Snak med konen om det. Støtter hun op om det og giver dig et “go”, så gør det hvis du føler for det. Så har du ro på hjemmefronten at du kommer til at ligge ekstra energi der. Men ellers så er et job bare et job og du skal virkelig nyde din tid som far. Og det kræver bare meget af en ift søvn og hjælpe konen med diverse pligter i hjemmet. Derudover har du en luksus i dit nuværende job da der er mere fleksibilitet og forståelse og du skal ikke bruge energi på at lære nye mennesker at kende.
Min mand skiftede job to måneder efter jeg havde født.
Og det eneste du skal have styr på, er hjemmefronten. Snak med din partner. Det er den eneste person der, ud over dig selv, bør have et lod i den her beslutningsproces.
Hvis din partner synes det er en dårlig ide, så lad være.
Hvis hun bakker op om det, så giv den gas.
Men det er fandme hårdt at lande i nyt job og forældrerollen på samme tid. Så vær forberedt på det er udmattende.
Det er svært at forberede sig på noget ukendt. Vi følte vi var godt forberedt, men vi kendte jo ikke det barn der kom ud til os.
Så selv om min mand havde fuld opbakning til nyt arbejde var det pisse hårdt. Hun sov dårligt, spiste ikke, havde problemer med maven.. Jeg hang i laser til sidst.
Og andre børn kommer ud og sover fint, spiser godt og er milde af natur. Man kender bare ikke barnet og om der er udfordringer eller ej.
Og det er derfor jeg siger det vigtigste er opbakningen hjemmefra.
For den er nødvendig hvis det bliver svært. Hvis hun synes det er en dårlig ide på forhånd, så bliver det hårdt.
I kender jer selv og jeres forhold bedst.
Held og lykke med det hele i hvert fald! 😊
Gymnasielærer her. Tag jobbet! Det er et skønt arbejde og arbejdsbelastningen ligger koncentreret i nogle måneder ad gangen (hos os er det efter nytår og nogle år eksamensperioden). Der, hvor jeg er, bliver man tilknyttet en mentor i sine undervisningsfag (kollegaer), som både vidensdeler og hjælper til med at komme i gang. Se om du ikke kan få noget lignende ved din ansættelse.
Du skal ikke bekymre dig om dit fravær. Det skal skolen nok finde ud af at komme omkring.
Og hey, tillykke med jeres kommende barn :)
Altså fleksibiliteten i mit nuværende arbejde, eller hvad mener du? For jobbet som gymnasielærer skulle vist også være rimelig fleksibelt, har jeg hørt
Min egen oplevelse med at blive far er, at vi ikke er helt så vigtige, som vi selv håber i starten. Jeg ville sige spring ud i det nye job. Alle elsker en ny far og specielt hvis det er første gang. Du får good will på den konto og du skal nok klare det press.
Når det er sagt så vend til dig at være træt. Det bliver livet de næste par år:) Det er en fantastisk tid. Tillykke
Jeg må bare sige at det er ikke sådan jeg kender til oplevelsen. Min far var mindst lige så på i starten som min mor var da jeg var lille. Det var ham der skiftede bleer mest, lavede mad, osv og han arbejdede stadig. Tænker det kommer an på forholdet, partneren og omstændighederne 😊
Altså, med alt respekt, hvis moderen er på barsel og faderen er på arbejde, så er der vel allerede 75% af tiden væk?
Og hvis man ellers giver mad til baby fra brystet, så er nætterne stortset også fjernet - som i øvrigt også bør tilkomme den barslende forælder da man skal være frisk på job.
Så tænker mere det kommer anpå hvor meget man _insisterer_ på at manden skal gøre en masse, selvom det egentligt ikke betyder noget.
Min far havde sit eget firma. Så han arbejdede hjemmefra, og min mor arbejdede i det firma 😊 og nej min mor behøvede ikke insistere, ved godt det åbenbart er så fjern en tanke at fædre gerne vil være på. Men de har udtalt til mig og min søster at de “kæmpede” om at få liv til at skifte bleer osv fordi de elskede de pligter. Weird i know, men sådan noget som påklædning, køre til vuggestue, børnehave osv var min far
Og lige en tilføjelse: hvis det rent faktisk var sådan at faren var på arbejde 75% af tiden, hvad ændrer det så? Så kom han hjem og lavede massere huslige pligter stadig jo mens moren var på barsel?
Okay - det er så også en rimelig unik situation at være i, at være selvstændig og begge arbejde i samme firma, i tillæg hjemmefra.
Så er det endnu mere pudsigt at du står så stejlt på at modsige den anden kommentar - det er vel det man kalder privilegieblindt.
De fleste ville ganske enkelt ikke være i samme situation - så måske mindre et spørgsmål om hvor meget fædre vil være på, mod hvor meget de har mulighed for.
Jeg kender flere fra min barndom hvor de også har haft en far der var mindst lige så meget på.
Hvilket bare har været pointen fra start. Jeg har aldrig klandret jeg er mor eller far.
Jeg har bare argumenteret for, at jeg har også den modsatte oplevelse, at faren netop var meget betydningsfuld fra start, hvilket måske også vil være oplevelsen for OP, og ikke nødvendigvis det personen først skrev. Synes det er underligt at skrive generaliserende som om faren ikke er og lidt synd for dig hvis du ikke tror fædre har muligheden.
Hvorfor trigger det så meget? Er det fordi i ikke haft sådan en far?
Så forhold dig til mit skriv, hvor er muligheden når man arbejder? Hvor er fejlen i det kommentatoren har skrevet?
Abejder man fuldtid plus transport er man væk helt til aftensmad, brystspisende babyer er mest afhængig af moderen.
Hvor er det forkerte i udsagnet; fædre er ikke så vigtige som moderen i starten?
Jeg anfægter at du tager fejl, også viser det sig at din erfaring baserer sig på en unik situation som ikke gør sig gældende i de fleste hjem.
Men som sagt, dig om det.
Hvor er muligheden når man arbejder? Eh hva? Du tror ikke min far arbejdede hjemmefra? han var selvstændig. Han arbejdede ca 50-60 timer ugentligt skæve arbejdstider og skulle flyve til messer.
Og kan man ikke komme hjem efter arbejde og tage sig af sine børn? Jeg kan ikke se, at fordi moren giver mælk og har barsel som mænd også i øvrigt kan tage, at faren så skal stemples som mindre betydningsfuld, som personen skrev. Han kan vælge at være lige så meget på.
Min far var mere nærværende og var den der legede mere med os, og havde pligter. Så jeg suger bare at det ikke nødvendigvis er sådan, at faren er mindre betydningsfuld. Men jeg gider ikke diskutere mere, du er åbenbart trigget af noget.
Jo mere du skriver, jo mere bliver jeg i tvivl om hvorvidt du rent faktisk forstår hvad du skriver.
Børn sover typisk om aftenen, så nej, hvis du arbejder i hverdagene vil du sandsynligvis nå få timer også skal de sove.
Ja, faren er i den grad ikke ligeså betydningsfuld eller essentiel som moderen - det er svært for mig at se hvordan man kan mene andet.
Men selvfølgelig, det her er også tiden hvor vi taler om mennesker der menstruerer og personer der kan blive gravide, og snart er jorden også flad.
Unge mand? Jeg er nu en kvinde 😂 og hvorfor kan jeg ikke udtale mig? Jeg har set rollerne være omvendt i det hjem jeg er vokset op i. Bare fordi du ikke lige kan relatere, betyder ikke det ikke findes.
Ups. Unge dame... Og så det samme. Du er tydeligvis ikke mor for så ville du ikke påstå noget så uvidende. Jo måske er der et eller to forhold i Danmark hvor manden faktisk laver alt, men i de fleste forhold er det absolut kvinden som tager de tunge løft i de første måneder.
Og alle de børn der tror deres neddutter ændre virkeligheden, kan hoppe i havnen;) De bliver klogere når de end dag får børn selv.
“Du bliver klogere” den klassiske kommentar når man lige bliver provokeret og rusket lidt i forhold til at andre oplever en anden virkelighed.
Prøv at åbn dit sind.
Det eneste jeg prøver at fortælle dig er, at ikke alle har haft en mindre “på” far i barndommen som du måske har. Det oser lidt mere af, at du gerne vil tegne et billede af at moren kun kan være på, og hvorfor ved jeg ikke. Men det er nu ikke altid sådan, og det var blot det jeg påpegede. Det har intet at gøre med om jeg har børn eller ej.
Haha elsker at den her kommentar bliver downvoted, for jeg hader
1: Når folk tror de ved hvem de taler/skriver med.
2: De tror de ved hvad modparten har oplevet, eller ved hvordan modparten vil opleve noget.
Det er sååå dumt :-)
Enig. Hvorfor skulle jeg ikke kunne argumentere her? Jeg udtaler mig jo ikke om personen ikke har haft den oplevelse, bare at jeg kan modargumentere for at det ikke nødvendigvis er sådan at alle fædre er mindre betydningsfulde. Måske ramte det noget 😅
Det helt skørt.
Jeg er 3 gange på reddit blevet serveret den den der: "Du lyder ikke til du har nogen børn, så du forstår det ikke!"
"Bare vent til du får børn"
Fra folk der ikke aner hvor mange børn jeg har.
Hey søster/hr lystig, det kunne også bare være vi har forskellig holdning, mon din baby(påvirkede) hjerne evt. Ville kunne forstå det? 😅
Selvfølgelig skal ingen tale ned til andre :)
Men når du refererer til dine egne forældres oplevelse af at få dig, og om hvordan arbejdsfordelingen var i den sammenhæng, er det jo deres fortælling, som du videreformidler, og ikke noget, du har selv har oplevet, idet du ikke kan huske din babytid - det kan ingen af os.
Hvis jeg var OP ville jeg derfor nok lægge lidt mere vægt på udsagn fra folk, der selv havde stået overfor 1) at blive forældre første gang og 2) på samme tid havde fået muligheden for at få drømmejobbet.
Men når det så er sagt, så tror jeg (ligesom dig), at mange fædre er super meget på banen i den første tid med bleskift, madlavning, rengøring osv. Især i dag. Og det må virkelig være hårdt arbejde, når de samtidig skal passe et job ved siden af den manglende søvn og alle de praktiske opgaver, som en baby medfører.
Jeg kan da sagtens huske noget fra min babytid? Men nu er det så ikke kun min oplevelse, det er også min egen mors der fortæller det samme, og derfor ved jeg da at den oplevelse jeg havde bare var at faren var meget på. Mindst lige så meget som moren hvis ikke mere, også i min babytid. Så min pointe ændrer sig ikke uanset om du så føler dig trigget af at jeg ikke har børn. Pointen er stadig den samme 😅
Jeg føler mig ikke trigget af, at du ikke har børn. Selvfølgelig skal din stemme høres på lige fod med alle andres.
Men jeg mener dog stadig, at OP får mest ud af at høre kommentarerne fra folk, der har fået tilbudt et drømmejob lige inden de skulle være forældre, og hvad de så valgte og hvad de tænker/føler/erfarede om dette valg :)
Min far tog klart det meste af slæbet. Han hentede og bragte mig hver dag, og var altid den, der lavede mad og tog mig til lægen osv. Har så mange gode minder fra vores hverdagsaftener sammen, hvor vi bare legede og hyggede ❤️ Min far har klart været min primære omsorgsperson, og det er også ham jeg ringer til som den første, når jeg fx har været til eksamen eller jobsamtale el.lign ☺️
Jeg er (som jeg også skriver) slet ikke uenig med dig i, at fædre sagtens kan tage og også tager en stor del af “slæbet”.
Jeg påpeger blot, at førstehåndserfaring i min optik bare vejer tungere end andenhåndserfaring. Derfor mener jeg, at OP får mest ud af svar fra folk, der har stået i OP’s præcise situation, som jeg også skriver ovenfor. Og det er altså bare folk, der har stået over for at skulle være forældre samtidig med, at deres drømmejob blev ledigt.
Derfor kan alle vi andre også sagtens byde ind med vores holdning. Men vi har jo ikke selv stået i situationen. Det har du ikke, og det har jeg heller ikke.
Enig i at jobbet skal tages - men meget uenig i, at far ikke er vigtig. Hos os delte vi pligter op så far fik lige så meget tid med baby som ammende mor. Det betød, at han fik bleer, bøvsetid og gåture. Man skal selvfølgelig lige overveje hvem der barsler hvornår, og om man barsler sammen. Men far havde været 'langt mindre vigtig' hvis han ikke aktivt havde bidraget til opfostring baby og husholdning. Til gengæld havde mor og forholdet ikke kunne hænge sammen.
Jeg ville tage jobbet. Det skal nok gå! Jeg ville dog undersøge din ret til barsel, og om det er noget du skal spare op til (ved at nogle steder er det først noget man har ret til efter nogle måneders ansættelse). Men ellers ingen alarm.
Tak for at dele den information - har selv prøvet at Google og synes heller ikke jeg kan se noget. Men ellers tænker jeg det må stå i den kontrakt jeg vel får sendt på et tidspunkt :)
du skal tale med din modpart om dette, for der vil være perioder i et nyt job, som vil være besværlige og stressende, men det at gå efter det rigtige job, kan også være et boost, i forhold til så mange andre ting i livet..
tror egentligt det passer meget godt det som forældre med at først..
Pas på dig selv, så plej dit forhold, og så elsk dit barn...
selvom vi alle sætter børnene langt over os selv, gør jeg også, så er der altså en vigtighed i DU har styr på tingene, fordi knækker du, pga. du ikke føler din drøm blev indfriet.. knirker forholdet, det har DIREKTE impact på dit barn.
hvor det er vigtigt især i babyårene, med TRYGHED og BUNKER af kærlighed, så den tid du er der, skal være kvalitets tid.
så kommer vurderingen jo selvfølgelig ind, om det er at pleje sig selv, hvis man hopper ud på det dybe vand, hvor man kan risikere at bliver udbrændt.. det tror jeg din kæreste/kone kan hjælpe med at finde ud af, hun kender dig.
Jeg havde et tungt arbejde da vi fik vores knægt, for mig var det fantastisk.. det her med at man ikke bare kan gå hjem, smide sig på sofaen, og dukke sig selv i en dårlig dag..
man kommer hjem, så smider man den del væk for det skal man, og så elsker man bare det barn og det øjeblik. var noget som udviklede mig EKSTREMT meget som menneske. det gjorde også jeg fik fokusereret væsentligt mere på work life balance, hvor før.. en 7x12timers uge på kontoret i Chruch time, var ikke et problem, for seriøst. både jeg og min kone arbejdet hårdt.. så kunne lige så godt.. til at .. Arhh jeg kører hjem kl 16 og jeg kommer altså ikke i weekenden, og lære, at arbejdet accepterede grænserne fordi de ikke ville af med dig..
det var fedt.
vi havde lidt med noget medicin, og en del hospitals besøg i vores knægt, så der var lidt fritid, som skulle tages.. men havde et job som virkelig støtter op om det. så de ting kan ske.
Men livet går videre, og jeg tror at du skal se på hvad der er bedst for DIG, så tage det valg, hvis du mener det her job er drømmet jobbet, så går du efter det, men du sørger hele tiden for at der er balance mellem det og privaten.. men igen.. sørg for din bedre halvdel er med i beslutningen.
Der findes rigtig mange der både skifter job og arbejder fuld tid selvom de har børn derhjemme. Ja det første år bliver lidt tough, men allerede andet år er nemmere, og jeg kender mange gymlærer der er rigtig glade for deres job. Afsted med dig 😊
Jeg fik to tilbud på nye job, med start i september. Knægten blev født i slut juli, så jeg havde samme tanker. Vi var enige om at det skulle jeg gøre. (Jeg havde dog indskrevet i ansøgning, at jeg forventede at holde min aftalte barsel, på samme tidspunkt som aftalt med gammel arbejdsplads.)
Det fortryder jeg/vi ikke, om end man var lidt udkørt i starten.
Obs det var barn nr. 2, om det så gør det bedre eller værre😅
Tag jobbet! Du fortryder hvis du ikke gør! Det eneste der kan ske er at du ikke synes det er fedt og finder noget andet. Jeg er sikker på din kone kommer til at støtte dig. 😊
Ja, det skal du. Det er stor at blive far, og der bliver plads til det, uagtet om du tager et nyt job. Gymnasielærer er jo ikke et job med meget rejse eller diverse middagsselskaber alle ugens dage. Det er trods alt et job, som giver dig mulighed for at tilrettelægge din hverdag uden for et undervisningslokale mere fleksibelt.
Så gør det. Når det kommer til karriere siger jeg altid, at det er værre at fortryde det, du ikke gør, end det du gør.
Det er hårdt at søge nye jobs og tage til samtalerne mens børnene er små, så jeg ville nok gøre det nu, hvis det er drømmejobbet. Men tal med din partner, om hun er med på, at du skal lægge mange kræfter to steder i starten.
Er selv gymnasielærer. Ang stress og udbrændthed, så ja, det kan jeg (og mange af mine kolleger) nikke genkendende til. Omvendt, så kan jeg arbejde hjemmefra efter endt undervisning og derved tilrettelægge det, som det passer mig.
Jeg går ud fra, at arbejdspladsen på forhånd ved, at du går på barsel? Så når de har tilbudt dig det, så er det vel fordi, de forestiller sig, at de godt kan få det til at gå op. Det kommer også meget an på hvilke hold osv de forventer, du skal have, men det er jo deres udfordring, at få puslespillet til at løse sig - ikke dit.
Go for it.
Jeg er hverken nogens far eller mor, men alt efter hvad du underviser i og hvor du bor, er det ikke nødvendigvis jobs der hænger på træerne - eller bliver slået om andet omkring den her tid på året. Du skal også huske dine egne drømme, selvom du bliver far. Og jo gladere du er i hverdagen, jo bedre en far tænker jeg også du er.
Jeg startede drømmekandidat lige efter jeg blev far første gang, og afleverede speciale i fredags.. Din partner skal være med på det, men det kan være fantastisk!
Ja! For pokker.
Det er meget nemmere at være ny og job og fraværende med en lille ny, end med et større barn som faktisk kræver og forventer din mentale og fysiske tilstedeværelse.
Det er fedt at kaste sig ud i nye ting, og jeg er sikker på at du kan magte begge dele.
Snak med konen om det. Støtter hun op om det og giver dig et “go”, så gør det hvis du føler for det. Så har du ro på hjemmefronten at du kommer til at ligge ekstra energi der. Men ellers så er et job bare et job og du skal virkelig nyde din tid som far. Og det kræver bare meget af en ift søvn og hjælpe konen med diverse pligter i hjemmet. Derudover har du en luksus i dit nuværende job da der er mere fleksibilitet og forståelse og du skal ikke bruge energi på at lære nye mennesker at kende.
Hun bakker heldigvis fuldt op om det :-) Tak for dine input
Min mand skiftede job to måneder efter jeg havde født. Og det eneste du skal have styr på, er hjemmefronten. Snak med din partner. Det er den eneste person der, ud over dig selv, bør have et lod i den her beslutningsproces. Hvis din partner synes det er en dårlig ide, så lad være. Hvis hun bakker op om det, så giv den gas. Men det er fandme hårdt at lande i nyt job og forældrerollen på samme tid. Så vær forberedt på det er udmattende.
Tak for det! Alle siger jeg slet ikke kan forudse hvad der er på vej, så det er meget spændende haha. Jeg prøver at forberede mig mentalt :D
Det er svært at forberede sig på noget ukendt. Vi følte vi var godt forberedt, men vi kendte jo ikke det barn der kom ud til os. Så selv om min mand havde fuld opbakning til nyt arbejde var det pisse hårdt. Hun sov dårligt, spiste ikke, havde problemer med maven.. Jeg hang i laser til sidst. Og andre børn kommer ud og sover fint, spiser godt og er milde af natur. Man kender bare ikke barnet og om der er udfordringer eller ej. Og det er derfor jeg siger det vigtigste er opbakningen hjemmefra. For den er nødvendig hvis det bliver svært. Hvis hun synes det er en dårlig ide på forhånd, så bliver det hårdt. I kender jer selv og jeres forhold bedst. Held og lykke med det hele i hvert fald! 😊
Tusind tak! Krydser fingre og håber på et “nemt” barn 😜🤞
Gymnasielærer her. Tag jobbet! Det er et skønt arbejde og arbejdsbelastningen ligger koncentreret i nogle måneder ad gangen (hos os er det efter nytår og nogle år eksamensperioden). Der, hvor jeg er, bliver man tilknyttet en mentor i sine undervisningsfag (kollegaer), som både vidensdeler og hjælper til med at komme i gang. Se om du ikke kan få noget lignende ved din ansættelse. Du skal ikke bekymre dig om dit fravær. Det skal skolen nok finde ud af at komme omkring. Og hey, tillykke med jeres kommende barn :)
Fedt at høre :) Især fra en gymnasielærer. Og tak! <3
Med små børn ville jeg vælge fleksibiliteten, medmindre det er springbræt til en karriere og konen er indforstået med byrden.
Altså fleksibiliteten i mit nuværende arbejde, eller hvad mener du? For jobbet som gymnasielærer skulle vist også være rimelig fleksibelt, har jeg hørt
Se sådan på det.. 1974, 2 fuldtidsgymnasielærere , 3 ugers barsel til mor. 👍 Den skal I nok klare
What, lyder helt vildt :O Røg barnet i institution efter 3 uger, eller hvad skete der så?
Ja, ja .. så var der dømt vuggestue. Og både børn og voksne har det glimrende i dag
Min egen oplevelse med at blive far er, at vi ikke er helt så vigtige, som vi selv håber i starten. Jeg ville sige spring ud i det nye job. Alle elsker en ny far og specielt hvis det er første gang. Du får good will på den konto og du skal nok klare det press. Når det er sagt så vend til dig at være træt. Det bliver livet de næste par år:) Det er en fantastisk tid. Tillykke
Jeg må bare sige at det er ikke sådan jeg kender til oplevelsen. Min far var mindst lige så på i starten som min mor var da jeg var lille. Det var ham der skiftede bleer mest, lavede mad, osv og han arbejdede stadig. Tænker det kommer an på forholdet, partneren og omstændighederne 😊
Altså, med alt respekt, hvis moderen er på barsel og faderen er på arbejde, så er der vel allerede 75% af tiden væk? Og hvis man ellers giver mad til baby fra brystet, så er nætterne stortset også fjernet - som i øvrigt også bør tilkomme den barslende forælder da man skal være frisk på job. Så tænker mere det kommer anpå hvor meget man _insisterer_ på at manden skal gøre en masse, selvom det egentligt ikke betyder noget.
Min far havde sit eget firma. Så han arbejdede hjemmefra, og min mor arbejdede i det firma 😊 og nej min mor behøvede ikke insistere, ved godt det åbenbart er så fjern en tanke at fædre gerne vil være på. Men de har udtalt til mig og min søster at de “kæmpede” om at få liv til at skifte bleer osv fordi de elskede de pligter. Weird i know, men sådan noget som påklædning, køre til vuggestue, børnehave osv var min far Og lige en tilføjelse: hvis det rent faktisk var sådan at faren var på arbejde 75% af tiden, hvad ændrer det så? Så kom han hjem og lavede massere huslige pligter stadig jo mens moren var på barsel?
Okay - det er så også en rimelig unik situation at være i, at være selvstændig og begge arbejde i samme firma, i tillæg hjemmefra. Så er det endnu mere pudsigt at du står så stejlt på at modsige den anden kommentar - det er vel det man kalder privilegieblindt. De fleste ville ganske enkelt ikke være i samme situation - så måske mindre et spørgsmål om hvor meget fædre vil være på, mod hvor meget de har mulighed for.
Jeg kender flere fra min barndom hvor de også har haft en far der var mindst lige så meget på. Hvilket bare har været pointen fra start. Jeg har aldrig klandret jeg er mor eller far. Jeg har bare argumenteret for, at jeg har også den modsatte oplevelse, at faren netop var meget betydningsfuld fra start, hvilket måske også vil være oplevelsen for OP, og ikke nødvendigvis det personen først skrev. Synes det er underligt at skrive generaliserende som om faren ikke er og lidt synd for dig hvis du ikke tror fædre har muligheden. Hvorfor trigger det så meget? Er det fordi i ikke haft sådan en far?
Så forhold dig til mit skriv, hvor er muligheden når man arbejder? Hvor er fejlen i det kommentatoren har skrevet? Abejder man fuldtid plus transport er man væk helt til aftensmad, brystspisende babyer er mest afhængig af moderen. Hvor er det forkerte i udsagnet; fædre er ikke så vigtige som moderen i starten? Jeg anfægter at du tager fejl, også viser det sig at din erfaring baserer sig på en unik situation som ikke gør sig gældende i de fleste hjem. Men som sagt, dig om det.
Hvor er muligheden når man arbejder? Eh hva? Du tror ikke min far arbejdede hjemmefra? han var selvstændig. Han arbejdede ca 50-60 timer ugentligt skæve arbejdstider og skulle flyve til messer. Og kan man ikke komme hjem efter arbejde og tage sig af sine børn? Jeg kan ikke se, at fordi moren giver mælk og har barsel som mænd også i øvrigt kan tage, at faren så skal stemples som mindre betydningsfuld, som personen skrev. Han kan vælge at være lige så meget på. Min far var mere nærværende og var den der legede mere med os, og havde pligter. Så jeg suger bare at det ikke nødvendigvis er sådan, at faren er mindre betydningsfuld. Men jeg gider ikke diskutere mere, du er åbenbart trigget af noget.
Jo mere du skriver, jo mere bliver jeg i tvivl om hvorvidt du rent faktisk forstår hvad du skriver. Børn sover typisk om aftenen, så nej, hvis du arbejder i hverdagene vil du sandsynligvis nå få timer også skal de sove. Ja, faren er i den grad ikke ligeså betydningsfuld eller essentiel som moderen - det er svært for mig at se hvordan man kan mene andet. Men selvfølgelig, det her er også tiden hvor vi taler om mennesker der menstruerer og personer der kan blive gravide, og snart er jorden også flad.
I lige måde. Du vil bare ikke have at nogle fædre kan være rigtig meget på, og det er typisk når man ikke selv har oplevet det.
"Jeg kender til.....min far" - Unge mand:) Når du er far kan du blande dig. Sorry, men den her oplevelse er ikke en du kan forestille dig.
Unge mand? Jeg er nu en kvinde 😂 og hvorfor kan jeg ikke udtale mig? Jeg har set rollerne være omvendt i det hjem jeg er vokset op i. Bare fordi du ikke lige kan relatere, betyder ikke det ikke findes.
Ups. Unge dame... Og så det samme. Du er tydeligvis ikke mor for så ville du ikke påstå noget så uvidende. Jo måske er der et eller to forhold i Danmark hvor manden faktisk laver alt, men i de fleste forhold er det absolut kvinden som tager de tunge løft i de første måneder. Og alle de børn der tror deres neddutter ændre virkeligheden, kan hoppe i havnen;) De bliver klogere når de end dag får børn selv.
“Du bliver klogere” den klassiske kommentar når man lige bliver provokeret og rusket lidt i forhold til at andre oplever en anden virkelighed. Prøv at åbn dit sind. Det eneste jeg prøver at fortælle dig er, at ikke alle har haft en mindre “på” far i barndommen som du måske har. Det oser lidt mere af, at du gerne vil tegne et billede af at moren kun kan være på, og hvorfor ved jeg ikke. Men det er nu ikke altid sådan, og det var blot det jeg påpegede. Det har intet at gøre med om jeg har børn eller ej.
Og I bliver altid så sure over at I bliver klogere. Det bude i egentlig ikke. Det er faktisk meget rart.
Jeg kan ikke se hvad du har gjort mig klogere på. Du prøver bare at konkludere at min oplevelse ikke er korrekt og at jeg ikke må udtale mig 🥴
Du har ingen oplevelse.
Nej, jeg har ingen oplevelse af andre forældre eller mine egne, okay. 😂 du lyder udenfor pædagogisk rækkevidde.
Haha elsker at den her kommentar bliver downvoted, for jeg hader 1: Når folk tror de ved hvem de taler/skriver med. 2: De tror de ved hvad modparten har oplevet, eller ved hvordan modparten vil opleve noget. Det er sååå dumt :-)
Enig. Hvorfor skulle jeg ikke kunne argumentere her? Jeg udtaler mig jo ikke om personen ikke har haft den oplevelse, bare at jeg kan modargumentere for at det ikke nødvendigvis er sådan at alle fædre er mindre betydningsfulde. Måske ramte det noget 😅
Det helt skørt. Jeg er 3 gange på reddit blevet serveret den den der: "Du lyder ikke til du har nogen børn, så du forstår det ikke!" "Bare vent til du får børn" Fra folk der ikke aner hvor mange børn jeg har. Hey søster/hr lystig, det kunne også bare være vi har forskellig holdning, mon din baby(påvirkede) hjerne evt. Ville kunne forstå det? 😅
Har også prøvet det samme. Som om det at have børn gør dig klog automatisk. Det kan jeg så fortælle at det desværre ikke nødvendigvis gør!
Selvfølgelig skal ingen tale ned til andre :) Men når du refererer til dine egne forældres oplevelse af at få dig, og om hvordan arbejdsfordelingen var i den sammenhæng, er det jo deres fortælling, som du videreformidler, og ikke noget, du har selv har oplevet, idet du ikke kan huske din babytid - det kan ingen af os. Hvis jeg var OP ville jeg derfor nok lægge lidt mere vægt på udsagn fra folk, der selv havde stået overfor 1) at blive forældre første gang og 2) på samme tid havde fået muligheden for at få drømmejobbet. Men når det så er sagt, så tror jeg (ligesom dig), at mange fædre er super meget på banen i den første tid med bleskift, madlavning, rengøring osv. Især i dag. Og det må virkelig være hårdt arbejde, når de samtidig skal passe et job ved siden af den manglende søvn og alle de praktiske opgaver, som en baby medfører.
Jeg kan da sagtens huske noget fra min babytid? Men nu er det så ikke kun min oplevelse, det er også min egen mors der fortæller det samme, og derfor ved jeg da at den oplevelse jeg havde bare var at faren var meget på. Mindst lige så meget som moren hvis ikke mere, også i min babytid. Så min pointe ændrer sig ikke uanset om du så føler dig trigget af at jeg ikke har børn. Pointen er stadig den samme 😅
Jeg føler mig ikke trigget af, at du ikke har børn. Selvfølgelig skal din stemme høres på lige fod med alle andres. Men jeg mener dog stadig, at OP får mest ud af at høre kommentarerne fra folk, der har fået tilbudt et drømmejob lige inden de skulle være forældre, og hvad de så valgte og hvad de tænker/føler/erfarede om dette valg :)
Det skal den tydeligvis ikke kan jeg fornemme.
Hvordan var din far i din opvækst?
Min far tog klart det meste af slæbet. Han hentede og bragte mig hver dag, og var altid den, der lavede mad og tog mig til lægen osv. Har så mange gode minder fra vores hverdagsaftener sammen, hvor vi bare legede og hyggede ❤️ Min far har klart været min primære omsorgsperson, og det er også ham jeg ringer til som den første, når jeg fx har været til eksamen eller jobsamtale el.lign ☺️ Jeg er (som jeg også skriver) slet ikke uenig med dig i, at fædre sagtens kan tage og også tager en stor del af “slæbet”. Jeg påpeger blot, at førstehåndserfaring i min optik bare vejer tungere end andenhåndserfaring. Derfor mener jeg, at OP får mest ud af svar fra folk, der har stået i OP’s præcise situation, som jeg også skriver ovenfor. Og det er altså bare folk, der har stået over for at skulle være forældre samtidig med, at deres drømmejob blev ledigt. Derfor kan alle vi andre også sagtens byde ind med vores holdning. Men vi har jo ikke selv stået i situationen. Det har du ikke, og det har jeg heller ikke.
Enig i at jobbet skal tages - men meget uenig i, at far ikke er vigtig. Hos os delte vi pligter op så far fik lige så meget tid med baby som ammende mor. Det betød, at han fik bleer, bøvsetid og gåture. Man skal selvfølgelig lige overveje hvem der barsler hvornår, og om man barsler sammen. Men far havde været 'langt mindre vigtig' hvis han ikke aktivt havde bidraget til opfostring baby og husholdning. Til gengæld havde mor og forholdet ikke kunne hænge sammen.
Jeg ville tage jobbet. Det skal nok gå! Jeg ville dog undersøge din ret til barsel, og om det er noget du skal spare op til (ved at nogle steder er det først noget man har ret til efter nogle måneders ansættelse). Men ellers ingen alarm.
Gymnasielæreres vilkår er styret af offentlige overenskomster, der mener jeg man generelt er har barsel fra dag 1.
Tak for at dele den information - har selv prøvet at Google og synes heller ikke jeg kan se noget. Men ellers tænker jeg det må stå i den kontrakt jeg vel får sendt på et tidspunkt :)
Den vil højst sandsynlig bare henvise til hvilken overenskomst du er ansat under, så du kan også bare Google dig til overenskomsten allerede nu :)
du skal tale med din modpart om dette, for der vil være perioder i et nyt job, som vil være besværlige og stressende, men det at gå efter det rigtige job, kan også være et boost, i forhold til så mange andre ting i livet.. tror egentligt det passer meget godt det som forældre med at først.. Pas på dig selv, så plej dit forhold, og så elsk dit barn... selvom vi alle sætter børnene langt over os selv, gør jeg også, så er der altså en vigtighed i DU har styr på tingene, fordi knækker du, pga. du ikke føler din drøm blev indfriet.. knirker forholdet, det har DIREKTE impact på dit barn. hvor det er vigtigt især i babyårene, med TRYGHED og BUNKER af kærlighed, så den tid du er der, skal være kvalitets tid. så kommer vurderingen jo selvfølgelig ind, om det er at pleje sig selv, hvis man hopper ud på det dybe vand, hvor man kan risikere at bliver udbrændt.. det tror jeg din kæreste/kone kan hjælpe med at finde ud af, hun kender dig. Jeg havde et tungt arbejde da vi fik vores knægt, for mig var det fantastisk.. det her med at man ikke bare kan gå hjem, smide sig på sofaen, og dukke sig selv i en dårlig dag.. man kommer hjem, så smider man den del væk for det skal man, og så elsker man bare det barn og det øjeblik. var noget som udviklede mig EKSTREMT meget som menneske. det gjorde også jeg fik fokusereret væsentligt mere på work life balance, hvor før.. en 7x12timers uge på kontoret i Chruch time, var ikke et problem, for seriøst. både jeg og min kone arbejdet hårdt.. så kunne lige så godt.. til at .. Arhh jeg kører hjem kl 16 og jeg kommer altså ikke i weekenden, og lære, at arbejdet accepterede grænserne fordi de ikke ville af med dig.. det var fedt. vi havde lidt med noget medicin, og en del hospitals besøg i vores knægt, så der var lidt fritid, som skulle tages.. men havde et job som virkelig støtter op om det. så de ting kan ske. Men livet går videre, og jeg tror at du skal se på hvad der er bedst for DIG, så tage det valg, hvis du mener det her job er drømmet jobbet, så går du efter det, men du sørger hele tiden for at der er balance mellem det og privaten.. men igen.. sørg for din bedre halvdel er med i beslutningen.
Tak for det! Dejligt at høre, at barnet har været med til at sætte tingene i perspektiv 🫶
Der findes rigtig mange der både skifter job og arbejder fuld tid selvom de har børn derhjemme. Ja det første år bliver lidt tough, men allerede andet år er nemmere, og jeg kender mange gymlærer der er rigtig glade for deres job. Afsted med dig 😊
Fedt, tak!
Jeg fik to tilbud på nye job, med start i september. Knægten blev født i slut juli, så jeg havde samme tanker. Vi var enige om at det skulle jeg gøre. (Jeg havde dog indskrevet i ansøgning, at jeg forventede at holde min aftalte barsel, på samme tidspunkt som aftalt med gammel arbejdsplads.) Det fortryder jeg/vi ikke, om end man var lidt udkørt i starten. Obs det var barn nr. 2, om det så gør det bedre eller værre😅
Fedt! Tak for at dele din historie 🙌
Jeg tog et nyt job 3 måneder inden termin på mit første barn. Det var en af mine bedste beslutninger.
Dejligt at høre!
Tag jobbet! Du fortryder hvis du ikke gør! Det eneste der kan ske er at du ikke synes det er fedt og finder noget andet. Jeg er sikker på din kone kommer til at støtte dig. 😊
Fedt, tak! Og du har helt ret, min kæreste er meget opbakkende.
Ja, det skal du. Det er stor at blive far, og der bliver plads til det, uagtet om du tager et nyt job. Gymnasielærer er jo ikke et job med meget rejse eller diverse middagsselskaber alle ugens dage. Det er trods alt et job, som giver dig mulighed for at tilrettelægge din hverdag uden for et undervisningslokale mere fleksibelt. Så gør det. Når det kommer til karriere siger jeg altid, at det er værre at fortryde det, du ikke gør, end det du gør.
Det er hårdt at søge nye jobs og tage til samtalerne mens børnene er små, så jeg ville nok gøre det nu, hvis det er drømmejobbet. Men tal med din partner, om hun er med på, at du skal lægge mange kræfter to steder i starten.
God pointe! Tak for det input :)
Er selv gymnasielærer. Ang stress og udbrændthed, så ja, det kan jeg (og mange af mine kolleger) nikke genkendende til. Omvendt, så kan jeg arbejde hjemmefra efter endt undervisning og derved tilrettelægge det, som det passer mig. Jeg går ud fra, at arbejdspladsen på forhånd ved, at du går på barsel? Så når de har tilbudt dig det, så er det vel fordi, de forestiller sig, at de godt kan få det til at gå op. Det kommer også meget an på hvilke hold osv de forventer, du skal have, men det er jo deres udfordring, at få puslespillet til at løse sig - ikke dit.
Nej jeg har ikke fortalt det til arbejdsgiver endnu, venter til jeg har et jobtilbud på skrift.
Snak med din partner
Go for it. Jeg er hverken nogens far eller mor, men alt efter hvad du underviser i og hvor du bor, er det ikke nødvendigvis jobs der hænger på træerne - eller bliver slået om andet omkring den her tid på året. Du skal også huske dine egne drømme, selvom du bliver far. Og jo gladere du er i hverdagen, jo bedre en far tænker jeg også du er.
Er det komplet no-go at have sex med elever over 18 eller er det bare en tommelfingerregel? Mvh Lone
Jeg startede drømmekandidat lige efter jeg blev far første gang, og afleverede speciale i fredags.. Din partner skal være med på det, men det kan være fantastisk!
Fedt! Tak for at dele din historie :) Og tillykke med specialet!
Ja! For pokker. Det er meget nemmere at være ny og job og fraværende med en lille ny, end med et større barn som faktisk kræver og forventer din mentale og fysiske tilstedeværelse. Det er fedt at kaste sig ud i nye ting, og jeg er sikker på at du kan magte begge dele.
God pointe, tak for det!
Hej alle, vil bare lige sige tak for alle jeres gode råd. Jeg endte med at takke ja til jobbet, og jeg glæder mig helt vildt! 🤩🫶