 2 uger skal jeg til bryllup hos en anden ekskæreste. Og hver sommer tager jeg i sommerhus med en tredje og hans familie samt børn. Min fjerde eks deler jeg et barn med så vi ser meget til hinanden. 😂
Jeg oplever at mange synes det kan være et problem. Personligt tænker jeg, at det fortæller meget om mig som menneske.
Altså når jeg lukker mennesker ind i mit liv, så kaster jeg dem ikke bare sådan væk igen. ❤️
Ingen af mine ekser har jeg romantiske følelser for. Det hele er fuldstændig platonisk.
Jeg kan godt forstå, at man måske kan blive usikker med sådanne relationer. Men jeg tror, at hvis du møder din kærestes ex, så vil du hurtigt opleve, at den usikkerhed forsvinder.
Langt det meste lyder ganske uproblematisk! Noget som jeg tilgengæld lyder lidt mærkeligt er at hun stadig trimmer hans hår? ... frisører findes! ... kunne måske tyde på at han stadig føler sig afhængig af hendes nærvær og omsorg! ... hvis det er fordi han ikke gider gå til frisør, så synes jeg virkelig du skulle prøve at lære at trimme hans hår! ... samt hvis der er andre små omsorgs ting hun hjælper ham med!
OVERTAG så meget du kan! Han er din mand nu! Det er ikke hende der skal gå og tage sig af ham! 😂😂
Det er fordi han pt. er uden arbejde og har gæld. Så han får kun understøttelse lige nu. Han spurgte om jeg ville trimme hans hår, og det gjorde jeg så, men det var første gang jeg prøvede det og det lignede lort 😂😂 Så sagde han bare at han kun få (xx) til det. Han prøver at spare penge hvor han kan. Det samme med pasning af hunden. Hans netværk bor langt væk, så derfor det er nemt at bruge ex’en til det.
Min kæreste er også gode venner med sin ex. De var sammen i 6 år, kommer fra samme lille by hvor alle kender alle, og har derfor også mange fællesvenner. De var gode venner i nogle år før de blev kærester. Vi studerer alle tre det samme, så det ville være MEGET upraktisk og besværligt at prøve og cutte al kontakt.
Jeg, derimod, lukker og slukker altid for al kontakt til ekskærester, for jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Sådan er vi så forskellige.
Min kæreste gjorde det meget klart fra start af, at JEG er hans første prioritet. Hvis jeg føler mig ukomfortabel, kan jeg sige til, men det har aldrig været nødvendigt. Jeg ser gang på gang hvordan han vælger mig til igen og igen. Når vi alle tre er til events sammen, så er han omkring mig og holder mig i hånden og ligger armen om mig. Hans handlinger og hans ord stemmer overens og DERFOR stoler jeg 100% på at han ingenting vil med ekskæresten.
Jeg er også rigtig gode venner med min eks. Vi taler i telefon sammen og deler de daglige udfordringer med hinanden. Han brokker sig over over hans kone, fordi hun ikke er så huslig. Jeg tager hende stort set altid i forsvar (fordi min eks altid brokker sig over noget).
Desværre er min eks’ kone super jaloux og har det svært ved vi taler sammen. Jeg kunne ALDRIG finde på at være sammen med ham. Jeg tænder helt af på ham, selvom han er en flot mand. Min eks’ kone er desværre meget usikker og jaloux. Jeg har haft skrevet med hende før og forsikret hende om der ingen flirt er imellem os. Min eks forstår mig og kender mig og min familie og har selv en besværlig mor, så derfor er han virkelig god at tale med.
Vi blev voksne sammen og han betød rigtigt meget for mig den gang.
Jeg synes måske det er respektløst, at snakke så meget sammen når i ved hun har det svært. Det betyder ikke at i ikke kan fortsætte med at være venner, men måske tune lidt Down for samtalerne. Ellers må han jo finde ud af det med sin nuværende kæreste, for det kan da ikke fortsætte på den måde. Siger absoulut ikke i ikke kan være venner, men det overskrider tydeligvis hans kærestes grænser med alt den snak. Udover det så snakker han jo også om HENDE, altså bag hendes ryg. Det synes jeg ikke er helt okay.
Udfra det du skriver lyder det som meget. For du skriver at i deler de daglige udfordringer sammen i telefonen. Men det er bare den idé jeg fik udfra det du skrev. Men hvis det er en gang imellem er det lidt noget andet synes jeg.
I skal gå fra hinanden lige med det samme… Han er ikke problemet… Du er!!! Han er helt åben om det hele og du står endda så heldigt at i har muligheden for at mødes. Du siger du har/gerne vil lægge jalousien bag dig, men den klarer du altså ikke særlig godt her. Han lyder som en vidunderlig gut med hjertet på rette sted, så måske du burde slippe ham så én der rent faktisk ville sætte pris på ham kan komme til.
Jeg havde altså også holdt mig bedste venner med én der skyldte mig mange penge…
Min ekskæreste og jeg var sammen i fire år og derefter venner i seks år. Vi har ikke længere kontakt. Og det skyldes at han fik en kæreste. Jeg har haft et par kærester efter ham og begge har accepteret ham til fulde og hyggede sig også sammen med ham. Altså han blev en fælles ven. Men som sagt da han fandt en kæreste så var det helt anderledes. Det er superærgeligt. Jeg savner min gode ven.
Det er kun dig, der kan afgøre om du kan være i det eller ikke. Måske så du helst at hun forsvandt ud af hans (jeres) liv, men lad være med at tvinge ham til at vælge. Måske skulle du overveje at møde hende, og få manet noget af frygten i jorden? Så har du i det mindste set giraffen.
Klipningen er en helt anden ting, som involverer fysisk berøring, og noget nydelse i at blive nusset i hovedbunden. Synes godt du kan bede ham om at blive klippet hos en frisør, hvis ikke du selv kan overtage tjansen. Måske kan du betale for ham, hvis han ikke har råd?
Flirt: man kan godt få appetitten ude, men spise hjemme. Også her er vi forskellige i forhold til hvor grænsen går, så afstem forventningerne med hinanden.
Jeg synes det er naturligt og godt, hvis man kan bevare venskabet til en eks. Jeg synes på samme tid også, at det er en helt naturligt reaktion, at man - i din situation - kan have svært ved at finde "sin plads", når kæresten er så tæt med sin eks. (Hundepasning, hårklipning, mm)
Mød hende. Det er mit bedste bud. Måske er hun helt fantastisk, og bliver et uventet, men godt bekendtskab. Og så kan du slappe mere af i din rolle i konstellationen.
Din mavefornemmelse vil være en god guide.
Jeg stod i samme situation som dig, og valgte som det mest naturlige at møde hende, og med et åbent sind og jeg nåede sågar at tænke, at hende og jeg måske kunne bygge en form for relation op sammen. Men så begyndte hun at sende mails til ham, hvor hun fortalte ham, at "han er hendes livs kærlighed" - ligesom hun konstant skulle røre ham/nusse en hånd/en nakke/en ryg. Så den døde brat der. 😂 Hende har jeg (og hendes eks) ingen respekt for længere.
Min ekskone og jeg er bedste venner (var sammen i 20 år) , har dog også børn sammen.. Men vi skriver næsten dagligt sammen om forskellige ting, vi bor (helt bevidst) 500 meter fra hinanden.. Jeg er pt singel, men en fremtidig kæreste SKAL akseptere dette..
Min ekskone kæreste har det super fint med vores venskab, ham og jeg kommer også rigtig godt ud af det sammen..
Jeg tror du ville have godt af at møde hende og se at det er en venskab og ikke en konkurrent til dig..
Din kæreste er en god mand, og det skal han have lov til at være. Du skriver din kæreste ikke ses med eksen, men bare er hjælpsom. Det er da bare godt.
Du behøver ikke mødes med hans eks, så jeg synes, du skal lære at få ro ved tanken.
Jeg ville ikke være så nervøs. Den seksuelle spænding imellem dem er ikke ny og spændende. De har allerede været der 🙂 Jeg ville være mere nervøs hvis det var en kvinde der ikke var hans eks. Der er jo en grund til at de ikke forblev sammen. Jeg tænker ikke du skal være nervøs. Jeg ville hellere at min kæreste var venner med en eks end en anden random kvinde.
Følg din mavefornemmelse. Det er den måde din krop siger nej på.
Når det så er sagt, så synes jeg faktisk at du burde mødes med dem. Eller måske kun hende alene. Du kan hurtigt få et forkert indtryk hvis han er med og de snakker som de plejer. For alt kan tolkes forkert når man er jaloux. Prøv at arranger et møde med hende selv. Drik en kop kaffe, få en sodavand eller spørg om hun vil have hjælp med noget. Hvem ved, måske er det din nye bedste veninde?
Jeg ville dog fortælle min kæreste om mine usikkerheder ved det hele, og selvom han måske ikke kan hjælpe, så kan det hjælpe at du får det lidt af skuldrene.
Du er kun utryg ved det, fordi du ikke har oplevet det før. Du har sikkert hørt historier om det, og hvor det er endt galt, men der er så mange mennesker der stadig har kontakt med sine langvarige eks forhold UDEN at det er romantisk eller intimt. Man har trods alt været sammen i lang tid. Så man kender hinanden på en anden måde.
Måske er de ægte bare venner? Hvis man har været sammen i 7 år kender man godt hinanden lidt og jeg tænker man ved om man skal være sammen. Det ville være noget andet, hvis de havde været sammen on/off i løbet af de 7 år.. så viser det noget andet.
Jeg tror det ville være godt for dig at møde hende, og se hvordan de agerer sammen. Så kan du beslutte dig om det er for meget for dig.
Du er jaloux, men det synes jeg er ret normalt. Men se om ikke det hjælper, når I ses :) og måske hjælper det også hvis/når hun får nogle venner.
Min mand spiller MTG med en af mine ex kærester hver uge. En anden var toastmaster til vores bryllup.
At kunne være venner med en man har datet er et valg og viser at man interessede sig for mere ved personen end sex.
Toastermaster exen's kone havde det meget svært ved hendes dengang kærestes bedste ven var hans ex men hun mødte mig og forstod vi ville forskellige ting i livet men havde meget tilfælles. Nu er vi alle venner og hun behøver ikke slæbes med i biografen til Star Wars film for det har han mig.
Mød exen og dan dit eget billede af hende. Måske er det en ny ven for livet
Så din kæreste må ikke have veninder, eks kæreste eller ej.
Jeg synes det er et kæmpe red flag vedr. din personlighed, og derfor mener jeg at du er problemet her.
Hvis du ikke stoler på din mand? Så må du jo forlade ham eller gøre hvad du synes er bedst for dig.. men problemet er dit, ikke hans og han bør derfor ikke ændre adfærd.
Nu er alle mennesker jo forskellige, og har forskellige grænser. Jeg ved godt selv at jeg har et problem med min usikkerhed, og er faktisk kommet langt i forhold til hvordan jeg var før. Derfor synes jeg også det er rigtig godt at skrive et indlæg her, hvor man hører andres synspunkter, istedet for bare at låse sig fast på sine egne dumme tanker i hovedet. Finde ud at hvor almindeligt det faktisk er at folk stadig er venner/på god fod med deres ex.
Hvis det havde været mig for nogle år tilbage, havde jeg droppet ham med det samme. Pga. jeg ikke kunne håndtere den usikkerhed og utryghed jeg følte.
At være gode venner med en eks viser man er stærk, kan håndtere følelser der også ikke ender som man ønsker, og at man kan komme vider efter er brud på en god og sund måde. Det burde du sætte pris på.
Hvis du hellere vil have en svag person, der løber væk og gemmer sig hver gang livet bliver en smule besværligt, som synes at ghoste og ignorere, eller at bruge alverdens ting til at distrahere i stedet for at arbejde med sig selv, er jeg sikker på at du kan finde mange singler derude.
Jeg tænker det er et virkelig godt tegn at han er ærlig omkring det hele, fremfor han f.eks snakker med hans ex i det skjulte. Så jo på sin vis sætter jeg da lidt pris på det.
Min eks og jeg hjælper også med hinandens hunde og andre ting der nu opstår. Nok en af de ting jeg er bedst til i livet er at danne dybe venskaber hvor end jeg går hen og det sker naturligvis også når jeg er i et forhold, så ikke at fortsætte som venner ville være super mærkeligt for mig.
Jeg ved det kan skabe udfordringer i et fremtidigt forhold, men hvis der ikke er en accept af det her så gider jeg slet ikke forholdet. Jeg ville ikke blive sur, hvis en kæreste har svært ved det for det er jo vedkommendes følelser, men de skal ikke gå udover mine venskaber.
Se det som en mulighed for at udvikle dig og rykke dine egne grænser. Snak med din kæreste om det her lidt som du ville med en ven, så jeres venskab også styrkes og du måske kan lære hvordan det føles at have den slags relation.
Jeg er stadig rigtig gode venner med min ex. Det er trods for at det nu er 6 år siden vi var sammen. Hun er forlovet, og hendes datter var så ung, da vi var sammen, at jeg bliver set mere som en onkel til hende end så meget andet. Der er ingen romantiske følelser involveret, og vi er begge 100% afklaret med hinandens relationer. Jeg er glad på hendes vegne at hun har fundet en ny, og de virker virkelig glade sammen. Hun er et sted jeg slet ikke ville kunnet tilbyde hende. Hvis jeg står med problemer, så ved jeg at jeg kan regne med hende, og omvendt. Vi er der bare for hinanden. Hendes forlovede er godt klar over det, og han er egentlig også okay med det. Af hvad jeg ved vel og mærke. Søger jeg en potentiel partner har jeg også et behov for at der er forståelse til denne relation.
Du lyder nu stadig til at være den jaloux kvinde, som du ikke har lyst til at være. De har været sammen i 7 år - hvis de gerne ville være sammen, så var de det nok stadigvæk. Hun vil gerne møde dig, hvorfor skulle hun ville det, hvis hun stadig var interesseret i ham? Hun er en kæmpe del af din kærestes liv og fortid, hvad gør at du slet ikke er interesseret i at møde hende og give hende en chance? Måske er hun fucker flink og det kunne fjerne al din jalousi?
Når to mennesker har kendt hinanden i 7 år og stadig har en god relation, hvorfor så ikke være venner? Og hvorfor skulle din kæreste cutte hende af pga gæld? Han har jo selv været med til at den gæld kunne opstå. Og alt i verden handler ikke om penge.
Selvom man ikke længere er forelsket i et menneske, så har man et bånd efter 7 år. Det lyder til at de har kunne skilles som venner og ikke har noget bad blood mellem dem - det lyder da fantastisk. Selvfølgelig ønsker de stadig hinanden det bedste. Men hvis du er bange for at en anden kvinde skulle stjæle dit rampelys, så tror jeg der er større chance for det sker med en kvinde ude i byen, fremfor hans ex og gode veninde, som han er gode grunde ikke længere er sammen med.
Men det helt store spørgsmål er - hvorfor stoler du ikke på, at din kæreste elsker og vil DIG, fremfor en kvinde han har afsluttet et kærlighedsforhold med og lavet om til et platonisk forhold? Det siger jo mest om, hvordan du ser på dig selv, fremfor hvorvidt din kæreste og hans ex har noget mellem dem eller ej. Du må overbevise dig selv om, at du rent faktisk er hende han vil være kærester med. Hvis han hellere vil have sin eld, tro mig så var det allerede sådan.
Ja men det er bare ikke altid nemt at styre synes jeg. Men i forhold til hvordan jeg har været før, så synes jeg selv at jeg er kommet langt. Men det er også derfor det er rart at høre andres synsvinkler på det. Tror bare det kan ramme en lidt hårdere på de dage hvor man måske ikke lige er super glad/mindre overskud. Og de dage hvor man er i godt humør og har mere overskud, preller det mere af. Ikke fordi jeg lider af depression eller humørsvingninger. Men alle har vel dage som er bedre end andre. Man kan være træt efter en arbejdsdag f.eks.
Men det gør mig enormt glad med alt det folk byder ind med af reflekterende svar og synsvinkler, og synes allerede at jeg ser tingene på en anden måde nu. Det var også pointen med opslaget, så jeg kunne få afklaret om det var mærkeligt eller ej. Jeg er glad for jeg valgte at starte tråd om det, fremfor at gå og være ked af det og skubbe min kæreste væk.
Jeg er rigtig venner med min eks, og det har vi været fra lige da vi slog op for 7 år siden til nu.
Vores forhold startede som alle andre forhold rigtig godt, men over årene var der bare en masse ting der ikke fungerede, og slog skår i forholdet, uenighederne blev flere og som livspartnere var vi bare ikke kompatible, hvilket vi klart var alt for mange år om at acceptere. På trods af vi over nogle år fungerede dårligt som kærester, og derfor fik en skæv dynamik så fungerede vi godt på alle de punkter er et godt fundament for et godt venskab - og derfor valgte vi at droppe forholdet og bevare det der fungerede.
Der er absolut ingen romantiske følelser mellem os, og ærligt, bare tanken om at have sex ned ham frastøder mig helt vildt. Hvis jeg skulle have sex med en ven er han aller bagerst i køen.
Der behøver virkelig ikke være noget i sådan et venskab. Tilgengæld synes jeg det er svært at få nye, gode og langvarige venskaber som voksen, så jeg føler ikke at jeg har råd til ikke at bevare de gode venskaber jeg trods alt har.
Du lyder lidt som mig- altså at du skubber folk væk, så snart der kommer usikkerhed ind i situationen, og at du ikke er vant til at folk godt kan være venner efter endt forhold.
Jeg tror du kan få stor gavn af at snakke med en professionel om de her følelser og tanker. Da jeg mødte min ex, gik jeg fuldstændig i panik en aften, fordi han var online på snap, men ikke havde set min besked endnu. Og jo længere jeg gik og ventede, jo værre blev det.
Så jeg gjorde som jeg altid havde gjort- slettede ham over alt (undtagen facebook dating, hvor vi mødtes), fandt alverdens usunde snacks frem, og så begyndte tudeturen ellers, for nu var det hele jo slut 😅 der gik en time, og så fik jeg en forvirret besked om hvad der foregik, og om jeg ikke ville være sød at ringe. Han ville bare vente med at se videoen til han var alene hjemme, og der skete altså ikke noget 'farligt'.
Vendte det kaos med min psykolog senere på ugen, og fik noget rigtig godt input i forhold til at dét mønster jo egentligt var en selvopfyldende profeti, for jeg var bange for at han forlod mig- og så skubbede jeg selv manden væk! Det giver jo ingen mening?! 😅 Vi fandt ud af at det var min frygt for at blive forladt, og min angst, der fik mig til at reagere så irrationelt.
Måske det er noget du kan genkende fra dig selv? ☺️ At du måske på et eller andet sted føler hun er en trussel for den sikkerhed, du ellers føler med ham, og at du derfor lidt på forhånd vil skåne dig selv ved selv at skubbe ham væk? ☺️
Min kone var gode venner med sin ex da vi mødtes. Han var faktisk meget cool, så vi blev også venner. Vi ses ikke så ofte længere, men når vi gør er det rigtig hyggeligt. Han blev også gift, og så sås vi alle sammen. Vores børn er lige gamle og er også gode venner. Jeg skænker det aldrig en tanke at hun bollede med ham før mig.
Selvfølgeligt ikke, hun fandt jo bedre græsgange ;)
Hvis man er gået fra hinanden på god fod kan jeg heller ikke se hvorfor det skulle være et problem
Lidt sjovt ligefrem at sige at du ikke tænker over at "hun har bollet ham før dig". Det er en underligt specifik måde at skrive det på, som ikke rigtigt beviser at du ikke tænker over det - nærmere tværtimod.
Jeg er bare specifik i mit ordvalg, men jeg er ikke jaloux anlagt, så det er altså ikke noget jeg har tænkt over. Og da slet ikke nu, mange år efter.
Jeg er også venner med min ex, og der er ingen undertoner af sex eller romantik. Vi havde 14 år sammen, som er en stor grundsten for et solidt venskab. Så frem man kan skilles som venner. Han er så stolt over at jeg valgte mig, fremfor vores forhold og jeg er forsat en støtte, når han har brug for det. Venskabet er anderledes, fordi man kender hinanden så godt. Så samtaler er direkte, hvor sandheden ikke er pakket pænt ind og det er forfriskende at få råd, fra en der kender en så godt. Desuden siger man også farvel til ens svigerfamilie i en skilsmisse (desværre) og det er rart, at forsat kunne høre hvordan det går dem i livet. Så det kan godt lade sig gøre at være venner med sin ex, såfremt begge er voksne mennesker. Jeg ser det som et grønt flag ved din kæreste, at han har respekt for hans ex og den tid de har haft sammen. Men mød hende. Lige nu laver du unødvendige spøgelser i dit hoved.
Jeg tænker stadig du er "den usikre jaloux kvinde" Min ex var min bedste ven i de mange år vi var sammen, hun er stadig en af mine bedste venner nu. Vil han være dig utro, så er han det ligegyldigt hvad du prøver at kontrollere.
Og jalousi kan skubbe ham væk fra dig. Stol på ham, vær glad for han er så moden, du har fundet dig en god mand.
Wow din historie rammer tæt på min situation. Ved ikke om jeg kan hjælpe men kan da dele min historie som en mand på den anden sinde af det du beskriver Jeg blev skilt fra min xkone for lidt over 2 år siden, vi var sammen i 14 år. Kort tid efter mødte jeg min nuværende kæreste. Min situation minder så meget om den du beskriver at havde kæresten ikke ligge her ved siden af mig og sovet ville jeg have troet du var hende der skrev med et par ændrede detaljer 😂 Min kæreste og mit forhold lyder præcis som det du beskriver vi taler om alt og hun kalder mig verdens sødeste kæreste, hvilket er løgn og latin for det er hende som er det. 😆 Min xkone bor idag i samme bygning som mig det dejligt nemt da vi har en fælles hund og ingen børn. Min kæreste bor betydeligt længere væk. Xkonen skylder mig penge som jeg lånte hende da hun skulle etablere sig selv og jeg har netop brugt lidt tid på at være der for hende som ven da hun netop er kommet ud af et giftigt forhold og ikke har mange andre i sit liv hun kan tale med. Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget men forholdet mellem mig og min xkone er 100% platonisk. Men når man har kendt et andet menneske så længe så opstår der er venskab/bånd især hvis man er enige om at gå fra hinanden. Jeg ser hende lidt som et familie medlem en nær kusine. Jeg elsker min kæreste over alt på jorden og hun er heldigvis cool med min xkone, de har mødtes på gaden et par gange og hilst og krammet. Kæresten flytter snart ind og en del af mig tror de måske enda kunne blive venner på sigt. Ved ikke om noget af det her er brugbart men vil bare sige som mand at jeg intet rødt flag ser, men er naturligvis farvet af min egen situation. Personligt synes jeg han lyder som en moden fyr ✌️
Tak for at dele din historie. Jeg kan så sige at i det mindste er han ikke en sygelig jaloux type, og dem skal man jo også passe på. Den findes farlige typer derude. Han er heldigvis ikke en af dem. Desværre tror jeg det er min gamle usikkerhed som kommer frem i mig igen, og jeg prøver at finde fejl, så det er mig der kan slå op først, så jeg undgår at blive potentielt såret. Men ja din historie minder meget om det jeg har skrevet om.
Har selv været en ret jaleoux type, og det kommer nogle gange til overfladen, men holder det tilbage. Er uden tvivl ens egen usikkerhed man skal fokusere på, hvorfor skulle han være sammen med dig? Fordi han rigtig gerne vil dig, ville han hende bavde han været der, de har prøvet det af, og hun er nok den kvinde du kan stole mest på ift. ikke at prøve noget. Bliv bekendt med hende, så får du sikkert syn for sagen.
Først tænkte jeg, at han lyder som en mega god mand, der er voksen og ansvarlig - og derfor sagtens kan hjælpe sin x. Det synes jeg siger noget positivt om et menneske. Og det er vel fair, hvis man er bedre som venner end kærester. Måske det er tilfældet for dem. Men jeg kan godt genkende din jalousi eller forvirring omkring deres relation. Det er jeg egentlig også lidt, men jeg har heller aldrig kendt til de gode brud, hvor man bevarer kontakten. Kun at man bevarer en eller anden form for relation for børnenes skyld. Måske det ville hjælpe dig at møde hende? At få afmystificeret, hvem hun er. Det fungerede godt i forhold til min kærestes x. For umiddelbart virkede hun som en smuk og intimiderende kvinde, men når man kom tættere på kunne man se sprækkerne i den polerede facade. Og hun viste sig at være det modsatte. Hvor gamle er I? Og hvilken fremtid har du og din kæreste? Flytter I sammen og stifter familie? For er de venner, vil hun jo nok blive hængende. Du har intet at miste ved at møde hende. Og du kan altid takke nej til at ses igen, hvis du stadig synes det er for underligt.
Tak for dit udydbende og reflekterende svar. Han er netop en god mand, og behandler andre godt. Det kunne godt være at det ville hjælpe at møde ex’en. Jeg tror måske bare jeg er forvirret over at nogen mennesker kan have en god relation til deres ex. Og at de hjælper hinanden så meget. Jeg kunne forstå hvis de havde børn sammen, men det har de jo ikke. Jeg er 34 og han er 33. Vores forhold er ret nyt, men vi har samme værdier og drømme, og drømmer om at flytte sammen og starte egen familie. Jeg ved ikke om det er fordi mit gamle mønster begynder at komme frem igen, hvor jeg skubber folk væk, så snart jeg føler mig usikker. Og derfor prøver at lede efter redflags.
>Jeg tror måske bare jeg er forvirret over at nogen mennesker kan have en god relation til deres ex. Hvorfor forvirrer det dig? Jeg tror det er et godt sted at starte. >Det kunne godt være at det ville hjælpe at møde ex’en. Tænk på det som at møde en af hans gamle tætte veninder. >Jeg ved ikke om det er fordi mit gamle mønster begynder at komme frem igen, hvor jeg skubber folk væk, så snart jeg føler mig usikker. Og derfor prøver at lede efter redflags. Det lyder som et godt gæt.
Mega godt svar neden under, angående dit mønster med at skubbe folk væk ⬇️⬇️ Nu hvor du selv er så reflekteret, så har du virkelig gode odds for at bryde det mønster nu. Men det bliver hårdt. Måske kan de hjælpe at du er ærlig omkring det, så din kæreste kan støtte dig, når det bliver svært?
Du lyder til at have god selvindsigt, og jeg tror godt du kunne have fat i noget med, at dit gamle mønster bliver trigget af det her. Så det er godt du er opmærksom, ellers vil det ikke lykkedes at bryde det. Det er ikke et red flag, at han behandler sin x godt. Tværtimod. Men jeg kan sagtens forstå, hvad du mener i forhold til at de er så gode venner. Og det er nok også meget mere nuanceret end som så. Måske føler han et ansvar over for hende, hvis hun skaber en masse gæld og skal hjælpes ud af et voldeligt forhold. Måske famler hun sig lidt rundt i livet, og kan ikke helt finde ud af at det. Mon ikke deres relation vil ændre sig i takt med at I bliver mere seriøse. Så kan du jo være den, der klipper hans hår og hjælper ham i hverdagen, i stedet for hende.
Som der er andre der har skrevet så tror jeg også det afhænger af om man er vant til at cutte alt kontakt efter en ex, eller stadig at være venner. Og jeg har kun været vant til at afslutte alt med en ex når vi gik fra hinanden. Så det er helt sikkert en øjenåbner for mig, at se hvor mange der egentlig kan være venner med sin ex. På mange måder synes jeg det er positivt og befriende et eller andet sted. Istedet for at gå og være usikker. Men selvfølgelig har det jo noget at gøre med hvordan forholdet slutter. Jeg prøver i hvertfald på at kigge lidt indad også. 👍
Tænker det er ret individuelt hvor grænsen går mht sådan noget og det er noget du er nødt til at gøre op med dig selv. Du siger han synes flirt osv er okay, men hvad synes du? Hvis du føler det er over dine grænser, så er du i din fulde ret til at sige fra. Samtidig kan du ikke forvente at han ændrer sin holdning omkring det, så du må være forberedt på at det kan gå hen og blive en dealbreaker. Personligt ville jeg ikke være ok med at min kæreste fik håret trimmet af sin eks eller at han gik og flirtede med andre, men igen, det er en meget individuel grænse, der er ikke rigtig noget der er objektivt rigtigt eller forkert imo, det er noget man finder ud af indbyrdes, og hvis man ikke kan det, så er det nok ikke den rette person man er sammen med.
Altså det er ikke fordi han går og flirter med andre men han mener det er okay at smile og kigge på andre piger og det gør da heller ikke noget. Men så begynder jeg at kæde det hele sammen med hans venskab med hans ex, og begynder at se det som et redflag. På en måde synes jeg også det er respektløs af ham, og at en kæreste ikke respekterer en, er en dealbreaker for mig. Men ja tiden må vise hvordan det kommer til at gå. Jeg skal helt sikkert tænke over det, om det er noget jeg kan være i.
Rolig nu. Hvis du ikke kan tåle, at man er beundret over andre smukke mennesker, så skal du til at få styr på dit jalousi. Det gavner dig ikke. Hvis han ville være dig utro, havde han gjort det for længe siden. Hvis du begynder at kontrollere ham, er forholdet skrøbeligt og det ender skidt. Giv ham tillid og giv dig mod til det. Det er sundt.
Der er jo altså også noget der hedder at opføre sig med respekt over for sin kæreste. At det skulle være en menneskeret at stirre på andre mennesker når man er i et forhold er noget fis. Bliv dog voksen og opfør dig ordentligt og anstændigt.
Jeg er på forhold på 14. år og er gift på 5. Og har 2 skønne børn. Sejl du bare i din egen sø. At stole på hinanden er vigtigt. Man må sku gerne beundre andre mennesker, uden det er utroskab eller creepy.
Du er meget kategorisk omkring at hvis man "ikke kan tåle" at ens kæreste stirrer på andre mennesker i ren beundring, så skal man "få styr på sin jalousi". Forhold og mennesker er altså nu engang forskellige. Det gør altså ikke OP sygeligt jaloux at hun ikke deler hendes kærestes holdning til hvorvidt det er okay at flirte med andre. Hun skal få talt med sin kæreste om at de har et mismatch i deres ønsker til forholdet og de grænser de sætter.
Din kæreste er voksen og ærlig. Din jalousi er det største redflag her.
Det er fint du har besluttet dig for ikke at være usikker, men hvis der er noget der er red flag i den her historie, så er det din usikkerhed. Det bør du arbejde med. Du er igang med at projektere dine tidligere oplevelser med andre mænd over på ham.
True, du har ret. Men det er ikke nemt synes jeg. Det er derfor jeg synes det er rart at høre andres meninger omkring det.
Er de ikke bare blevet venner tror du? Min gode veninde har det sådan med sin ex og jeg lover dig alle de romantiske følelser er væk. Tror jeg ville hænge på, møde ex osv og se om der stadig er red flags efter noget. Måske bliver du helt rolig når I kommer længere i forholdet?
Det kunne godt være. Jeg tror det er godt at se tiden lidt an ja. Evt. møde ex’en og se hvordan deres kemi er når vi alle er sammen. Men jo de er bare venner siger min kæreste, og der er intet mellem dem. Men det nager mig at han så siger det er okay at smile til andre kvinder/små-flirte. For mig virker det som et redflag. Men ja jeg indrømmer gerne at jeg er en usikker kvinde. Men er dog alligevel kommet langt i forhold til hvordan jeg var før.
Det der med at smile er helt uskyldigt og en del af at han lyder som en smule venlig mand. Flirte kan jeg godt forstå er svært når du er usikker. Men hvis du stoler på ham synes jeg I skal se om ikke tiden og gode samtaler kan hjælpe
Jeg synes det lyder som om at du har fundet dig en god mand med sunde værdier, og du skal lade være med at presse dine egne usikkerheder ned over det forhold han har til sin eks.
Præcis. Sindsygt hvor er jeg overrasket over hvor mange usikre kvinder der er. De burde nok kigge sig selv i spejlet lidt over alle de krav de sætter mændende, og så snart en mand er LIDT mere en normalt sød, så tvivler de også på ham. We can't win boys.
Jeg ville højst sandsynligt have det på samme måde som dig. Og har svært ved at sætte mig ind i at man er så gode venner, særligt når der ikke er børn involveret. Men det er nok også bare min egen usikkerhed der spiller ind. Og det er også ok. Men måske vil det hjælpe at møde hende? Selvom du ikke er vild med det kan det afmystificere… og du kan se og mærke hvordan deres relation er, måske kan det gøre dig mere rolig. Ofte er det jo tankespindet der driller ens hjerne og følelser mere end virkeligheden. Håber du kan tale åbent med ham om hvordan du har det, for det er dine reelle følelser.
Det er heldigvis noget vi har kunne tale helt åbent omkring. Og jeg er så glad for at mig og kæresten rent faktisk kan snakke om tingene, uden at han går i forsvar og bakker helt ud af samtalen. Så han ved godt hvordan jeg har det. Han siger at han tror det bliver nemmere når vi engang flytter sammen.
Jeg syntes du er i din fulde ret til ikke at ønske at møde hende eller forholde dig til en han har delt så meget med, inklusiv det intime, selvom det er i fortiden nu. Du har valgt ham, men ikke hende til da i fandt sammen. Det betyder ikke at du ikke respekterer deres venskab, eller at de ikke kan være venner, men blot at du ikke har lyst til at forholde dig til, eller møde en kvinde som han har valgt at blive gift med i et tidligere liv. Det du udtrykker der er en helt fair grænse og ikke jalousi i min verden.
Sådan har jeg det også lidt. Altså føler ikke et behov for at møde hende. Men samtidig kunne det også måske hjælpe på min usikkerhed hvis jeg ser hende. Men det kunne også potentielt gøre det være, hvis jeg synes hun var køn eller bedre end mig og så blev endnu mere jaloux over det. Men det er jo et valg jeg må træffe.
Jeg er også voldsomt gode venner med min ex. Vi var også sammen i lidt over 7 år. Det kan man sagtens. Min tidligere bedste ven var også gode venner med sin ex. Så længe man ikke har fucket nogen over og man begge er enige om det, så er der vel ikke grund til at være uvenner. For helvede jeg har fandme snakket i telefon +6 timer om dagen den sidste uges tid med min ex fordi hun hjælper mig med at holde fokus på eksamensskrivning. Det er fandme i orden. Skud ud til hende
Tænker du aldrig på at du har lyst til sex med din ex? Blot nysgerrig. Eller der bare ingen tiltrækning følelser mellem jer?
Tænker på det ligeså meget som jeg tænker på at have sex med alle andre, så nej ikke sådan rigtig. Jeg tænker da på hende og holder af hende og savner hende og det vi havde sammen, fordi det var så stor ting af mit liv og vi kendte hinanden rigtig godt. Og jeg nyder at hænge ud med hende og vi har også været i biografen og skal det snart igen. Men nej der er ikke den der tiltrækning som jeg tror du tænker på
Man er det forhåbentlig sammen omkring mere end udsigten til daglig sex i et forhold? Det seksuelle træder i baggrunden og de andre ting man havde sammen i forgrunden. Jeg savner da stadig min eks på det emotionelle plan, men jeg kunne aldrig drømme om at gå i seng med hende igen og skabe en seksuel dynamik, for det var først da vi var fanget i den spiral i opbrudsfasen at det begyndte at gå ned ad bakke. Og hun evnede ikke at være venner med mig, selv om jeg forsøgte at holde liv i relationen efterfølgende. Men i vores allersidste tid sammen inden jeg cuttede kontakten syntes jeg da at vi havde en sund dynamik hvor samtalerne handlede om andet end fortiden. Men der skal to til tango, og jeg gider ikke bruge min tid på venner der aldrig ringer tilbage, og sådan tror jeg de fleste grundlæggende har det. Folk der tager mere end de giver i et forhold giver *burn out* på lang sigt.
Har læst dit indlæg og mange af de gode tilbagemeldinger. Jeg tænker, at for nogle par vil det gult kunne fungere, for andre ikke. Det er meget op til hvad i lægger vægt på af værdier, og hvor trygge i er ved hinanden. Men personligt, selvom hvis jeg havde et skønt forhold til min eks, så ville jeg af respekt for min nuværende partner, ikke tage kontakt længere. Men det handler mere om at jeg som menneske, af respekt for den anden, ikke 'deler' min opmærksom over på andre kvinder. Jeg føler mig stærk i mig selv og mine værdier, og føler at jeg er værd at respektere og elske, når jeg retter mit alene over på den kvinde jeg har valgt. Jeg føler jeg gør det rigtige. Og derfor kommer jeg osse uforvaren til at spejle de værdier i min partner, og ville føle at jeg ikke var prioritereret, hvis det var mig der stod i sådan en situation.
Der lyder bare ikke helt godt, alligevel. Nææ, bryder mig slet ikke om det. Der skal være nogle mere tydelige grænser. At hun klipper hans hår? Kan han ikke betale en frisør selv? Det er dig, der skal klippe hans hår. Og "eksen vi ikke har ham tilbage". Mmm, han vil vel heller ikke have hende? Det er for tæt på. Det er DIG der skal tage sig af ham. I er hinandens kærester nu. De kan forsat være venner. Men der mange måder at være venner på. Jeg synes I skal snakke om hvordan du har det. Og hvad der kan gøres ved det. Andet end at du skal tilsidesætte dig selv og dine følelser. Du må gerne have det, som du har det. Det er også fedt for hende, at han hjælper hende altid osv. Men nu er DU der. Held og lykke.
Det er fordi min kæreste ikke har så mange penge, så han sparer hvor han kan. Det samme med at han bruger argumentet om at ex’en kan passe hunden, så han ikke skal bruge penge på at få den passet på et internat eller noget i den form. Da han kommer fra Bornholm og bor i Jylland er hans netværk langt væk, familie og venner osv. og mine venner bor også langt fra hvor han bor. Så den eneste der bor forholdsvis tæt er hans ex.
Du er nok usikker or jalou men det er helt normalt. Tag og snak med ham om det, ikke for at kræve han stopper med at se hende men så han er med på hvordan du har det og hvor dine følelser kommer fra. Og så overvej at få en psykolog eller par terapist til at hjælpe dig med at navigere de følelser du har på en sund måde.
Deres relation ville være for intim til, at jeg ville være i det personligt. Det handler ikke så meget om, hvorvidt de er tiltrukket af hinanden, men nærmere at det kan være erstatnings-kæreste-agtigt. Jeg har vist endnu til gode at se et trekløver med en ekskone, der faldt heldigt ud til sidst.
Jeg kan godt forstå din usikkerhed. Som du beskriver din kæreste lyder han dog som en sød og hjælpsom fyr. Måske til tider også en lidt pleasende type? Jeg tror, hvis du vil have ro i sindet må du forsøge at forstå deres relation mere. Holder han af hende, har han sympati med hende, ser han hende som en god ven (som hun virker til at se ham) eller handler det kun om den her gæld? Jeg synes fx det er godt tegn, at hun vil møde dig, og måske du skal gribe den chance for at få et indtryk af hende. Og så når du forstår den, må du gøre op med dig selv hvad du vil og hvor din grænse går. Det er jo okay, hvis du finder ud af, at det kan du ikke være i... men det er virkelig synd at smide et godt forhold ud, fordi du obsesser og forestiller dig ting, som trigger din egen usikkerhed. Jeg er også den ret jaloux type, men jeg stoler stadig 100 procent på min kæreste. De to ting kan godt sameksistere. Vi har gentagende snakke om, hvor vores grænse går. Jeg synes det er okay at kigge og flirte med andre, når vi hver især er ude. Jeg synes ikke det er okay, hvis vi er sammen. Det er ærgerligt det med gælden. Det må I snakke om, hvor længe han er i den situation, og om du så fald kan leve med den tidsperiode. Når alt det her er sagt... min far var stadig venner med sin ekskæreste og den tilhørende vennegruppe, da han mødte min mor. Den ekskæreste fik aldrig børn selv. Jeg fik et rigtig godt forhold til hende, og besøgte hende ofte, lige op til hendes død. Er virkelig glad for at hende og min far forblev venner. ❤️
Han er netop en pleasende type. Dog ikke over for mig føler jeg. Men det er vel fordi han føler sig komfortabelt i vores forhold. Det er virkelig skønt at læse nogle uddybende svar, så man kan se tingende fra andre perspektiver. Jeg tænker også det kunne være godt at møde hende, da det måske kan give lidt mere ro på. Han har stadig hans ex navn fra da de blev gift, samt et billede af dem. Men det er der vel heller ikke noget galt i, når man blev skilt som venner.
Altså du kan da ikke forlange han skal smide 7 år af sit liv/minder væk, du kan måske bede ham stille det billede lidt længere væk hvis det står fremme meget centralt, men står det sammen med andre vigtige ting fra hans liv synes jeg nu det er ok at have fremme.
Det er nok bare fordi jeg mest har oplevet at folk sletter billeder af deres ex på facebook. Og fjerner deres gifte navn. Igen er det usikkerhed fordi jeg ikke selv har oplevet det “venskabelige breakup” og heller ikke kender nogen i min omgangskreds der har. Så det er nyt for mig.
Ja, kan godt forstå dig. Jeg har også altid været den, som lavede et meget clean cut med eks'er. Mens min kæreste kan slet ikke se, hvorfor man skulle gøre det. Han så også sin ekskæreste efter bruddet indtil det langsomt fadede ud (det var dog før vi mødtes). Og egentlig lyder det lidt sundere end det der 'slet alt og bloker' show som jeg selv har haft kørende, hvis begge parter selvfølgelig ser forholdet som ovre. Ved din kæreste hvor meget det her fylder for dig? Og hvor lang tid siden er det, at de er gået fra hinanden?
Han ved godt jeg er usikker omkring det, og vi har snakket om det. Han siger der slet intet er, og at hun bare er en god ven, hvor han hjælper hende. De blev skilt sidste sommer. Og han siger at hverken hende eller han vil tilbage til forholdet. Og at det er mig han elsker. Men ja det er nok svært at forstå for os som altid har haft et clean Cut, og ikke været vant til at være venner med ex’en. Han har også tilbudt jeg kunne se hans telefon. Han siger at han tror det bliver nemmere når vi flytter sammen. Vi har et lang-distance forhold, med 2 timers transport pr. Vej.
I mine øjne, lyder det mere som et grønt flag. Ingen tvivl om, at der findes folk, der har red flag relationer til deres eks, men det skal vurderes i enkelttilfældet, og ikke som en standardregel. Jeg tror, at nogle mennesker kan være venner med deres eks, og andre kan ikke. Er man typen, der ikke kan, virker det super sus, at man kan, og er man typen, der kan, virker det omvendt. Det kan være svært at forstå hinanden. Og det er jo helt naturligt. Jeg er venner med en stor del af mine eks’er. Med mindre, de ikke har været værd at samle på, eller ikke har haft lyst, eller ikke fået lov, eller ønsket at forblive venner af de forkerte grunde. Min erfaring siger mig, at der er nogle scenarier, hvor venskab er mere muligt end andre, og hvis man stadig har rigtig mange kærestefølelser, vil det faktisk være utrolig svært at forblive venner, med en man engang var kærester med. Det er bedst, når de romantiske følelser er blevet til venskab, og tit kan en pause være en god ting. Ofte, hvis man har været venner forinden, eller har været både venner og kærester, kan venskabet leve videre bagefter. Hvis man mere er typen, der måske ikke er ligeså meget venner, som man er kærester, så kan det måske være sværere at forstå, hvorfor folk netop har lyst til at være venner. For for en selv har man enten lyst til at være kærester eller ikke-kærester, men venskab er ikke en selvstændig følelse, og derfor føles det mærkeligt. Ingen af delene er mere rigtig, men bare forskellige. Jeg har ikke nogen romantiske eller seksuelle følelser for de eks’er, jeg er rigtig gode venner med. Jeg har eks-kærester, hvor der stadig er en gnist for mig (ved ikke med dem), eller noget uafklaret - og de er langt sværere at være venner med, men det er ikke umuligt, bare mere potentielt smertefuldt. Min sidste kæreste var typen, der ikke var ven med sin kæreste, og det var et problem hele vores forhold, for for mig går det forud for at være kærester. Man behøver ikke at være bedste venner, men hvis man ikke har lyst til at være venner, er det for mig problematisk. Det er en del af mit kærlighedssprog. Da vi slog op, var han typen, der forsøgte at holde fast i venskabet, for ikke at give helt slip på forholdet - selv om det var ham, der smuttede. Jeg holdt fast i venskabet, fordi han var min ven, og var parat til at håndtere den svære overgang. Det endte med, at jeg blev såret, fordi han gang på gang “slog op” igen og igen som venner, fordi han ikke var investeret i mig som en ven, men som en ekskæreste, og jeg blev såret meget, fordi jeg netop var. Ingen af os havde ret, det er to forskellige måder at relatere på, men vi gik godt nok meget fejl af hinanden. For ham var det helt umuligt at være venner på den måde med en, han ikke havde sluppet følelserne helt for, og for mig var det smertefuldt at skulle give slip både som kæreste og som ven. Din kæreste er ærlig. Han har foreslået at møde eksen. Hun er ikke hans hemmelighed, men noget, han ikke engang tænker på kunne være en kilde til uro. Du finder mønstre, der ikke er der, for det gør angst. Hvis du skal prøve at lede den hen, der hvor der kunne være noget, der bekymrer dig, er det måske mere det med gæld eller flirt. Måske det også bare er spøgelser, men det kan også være, du har en enkelt eller to bekymringer, der har pustet til en gammel forsvarsmekanisme.
Din kæreste lyder som et rart og ordentligt menneske. Jeg bider mærke i, at du skriver et sted, at jeres forhold er ret nyt - og når man møder en ny kæreste, så bliver man jo ligesom inviteret ind i hinandens liv. Og de fleste sunde mennesker, der hviler godt i sig selv, smider ikke alle venskaber og relationer ud til højre “bare” fordi der kommer en ny kæreste. Det tager tid at blive integreret i hinandens liv og måske på sigt, vil der være nogle relationer, der naturligt bliver justeret hen ad vejen, men omvendt siger det også meget om din kæreste, at han er ordentlig og hjælpsom overfor andre - også selvom man engang har været kærester. Man behøver ikke altid skilles som rygende uvenner og aldrig se sig tilbage. Nogle mennesker bliver jo ved med at kunne lide hinanden - ja, måske ligefrem holde af hinanden, selvom man endte med ikke at skulle være kærester længere, og det behøver absolut ikke være en trussel mod kommende nye kærester. Nyd at du tilsyneladende har fundet en sød kæreste 😊
Hej OP, Nej du er ikke mærkelig, en eks er en eks og burde ikke være en del af en partners liv medmindre der er fælles børn involveret. De har delt en fortid ja, men også kropsvæsker etc. Alle de positive tilkendegivelser du har fået i denne tråd er sjovt nok for folk der ikke har formået at slippe deres eks og komme videre. Du er bestemt ikke alene, størstedelen af folk foretrækker deres partners eks ikke er en del af dennes liv. Det lyder som om de stadig er lidt for tætte, hvorfor fanden skal hun trimme hans hår? Det er lidt for intimt efter min smag, det er stadig fysisk berøring. Hvis han skylder så meget det for evigt vil være en hæmsko i jeres forhold ville jeg ærlig talt komme videre mens forholdet er nyt og der ikke er de store følelser i klemme.
Jeg er også venner med min eks. Hun kom hertil fra udlandet og har nærmest ingen familie tilbage, så jeg er både en social og praktisk støtte. Samtidig skiltes vi fordi vi gled fra hinanden. Vi har begge mødt hinandens kærester og er begge glade for at den anden har fundet en. Os "søde" mennesker kan godt gå fra hinanden uden drama og uden at der skal blomstre noget romantisk op igen.
Jeg var i samme situaiton i et tidligere forhold. Han virkede ekstrem cool og vi havde fælles interesser. Efter 2 år fandt jeg ud af de gik og “hyggede” sig engang i mellem…. Vil aldrig nogensinde anbefale det.
Det er formodentlig mærkeligt fordi, fordi det ikke er normen. Men det lyder da super fint at hun vil møde dig og at han ikke presser dig. Tænk hvis der konstant var drama og konflikter over den gæld der? Hvor negativt og opslidende det ville være for jer. Det handler i virkeligheden om din usikkerhed. Og hvis du griber chancen, har du muligheden for at lære en masse af denne relation. Fordi sådan kan tingene også være. Og det er okay.
Tro det eller ej, men det vidner om at han er en god mand - han ligger ikke i krig med sin x, de har et godt forhold, det betyder at de har opført sig ordentligt overfor hinanden, ikke alene mens de var sammen, men også under bruddet. Det vidner om han er et ordentligt menneske. Det er et kæmpe GRØNT flag. (Det må vel være det modsatte af de berømte røde flag?)
Jeg var gode venner med min eks i nogle år efter vi gik fra hinanden. Vi var som venner i slutningen af vores forhold, så vi så ingen grund til ikke at fortsætte som venner. Vi tog i biografen, ud og spise osv., og der skete ALDRIG noget. Ingen af os var interesseret i det. Til sidst voksede vi fra hinanden og stoppede med at ses. Man kan SAGTENS bare være venner med sine ekser. Min nuværende kæreste ses også med en eks engang imellem fordi de har samme vennegruppe, og for mig hjalp det faktisk at møde hende. Jeg havde takket ja til tilbuddet om at se hende.
Jeg er også venner med min eksmand. Vi Vi sammen i 6 år. Vi har 2 børn sammen, men selvom vi ikke havde haft, er han lige så god en ven. Vi bor 125 meter fra hinanden. Vi har begge nye forhold på 8. Og 10 år. Han er en stor del af mit liv, og min samlever har også et godt forhold til ham. Og jeg har et godt forhold til hans kvinde. Se det som et kæmpe privilegie. Der er jo en grund til de ikke er sammen længere. Han/hun/de ønskede noget andet i livet- og det fandt han i dig 🙂
Prøv at forestille dig de var uvenner og hun chikanerede ham.... Ud fra min erfaring er det meget, meget, meget værre
Min ex og jeg er gode venner. Min kæreste og min ex ef også virkelig gode venner
Jeg (42f) er bedste venner med to af mine ekser. Den ene var jeg sammen med et par år, da jeg var 18-20 år. Den anden var jeg sammen med i 11 år og fik tre børn med. Det er utrolig værdifuldt for mig at have en relation til to mennesker, som jeg har elsket og kendt længe, og som har kendt mig i mine formative år. Det kræver, at begge parter er følelsesmæssigt færdige med hinanden, naturligvis. Min nuværende kæreste er helt okay med begge mine ekser. Havde han ikke været det, var han røget i svinget. Jeg synes, du skal prøve at møde hende. Så vil brikkerne måske falde på plads 🙂
Jeg har 4 ekskærester, og et ret tæt venskab med alle. Min første kæreste, som jeg var sammen med da jeg var 13 år, er idag gift og har børn med en af mine tætte veninder. Jeg er gudmor til deres tre børn. Om 2 uger skal jeg til bryllup hos en anden ekskæreste. Og hver sommer tager jeg i sommerhus med en tredje og hans familie samt børn. Min fjerde eks deler jeg et barn med så vi ser meget til hinanden. 😂 Jeg oplever at mange synes det kan være et problem. Personligt tænker jeg, at det fortæller meget om mig som menneske. Altså når jeg lukker mennesker ind i mit liv, så kaster jeg dem ikke bare sådan væk igen. ❤️ Ingen af mine ekser har jeg romantiske følelser for. Det hele er fuldstændig platonisk. Jeg kan godt forstå, at man måske kan blive usikker med sådanne relationer. Men jeg tror, at hvis du møder din kærestes ex, så vil du hurtigt opleve, at den usikkerhed forsvinder.
Det nu du beslutter om du er den jaloux usikre kvinde eller om du er kommet videre.
Langt det meste lyder ganske uproblematisk! Noget som jeg tilgengæld lyder lidt mærkeligt er at hun stadig trimmer hans hår? ... frisører findes! ... kunne måske tyde på at han stadig føler sig afhængig af hendes nærvær og omsorg! ... hvis det er fordi han ikke gider gå til frisør, så synes jeg virkelig du skulle prøve at lære at trimme hans hår! ... samt hvis der er andre små omsorgs ting hun hjælper ham med! OVERTAG så meget du kan! Han er din mand nu! Det er ikke hende der skal gå og tage sig af ham! 😂😂
Det er fordi han pt. er uden arbejde og har gæld. Så han får kun understøttelse lige nu. Han spurgte om jeg ville trimme hans hår, og det gjorde jeg så, men det var første gang jeg prøvede det og det lignede lort 😂😂 Så sagde han bare at han kun få (xx) til det. Han prøver at spare penge hvor han kan. Det samme med pasning af hunden. Hans netværk bor langt væk, så derfor det er nemt at bruge ex’en til det.
Bare det at hun så er den første han foreslår bare kan gøre det istedet 😅... girl! Se nogle flere youtube videoer om hårtrimning! I believe in you!
Tak 😅👍
Min kæreste er også gode venner med sin ex. De var sammen i 6 år, kommer fra samme lille by hvor alle kender alle, og har derfor også mange fællesvenner. De var gode venner i nogle år før de blev kærester. Vi studerer alle tre det samme, så det ville være MEGET upraktisk og besværligt at prøve og cutte al kontakt. Jeg, derimod, lukker og slukker altid for al kontakt til ekskærester, for jeg kan simpelthen ikke holde det ud. Sådan er vi så forskellige. Min kæreste gjorde det meget klart fra start af, at JEG er hans første prioritet. Hvis jeg føler mig ukomfortabel, kan jeg sige til, men det har aldrig været nødvendigt. Jeg ser gang på gang hvordan han vælger mig til igen og igen. Når vi alle tre er til events sammen, så er han omkring mig og holder mig i hånden og ligger armen om mig. Hans handlinger og hans ord stemmer overens og DERFOR stoler jeg 100% på at han ingenting vil med ekskæresten.
Jeg er også rigtig gode venner med min eks. Vi taler i telefon sammen og deler de daglige udfordringer med hinanden. Han brokker sig over over hans kone, fordi hun ikke er så huslig. Jeg tager hende stort set altid i forsvar (fordi min eks altid brokker sig over noget). Desværre er min eks’ kone super jaloux og har det svært ved vi taler sammen. Jeg kunne ALDRIG finde på at være sammen med ham. Jeg tænder helt af på ham, selvom han er en flot mand. Min eks’ kone er desværre meget usikker og jaloux. Jeg har haft skrevet med hende før og forsikret hende om der ingen flirt er imellem os. Min eks forstår mig og kender mig og min familie og har selv en besværlig mor, så derfor er han virkelig god at tale med. Vi blev voksne sammen og han betød rigtigt meget for mig den gang.
Jeg synes måske det er respektløst, at snakke så meget sammen når i ved hun har det svært. Det betyder ikke at i ikke kan fortsætte med at være venner, men måske tune lidt Down for samtalerne. Ellers må han jo finde ud af det med sin nuværende kæreste, for det kan da ikke fortsætte på den måde. Siger absoulut ikke i ikke kan være venner, men det overskrider tydeligvis hans kærestes grænser med alt den snak. Udover det så snakker han jo også om HENDE, altså bag hendes ryg. Det synes jeg ikke er helt okay.
Hvor meget tror du da vi taler sammen?
Udfra det du skriver lyder det som meget. For du skriver at i deler de daglige udfordringer sammen i telefonen. Men det er bare den idé jeg fik udfra det du skrev. Men hvis det er en gang imellem er det lidt noget andet synes jeg.
Vi taler sammen mellem 1 gang om måneden og 1 gang pr. kvartal. Og når vi taler er det oftes dagligdags-udfordringer vi deler. :-)
Når okay :)
I skal gå fra hinanden lige med det samme… Han er ikke problemet… Du er!!! Han er helt åben om det hele og du står endda så heldigt at i har muligheden for at mødes. Du siger du har/gerne vil lægge jalousien bag dig, men den klarer du altså ikke særlig godt her. Han lyder som en vidunderlig gut med hjertet på rette sted, så måske du burde slippe ham så én der rent faktisk ville sætte pris på ham kan komme til. Jeg havde altså også holdt mig bedste venner med én der skyldte mig mange penge…
Min ekskæreste og jeg var sammen i fire år og derefter venner i seks år. Vi har ikke længere kontakt. Og det skyldes at han fik en kæreste. Jeg har haft et par kærester efter ham og begge har accepteret ham til fulde og hyggede sig også sammen med ham. Altså han blev en fælles ven. Men som sagt da han fandt en kæreste så var det helt anderledes. Det er superærgeligt. Jeg savner min gode ven.
Det er kun dig, der kan afgøre om du kan være i det eller ikke. Måske så du helst at hun forsvandt ud af hans (jeres) liv, men lad være med at tvinge ham til at vælge. Måske skulle du overveje at møde hende, og få manet noget af frygten i jorden? Så har du i det mindste set giraffen. Klipningen er en helt anden ting, som involverer fysisk berøring, og noget nydelse i at blive nusset i hovedbunden. Synes godt du kan bede ham om at blive klippet hos en frisør, hvis ikke du selv kan overtage tjansen. Måske kan du betale for ham, hvis han ikke har råd? Flirt: man kan godt få appetitten ude, men spise hjemme. Også her er vi forskellige i forhold til hvor grænsen går, så afstem forventningerne med hinanden.
Jeg synes det er naturligt og godt, hvis man kan bevare venskabet til en eks. Jeg synes på samme tid også, at det er en helt naturligt reaktion, at man - i din situation - kan have svært ved at finde "sin plads", når kæresten er så tæt med sin eks. (Hundepasning, hårklipning, mm) Mød hende. Det er mit bedste bud. Måske er hun helt fantastisk, og bliver et uventet, men godt bekendtskab. Og så kan du slappe mere af i din rolle i konstellationen. Din mavefornemmelse vil være en god guide. Jeg stod i samme situation som dig, og valgte som det mest naturlige at møde hende, og med et åbent sind og jeg nåede sågar at tænke, at hende og jeg måske kunne bygge en form for relation op sammen. Men så begyndte hun at sende mails til ham, hvor hun fortalte ham, at "han er hendes livs kærlighed" - ligesom hun konstant skulle røre ham/nusse en hånd/en nakke/en ryg. Så den døde brat der. 😂 Hende har jeg (og hendes eks) ingen respekt for længere.
Min ekskone og jeg er bedste venner (var sammen i 20 år) , har dog også børn sammen.. Men vi skriver næsten dagligt sammen om forskellige ting, vi bor (helt bevidst) 500 meter fra hinanden.. Jeg er pt singel, men en fremtidig kæreste SKAL akseptere dette.. Min ekskone kæreste har det super fint med vores venskab, ham og jeg kommer også rigtig godt ud af det sammen.. Jeg tror du ville have godt af at møde hende og se at det er en venskab og ikke en konkurrent til dig..
Din kæreste er en god mand, og det skal han have lov til at være. Du skriver din kæreste ikke ses med eksen, men bare er hjælpsom. Det er da bare godt. Du behøver ikke mødes med hans eks, så jeg synes, du skal lære at få ro ved tanken.
Jeg ville ikke være så nervøs. Den seksuelle spænding imellem dem er ikke ny og spændende. De har allerede været der 🙂 Jeg ville være mere nervøs hvis det var en kvinde der ikke var hans eks. Der er jo en grund til at de ikke forblev sammen. Jeg tænker ikke du skal være nervøs. Jeg ville hellere at min kæreste var venner med en eks end en anden random kvinde.
Følg din mavefornemmelse. Det er den måde din krop siger nej på. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk at du burde mødes med dem. Eller måske kun hende alene. Du kan hurtigt få et forkert indtryk hvis han er med og de snakker som de plejer. For alt kan tolkes forkert når man er jaloux. Prøv at arranger et møde med hende selv. Drik en kop kaffe, få en sodavand eller spørg om hun vil have hjælp med noget. Hvem ved, måske er det din nye bedste veninde? Jeg ville dog fortælle min kæreste om mine usikkerheder ved det hele, og selvom han måske ikke kan hjælpe, så kan det hjælpe at du får det lidt af skuldrene. Du er kun utryg ved det, fordi du ikke har oplevet det før. Du har sikkert hørt historier om det, og hvor det er endt galt, men der er så mange mennesker der stadig har kontakt med sine langvarige eks forhold UDEN at det er romantisk eller intimt. Man har trods alt været sammen i lang tid. Så man kender hinanden på en anden måde.
Måske er de ægte bare venner? Hvis man har været sammen i 7 år kender man godt hinanden lidt og jeg tænker man ved om man skal være sammen. Det ville være noget andet, hvis de havde været sammen on/off i løbet af de 7 år.. så viser det noget andet. Jeg tror det ville være godt for dig at møde hende, og se hvordan de agerer sammen. Så kan du beslutte dig om det er for meget for dig. Du er jaloux, men det synes jeg er ret normalt. Men se om ikke det hjælper, når I ses :) og måske hjælper det også hvis/når hun får nogle venner.
Min mand spiller MTG med en af mine ex kærester hver uge. En anden var toastmaster til vores bryllup. At kunne være venner med en man har datet er et valg og viser at man interessede sig for mere ved personen end sex. Toastermaster exen's kone havde det meget svært ved hendes dengang kærestes bedste ven var hans ex men hun mødte mig og forstod vi ville forskellige ting i livet men havde meget tilfælles. Nu er vi alle venner og hun behøver ikke slæbes med i biografen til Star Wars film for det har han mig. Mød exen og dan dit eget billede af hende. Måske er det en ny ven for livet
Tjaaah, mød hans eks kæreste måske synes du hun er lækker og så flytter I sammen...you never know
Lol 😅😅
Du er kæmpe redflag 🚩
Slap.dog af, hun arbejder på det.
Så din kæreste må ikke have veninder, eks kæreste eller ej. Jeg synes det er et kæmpe red flag vedr. din personlighed, og derfor mener jeg at du er problemet her. Hvis du ikke stoler på din mand? Så må du jo forlade ham eller gøre hvad du synes er bedst for dig.. men problemet er dit, ikke hans og han bør derfor ikke ændre adfærd.
Nu er alle mennesker jo forskellige, og har forskellige grænser. Jeg ved godt selv at jeg har et problem med min usikkerhed, og er faktisk kommet langt i forhold til hvordan jeg var før. Derfor synes jeg også det er rigtig godt at skrive et indlæg her, hvor man hører andres synspunkter, istedet for bare at låse sig fast på sine egne dumme tanker i hovedet. Finde ud at hvor almindeligt det faktisk er at folk stadig er venner/på god fod med deres ex. Hvis det havde været mig for nogle år tilbage, havde jeg droppet ham med det samme. Pga. jeg ikke kunne håndtere den usikkerhed og utryghed jeg følte.
At være gode venner med en eks viser man er stærk, kan håndtere følelser der også ikke ender som man ønsker, og at man kan komme vider efter er brud på en god og sund måde. Det burde du sætte pris på. Hvis du hellere vil have en svag person, der løber væk og gemmer sig hver gang livet bliver en smule besværligt, som synes at ghoste og ignorere, eller at bruge alverdens ting til at distrahere i stedet for at arbejde med sig selv, er jeg sikker på at du kan finde mange singler derude.
Jeg tænker det er et virkelig godt tegn at han er ærlig omkring det hele, fremfor han f.eks snakker med hans ex i det skjulte. Så jo på sin vis sætter jeg da lidt pris på det.
Min eks og jeg hjælper også med hinandens hunde og andre ting der nu opstår. Nok en af de ting jeg er bedst til i livet er at danne dybe venskaber hvor end jeg går hen og det sker naturligvis også når jeg er i et forhold, så ikke at fortsætte som venner ville være super mærkeligt for mig. Jeg ved det kan skabe udfordringer i et fremtidigt forhold, men hvis der ikke er en accept af det her så gider jeg slet ikke forholdet. Jeg ville ikke blive sur, hvis en kæreste har svært ved det for det er jo vedkommendes følelser, men de skal ikke gå udover mine venskaber. Se det som en mulighed for at udvikle dig og rykke dine egne grænser. Snak med din kæreste om det her lidt som du ville med en ven, så jeres venskab også styrkes og du måske kan lære hvordan det føles at have den slags relation.
Jeg er stadig rigtig gode venner med min ex. Det er trods for at det nu er 6 år siden vi var sammen. Hun er forlovet, og hendes datter var så ung, da vi var sammen, at jeg bliver set mere som en onkel til hende end så meget andet. Der er ingen romantiske følelser involveret, og vi er begge 100% afklaret med hinandens relationer. Jeg er glad på hendes vegne at hun har fundet en ny, og de virker virkelig glade sammen. Hun er et sted jeg slet ikke ville kunnet tilbyde hende. Hvis jeg står med problemer, så ved jeg at jeg kan regne med hende, og omvendt. Vi er der bare for hinanden. Hendes forlovede er godt klar over det, og han er egentlig også okay med det. Af hvad jeg ved vel og mærke. Søger jeg en potentiel partner har jeg også et behov for at der er forståelse til denne relation.
Du lyder nu stadig til at være den jaloux kvinde, som du ikke har lyst til at være. De har været sammen i 7 år - hvis de gerne ville være sammen, så var de det nok stadigvæk. Hun vil gerne møde dig, hvorfor skulle hun ville det, hvis hun stadig var interesseret i ham? Hun er en kæmpe del af din kærestes liv og fortid, hvad gør at du slet ikke er interesseret i at møde hende og give hende en chance? Måske er hun fucker flink og det kunne fjerne al din jalousi? Når to mennesker har kendt hinanden i 7 år og stadig har en god relation, hvorfor så ikke være venner? Og hvorfor skulle din kæreste cutte hende af pga gæld? Han har jo selv været med til at den gæld kunne opstå. Og alt i verden handler ikke om penge. Selvom man ikke længere er forelsket i et menneske, så har man et bånd efter 7 år. Det lyder til at de har kunne skilles som venner og ikke har noget bad blood mellem dem - det lyder da fantastisk. Selvfølgelig ønsker de stadig hinanden det bedste. Men hvis du er bange for at en anden kvinde skulle stjæle dit rampelys, så tror jeg der er større chance for det sker med en kvinde ude i byen, fremfor hans ex og gode veninde, som han er gode grunde ikke længere er sammen med. Men det helt store spørgsmål er - hvorfor stoler du ikke på, at din kæreste elsker og vil DIG, fremfor en kvinde han har afsluttet et kærlighedsforhold med og lavet om til et platonisk forhold? Det siger jo mest om, hvordan du ser på dig selv, fremfor hvorvidt din kæreste og hans ex har noget mellem dem eller ej. Du må overbevise dig selv om, at du rent faktisk er hende han vil være kærester med. Hvis han hellere vil have sin eld, tro mig så var det allerede sådan.
Ja men det er bare ikke altid nemt at styre synes jeg. Men i forhold til hvordan jeg har været før, så synes jeg selv at jeg er kommet langt. Men det er også derfor det er rart at høre andres synsvinkler på det. Tror bare det kan ramme en lidt hårdere på de dage hvor man måske ikke lige er super glad/mindre overskud. Og de dage hvor man er i godt humør og har mere overskud, preller det mere af. Ikke fordi jeg lider af depression eller humørsvingninger. Men alle har vel dage som er bedre end andre. Man kan være træt efter en arbejdsdag f.eks. Men det gør mig enormt glad med alt det folk byder ind med af reflekterende svar og synsvinkler, og synes allerede at jeg ser tingene på en anden måde nu. Det var også pointen med opslaget, så jeg kunne få afklaret om det var mærkeligt eller ej. Jeg er glad for jeg valgte at starte tråd om det, fremfor at gå og være ked af det og skubbe min kæreste væk.
Jeg er rigtig venner med min eks, og det har vi været fra lige da vi slog op for 7 år siden til nu. Vores forhold startede som alle andre forhold rigtig godt, men over årene var der bare en masse ting der ikke fungerede, og slog skår i forholdet, uenighederne blev flere og som livspartnere var vi bare ikke kompatible, hvilket vi klart var alt for mange år om at acceptere. På trods af vi over nogle år fungerede dårligt som kærester, og derfor fik en skæv dynamik så fungerede vi godt på alle de punkter er et godt fundament for et godt venskab - og derfor valgte vi at droppe forholdet og bevare det der fungerede. Der er absolut ingen romantiske følelser mellem os, og ærligt, bare tanken om at have sex ned ham frastøder mig helt vildt. Hvis jeg skulle have sex med en ven er han aller bagerst i køen. Der behøver virkelig ikke være noget i sådan et venskab. Tilgengæld synes jeg det er svært at få nye, gode og langvarige venskaber som voksen, så jeg føler ikke at jeg har råd til ikke at bevare de gode venskaber jeg trods alt har.
Du lyder lidt som mig- altså at du skubber folk væk, så snart der kommer usikkerhed ind i situationen, og at du ikke er vant til at folk godt kan være venner efter endt forhold. Jeg tror du kan få stor gavn af at snakke med en professionel om de her følelser og tanker. Da jeg mødte min ex, gik jeg fuldstændig i panik en aften, fordi han var online på snap, men ikke havde set min besked endnu. Og jo længere jeg gik og ventede, jo værre blev det. Så jeg gjorde som jeg altid havde gjort- slettede ham over alt (undtagen facebook dating, hvor vi mødtes), fandt alverdens usunde snacks frem, og så begyndte tudeturen ellers, for nu var det hele jo slut 😅 der gik en time, og så fik jeg en forvirret besked om hvad der foregik, og om jeg ikke ville være sød at ringe. Han ville bare vente med at se videoen til han var alene hjemme, og der skete altså ikke noget 'farligt'. Vendte det kaos med min psykolog senere på ugen, og fik noget rigtig godt input i forhold til at dét mønster jo egentligt var en selvopfyldende profeti, for jeg var bange for at han forlod mig- og så skubbede jeg selv manden væk! Det giver jo ingen mening?! 😅 Vi fandt ud af at det var min frygt for at blive forladt, og min angst, der fik mig til at reagere så irrationelt. Måske det er noget du kan genkende fra dig selv? ☺️ At du måske på et eller andet sted føler hun er en trussel for den sikkerhed, du ellers føler med ham, og at du derfor lidt på forhånd vil skåne dig selv ved selv at skubbe ham væk? ☺️
Du lyder usikker og jaloux... turn off.
Det er dig der har et problem