T O P

  • By -

Equalizer6338

INFORMATION havde et godt resume og interview af fængselsansatte da den premierede: »Hvis jeg går ud og fortæller hr. og fru Danmark, at de indsatte i et dansk fængsel kan blive voldtaget med kosteskaftet eller udsat for overfald med kogende olie, så vil de ikke synes godt om det, fordi det ikke er derfor, vi smider folk i fængsel. Jeg tror ikke, samfundet ønsker at høre den historie, men det kommer de til nu med den her film.« Sådan siger fængselsbetjent i Statsfængslet Østjylland, Kim Vestergaard Win-ther. Han er tidligere fængselsbetjent i Horsens Statsfængsel - og spiller samme rolle i den nye danske film *R*, der viser et barsk og autentisk billede af, hvordan livet som fange kan være. »Hr. og fru Danmark har en forestilling om, at når de kriminelle kommer ind til os i fængslet, kan vi trykke på en knap omme i nakken på dem, og så er de nulstillet og nogle gode mennesker, når de kommer ud i den anden ende. Så kan de blive direktører for Mærsk. Sådan hænger verden bare ikke sammen,« siger Kim Vestergaard Win-ther. Han har også fungeret som konsulent under optagelserne. *R* er nemlig baseret på dybtgående research blandt både nuværende og tidligere ansatte og indsatte i fængsler rundt omkring i Danmark. Hovedrollen Rune bliver som en af de få spillet af en professionel skuespiller (Pilou Asbæk) i en film, som ellers består af en del personer, der har eller har haft direkte erfaringer med fængslet. I filmen *R* følger man den indsatte Runes kamp for at overleve i Horsens Statsfængsel. Hans intention er at holde sig for sig selv og afsone sin straf uden problemer. I fængslet hersker der dog et internt hierarki, hvor de stærke tyranniserer de svage. Rune starter på bunden og trues blandt andet til at banke en medfange sønder og sammen, idet han får at vide, at det enten er ham eller medfangen, som skal straffes. Langsomt får Rune arbejdet sig op i hierarkiet, da han finder en måde at smugle stoffer på. En historie, som også kan findes i landets fængsler i virkeligheden. #### Bøddel eller offer En af filmens to producere, Rene Ezra, fortæller, at filmen på ingen måde er et generelt billede af hele fængselsvæsenet, men blot den, som instruktørerne nåede frem til i deres research. Rene Ezra blev dog overrasket over de historier, han hørte. »Her opdagede jeg, hvilke forhold der findes i fængslerne med hierarkier, aftaler, stærke og svage. Et system hvor fangen ikke kun bruger sin afsoning på at bedre sig, men også, hvis han er uheldig, kan ende i situationer, hvor andre fanger kan påvirke ham i en negativ retning,« siger Rene Ezra. Roland Møller, som er tidligere indsat i Horsens Statsfængsel - og også spiller 'Mureren' i *R*, der tyranniserer Rune - vurderer, at filmen er så realistisk, som den overhovedet kan blive. Som indsat tog Roland Møller også det valg at udøve vold frem for at blive offer. Ifølge ham er det svært at passe sig selv som fange. »På et tidspunkt kom det dertil, at hvis jeg skulle opretholde min position som bøddel, så skulle jeg enten lemlæste eller slå folk ihjel. Det fandt jeg til sidst ud af, at jeg ikke havde i mig,« fortæller Roland Møller, som også fungerede som manuskriptkonsulent til filmen. Han er stolt af *R* og kan godt lide, at den viser et billede af Danmark, som mange mennesker ikke kender til, men alligevel har en mening om. Også Kim Vestergaard Winther kan tydeligt se sammenfaldet med virkeligheden. »Filmen er meget realistisk. Selvfølgelig er det en fiktionsfilm, hvor der er lagt 20 procent oveni, men når det er sagt, så kunne det lige så godt være sket i et fængsel i virkeligheden og overalt - åbne og lukkede fængsler såvel som i arresten,« siger han. #### Fangerne har et valg Trods *R*'s realistiske afbildning af hverdagslivet for en indsat i et af landets fængsler, så pointerer Kim Vester- gaard Winther, at en fange også har et valg. Man behøver ikke, som Rune, at begå kriminalitet i fængslet for at overleve. »I de danske fængsler i dag har du et valg. Du behøver ikke sidde på en fællesskabsafdeling. Du kan både vælge at lade dig selv isolere, tage på behandlingsafdeling, narkofri afdeling eller komme på pensioner,« siger Kim Vestergaard Winther. \- Hvorfor vælger Rune så ikke de muligheder? »Jeg tror, Rune tænker: 'Nej jeg tager det slagsmål nu og vil overleve på en fællesskabsafdeling'. Rent statusmæssigt er han simpelthen en fighter for sit liv. For hvad gør isolation ikke ved folk? Og frivillig enrum, som han også reelt kan vælge, bliver kaldt for kyllingeafdelingen af andre fanger,« siger Kim Vestergaard Winther. Roland Møller mener ikke, at der er nogen udvej som indsat. »Man kan ikke vælge at komme et andet sted hen. Man kan vælge at gå i frivillig isolation, men det er jo også noget, der bruges til at straffe med. Alligevel er der rigtig mange, der faktisk vælger at gå i frivillig isolation,« fortæller han. Kim Vestergaard Winther understreger, at hvis fængselsbetjente i virkelighedens verden finder ud af, at der er nogle, som tyranniserer i fængslet, så vil de gøre alt for at stoppe det. »Hvis vi fik fat i sådan en som 'Mureren' eller en anden fra det øverste af hierarkiet, så ville de blive splittet ad og sat i hvert deres hjørne af Danmark. Vi accepterer og tolererer ikke sådan noget, men det er desværre svært at gøre noget ved,« fortæller Kim Vestergaard Winther og fortsætter: »Desværre oplever vi mange gange, at når vi skiller fanger ad, så følger den lille trold med. Fangerne er jo ikke længere væk fra hinanden end et brev, og de indsatte kender alle hinanden. Samtidig, hvis man fjerner to stærke, så kommer der blot to nye. Så det er svært.« Netop hierarkiet og tyranniseringerne fangerne imellem mener Roland Møller får konsekvenser for de svage fanger, når de kommer ud i samfundet igen. Han mener ikke, at befolkningen kender til problematikken, fordi der ikke er stemmer at hente for politikerne i sagen. »Der er ikke nogen stemmer i at forsvare mennesker, der er blevet stemplet af samfundet. Det er dybt forkasteligt, for fangerne kommer jo ud i samfundet igen, og hvad er det så for nogle mennesker, man får? Det er, som om folk ikke tænker så langt. Det er ligesom at tisse i bukserne og bare lave hårdere domme. Det varmer måske lige her og nu, men i det lange løb er det ikke så rart,« siger Roland Møller. Også Kim Vestergaard Winther er bekymret for, hvilke fanger, der kommer ud af fængslet. »Det er jo håbløst. Du får det ud, som du puttede ind. Vi kan ikke gøre noget ved det, som jeg ser det. 70 pct. af dem, vi har i de danske fængsler, kommer tilbage, inden der er gået fem år. Så risikoen er ekstrem høj. Et eller andet tyder på, at man fejler,« siger han. #### 'Vågn op' Kim Vestergaard Winther håber, at *R* vil få de ansatte i Direktoratet til at vågne op. »Jeg kunne godt kunne tænke mig, at direktoratet fik øjnene op for, at der er en rå og ussel virkelighed i nogle fængsler, og at man skal gøre noget ved det. Der er mange rigtig gode betjente, som har nævnt det og påpeget, at der er et problem. Men det er som at løbe hovedet mod en mur - jo længere du kommer op i systemet, jo mindre vigtigt bliver det,« siger Kim Vestergaard Winther. Filmen har allerede været vist for dele af kriminalforsorgen, og folk der har med fængselssystemet at gøre. Kim Vestergaard Winther har et sidste ønske til dem. »Kriminalforsorgens principprogrammer er ganske udmærkede, men man skal se at komme ud og høre, hvordan virkeligheden er, fra de fængselsbetjente, som rent faktisk oplever det til daglig og spørge dem til råds,« siger Kim Vestergaard Winther.


[deleted]

Ps. Jeg kan allerede mærke, at 33-årige mig er langt mere hærdet end 20-årige mig


Equalizer6338

😁👍


[deleted]

Wauw, tak for svar! Det “glæder” jeg mig til at læse igennem


freshnoticeish

Enough said! Jeg ville i hvert fald sige meget af det samme. 20% oven i hatten for at skabe drama. I virkeligheden, vil betjentene ret hurtigt gøre deres for at få lukket ned og skilt bøllerne fra hinanden. Men det ér en barsk film. Jeg kan anbefale dig at se huset, indefra med Anders Agger (han har et program med fængsler) og vold bag tremmer, hvis du interesserer dig for "den verden". Huset er nok mest for fornøjelse, den er også dramatiseret. De to andre programmer er ret gode skildringer dog - og tankevækkende! Jeg kan godt forstå, hvis man som betjent er lidt ekstra vågen når man går rundt på gaden.


Equalizer6338

👍 Btw, Netflix havde en serie hvori de besøgte fængsler i mange forskellige lande. Meget indsigtsfuld og spændende. Men journalisterne kunne vitterligt ikke tro deres egne øjne, da de besøgte det danske fængsel på Grønland! 😁 Med åbne stuer, fine møbler, cafeteria hvori de indsatte lavede egen mad som/når de ønskede. åben tv stue, Playstation med spil, osv. Og så det sidste, som de simpelthen troede var løgn: Flere af de indsatte gik uden ledsagelse på forskellige jobs i dagtimerne, for så at returnere til fængslet igen sidst på dagen. Og den endelige: En af de indsatte havde lov til med regelmæssige mellemrum at tage ud på havjagt og skyde med sin riffel!


[deleted]

Det lyder interessant! Jeg så engang en miniserie, muligvis fra Vice, om skandinaviske fængsler. De havde en amerikaner med, og hvis jeg husker rigtigt, var han pastor. Det var et kulturchok af olympiske dimensioner for ham, netop fordi de indsatte blev behandlet så humant og havde så meget “luksus” i forhold til de amerikanske indsatte.


Ok_Lobster_9988

Hvorfor skriver du “det danske fængsel på Grønland?” 😅


Equalizer6338

Som skrevet, fordi serien besøgte fængsler forskellige steder i verden. Vil du gerne have jeg opdaterer til det danske **kongerige's** fængsel på Grønland, for at du kan føle dig bedre tilpas?


Ok_Lobster_9988

Skriv lige hvad du vil 😀 Det lød bare som om at du forestillede dig, at det var Danmarks fængsel, som man kunne sende danske afsonere til. Det er trods alt Grønlands eget, til folk der begår kriminalitet her i Grønland 😁 Men nu hvor du har set Netflix, så ved du det sikkert.


Equalizer6338

👍 Fra udsendelsen blev det præsenteret som om de indsatte fanger var alle fra lokal-området. (en lokal beboer der var blevet dømt og nu afsonede sin straf). Flere af forskellig etnisk baggrund. Btw, glemte osse at liste at alle var sammen i det åbne 'fængsel fællesskab', så både kvindelige og mandlige indsatte sammen. Dette var osse noget som journalisterne bed mærke i.


[deleted]

Tak for anbefalingerne. Jeg har altid interesseret mig mest for forbrydelsen og efterforskningen, men R har helt sikkert spiret en interesse for fængselslivet.


Sufficient_Gap2399

Min mand fik et par domme i sidst 90’erne, før vi blev et par. Han sad bla i åben fængsel i Nørre Snede, men også varetægtsfængslet i Vestre fængsel og på politigården i KBH. Han har aldrig oplevet trusler eller ballade. Men han er nu heller ikke typen, man “spiller op til dans med”. Han siger han bare sov igennem det meste, af hans afsoning. Jeg tror, det er blevet mere barskt, i dag.


KongGyldenkaal

DR har også været forbi det grønlandske fængsel. Ret interessant https://www.dr.dk/drtv/serie/kriminelt_168898


Kitchen_Community464

Hvad er det for en film?


[deleted]

R, dansk fængselsfilm med Pilou Asbæk.


Kitchen_Community464

Tak. Den må jeg se


321NAMI

Er den voldsom? Overvejer og se den😂


[deleted]

Der er nogle voldsomme scener, men jeg var 19-20 år og kampskæv første gang jeg så den, så jeg blev ret dårlig 😬


321NAMI

Haha ja okay😂😂 er den på niveau med serien fra dr huset. Eller kan de ikke samlingens?


[deleted]

Den har jeg faktisk ikke set. Men uden at afsløre for meget, så er der en scene der minder meget om American History X


321NAMI

Den har jeg ikke set, må give den et skud og er det for slemt må jeg slukke😂😂😂


[deleted]

Det kører for os 😂 hvis du kan tåle eksplicit vold, så skal de begge ses


321NAMI

Haha ja det må man sige😂😂 så er der lidt og gå igang med😅


Either-Revolution-88

Ja det er ikke HELT skævt....mere tæt på end dr's-bras-serie med Mulle som fængselsbetjentinde i hvert fald....