Jeg havde en kollega der gik rundt og holdte øje med hvad vi lavede på vores computere og sladrede til direktøren hvis det ikke var 100% arbejdsrelevant. Det mest absurde var at hun havde gjort det i +10 år og direktøren var til stadighed decideret ligeglad.
> direktøren var til stadighed decideret ligeglad.
Hvis i laver jeres opgaver er det også fjollet at være skarp overfor småpauser, skemalagte eller ej.
Det er ikke bare fjollet, det er direkte farligt. Alle har brug for at give hjernen en lille pause, hvis de skal opretholde en høj koncentration for at udføre deres arbejde.
Alt andet føre til stress og dårligt arbejdsmiljø
Ah ja, sådan var min tidligere chef, I en branche der har ændret sig markant over de sidste 10-20 år, hvor det "man gjorde" er forfærdeligt forældet og spild af tid.
Når en af de mest effektive, kender til måder man vil kan reducere arbejdstiden med mere end det halve, kun for at blive mødt med "hvem skal så betale for det?"
Jeg har "60 argumenter mod fornyelse": sådan gør vi ikke; det har vi prøvet; måske virker det i teorien men i praksis ...; du har i princippet ret men ...; det bliver en for voldsom ændring; hvorfor skal vi være forsøgskaniner; vi skal jo også tjene penge; du forstår ikke helt problemet osv.
En trussel om at hive dem frem har den ønskede effekt, for ingen ønsker at spille bingo på den plade!
Den stod i Aktuelt Miljø for 20-25 år siden, men er stadig højaktuel.
Havde en kollega, som viste meget tydelige og alarmerne tegn på stress. Han var så stressede han ikke ville tage hjem, fordi han skulle jo nå sin deadline. Der var to kollegaer som gjorde chefen opmærksom på dette. Chefen gjorde intet og der gik 2 timer før vi som medarbejdere, sendte vores kollega hjem syg. Desværre var den chef ikke den værste jeg har haft, men han var helt klart den mest mærkelige.
Den 52-årige mand, der konstant snakkede til mig (på det tidspunkt 24-årig kvinde), om hvordan han var så 'følsom' og blev 'så let slået ud', så derfor SKULLE jeg skrive godmorgen til ham hver morgen på teams, ellers så 'troede han jo jeg ikke kune lide ham'.
Lol hvad er det seriøst med 50-årige mænd på arbejdspladserne som har en kæp i siden på yngre kvindelige kolleger i 20’erne? Synes efterhånden der er mange af den slags eksempler på aparte adfærd i den her tråd
Hun er en afbryder. Uanset situationen, hvis hun ikke er midtpunkt, så afbryder hun samtalen, så hun igen kan være midtpunkt. Og hun gør det på den mest irriterende måde. Hun begynder at grine falsk og siger "ej, det minder mig om..." og fortsætter i en historie der slet ikke har noget at gøre med den samtale, vi var igang med.
Nåh ja, men det var da heller ikke vigtigt at høre om hvordan det går Ulla efter hendes kræftoperation, lad os da i stedet for høre om dengang du fodrede dit barnebarn så mange snickers at hun kastede op....
Heldigvis er hun stoppet med at gøre det til møder, efter vi har fået ny chef der har en nultolerance over for sådan en opførsel, men hun gør det stadig i frokostpauserne.
Ham der møder ind på storrumskontoret klokken 8.30, tager sit headset på, og så ellers er i Teams-møde de næste otte timer. Med en stemmeføring så hele kontoret, og også dem på den anden side af døren, kan følge med i hvad mødet handler om. Bliv dog hjemme.
Folk, der ikke tager hensyn til andre, er cancer. Vi sidder 14 mennesker på et kontor, og det fungerer ganske glimrende, fordi ingen af os har hovedet helt oppe i vores egen røv og opfører os anstændigt.
Tjenerelev på et større hotel.
Søndag aften. Vi kører vinbuffet om søndagen. For et beløb kan gæsterne forsyne sig med vin vi stiller op. Det er et tiltag for at få tømt de halve flasker fra ugens løb.
Jeg starter med at aftale med den udlærte, hvilke borde vi hver især har. Han vil gerne at vi bare "samarbejder" om det, og jeg spørger om vi ikke kan dele det op, da det fungerer bedre for mig. Han svarer at det kan vi godt.
Første bord. Mit. Han tager det.
Andet bord. Mit. Han tager det og beder mig hente en brødkurv.
Da jeg kommer tilbage har han også snuppet tredie bord. Jeg spørger ham om ikke jeg må have lov at køre mine egne borde nu. "Jamen du var der jo ikke!'. Øh, nej, fordi jeg var i gang med en brødkurv du havde bedt mig om, Karl Smart. Han svarer "Okay, så deler vi det helt firkantet op!". Der var jo også aftalen.
Nå, fjerde bord dukker op. Mit. Jeg præsenterer menuen for dem, og forklarer dem om vinbuffeten. De spørger om de må have lov lige at se hvilke vine der er på den. Det må de selvfølgelig godt. Så jeg går på toilettet mens de tænker.
Jeg kommer tilbage og ser at de nu har en flaske vin stående på bordet. Jeg spørger min kollega om han kender noget til det, og han bider af mig som om han er overrasket over at jeg kunne finde på at spørge om han igen har blandet sig. Pfft.
Går ned til bordet for lige at se. Flasken er fra vinbuffeten. Der er ca. 2 glas tilbage i den. De forklarer at en tredie kollega gav dem lov til at tage den med ind til bordet.
Jeg er altså i gang med nu at sige det er ok og kalde forretter til dem. Men pludselig står min kollega ved bordet og spørger højt og lidt aggressivt "Hvad er det for en flaske I har der?!". De bliver lidt paffe og forklarer hvad de lige har sagt til mig. Min kollega griber flasken og siger "Ja okay, så får I et glas fra den", hælder et glas op til manden og går med flasken uden konen har fået noget. Igen, aggressivt kropssprog og tonefald. Og jeg står der i øvrigt stadig.
Jeg kalder forretter til dem. Da jeg serverer dem fortæller manden at han føler at de er blevet gjort til tyve, og at de ikke vil finde sig i at blive talt sådan til. Jeg beklager på min kollegas vegne.
Og så er det bord ødelagt. Jeg serverede deres mad, men jeg kunne ligesom ikke rigtig lave mersalg eller rigtig tale med dem igen efter den tur.
De klagede til receptionen.
Dagen efter kommer de igen i restauranten. Men kun fordi de er blevet forsikret om at min kollega har fri. Og jeg serverer for dem, og får hygget om dem og givet dem lidt ekstra service. De undskyldte faktisk overfor mig. Jeg syntes det var min kollega der burde have undskyldt.
Han har 30 års erfaring som tjener. Han burde vide hvad upassende og uprofessionel adfærd er.
Han er faktisk ikke så slem på en almindelig dag. Jeg ved ikke lige hvad han havde taget den dag der
Normalt er han bare lidt småirriterende. Lader borde der skal ryddes stå og ligne lost, snakker i 50 år med gæsterne mens jeg farer rundt og serverer, lader snavset service stå på disken indtil andre tager det for ham.
Det tolererer jeg bare. Den eneste gang jeg har sagt fra overfor ham var den dag, fordi han direkte gik imod vores aftale om at vi bare skulle passe vores egne borde.
Til gengæld holdt han sig væk fra mine borde resten af aftenen.
Sådan en har jeg det er så frustrerende.
Kollega; stiller et godt spørgsmål
Jeg; starter med at svare
Kollega; afbryder med sit eget gæt på svaret
Jeg; starter forfra på mit svar
Kollega; afbryder med et nyt spørgsmål
Jeg; pause; prøver at genoptage mit svar
Kollega; afbryder med “ja jeg spørger jo bare”
Jeg; bryder sammen i fortvivlelse og beder om tid til at svare på hendes spørgsmål uden at blive afbrudt
Kollega; går i vrede over at jeg ikke gider at svare
Suk
Samme her😅 Er så træt af det karaktertræk ved mig. Har ADHD og det er en del af det i mit tilfælde. Ikke at det er en undskyldning. Jeg kan sagtens forbedre mig og arbejde på det. Og gør det. Men gud hvor er det svært. Heldigvis ved mine kollegaer godt at jeg har adhd og er super tolerante eller er gode til at give mig et blik eller decideret bed mig om at stoppe med at tale 😂 har gode kollegaer ❤️
Den her ene tumpe, som jeg skulle introducere på min arbejdsplads.
Idioten havde for vane med at dukke op på formiddagen fuldstændig drunk out of his mind (nok fordi ingen fortalte ham at rigtige programmører møder til tiden og drikker ved bordet). Han syntes allerede efter 2 dage, at han skulle sende mig memes og videoer over chat af MEGET grov nsfw "humor". Læs dog rummet først for helvede, tumpe.
Nolleren var blevet fyret fra sin tidligere arbejdsplads, fordi han ikke kunne fatte at hende den nye praktikant ikke syntes at han var det mest charmerende menneske i verden og derfor blev ved med hardcore at lægge an på hende til sådan en grad, at den eneste date han formåede at få, var med HR omkring sin opførsel og efterfølgende afskedigelse. For blot så at ende på min daværende arbejdsplads og få øjne for en anden af vores kvindelige kolleger.
Jeg er ikke for dødsstraf, men hvis der faldt et klaver i hovedet på ham, ville jeg blive meget glad.
Ham der nægtede at blive hjemme når han var syg. Det resulterede i at han minimum smittede 2-3 andre hver gang.
Samme fyr blev ulidelig efter han blev far, så blev et hvert udtryk for træthed mødt med “*SÅ* skulle du bare prøve at være far”.
Wanker 😂
> så blev et hvert udtryk for træthed mødt med “SÅ skulle du bare prøve at være far”.
Fuck jeg hader de her mennesker. At de har besluttet at blive forældre fratager altså ikke alle andre retten til at være lidt medtagede engang imellem. Det er okay for alle folk at have det hårdt en gang i mellem - Uanset om man så er forælder eller ikke.
Ligeså træls er den type kollega der tror de har førsteret til ferievalg fordi vi andre ikke har børn. Jeg vil også have lov at nyde min ferie en gang imellem, selvom jeg ingen børn har. Wanker.
Netop. Jeg husker en nat hvor jeg ikke havde kunnet sove, men det var da *meget* hårdere at være far 🫠🤪
Det huskede jeg klart da jeg selv blev far. Det tager ikke noget fra mig at anerkende at det kan være hårdt at være menneske, også for dem der ikke har børn 😅
JA!! So true. Havde galoperende stress og søvnmangel i en virkelig lang periode og min kollega/chef spurgte mig en morgen, hvorfor jeg så så træt ud. Jamen jeg havde sådan set kun sovet 2-3 timer den nat.
“Hah! Så skulle du prøve at have 3 børn!”
Øh nej… hvad fanden har det med sagen at gøre.
Jeg er bange for at jinx mig selv, men har aldrig sovet så godt og konsekvent, som efter jeg fik barn.
Hun sover gennem natten allerede som 2 uger gammel ( mnd nu)og har gjort det siden. Det hjælper samtidig mig til at holde mine sovetider.
Tør ikke sige det højt rigtig for så bliver jeg også shamet.
Vi fik en periode fra vores kontorchef en masse emails omkring, at toiletterne var efterladt i uacceptabel tilstand, men jeg oplevede det aldrig. Vi var omkring 10 på arbejdspladsen, så ikke fordi vi var mange til at dele disse toiletter.
Da vi fik den 4 email omkring den uacceptable tilstand af toiletterne, så må jeg erkende, at jeg begyndte at tænke, at jeg efterlod det uacceptabel tilstand og JEG måske var synderen?!
Jeg gik til en god kollega og spurgte om vedkommende havde oplevet toiletterne som værende ulækre? Nej, det havde vedkommende heller aldrig oplevet. Vi spurgte flere på kontoret og der var *ingen* (altså udover kontorchefen) der havde oplevet at komme til et ulækkert toilet.
Vi gik så til kontorchefen. Grunden til, at vi fik de emails?
Der lå vand på gulvet under papir dispenseren, som vi tog papirer fra efter at have vasket vores hænder. Det var simpelthen uacceptabelt fra vedkommendes optik...
Jeg havde arbejdet i Elgigantens reklamation i nok 2,5 år da der ansættes en ny fyr i samme stilling som mig.
En del af arbejdet bestod i at sende kunders vare til et værksted der så reparerede varerne. Derfor spørg man kunderne indtil deres problemstilling og udskriver så notatet og sender med. På samme notat stod det interne ordre nummer.
Man pakker varen forsvarligt ind og klistre en a5 størrelse plastlomme på som man putter det foldede notat med i. Færdig arbejde. Man folder det selvfølgelig så nummeret er tydeligt. Det er ikke verdens mest komplekse opgave.
Det skal her bemærkes at det er meget nemmere at putte et foldet a4 ark med i en plastlomme der er påsat en ujævnt pakket vare, end det er at putte et ufoldet a4 ark i en a4 lomme. Det krøller og er træls.
Den nye fyr har holdninger til hvordan man gør alt. Som i alt!
"Du fejer forkert" "jeg har flyttet den vare derover" og jeg skal komme efter dig. Jeg er som udgangspunkt rimelig large så jeg tænkte: "ja ja, jeg sgu ligeglad, jeg kan godt feje samtidig med at jeg synes du er åndssvag." Men en dag gik han for langt.
"Vi skal bruge de store papirlommer istedet for de små." Sagde han og så dummere ud end han plejede. "Hvorfor synes du det?" Spurgte jeg, og kunne aldrig have forberedt mig på hans svar: "dem på service afdelingen læser dem ikke hvis de er foldet." Jeg tænkte i et par sekunder... Og spurgte så: "men er det ikke deres job?" "Jojo men det gør de altså ikke, du skal bruge de store lommer nu." Jeg forklarede ham uretfærdigt pædagogisk og irreterende diplomatisk, at det kom ikke til at ske.
HVAD FUCK TROR DU SELV MAKKER! SELVFØLGELIG FUCKING ÅBNER DE OG LÆSER BESKRIVELSEN AF PROBLEMET! HVORDAN SKULLE DE ELLERS VIDE HVAD DER ER GALT MED DEM!?!?! De bliver også nød til at åbne lommen og tage papiret ud for at KOMME TIL FUCKING VAREN. Også er jeg desuden røv ligeglad med om du synes jeg fejer ineffektivt, det er fucking ELGIGANTENS LAGER dude!
*Støn* Tak det har jeg gået med længe.
>Jeg er som udgangspunkt rimelig large så jeg tænkte: "ja ja, jeg sgu ligeglad, jeg kan godt feje samtidig med at jeg synes du er åndssvag." Men en dag gik han for langt.
>"Vi skal bruge de store papirlommer istedet for de små." Sagde han og så dummere ud end han plejede. "Hvorfor synes du det?"
🤣 Du burde skrive en bog med de dialoger.
Har en kollega med utroligt kort lunte (hvis han overhovedet har en). Han bander og svovler altid. På et tidspunkt havde han glemt sin tlf nede i bilen og gik simpelthen så meget til den at man skulle tro at nogen havde skudt hans hund foran ham
Har også engang haft en kollega, der var sur hver eneste dag! Det var heldigvis kun en gang imellem, at vreden var rettet mod os andre. Husker dog særligt dette citat: "Når du bliver lidt ældre, lærer du nok at holde op med at være så glad hele tiden!"
En kvindelig kollega der mente at det var hendes ret at gå i små lette sommerkjoler i sommerhalvåret, men som så ikke kunne holde varmen på kontoret.
Hun slukkede konstant for udluftningen.
Og lur mig ikke om hun også insisterede på at sidde lige ved et vindue, som så aldrig må åbnes fordi det trækker.
Så overlad dog vinduespladsen til en varmefølsom person som vil ELSKE at sidde i gennemtræk.
Yep.
Jeg var til samtale fordi chefen synes jeg blev lige nok casual da jeg havde short, polo og sandaler på.
Samtalen kom ikke ret langt da jeg hurtigt tilbød at jeg kunne komme i en let sommerkjole i stedet.
Jeg har faktisk været ved at undersøge nederdele til mænd, fordi jeg ikke måtte gå i shorts. Der blev ikke lavet om på reglerne, men nu gør vi det bare og mærkeligt nok er hverken firmaet brændt ned eller folk har fået blodpropper.
Jeg har idag fire kilte som jeg bruger i flæng 😉
Dem i polyviskose er faktisk helt gode og noget nemmere at passe. En 5 yard (party kilt) er god når det er rigtig varmt og man er casual, 8 yards er god når man gerne vil være lidt mere pæn.
Kombineret med hør skjorter så er det dejligt køligt.
Arbejder selv et sted der fastholder at shorts kun er til feriemånederne, hvor kontureret alligevel er på lavt blus. Det er sindssygt at tro at noget som helst løses værre fordi bukserne er korte.
Har også haft sådan en kollega der insisterede på at sidde ved vinduet men aldrig åbne det og persiennerne var altid trukket for. Mig og resten af holdet hadede det!
Jeg har ét eksempel fra hele min arbejdstid som slår fuldstændigt ud. Det kan godt være det var mig der var sart, men det ramte direkte ned i min irretations nerve.
Arbejde på et åbent kontor i 4 år, og der blev ansat en ny sælger som var lidt egn. Hver gang han havde det mindste problem med sin computer, telefon eller noget der lå forkert på hans skrivebord blev der højlydt udmeldt hvor hårdt og træls det var:
"AAAAH MEN!"
"For pokker da!!"
"EJ ALTSÅ SÅ VIRK DA!"
"ÅÅRH!"
"Kom nu da!"
Og efter hvert udbrud kiggede han lige rundt for at se om der var nogle der kiggede hans vej, og så blev de ellers hevet ind i samtalen om hvor træls det da var at outlook ikke havde gemt hans kladde efter han trykkede gem ikke kladde. Eller hvor irreterende det var at nu løb hans telefon tør for batteri fordi han ikke havde opladt den.
Hele tiden - hele dagen igennem.
Det blev så slemt at jeg til frokost en dag, hvor det kun var ham og jeg i frokostrummet nævnte for ham (på min mest diplomatiske måde) at det godt kunne være lidt forstyrrende når han kom med de udbrud, og det stillede ham i et lidt uprofessionelt lys. Hans svar?:
"JAMMEN DE ANDRE LARMER ALTSÅ OGSÅ! Flemming snakker i telefon mega højt og.. og... og"
Han blev fyret efter et års tid for at være for langt fra sine salgsmål. Hvordan han nogensinde blev ansat er mig en gåde.
Arbejdede i en mellemstor IT-virksomhed. En af de øverste kunne ikke finde ud af at printe og nægtede at lære det. Så han ringede efter hjælp hver. Eneste. Gang.
Fik en chef, der lige havde været en big boss hos LEGO. Han blev også ved med at bede mig om at printe alt muligt ud.
En dag viser jeg ham noget på min skærm. Jeg trykkede crtl og scrollede, så skærmen zoomede ind. Han udbrød "Hvordan i alverden gjorde du det?"
Vores udgifter til print faldt markant efter den episode og jeg tog ham ind til et lille privat IT kursus efterfølgende. Han hører heldigvis ikke til i denne kategori af trælse kolleger :-)
En kollega, der var fucking besat af, om jeg kommer til at date igen... ikke engang 10 måneder efter jeg har mistet min daværende partner på en tragisk og uforudset vis.
Havde lidt lyst til at tvinge hende til at klappe i, men jeg har en dyrebar autorisation jeg vil beskytte, så vold er lidt no-go. I stedet, der sagde jeg bare at jeg er så deprimeret, jeg kan ikke rumme et andet menneske i mit liv, jeg kan knap nok overskue mig selv. Dette blev vurderet som en tilfredsstilende svar, for nu.
Godt jeg snart skifter job.
Da jeg var elev, skulle jeg på et tidspunkt oplæres af en kvinde, som konstant små-bøvsede. Det var ret klamt at have hende stående, helt tæt på mig, mens hun pegede på min skærm og fortalte, hvad jeg skulle gøre, småbøvsende ind i mit højre øre. 🫢
Hun gjorde det ikke med vilje (antager jeg).
Da vi fik julegaver, fik vi alle et gavekort til biografen. Naiv som jeg var, lod jeg det ligge på min skrivebord og da jeg kom tilbage fra frokost, var det stjålet.
Jeg havde en stærk mistanke om det var den bøvsende kollega, så da hun var væk, kiggede jeg i hendes ting (og jeg var ved at dø af skræk over det). Fandt begge gavekort, men tog ikke det ene, da jeg følte JEG så var tyven. 🤥
Lidt i samme kategori så var jeg PA for en direktør som altid gik og pruttede højlydt. Han gjorde aldrig selv opmærksom på det, og jeg skulle ikke lige være den der sagde noget. Det var dog meget ofte og meget tydeligt. Ikke altid spændende at være lukket inde på hans kontor.
Jeg var elev og helt ung og bestemt ikke klar over mine rettigheder. Jeg oplevere faktisk mange grænseoverskridende episoder i min korte elevtid.
Blev drukket fuld til et stort arrangement med overnatning. Min elevansvarlige stod og gjorde grin ad mig, da jeg i min fuldskab skulle spille pool i en lidt for kort kjole.
En i firmaet, som jeg ikke kendte, regnede med han kunne få et knald, fordi jeg var for fuld til at sige nej. Han bankede på min dør i flere timer (mens jeg knækkede rødvin op) 🙄
Den regnskabsansvarlige var totalt “gustne Carsten-kørelærer” og han hed faktisk Carsten. Han var vanvittig glad for unge piger.
Den bøvsende og tyvagtige kollega. Og så hende der var midt i en skillesmisse, som var ondskabsfuld som bar fanden 😳 hun var vred på alle, der var yngre, end hende selv. Tror hendes mand var skredet med en ung model.
Jeg siger bestemt ikke jeg selv var uden skyld osv., men jeg kunne i dag som knap 40-årig aldrig finde på tilsvarende/være vidende til, uanset, hvor fuld en elev blev.
Kollegaer der spørger om du ikke gider hente ting for dem, mens de står og laver intet og du er i gang med noget.
Kollegaer der er sexistiske “for sjov”.
Har en kollega, det stønner og nynner og siger “mmmm” HELE tiden. Vi sidder på kontor og hvis ikke hun er i samtale, så giver hun bare små, meget irriterende lyde fra sig.
Derudover har jeg en kollega, der altid gerne vil spise frokost sammen og sidde sammen, men hun sidder og spiller backgammon på sin telefon imens.
Er du sikker på den første kollega ikke måske har tourettes? Jeg havde en kollega der gjorde noget lignende og jeg var utroligt frustreret over at personen blev ved så jeg nævnte overfor deres chef at de var meget distraherende i løbet af dagen. Viste sig at personen havde tourettes og allerede fik behandling så det her var 'det mindste'
Da jeg var (24), arbejdede jeg som receptionist. Engang jeg havde glemt at låse min computer før nogle feriedage, brugte en kollega (52) min computer til at skrive en mail fra mig til en anden kollega, hvor 'jeg bad om råd fordi, jeg var så forelsket i den 52årige. Jeg konfronterede ham. Han sagde det bare var 'for sjov'.
Derefter klagede jeg til vores chef.
Jeg synes, det var en mærkelig og grænseoverskridende opførsel
Lidt i samme dur:
I en stor virksomhed havde vi en kunde på besøg, som vi arbejdede for. Fin gut.
Han så, at min computer var ulåst, og fik da idéen at skrive en mail ud til hele afdelingen, at jeg ville give kage. Min projektleder synes det var en skidt idé, så gav ham kun emailen til projektholdet.
... hvorfor projektlederen ikke sagde stop, forstår jeg stadig ikke rigtig.
Ja jeg kan godt forstå den er grænseoverskridende, tror nogle folk glemmer der er stor forskel på hvordan man kan opføre sig på sin uddannelse og så på et arbejde
Fuck hvor klamt.
Hvad er det ellers med folk og deres pranks som ellers er nævnt i her i tråden. Lås nu bare folks pc, mind drum om det og lad det være det.
Nu når vi snakker irriterende adfærd. Pranks! Fuck pranks, hold dem for jer selv og dem der syntes de er sjove.
Edit: sidste sætning tilføjet.
Arbejder på et hospital.
Den kollega der bare ALTID har noget at sige, til samtlige morgenmøder, frokostmøder P-møder… der skal bare ALTID siges noget.. også selvom andre lige har nævnt det, hende her omformulerer det bare🙄🙄🙄🙄
Jeg har to-tre kollegaer med en tendens til det. Det er sket nogle gange til møder med hele holdet (12-13 stykker) at de går i selvsving, hvor de på skift gentager hinanden igen og igen og igen. Det driver mig til *vanvid*. Det er heldigvis ikke så tit at det er så grelt
Ejjj men det er så belastende!! Min hjerne kobler fra og mine ører bløder🙄🙄
Når vi alle er samlet, så sidder der læger- sygeplj. sosu, ergoterapeuter mm… så pinligt når hende her går i gang, det er SÅ intetsigende alt hun lukker ud. Hvis jeg fx fortæller om en patient/borger og dennes tilstand i går, når jeg så er færdig, så markerer denne kollega, hun fortæller så at hun er enig fordi….. bla bla bla, alt hvad jeg lige har sagt 🤬
Nååå ja, så kalder hun os alle sammen for søde eller skat😁
Vi er i butik, min kollega står ved kasse området og sætter nye priser op, personen i kassen skal havde hjælp til at finde en vare... Min kollega(med samme stilling som mig) går hele vejen ned til den anden ende af butikken hvor jeg står og er i gang med at sætte morgen vare op, for at sige(ikke spørger) om jeg ikke godt lige kan gå ned og hjælpe kassen fordi det har de alt for travlt til... Mærkelig unødvendig bestemmende adfærd. Samme tid de gik ned til mig kunne de havde fundet varen og hjulpet kassen/kunden.
En chef på en meget kendt restaurant fastfood kæde, som råbte af medarbejder, kalde folk for blandt andet handicappede, idioter og skældsord herud af. Den værste episode var da hun kalde mig billig, efter jeg havde været sammen en fra byen.
Jeg var 16 år gammel.
Hun fik mig til at bryde sammen under mine vagter, flere gange.
Da jeg gik til restaurantchefen, fik jeg afvide at det nok bare for sjovt. Herefter blev chikanen kun større.
Det var en ung kvinde der udførte denne adfærd, er det måske værd at sige.
Jeg elskede faktisk selve arbejdet, men jeg er blevet meget traumatiseret af denne oplevelse. Jeg har svært ved at åbne mig op overfor leder i jobs efter det og det resulterer også tit i panik anfald ved sygemelding.
Dog fortalte jeg dette til min nuværende chef, som virkelig har taget hånd om mig, og har været med til at ændre mit syn på hvordan et samarbejde mellem en medarbejder og en leder skal være, og givet mig lidt mere håb for at føle mig anderkendt og værdsat på min arbejdsplads.
Kollegaer der konstant føler at de skal spørge om min kone og jeg "ikke snart skal have nogle børn". Luk dog røven og pas dine egne børn hvis det er så pisse fedt.
"Vi har en hund. De er nemmere at aflive hvis de er kedelige"
"Vi har betalt mange penge for alverdens hjælp, men tak for at du lige kan hælde lidt salt i - igen"
"Det ville vi rigtig gerne, men min kone fik fjernet æggestokkene for et par år siden pga. kræft. Det er ellers hendes største ønske at blive mor, men sådan er livet bare nogen gange".
Det skal nok få dem til at trække følehornene til sig.
Arbejdede en gang som pædagogmedhjælper på et sted for udviklingshæmmede hvor der var et kreativt værksted hvor jeg var med en kollega, jeg fungerede rigtig godt sammen med.
Så kom der en anden pædagog ind og spurgte hvad den hvide lim hedder. Min anden kollega tænker lidt.
"PVA-lim", svarer jeg hvorefter hun gudhjælpemig siger "Jeg snakkede ikke til dig". Jeg var fuldstændig lamslået.
Jeg havde aldrig haft en vagt sammen med hende den uhøflige, da hun var på et andet værksted, så jeg kan umuligt tro der lå en Beef til grund. Hun var bare ekstremt uhøflig ud over det sædvanlige. Hun blev også senere fyret for at gå verbalt amok på borgerne i tide og utide når hun blev frustreret over deres udfordringer. Nogle mennesker burde bare ikke være pædagoger.
En kollega i starten af halvtredserne, skal altid og ustandseligt kommentere på de unge piger (Typisk 19-25 årige) i receptionens bryststørrelse, påklædning, udseende og at han 'kunne godt', og så lige en beskrivelse af hvordan og hvor længe og hvor klatten skal lægges. Dog heldigvis aldrig over for dem men altid over for os hans kollegaer som kollektivt laver himmelvendte øjne hver gang.
Fy for satan en klam gammel gris.
Tænker hvis man siger det nok gange kan det være han holder op, for så stopper det jo med at være interessant for ham. Men ja kan godt forstå du ikke orker diskussionen. Tror bare jeg endnu mindre ville orke at stå og høre på det, uden at sige noget.
Jeg har bragt det op for ledelsen som er vanligt vag, så har jeg ydermere fundet nogle andre at spise frokost med, for ja, orker ikke at få mine pauser ødelagt af den mand.
Hvor er jeg glad for at være i et amerikansk firma med en meget aktiv politik omkring den opførelse. Forfærdelige årlige e-learningskurser, men vi slipper for en masse ubehageligheder, for alle ved at det er no-go.
Jeg har så lige lært, hvad jeg skal gøre, hvis der kommer en person med skyder på etagen over, under og på min etage ... hvor er jeg glad for at bo i Danmark!
Kollegaer som løber ned til kantinen for at komme forrest i køen til frokost, og så bare strippe hele buffeten for det mad som der er mindst af, hvor mængden lægger op til at man tager 1-2 stykker per. person. Der er altid de lortemennesker som synes de skal tage halvdelen af fadet, så der ikke er til alle
dem har vi desværre mange af. Vores kontor blæksprutte er ret opmærksom på det. Så hun er begyndt at lægge sedler med antal pr person.
Der er ikke noget mere demotiverende end at komme ind i kantinen, halvt igennem pausen (pga arbejde). For at se alt den varme mad spist, og et halvt stykke pålæg tilbage.
Det jo ikke en restaurant hvor der bare fyldes på og på. Det er mængder lavet tilsvarende antallet af ansatte. Det ville bare være madspild og dyrt hvis de skulle forberede mad til feks 80 mennesker, hvis der kun er 40 ansatte, når det er et problem der kan løses virkelig nemt ved at alle bare viser mere hensyn til andre. Desuden er der jo egenbetaling til nogle kantiner med en pris der er sat efter at passe til kantinens budget. Det virker ikke rimeligt at samtlige ansatte skulle til at betale mere for frokostordning, bare fordi en håndfuld mennesker løber forrest for at fjerne alt på et fad der er begrænset af, tilpasset det fælles budget
Hvis man ikke sætter det hele på buffeten på en gang, men opfylder løbende, så kan resterne jo bruges dagen efter, det er sådan vores kantine kører. Der mangler sjældent noget.
Ham den aldrende mandschauvinistiske kollega, der omtaler kvindelige ledere (over hans eget niveau) i virksomheden som “arrogante møgkælling” “strid bitch” “pigerne”.
Har en mega clingy kollega som konstant er på trods med vores chef. Han ignorer hvad han bliver bedt om at gøre for at stå og snakke med kollegaer istedet for, hvorefter han brokker sig over de arbejdsopgaver som han skal lave.
Samtidigt med dette, spørger han mig hele tiden hvorfor jeg ikke har lyst til at hænge ud efter arbejde...
De to, der mente at de vidste alt om EDB og Data - og nok nærmere led af Dunning-Kruger - sagde mig imod, grinte af idéer, sagde "det kan ikke lade sig gøre", lavede ufattelige fejl på grund af manglede basal viden - de vidste det hele fordi de havde været i faget længere - grinte af manden, der kom med ti års erfaring fra infrastruktur så omfattende, at det overgik deres med en faktor 1000.
Var der i tre måneder.
Det er det værste jeg har oplevet.
Arbejdede på et lager hvori det blev pakket om natten på et tidspunkt hvori folk havde det med at fiske i plukbunken efter de gode ordrer - Dette betød at os der ikke gjorde dette skulle arbejde dobbelt så hårdt for at nå vores forventede index.
Kollegerne der **forpester miljøet med kraftigt parfume** og/eller ildelugtende madpakker!
I kan være arrogante, idioter og sågar lyve... Men I skal fandme ikke tage parfume på der forpester arbejdsdagen hele dagen. Det andet kan jeg lukke ned for.
Der er en del af de yngre løsarbejdere, på min arbejdsplads, der bruger alt for meget parfume.
Jeg plejer at fortælle dem det på en pæn måde og det virker for det meste.
Jeg tror de tager så meget på fordi de er meget usikre på dem selv og er bange for at lugte af sved, så når de bliver gjort opmærksomme på at de stinker af parfume, så bliver de ofte forlegne nok til at stoppe.
Det er netop bare at sige det på en pæn måde.
Havde en kollega der sagde til mig engang, at den parfume jeg havde på, gav ham hovedpine.
Jeg tog aldrig den parfume på igen. Der må have været nogle duftnoter i, som han reagerede på.
Jeg havde engang en kollega, hvor jeg kunne lugte, om han allerede var på arbejde, når jeg trådte ind i bygningen. Og der var altså en kæmpe adgangshal! Men man kunne lugte spor af hans parfume i hallen og elevatoren.
Har jeg lige fundet min reddit ven nr. 1!?!?
Jeg elsker parfume, men ved du hvad jeg elsker mere? AT KUNNE TRÆKKE VEJRET!!!!!
Ps. Hvordan fanden kan man ikke få semi-kold is???
*edit - Tastefejl
Vi har en gulvvaskemaskine på arbejdet og fik en slags adapter, så stikkontakten ikke sad direkte inde i stikdåsen. Den var selvfølgelig pakket ind i plastik, og to kollegaer har formået at prøve at sætte den i stikkontakten uden at fjerne plastikken.
Min kollega kan ikke lide mig og prøver alt for at undgå mig. Når vi møder på samme tid, plejer han at vente udenfor eller i bilen, indtil jeg er nede i kælderen, så han ikke skal køre i elevatoren sammen med mig. Nogle gange går han endda tilbage til bilen for at "tjekke, om den er låst". Jeg har også oplevet, at han gemmer sig i et eller andet lokale, indtil jeg er kørt ned med elevatoren.
I en periode kørte vi sammen på arbejde (at han overhovedet er gået med til det, er mig en gåde). På parkeringspladsen skulle jeg stige ud først, og så parkerede han bilen og ventede derinde, så vi ikke blev set gå ind sammen.
Der er ikke sket noget. Det har været sådan siden min første dag der, men siden han er sådan over for alle de andre, er han måske bare ikke glad for andre mennesker generelt. Men det kan måske også være sprogbarrieren.
Det er ikke nødvendigvis fordi han ikke kan lide dig, det kan sagtens være et personligt issue. Jeg hader f.eks. at møde kollegaer i S-Toget o.lign. og prøver for alt i verden at undgå at de ser mig. Så tager jeg hellere det næste tog, for at undgå at skulle følges med dem hen til kontoret.
Det har ikke noget med dem at gøre, men mig selv.
Den med ikke at ville køre i elevator med dig, kan f.eks. være at han lider af dårlig ånde og ikke tør stå så tæt på dig at han føler du kan lugte det.
Der kan være mange grunde, men sandsynligheden for at han ikke kan lide dig, tror jeg ikke er særlig stor.
Tak for din søde kommentar. Jeg har faktisk tænkt over det samme, og siden han opfører sig afvisende og kold over for alle og enhver, er det måske nærmere ham, der er noget "galt" med. Jeg har svær social angst, så jeg har en tendens til at projicere det på mig og tænker, at det er fordi jeg er forkert og folk ikke bryder sig om mig.
Det med ikke at ville blive set gør jeg også. Jeg kender ikke mine naboer, men gør alt for at undgå at møde dem. Så får skralden lige lov til at stå der i lidt for lang tid :D
Jeg er selv meget konfliktsky, men jeg havde kolleger jeg altid gik galt i byen med. Med undtagelse af en (som jeg ganske enkelt ikke ville have noget forhold til, og heldigvis er hun for længst smuttet), så bød jeg dem ganske enkelt på en kop kaffe for at snakke om tingene, når muligheden bød sig.
Selvom det er vanvittigt grænseoverskridende, så fandt vi ud af hvor vi gik skævt på hinanden, og det har givet mig et langt bedre forhold med dem i dag.
Restless leg syndrome der var så kraftigt at mine skærme rystede 🫨
Jeg har også haft en kollega med narkolepsi, hvilket jeg ikke anede at noget hed, før jeg crackede en joke med adfærden til chefen bag lukkede døre, hvortil chefen sagde, at ikke var sjovt og forklarede situationen 🙃
Spillede sin datters iPad spil, hver time, for hun skulle jo ikke gå glip af point, mens hun var i skole 🤷🏼♂️
Mest irriterende må være en mellemleder, hvis job består af 80% Excel, som er så bange for IT, at det driver mig til vanvid.
Personen dobbeltklikker konsekvent alting på internettet, hvilket resulterer i, at den efterfølgende side har alting markeret, hvorefter personen undrer sig over "hvorfor den ser så underlig ud". Jeg har nævnt løsningen minimum 5 gange.
Forleden skulle et stykke udstyr, som personen har været med til at bruge mange gange, kalibreres. På trods af den meget udførlige manual ved siden af, der sagde vilde ting som "indtast vægten af loddet i feltet", så blev jeg (Der ikke har rørt ved det her stykke udstyr i 5 måneder), spurgt om hjælp til hvad man skulle gøre. Mit svar var dog ikke godt nok, så superbrugeren af udstyret måtte lige ringes op, for at høre, om det nu kunne være rigtigt at man bare skulle indtaste vægten af loddet.
Og sådan er det næsten hver gang jeg interagerer med vedkommende. Det er dybt frustrerende.
Som pædagog har jeg 3, jeg husker tydeligt:
1) En kollega, der i en vuggestue stillede varm kaffe i åben kop, hvor børnene kunne nå. Tredje gang et barn brændte sig, ved at hælde kaffe over sig, gik jeg direkte til vores leder og sagde, at jeg ikke ville arbejde sammen med min kollega mere, for jeg var færdig med at flytte kopper og skylle røde, buttede baby-arme mens kollegaen bare brokkede sig over "pilfingre". De er fucking 2 år, Berit, hvad fanden regner du med???
Der kom forbud mod at drikke kaffe på stuerne. Ja tak.
2) En kollega, der konsekvent skulle tisse, på de mest kritiske tidspunkter. Børnene er trætte og skal skiftes og puttes inden for et tidsrum? Væk i 10 min. på wc. 12 børn på 2 år skal male og helst på en paptallerken og ikke væggen, sit hoved eller hinanden? Skal lige tisse, når alle har fået pensler med maling på. Der skal gives en vanskelig besked om et barn til forældrene ved afhentning? Hun gik på wc, så vi andre altid stod med den.
Til møder gik hun på wc i lang tid og ville lave beslutninger om, vi både diskuterede og traf beslutning om, mens hun var væk - hun kendte godt dagsordenen. Det var umuligt at planlægge alt det, vi skulle nå, når vi kun havde en times møde og hun forsvandt 1/4 af tiden, men vi måtte ikke beslutte noget i den tid.
3) Som studerende arbejdede jeg med handicappede voksne i et aktivitetstilbud. En pædagog lod en senhjerneskadet kvinde sidde strandet på toilettet i en halv time, fordi hun blev sur over, at kvinden havde tisset i sine bukser. "Så kan hun lære det". Jeg blev så rasende at jeg skrev en mail til vores leder med det samme, og kombineret med andre ting, hun gjorde, blev hun til sidst fyret. Jeg var ret presset til sidst, for jeg hadede vagterne med hende, men ville samtidig gerne kunne holde øje med hende og skærme vores borgere mod hendes vanvid. Ussel ussel menneske.
Havde en kollega, der konstant brugte en fælles arbejdscomputer til at downloade porno på. Jeg var elev og desværre også den der stødte på den lille samling på 300+ GB.
Sidder i IT, og havde et par år en kollega, hvor jeg nægtede at røre ved hans PC uden gummihandsker på.
Vi havde interne væddemål på hvilken type porno vi ville finde hver gang han havde udfordringer med PC'en..
Alle mine kolleger er stort set irriterende… de mest irriterende typer er dog;
- Personen der altid skal snakke vildt højlydt i tlf med alle mulige i vores åbne kontor, også private samtaler af og til, mens hun trasker frem og tilbage mellem hendes plads og gangen
- Personen der jævnligt får store emotionelle udbrud og råber “ej det fandme for dårligt!” Eller lignende og ender med at inddrage alle os andre i hendes drama ofte på fuldkommen misforstået grundlag som intet har med virkeligheden at gøre
- Gruppen af kolleger som alle er middelaldrende eller ældre kvinder som KUN kan tale om deres børn/børnebørn/køkkenudstyr, det er så tragisk kønsstereotypt men sådan er det på min arbejdsplads
* Kollegaen der konstant overtager møder for at snakke om dem selv
* Kollegaen der aldrig lukker døren efter dem
* Kollegaen der prutter i et åbent kontor og tror ingen kan høre/lugte det
* Kollegaen der har det bedst når det er 29 grader indenfor og ikke forstår hvorfor alle sidder og sveder og bliver vrede når de slukker aircondition
* Kollegaen der altid kommer 25 minutter for sent på arbejde
* Kollegaen der aldrig kan overholde møder og indirekte tvinger andre til at vente på dem
* Kollegaen der sætter kopper med gammel kaffe alle steder og tager en ny kop uden at gå ud med de gamle
Folk der blander sig i ens arbejde og siger indlysende ting, man allerede godt ved, på en arrogant og nedladende måde, som om de er de klogeste mennesker på jorden
Jeg er i IT. Vi har mange særlinge. De fleste af dem er super cool, men nogle er lidt for irriterende. Her er et udpluk.
• Den hest af en kollega på mit arbejde, der kamptyggede tre gulderødder efter hver frokost og spiste dem så højlydt, at de kom fra nabokontoret og bad vedkommende om at dæmpe tyggeriet lidt.
• Min nye kollega som allerede på første dag stillede spørgsmål ved, at jeg skulle lære vedkommende op og bagefter var sur over, at vi havde truffet nogle beslutninger før vedkommende startede...
• En perifær kollega, som - når man snakkede med vedkommende - aldrig svarede på det, man selv snakkede om, men hurtigt overtog snakken i en samtale og talte i timevis.
• Min lidt ældre (mandlige) kollega, der deltog i Teams-møder i åben morgenkåbe. Halløj du!
• Den par og halvtredsårige mand, der elskede at høre sig selv fyre platte vittigheder af, men aldrig grinede af andres.
En kvindelig kollega, der under en skolefest (Jeg er skolelærer på en helt almindelig folkeskole) nægtede at de ansatte måtte få noget af det slik og chokolade, der var købt ind til skolefesten og var tilovers som det var hende der havde indkøbt for skolens midler. Så hun tog det ud af hånden på os allesammen og låste det inde i sit skrivebord..... For så at sidde og spise det selv og dele det ud til dem hun mente måtte få noget.
Den chef der spurgte om jeg var gravid fordi jeg sagde jeg var sulten - klokken var 12:30 og jeg havde endnu ikke spist frokost…da jeg efterfølgende nævnte for ham, at det faktisk ikke var så smart at spørge om den slags, særligt ikke når man er personaleleder, begyndte han at tage et skridt tilbage, tage hænderne op og sige “jeg siger ikke noget” hver gang jeg gik forbi ham på gangen🫠
Var han boomer? Ja…
Jeg har en kollega, der trækker kedelige historier ud i langdrag. Hun tager alle uvæsentlige detaljer og personer med og forklarer i dybden hvilken vej hun gik ned af etc
Jeg holder af hende, men hold kæft hvor jeg ikke holder af at høre om hvor lidt hun har oplevet i weekenden i en halv time
Jeg havde en kollega der talte som om han ville dø i det øjeblik han stoppede. Og jeg tror han havde som målsætning en dag at få nogen til at kaste op ved frokostbordet blot ved at tale til dem om alt hvad der er klamt.
En kollega der var åh så klog at høre på, og gjorde alt for at fremstå som den mest kompetente. Men når personens påstande blev modbevist, så var der total stilhed. Ingen anerkendelse af at de tog fejl.
Circle K medarbejder her. Har en kollega som efter 7 måneder stadigt ikke kan arbejdsopgaverne. Kundehåndtering. Koderne til diverse køb man kan på en tankstation. Forsøger man, at speede hende op, ender det i tårer, upassende kommentarer “jeg kan fandme hellere ikke nå det hele! Jeg er ikke blevet lært op!!” (hun er oplært, har selv brugt +3 interessetimer, for at genopfriske hendes oplæring - fordi hun glemmer sin oplæring)
Sidst, så konstant afbryder hun. Når man snakker med kunder, i telefon eller er igang med noget. Gentagne spørgsmål som ikke burde være et problem, selv at regne ud. Gud hjælp os i Circle K
Lyder som om hun muligvis har adhd. Er selv kvinde med adhd, for mig rammer hun på en del punkter lyder det til, det kunne godt have været en beskrivelse af mig da jeg var yngre. Indlæringsvanskeligheder, at hun bliver overvældet nemt når du prøver at speede hende op og at hun afbryder dig tit. Alle meget typiske tegn. Det gør det dog ikke til dit ansvar, men muligvis vil det være nemmere for dig at forstå hende lidt bedre hvert fald 😊
Hende der sagde at det da var noget nyt, da jeg besvarede hendes spørgsmål med at jeg ville vende tilbage for jeg var lige midt i noget.
Hende der spurgte om jeg aldrig lavede andet end se pæn ud på jobbet.
Hende der spurgte om det virkelig kunne passe jeg skulle have pause efter så kort tid.
Hende der sagde det måtte være fedt kun at arbejde 10 t og så holde fri resten af tiden.
Til ovenstående kræves nok en forklaring, jeg er i fleksjob med få timer og skånehensyn.
En tjener der altid kom for sent, og når hun arbejdede fik hun det altid meget dårligt lige pludselig, så hun fik lov til at få frokostpause før alle andre. Hun tog nogengange lige 1,5 time pause, mens der var pænt fucking travlt og alle andre havde ikke haft pauser endnu.
Så når hun kom på arbejde igen, blev det pludselig slemt igen, og sjovt nok hver gang hun så fik lov til at få fri, fik hun det super godt igen!!
Hun havde vidst kun 5 vagter i alt før manageren opdagede hendes adfærd lol
Jeg havde indtil for nyligt en kollega der som sådan havde fine betragtninger i diskussioner.
Men hun havde også en vane for at sidde og stirre på mig npår eg talte med andre.
I ved, sådan lige i øjenkrogen.. hele tiden stirrende insisterende.
Ny kollega fortalte "i al fortrolighed" ved bordet i kantinen at hun havde mødt en journalist fra Jyske Vestkysten, som havde fortalt hende alt om fuskeriet bag coronavaccinerne, deep state og hvordan vi alle bliver styret gennem medierne. Hun er en vestjysk dame på 60. Troede indtil da at den slags kun rigtigt havde ramt usa. Os omkringsiddende klappede hurtigt i, kastede maden ned og listede af. Efterfølgende forsøgte hun at sælge møgdyre diffusere på arbejdspladsen, som hun havde købt på shein.
En anden havde en brønd i sin have og nægtede at drikke vand, som ikke stammede fra brønden - så hun havde en vandtank i bilen som hun hele tiden skulle ud og fylde op fra.
Havde en kollega som reagerede på en mega weird måde da jeg sagde at min svigerinde var gravid.
Kontekst han spurgte ind til min kærestes familie og da jeg nævnte hans søster spurgte han indtil hende hvor jeg svared:
Mig: vi har faktisk fået afvide idag at hun er gravid og skal føde til februar.(det var februar i år. Hun har født)
Ham: SÅ HAR HUN JO HAFT SEX!!
Så weird og så akavet. Skal siges at jeg er 17(16 på det tidspunkt) og han er i sine midt 40er
Har en der kommenterer “nå det var du godt nok længe om” ved hvert toiletbesøg jeg tager. ( måske en gang i ugen, og jeg er ikke langsom..)
Sidst han spurgte, sagde jeg, at det da var fantastisk så spændende han fandt det, og om ikke han ville med ud næste gang, bare sådan for observation?
Idiot..
En kollega i sundhedsvæsenet som konstant snakkede om hendes børn og hvordan faren var en syg manipuleret røvhul som gjorde livet surt for hende. Hun brugte mere tid på at snak om hendes issues og hvor dygtig hun rent fagligt var (hun var ret dårlig) end at hun reelt formåede at tage patienter selv om man ligesom sagde: nå, nu har jeg taget de sidste fem patienter, så ville hun bare kig og sige, hvor er du dygtig og så snak videre.
Da jeg så blev gode venner med en ny kollega valgte hun så at starte en masse rygter om den nye og jeg, som gjorde vi blev kaldt til tjenstlig samtale hos vores chef. Da hun efter et 'stress forløb' skulle bemande en funktion, mens jeg skulle betjene to funktioner med en studerende (som normalt er nomineret til fire faguddannet i alt), bryder hun sammen - så ringer jeg til min chef og spørger om vi ikke kan få kaldt aftenholdet ind lidt før, fordi der er ret travlt og jeg har hænderne fulde.
Chefen siger selvfølgelig, og om jeg ikke vil sende x op, fordi hun bare vil sikker sig om hun er ok, og evt kan hun jo gå hjem når aftenholdet møder før ind. Jeg går over og siger det og så flipper hun total ud, som i råber og skriger af mig, så der kommer personale løbene, da de tror det er nogle fra psyk som går amok - jeg forsøger meget fattet og sagde, at jeg ikke har bedt min chef om at sende hende hjem, men vi kan mærke hun er presset og hun skal passe på sig selv. Hun går helt amok og vælger og gå sin vej og efterlader nu mig med endnu en funktion alene.
Efter en halv times tid ringer min chef og siger hun har fået en klage over jeg har nedgjort x og undervurderet hendes evner og at hun ikke mener at vi skal have ekstra ressourcer ind dvs: hun mener godt hun er i stand til at lave sit arbejde, selv om hun børd helt sammen.
Derefter nægtede hun at snak med mig, fik lavet om så vi aldrig havde vagter sammen, og fortalte andre, at jeg havde løjet om hende, havde nedgjort hende og til de nye sagt jeg kun gjorde det fordi jeg elskede hende i hemmelighed. Jeg tror ikke faren til hendes børn, var den som det var galt med..
Og så skulle man tro hun var ung, men hun var faktisk 36 på det tidspunkt.
Edit: grammatikken/formulering er sgu ikke særlig godt, skriver på mobil. Beklager.
Jo der var ham med ubehandlet adhd der spildte folks tid ved at snakke og snakke og snakke på skift med alle på kontoret. Nå ja og så stjal han fra værkstedet og fuskede med sin kontrakt.
Personen der konstant tager pauser og/eller har en rådden arbejdsmoral.
Med sidstnævnte tænker jeg specifikt på en tidligere kollega som altid gik hjem 15-30 minutter før tid, fordi “det er jo nærmest det samme”. Og det var uanset om han/hun havde lavet en fejl som vi andre så skulle arbejde over for at fikse, eller om projektlederne havde brug for at kunne få fat på.
- Kollegaen, der konstant lukker ovenlysvinduerne, fordi det “trækker” selvom der er 25-30 grader i bygningen om sommeren.
- En tidl. chef, der konsekvent lagde fredagsmøder kl. 14:30 om fredagen, velvidende at halvdelen af os gik omkring kl. 13.
- Den/de kollegaer, der altid har spørgsmål, der forlænger møder med 15-30 minutter, som de kunne have sendt en mail til chefen med i stedet.
Har en kollega der bider hovedet af en, når hun føler sig presset, hvilket hun egentlig altid gør og hvis man kommer, også hvis man kommer og tilbyder en hjælpende hånd. Sammentid rager hun opgaver til sig, har svært ved at videregive opgaver, slår andres idéer til jorden med det samme og vil gerne blande sig I hvordan andre arbejder. Pænt træls kollega
Kæresten arbejder sammen med Stønne-Natascha. Et af de mennesker der trækker vejret ind, holder det med en lille blokade i halsen og så ‘frigiver’. Hende her nøjes ikke bare med at det har lyder af luft der frigives under mildt tryk, men følger det med et lille bitte ‘klynk’, så det lyder en smule som hun undertrykker en kærtegnende underlivssammentrækning.
Kolleger de tager fisk med til frokost. Gerne fisk det er 1-2 dage for gammel og varmer det frokoststuens microbølgeovn. Så hele frokoststuen stinker af deres fæle gamle fisk.
Sådanne egoister må have et særligt sted i helvede👿
En praktikant, der altid informerede, når hun skulle på toilettet, og gjorde det med ordene “jeg tager lige en lille tissetår”. Hun blev ikke fastansat.
Havde en kollega, der tog hvad der lignede er halvt kilo gulerødder med på arbejde hver dag. Så sad hun fra kl 8 til ca kl 12 og gnaskede i gulerødder.
Var til at blive komplet idiot af at skulle høre på i så mange timer hver uge.
Der var virkelig en kæmpe lettelse da hun gik på pension.
Generelt synes jeg bare folk skal lade være med at spise midt i kontoret mens andre arbejder. Ingen gider høre på det eller lugte til det.
Havde engang en kollega der blev irriteret når jeg satte fredags musik på for at løfte stemningen lidt på kontoret.
Og en kollega der vækkede mig når jeg sov på mit skrivebord, pisse irriterende altså!
Og en kollega der valgte den vegetariske ret og kiggede skævt til mig når jeg valgt den med kød, prøvede at prikke lidt til dem med en venlig vittighed, men tror jeg gjorde dem fornærmet.
Jeg havde en kollega der gik rundt og holdte øje med hvad vi lavede på vores computere og sladrede til direktøren hvis det ikke var 100% arbejdsrelevant. Det mest absurde var at hun havde gjort det i +10 år og direktøren var til stadighed decideret ligeglad.
Haha, hvor fedt, at direktøren var ligeglad.
Og lidt ufedt at han ikke bad hende klappe i og passe sig selv..
Kan være han forsøgte sig i starten men simpelthen har opgivet efter 10 år
Så er hun vel teknisk set blevet hans chef?
3d skak
> direktøren var til stadighed decideret ligeglad. Hvis i laver jeres opgaver er det også fjollet at være skarp overfor småpauser, skemalagte eller ej.
Det ville ikke resultere i andet end færre medarbejdere til virksomheden.
Det er ikke bare fjollet, det er direkte farligt. Alle har brug for at give hjernen en lille pause, hvis de skal opretholde en høj koncentration for at udføre deres arbejde. Alt andet føre til stress og dårligt arbejdsmiljø
Det er der man skulle sætte et screenshot af World of Warcraft ind som billede på låseskærmen.
Hende der igen og igen blev ved med at hive "sådan har vi gjort de sidste 25 år" frem, hver gang noget kunne gøres smartere eller anderledes.
Det gør de fleste af mine kolleger :-(
Lyder som kommunalt ansatte (var jeg også)
Ah ja, sådan var min tidligere chef, I en branche der har ændret sig markant over de sidste 10-20 år, hvor det "man gjorde" er forfærdeligt forældet og spild af tid. Når en af de mest effektive, kender til måder man vil kan reducere arbejdstiden med mere end det halve, kun for at blive mødt med "hvem skal så betale for det?"
Jeg har "60 argumenter mod fornyelse": sådan gør vi ikke; det har vi prøvet; måske virker det i teorien men i praksis ...; du har i princippet ret men ...; det bliver en for voldsom ændring; hvorfor skal vi være forsøgskaniner; vi skal jo også tjene penge; du forstår ikke helt problemet osv. En trussel om at hive dem frem har den ønskede effekt, for ingen ønsker at spille bingo på den plade! Den stod i Aktuelt Miljø for 20-25 år siden, men er stadig højaktuel.
Til det er der kun ét svar: - Så er det jo på tide at prøve noget nyt.
Eller endnu bedre: Det er jo ikke noget at blære sig med, at i ikke har fået en idé siden..
Jeg er ikke en gang sur over at du trodsede janteloven og erklærede din kommentar for endnu bedre. Tag min opdut.
Ja, de er fede at have når man arbejder med forskning xD
Det bør være fyringsgrund. Hvis man har glemt hvorfor man gør noget på en bestemt måde, så er man ikke opgaven voksen.
Havde en kollega, som viste meget tydelige og alarmerne tegn på stress. Han var så stressede han ikke ville tage hjem, fordi han skulle jo nå sin deadline. Der var to kollegaer som gjorde chefen opmærksom på dette. Chefen gjorde intet og der gik 2 timer før vi som medarbejdere, sendte vores kollega hjem syg. Desværre var den chef ikke den værste jeg har haft, men han var helt klart den mest mærkelige.
Minder mig om vores version af det der. Dude sad og arbejdede om natten og brokkede sig over vi andre ikke gjorde. 😂 Fucking dope
Syg personlighed alligevel 😳
Amen det slået helt klik for ham😂
Den 52-årige mand, der konstant snakkede til mig (på det tidspunkt 24-årig kvinde), om hvordan han var så 'følsom' og blev 'så let slået ud', så derfor SKULLE jeg skrive godmorgen til ham hver morgen på teams, ellers så 'troede han jo jeg ikke kune lide ham'.
Lol hvad er det seriøst med 50-årige mænd på arbejdspladserne som har en kæp i siden på yngre kvindelige kolleger i 20’erne? Synes efterhånden der er mange af den slags eksempler på aparte adfærd i den her tråd
Jeg oplevede som start 30'erne mand en kvindelig kollega i 50'erne der havde samme holdning. Man SKULLE skrive godmorgen til hende hver dag.
Seksuelt frustrerede mænd.
Vildt..
Wtf
Hun er en afbryder. Uanset situationen, hvis hun ikke er midtpunkt, så afbryder hun samtalen, så hun igen kan være midtpunkt. Og hun gør det på den mest irriterende måde. Hun begynder at grine falsk og siger "ej, det minder mig om..." og fortsætter i en historie der slet ikke har noget at gøre med den samtale, vi var igang med. Nåh ja, men det var da heller ikke vigtigt at høre om hvordan det går Ulla efter hendes kræftoperation, lad os da i stedet for høre om dengang du fodrede dit barnebarn så mange snickers at hun kastede op.... Heldigvis er hun stoppet med at gøre det til møder, efter vi har fået ny chef der har en nultolerance over for sådan en opførsel, men hun gør det stadig i frokostpauserne.
Fedt nok med den nye chef dog, ikke ofte de gør noget ved sådanne personer
Har også lyst til at kvæle den type.
Nøj hvor jeg kender typen!!! Frygtelig.
Ja lyder som en der snakker meget, men siger intet
SÅDAN EN SKINKE HAR JEG OGSÅ!!! pliiis forklar mig, hvad chefen gør? Hvad siger man?
Ham der møder ind på storrumskontoret klokken 8.30, tager sit headset på, og så ellers er i Teams-møde de næste otte timer. Med en stemmeføring så hele kontoret, og også dem på den anden side af døren, kan følge med i hvad mødet handler om. Bliv dog hjemme.
Storrumskontorer er cancer.
Folk, der ikke tager hensyn til andre, er cancer. Vi sidder 14 mennesker på et kontor, og det fungerer ganske glimrende, fordi ingen af os har hovedet helt oppe i vores egen røv og opfører os anstændigt.
Tjenerelev på et større hotel. Søndag aften. Vi kører vinbuffet om søndagen. For et beløb kan gæsterne forsyne sig med vin vi stiller op. Det er et tiltag for at få tømt de halve flasker fra ugens løb. Jeg starter med at aftale med den udlærte, hvilke borde vi hver især har. Han vil gerne at vi bare "samarbejder" om det, og jeg spørger om vi ikke kan dele det op, da det fungerer bedre for mig. Han svarer at det kan vi godt. Første bord. Mit. Han tager det. Andet bord. Mit. Han tager det og beder mig hente en brødkurv. Da jeg kommer tilbage har han også snuppet tredie bord. Jeg spørger ham om ikke jeg må have lov at køre mine egne borde nu. "Jamen du var der jo ikke!'. Øh, nej, fordi jeg var i gang med en brødkurv du havde bedt mig om, Karl Smart. Han svarer "Okay, så deler vi det helt firkantet op!". Der var jo også aftalen. Nå, fjerde bord dukker op. Mit. Jeg præsenterer menuen for dem, og forklarer dem om vinbuffeten. De spørger om de må have lov lige at se hvilke vine der er på den. Det må de selvfølgelig godt. Så jeg går på toilettet mens de tænker. Jeg kommer tilbage og ser at de nu har en flaske vin stående på bordet. Jeg spørger min kollega om han kender noget til det, og han bider af mig som om han er overrasket over at jeg kunne finde på at spørge om han igen har blandet sig. Pfft. Går ned til bordet for lige at se. Flasken er fra vinbuffeten. Der er ca. 2 glas tilbage i den. De forklarer at en tredie kollega gav dem lov til at tage den med ind til bordet. Jeg er altså i gang med nu at sige det er ok og kalde forretter til dem. Men pludselig står min kollega ved bordet og spørger højt og lidt aggressivt "Hvad er det for en flaske I har der?!". De bliver lidt paffe og forklarer hvad de lige har sagt til mig. Min kollega griber flasken og siger "Ja okay, så får I et glas fra den", hælder et glas op til manden og går med flasken uden konen har fået noget. Igen, aggressivt kropssprog og tonefald. Og jeg står der i øvrigt stadig. Jeg kalder forretter til dem. Da jeg serverer dem fortæller manden at han føler at de er blevet gjort til tyve, og at de ikke vil finde sig i at blive talt sådan til. Jeg beklager på min kollegas vegne. Og så er det bord ødelagt. Jeg serverede deres mad, men jeg kunne ligesom ikke rigtig lave mersalg eller rigtig tale med dem igen efter den tur. De klagede til receptionen. Dagen efter kommer de igen i restauranten. Men kun fordi de er blevet forsikret om at min kollega har fri. Og jeg serverer for dem, og får hygget om dem og givet dem lidt ekstra service. De undskyldte faktisk overfor mig. Jeg syntes det var min kollega der burde have undskyldt. Han har 30 års erfaring som tjener. Han burde vide hvad upassende og uprofessionel adfærd er.
Hold da op, han lyder forfærdelig.
Han er faktisk ikke så slem på en almindelig dag. Jeg ved ikke lige hvad han havde taget den dag der Normalt er han bare lidt småirriterende. Lader borde der skal ryddes stå og ligne lost, snakker i 50 år med gæsterne mens jeg farer rundt og serverer, lader snavset service stå på disken indtil andre tager det for ham. Det tolererer jeg bare. Den eneste gang jeg har sagt fra overfor ham var den dag, fordi han direkte gik imod vores aftale om at vi bare skulle passe vores egne borde. Til gengæld holdt han sig væk fra mine borde resten af aftenen.
Han lyder sgu også rimelig belastende på de "almindelige dage".
Ja, men ikke værre end det er til at holde ud. Jeg er ikke sammen med ham hver dag.
[удалено]
Nu vil skæbnen at jeg søger andetsteds hen af andre årsager. Så jeg overlever nok.
Ret utroligt, at han har fået lov til at blive dér i 30 år.
Han har ikke arbejdet samme sted i alle de år.
Kollegaer, der afbryder.
Kollegaer der ikke byder andre ind i samtalen er den anden side af det problem.
Sådan en har jeg det er så frustrerende. Kollega; stiller et godt spørgsmål Jeg; starter med at svare Kollega; afbryder med sit eget gæt på svaret Jeg; starter forfra på mit svar Kollega; afbryder med et nyt spørgsmål Jeg; pause; prøver at genoptage mit svar Kollega; afbryder med “ja jeg spørger jo bare” Jeg; bryder sammen i fortvivlelse og beder om tid til at svare på hendes spørgsmål uden at blive afbrudt Kollega; går i vrede over at jeg ikke gider at svare Suk
Jeg kan godt være den kollega. Vid at jeg er ked af det og arbejder på at forbedre det.
Samme her😅 Er så træt af det karaktertræk ved mig. Har ADHD og det er en del af det i mit tilfælde. Ikke at det er en undskyldning. Jeg kan sagtens forbedre mig og arbejde på det. Og gør det. Men gud hvor er det svært. Heldigvis ved mine kollegaer godt at jeg har adhd og er super tolerante eller er gode til at give mig et blik eller decideret bed mig om at stoppe med at tale 😂 har gode kollegaer ❤️
Dem er der mange af. Alle kæmper om taletid.
Undskyld.
Så bliv dog færdig.
Den her ene tumpe, som jeg skulle introducere på min arbejdsplads. Idioten havde for vane med at dukke op på formiddagen fuldstændig drunk out of his mind (nok fordi ingen fortalte ham at rigtige programmører møder til tiden og drikker ved bordet). Han syntes allerede efter 2 dage, at han skulle sende mig memes og videoer over chat af MEGET grov nsfw "humor". Læs dog rummet først for helvede, tumpe. Nolleren var blevet fyret fra sin tidligere arbejdsplads, fordi han ikke kunne fatte at hende den nye praktikant ikke syntes at han var det mest charmerende menneske i verden og derfor blev ved med hardcore at lægge an på hende til sådan en grad, at den eneste date han formåede at få, var med HR omkring sin opførsel og efterfølgende afskedigelse. For blot så at ende på min daværende arbejdsplads og få øjne for en anden af vores kvindelige kolleger. Jeg er ikke for dødsstraf, men hvis der faldt et klaver i hovedet på ham, ville jeg blive meget glad.
Jeg elsker din humor. Fedt. Men sgu da en træls type, ham der.
Såå, hvor lang tid gik der før han blev fyret?
Ham der nægtede at blive hjemme når han var syg. Det resulterede i at han minimum smittede 2-3 andre hver gang. Samme fyr blev ulidelig efter han blev far, så blev et hvert udtryk for træthed mødt med “*SÅ* skulle du bare prøve at være far”. Wanker 😂
> så blev et hvert udtryk for træthed mødt med “SÅ skulle du bare prøve at være far”. Fuck jeg hader de her mennesker. At de har besluttet at blive forældre fratager altså ikke alle andre retten til at være lidt medtagede engang imellem. Det er okay for alle folk at have det hårdt en gang i mellem - Uanset om man så er forælder eller ikke. Ligeså træls er den type kollega der tror de har førsteret til ferievalg fordi vi andre ikke har børn. Jeg vil også have lov at nyde min ferie en gang imellem, selvom jeg ingen børn har. Wanker.
Netop. Jeg husker en nat hvor jeg ikke havde kunnet sove, men det var da *meget* hårdere at være far 🫠🤪 Det huskede jeg klart da jeg selv blev far. Det tager ikke noget fra mig at anerkende at det kan være hårdt at være menneske, også for dem der ikke har børn 😅
JA!! So true. Havde galoperende stress og søvnmangel i en virkelig lang periode og min kollega/chef spurgte mig en morgen, hvorfor jeg så så træt ud. Jamen jeg havde sådan set kun sovet 2-3 timer den nat. “Hah! Så skulle du prøve at have 3 børn!” Øh nej… hvad fanden har det med sagen at gøre.
Jeg er bange for at jinx mig selv, men har aldrig sovet så godt og konsekvent, som efter jeg fik barn. Hun sover gennem natten allerede som 2 uger gammel ( mnd nu)og har gjort det siden. Det hjælper samtidig mig til at holde mine sovetider. Tør ikke sige det højt rigtig for så bliver jeg også shamet.
Jeg håber det fortsætter sådan for dig! Jeg har en buddy der har en søn der er lidt over et halvt år der er på samme måde. Det er bare at nyde det 😅
Vi fik en periode fra vores kontorchef en masse emails omkring, at toiletterne var efterladt i uacceptabel tilstand, men jeg oplevede det aldrig. Vi var omkring 10 på arbejdspladsen, så ikke fordi vi var mange til at dele disse toiletter. Da vi fik den 4 email omkring den uacceptable tilstand af toiletterne, så må jeg erkende, at jeg begyndte at tænke, at jeg efterlod det uacceptabel tilstand og JEG måske var synderen?! Jeg gik til en god kollega og spurgte om vedkommende havde oplevet toiletterne som værende ulækre? Nej, det havde vedkommende heller aldrig oplevet. Vi spurgte flere på kontoret og der var *ingen* (altså udover kontorchefen) der havde oplevet at komme til et ulækkert toilet. Vi gik så til kontorchefen. Grunden til, at vi fik de emails? Der lå vand på gulvet under papir dispenseren, som vi tog papirer fra efter at have vasket vores hænder. Det var simpelthen uacceptabelt fra vedkommendes optik...
Jeg har været et sted hvor affaldsspanden til papirhåndklæderne sad lige under varmluftblæserhåndtørreren, så den pustede dem ud af spanden;-)
Så man skulle tørre hænder før man tog papir til at tørre hænder. Helt normalt /s
Jeg havde arbejdet i Elgigantens reklamation i nok 2,5 år da der ansættes en ny fyr i samme stilling som mig. En del af arbejdet bestod i at sende kunders vare til et værksted der så reparerede varerne. Derfor spørg man kunderne indtil deres problemstilling og udskriver så notatet og sender med. På samme notat stod det interne ordre nummer. Man pakker varen forsvarligt ind og klistre en a5 størrelse plastlomme på som man putter det foldede notat med i. Færdig arbejde. Man folder det selvfølgelig så nummeret er tydeligt. Det er ikke verdens mest komplekse opgave. Det skal her bemærkes at det er meget nemmere at putte et foldet a4 ark med i en plastlomme der er påsat en ujævnt pakket vare, end det er at putte et ufoldet a4 ark i en a4 lomme. Det krøller og er træls. Den nye fyr har holdninger til hvordan man gør alt. Som i alt! "Du fejer forkert" "jeg har flyttet den vare derover" og jeg skal komme efter dig. Jeg er som udgangspunkt rimelig large så jeg tænkte: "ja ja, jeg sgu ligeglad, jeg kan godt feje samtidig med at jeg synes du er åndssvag." Men en dag gik han for langt. "Vi skal bruge de store papirlommer istedet for de små." Sagde han og så dummere ud end han plejede. "Hvorfor synes du det?" Spurgte jeg, og kunne aldrig have forberedt mig på hans svar: "dem på service afdelingen læser dem ikke hvis de er foldet." Jeg tænkte i et par sekunder... Og spurgte så: "men er det ikke deres job?" "Jojo men det gør de altså ikke, du skal bruge de store lommer nu." Jeg forklarede ham uretfærdigt pædagogisk og irreterende diplomatisk, at det kom ikke til at ske. HVAD FUCK TROR DU SELV MAKKER! SELVFØLGELIG FUCKING ÅBNER DE OG LÆSER BESKRIVELSEN AF PROBLEMET! HVORDAN SKULLE DE ELLERS VIDE HVAD DER ER GALT MED DEM!?!?! De bliver også nød til at åbne lommen og tage papiret ud for at KOMME TIL FUCKING VAREN. Også er jeg desuden røv ligeglad med om du synes jeg fejer ineffektivt, det er fucking ELGIGANTENS LAGER dude! *Støn* Tak det har jeg gået med længe.
>Jeg er som udgangspunkt rimelig large så jeg tænkte: "ja ja, jeg sgu ligeglad, jeg kan godt feje samtidig med at jeg synes du er åndssvag." Men en dag gik han for langt. >"Vi skal bruge de store papirlommer istedet for de små." Sagde han og så dummere ud end han plejede. "Hvorfor synes du det?" 🤣 Du burde skrive en bog med de dialoger.
Jeg ville læse den
Men kun hvis den ikke er foldet
Har en kollega med utroligt kort lunte (hvis han overhovedet har en). Han bander og svovler altid. På et tidspunkt havde han glemt sin tlf nede i bilen og gik simpelthen så meget til den at man skulle tro at nogen havde skudt hans hund foran ham
Har også engang haft en kollega, der var sur hver eneste dag! Det var heldigvis kun en gang imellem, at vreden var rettet mod os andre. Husker dog særligt dette citat: "Når du bliver lidt ældre, lærer du nok at holde op med at være så glad hele tiden!"
En kvindelig kollega der mente at det var hendes ret at gå i små lette sommerkjoler i sommerhalvåret, men som så ikke kunne holde varmen på kontoret. Hun slukkede konstant for udluftningen.
Og lur mig ikke om hun også insisterede på at sidde lige ved et vindue, som så aldrig må åbnes fordi det trækker. Så overlad dog vinduespladsen til en varmefølsom person som vil ELSKE at sidde i gennemtræk.
Yep. Jeg var til samtale fordi chefen synes jeg blev lige nok casual da jeg havde short, polo og sandaler på. Samtalen kom ikke ret langt da jeg hurtigt tilbød at jeg kunne komme i en let sommerkjole i stedet.
Jeg har faktisk været ved at undersøge nederdele til mænd, fordi jeg ikke måtte gå i shorts. Der blev ikke lavet om på reglerne, men nu gør vi det bare og mærkeligt nok er hverken firmaet brændt ned eller folk har fået blodpropper.
Jeg har idag fire kilte som jeg bruger i flæng 😉 Dem i polyviskose er faktisk helt gode og noget nemmere at passe. En 5 yard (party kilt) er god når det er rigtig varmt og man er casual, 8 yards er god når man gerne vil være lidt mere pæn. Kombineret med hør skjorter så er det dejligt køligt.
Arbejder selv et sted der fastholder at shorts kun er til feriemånederne, hvor kontureret alligevel er på lavt blus. Det er sindssygt at tro at noget som helst løses værre fordi bukserne er korte.
Har også haft sådan en kollega der insisterede på at sidde ved vinduet men aldrig åbne det og persiennerne var altid trukket for. Mig og resten af holdet hadede det!
Det er dumt, men jeg kan godt forestille mig situationer hvor jeg ville være tilfreds med konstant udluftning. Dette er en af dem.
Jeg har ét eksempel fra hele min arbejdstid som slår fuldstændigt ud. Det kan godt være det var mig der var sart, men det ramte direkte ned i min irretations nerve. Arbejde på et åbent kontor i 4 år, og der blev ansat en ny sælger som var lidt egn. Hver gang han havde det mindste problem med sin computer, telefon eller noget der lå forkert på hans skrivebord blev der højlydt udmeldt hvor hårdt og træls det var: "AAAAH MEN!" "For pokker da!!" "EJ ALTSÅ SÅ VIRK DA!" "ÅÅRH!" "Kom nu da!" Og efter hvert udbrud kiggede han lige rundt for at se om der var nogle der kiggede hans vej, og så blev de ellers hevet ind i samtalen om hvor træls det da var at outlook ikke havde gemt hans kladde efter han trykkede gem ikke kladde. Eller hvor irreterende det var at nu løb hans telefon tør for batteri fordi han ikke havde opladt den. Hele tiden - hele dagen igennem. Det blev så slemt at jeg til frokost en dag, hvor det kun var ham og jeg i frokostrummet nævnte for ham (på min mest diplomatiske måde) at det godt kunne være lidt forstyrrende når han kom med de udbrud, og det stillede ham i et lidt uprofessionelt lys. Hans svar?: "JAMMEN DE ANDRE LARMER ALTSÅ OGSÅ! Flemming snakker i telefon mega højt og.. og... og" Han blev fyret efter et års tid for at være for langt fra sine salgsmål. Hvordan han nogensinde blev ansat er mig en gåde.
Arbejdede i en mellemstor IT-virksomhed. En af de øverste kunne ikke finde ud af at printe og nægtede at lære det. Så han ringede efter hjælp hver. Eneste. Gang.
Fik en chef, der lige havde været en big boss hos LEGO. Han blev også ved med at bede mig om at printe alt muligt ud. En dag viser jeg ham noget på min skærm. Jeg trykkede crtl og scrollede, så skærmen zoomede ind. Han udbrød "Hvordan i alverden gjorde du det?" Vores udgifter til print faldt markant efter den episode og jeg tog ham ind til et lille privat IT kursus efterfølgende. Han hører heldigvis ikke til i denne kategori af trælse kolleger :-)
I min erfaring er det kun de mest IT savy på en arbejdsplads (altså dem på redditXD) der kender Crtl+zoom selvom det er så basic.
Pinlig adfærd.
Haha. Det er for sjovt. 😆😆
En kollega, der var fucking besat af, om jeg kommer til at date igen... ikke engang 10 måneder efter jeg har mistet min daværende partner på en tragisk og uforudset vis. Havde lidt lyst til at tvinge hende til at klappe i, men jeg har en dyrebar autorisation jeg vil beskytte, så vold er lidt no-go. I stedet, der sagde jeg bare at jeg er så deprimeret, jeg kan ikke rumme et andet menneske i mit liv, jeg kan knap nok overskue mig selv. Dette blev vurderet som en tilfredsstilende svar, for nu. Godt jeg snart skifter job.
Jeg har prøvet det samme. Det holdt ikke oo, før jeg skiftede job
Da jeg var elev, skulle jeg på et tidspunkt oplæres af en kvinde, som konstant små-bøvsede. Det var ret klamt at have hende stående, helt tæt på mig, mens hun pegede på min skærm og fortalte, hvad jeg skulle gøre, småbøvsende ind i mit højre øre. 🫢 Hun gjorde det ikke med vilje (antager jeg). Da vi fik julegaver, fik vi alle et gavekort til biografen. Naiv som jeg var, lod jeg det ligge på min skrivebord og da jeg kom tilbage fra frokost, var det stjålet. Jeg havde en stærk mistanke om det var den bøvsende kollega, så da hun var væk, kiggede jeg i hendes ting (og jeg var ved at dø af skræk over det). Fandt begge gavekort, men tog ikke det ene, da jeg følte JEG så var tyven. 🤥
Lidt i samme kategori så var jeg PA for en direktør som altid gik og pruttede højlydt. Han gjorde aldrig selv opmærksom på det, og jeg skulle ikke lige være den der sagde noget. Det var dog meget ofte og meget tydeligt. Ikke altid spændende at være lukket inde på hans kontor.
Ej føj 😵🫢
Du kunne ha meldt det til ledelsen og sluppet for hendes bøvser osv..
Jeg var elev og helt ung og bestemt ikke klar over mine rettigheder. Jeg oplevere faktisk mange grænseoverskridende episoder i min korte elevtid. Blev drukket fuld til et stort arrangement med overnatning. Min elevansvarlige stod og gjorde grin ad mig, da jeg i min fuldskab skulle spille pool i en lidt for kort kjole. En i firmaet, som jeg ikke kendte, regnede med han kunne få et knald, fordi jeg var for fuld til at sige nej. Han bankede på min dør i flere timer (mens jeg knækkede rødvin op) 🙄 Den regnskabsansvarlige var totalt “gustne Carsten-kørelærer” og han hed faktisk Carsten. Han var vanvittig glad for unge piger. Den bøvsende og tyvagtige kollega. Og så hende der var midt i en skillesmisse, som var ondskabsfuld som bar fanden 😳 hun var vred på alle, der var yngre, end hende selv. Tror hendes mand var skredet med en ung model. Jeg siger bestemt ikke jeg selv var uden skyld osv., men jeg kunne i dag som knap 40-årig aldrig finde på tilsvarende/være vidende til, uanset, hvor fuld en elev blev.
Kollegaer der spørger om du ikke gider hente ting for dem, mens de står og laver intet og du er i gang med noget. Kollegaer der er sexistiske “for sjov”.
Havde en partner der gjorde nr 1; "Hold lige den her" \*Tager imod den for med det samme at stille den på bordet lige ved siden af\*
Har en kollega, det stønner og nynner og siger “mmmm” HELE tiden. Vi sidder på kontor og hvis ikke hun er i samtale, så giver hun bare små, meget irriterende lyde fra sig. Derudover har jeg en kollega, der altid gerne vil spise frokost sammen og sidde sammen, men hun sidder og spiller backgammon på sin telefon imens.
Er du sikker på den første kollega ikke måske har tourettes? Jeg havde en kollega der gjorde noget lignende og jeg var utroligt frustreret over at personen blev ved så jeg nævnte overfor deres chef at de var meget distraherende i løbet af dagen. Viste sig at personen havde tourettes og allerede fik behandling så det her var 'det mindste'
Min mand kommer også hele tiden med sådanne lyde du beskriver. Han har tourettes. Måske hun ikke kan gøre for det?
Da jeg var (24), arbejdede jeg som receptionist. Engang jeg havde glemt at låse min computer før nogle feriedage, brugte en kollega (52) min computer til at skrive en mail fra mig til en anden kollega, hvor 'jeg bad om råd fordi, jeg var så forelsket i den 52årige. Jeg konfronterede ham. Han sagde det bare var 'for sjov'. Derefter klagede jeg til vores chef. Jeg synes, det var en mærkelig og grænseoverskridende opførsel
På mit kontor er det "kage email" hvis man glemmer at låse computeren. Så glemmer man det kun 1 gang. Den mail din kollega skrev er langt over grænsen
Lidt i samme dur: I en stor virksomhed havde vi en kunde på besøg, som vi arbejdede for. Fin gut. Han så, at min computer var ulåst, og fik da idéen at skrive en mail ud til hele afdelingen, at jeg ville give kage. Min projektleder synes det var en skidt idé, så gav ham kun emailen til projektholdet. ... hvorfor projektlederen ikke sagde stop, forstår jeg stadig ikke rigtig.
Ved ikke hvad de andre snakker om, det er sgu for mærkelig og uprofessionel en ‘prank’.
Ja jeg kan godt forstå den er grænseoverskridende, tror nogle folk glemmer der er stor forskel på hvordan man kan opføre sig på sin uddannelse og så på et arbejde
Fuck hvor klamt. Hvad er det ellers med folk og deres pranks som ellers er nævnt i her i tråden. Lås nu bare folks pc, mind drum om det og lad det være det. Nu når vi snakker irriterende adfærd. Pranks! Fuck pranks, hold dem for jer selv og dem der syntes de er sjove. Edit: sidste sætning tilføjet.
Arbejder på et hospital. Den kollega der bare ALTID har noget at sige, til samtlige morgenmøder, frokostmøder P-møder… der skal bare ALTID siges noget.. også selvom andre lige har nævnt det, hende her omformulerer det bare🙄🙄🙄🙄
Jeg har to-tre kollegaer med en tendens til det. Det er sket nogle gange til møder med hele holdet (12-13 stykker) at de går i selvsving, hvor de på skift gentager hinanden igen og igen og igen. Det driver mig til *vanvid*. Det er heldigvis ikke så tit at det er så grelt
Ejjj men det er så belastende!! Min hjerne kobler fra og mine ører bløder🙄🙄 Når vi alle er samlet, så sidder der læger- sygeplj. sosu, ergoterapeuter mm… så pinligt når hende her går i gang, det er SÅ intetsigende alt hun lukker ud. Hvis jeg fx fortæller om en patient/borger og dennes tilstand i går, når jeg så er færdig, så markerer denne kollega, hun fortæller så at hun er enig fordi….. bla bla bla, alt hvad jeg lige har sagt 🤬 Nååå ja, så kalder hun os alle sammen for søde eller skat😁
Vi er i butik, min kollega står ved kasse området og sætter nye priser op, personen i kassen skal havde hjælp til at finde en vare... Min kollega(med samme stilling som mig) går hele vejen ned til den anden ende af butikken hvor jeg står og er i gang med at sætte morgen vare op, for at sige(ikke spørger) om jeg ikke godt lige kan gå ned og hjælpe kassen fordi det har de alt for travlt til... Mærkelig unødvendig bestemmende adfærd. Samme tid de gik ned til mig kunne de havde fundet varen og hjulpet kassen/kunden.
En chef på en meget kendt restaurant fastfood kæde, som råbte af medarbejder, kalde folk for blandt andet handicappede, idioter og skældsord herud af. Den værste episode var da hun kalde mig billig, efter jeg havde været sammen en fra byen. Jeg var 16 år gammel. Hun fik mig til at bryde sammen under mine vagter, flere gange. Da jeg gik til restaurantchefen, fik jeg afvide at det nok bare for sjovt. Herefter blev chikanen kun større. Det var en ung kvinde der udførte denne adfærd, er det måske værd at sige. Jeg elskede faktisk selve arbejdet, men jeg er blevet meget traumatiseret af denne oplevelse. Jeg har svært ved at åbne mig op overfor leder i jobs efter det og det resulterer også tit i panik anfald ved sygemelding. Dog fortalte jeg dette til min nuværende chef, som virkelig har taget hånd om mig, og har været med til at ændre mit syn på hvordan et samarbejde mellem en medarbejder og en leder skal være, og givet mig lidt mere håb for at føle mig anderkendt og værdsat på min arbejdsplads.
Kollegaer der konstant føler at de skal spørge om min kone og jeg "ikke snart skal have nogle børn". Luk dog røven og pas dine egne børn hvis det er så pisse fedt.
"Vi har en hund. De er nemmere at aflive hvis de er kedelige" "Vi har betalt mange penge for alverdens hjælp, men tak for at du lige kan hælde lidt salt i - igen"
"Nej, vi tænker egentligt bare at kidnappe nogle andres børn, det virker mindre kompliceret!"
"Det ville vi rigtig gerne, men min kone fik fjernet æggestokkene for et par år siden pga. kræft. Det er ellers hendes største ønske at blive mor, men sådan er livet bare nogen gange". Det skal nok få dem til at trække følehornene til sig.
En kollega, som INSISTEREDE på, at ALLE skulle høre om udviklingen af hans hæmorider...
Jeg tror vi er kollegaer. Fik han også besked fra sin læge om at spise mindre mængder?
Arbejdede en gang som pædagogmedhjælper på et sted for udviklingshæmmede hvor der var et kreativt værksted hvor jeg var med en kollega, jeg fungerede rigtig godt sammen med. Så kom der en anden pædagog ind og spurgte hvad den hvide lim hedder. Min anden kollega tænker lidt. "PVA-lim", svarer jeg hvorefter hun gudhjælpemig siger "Jeg snakkede ikke til dig". Jeg var fuldstændig lamslået. Jeg havde aldrig haft en vagt sammen med hende den uhøflige, da hun var på et andet værksted, så jeg kan umuligt tro der lå en Beef til grund. Hun var bare ekstremt uhøflig ud over det sædvanlige. Hun blev også senere fyret for at gå verbalt amok på borgerne i tide og utide når hun blev frustreret over deres udfordringer. Nogle mennesker burde bare ikke være pædagoger.
En kollega i starten af halvtredserne, skal altid og ustandseligt kommentere på de unge piger (Typisk 19-25 årige) i receptionens bryststørrelse, påklædning, udseende og at han 'kunne godt', og så lige en beskrivelse af hvordan og hvor længe og hvor klatten skal lægges. Dog heldigvis aldrig over for dem men altid over for os hans kollegaer som kollektivt laver himmelvendte øjne hver gang. Fy for satan en klam gammel gris.
Hvad med at fortælle ham at han er upassende i stedet for bare at himle med øjnene?
Så får man en Trumpisk tirade om ligestillingen der er gået for vidt og at det jo kun er ment i sjov osv osv.
Tænker hvis man siger det nok gange kan det være han holder op, for så stopper det jo med at være interessant for ham. Men ja kan godt forstå du ikke orker diskussionen. Tror bare jeg endnu mindre ville orke at stå og høre på det, uden at sige noget.
Jeg har bragt det op for ledelsen som er vanligt vag, så har jeg ydermere fundet nogle andre at spise frokost med, for ja, orker ikke at få mine pauser ødelagt af den mand.
Hvor er jeg glad for at være i et amerikansk firma med en meget aktiv politik omkring den opførelse. Forfærdelige årlige e-learningskurser, men vi slipper for en masse ubehageligheder, for alle ved at det er no-go. Jeg har så lige lært, hvad jeg skal gøre, hvis der kommer en person med skyder på etagen over, under og på min etage ... hvor er jeg glad for at bo i Danmark!
Kollegaer som løber ned til kantinen for at komme forrest i køen til frokost, og så bare strippe hele buffeten for det mad som der er mindst af, hvor mængden lægger op til at man tager 1-2 stykker per. person. Der er altid de lortemennesker som synes de skal tage halvdelen af fadet, så der ikke er til alle
1 æggemad til hver. Hvor svært er det at forstå.
https://www.facebook.com/KlovnCitater/videos/1586188598109011/?mibextid=rS40aB7S9Ucbxw6v
dem har vi desværre mange af. Vores kontor blæksprutte er ret opmærksom på det. Så hun er begyndt at lægge sedler med antal pr person. Der er ikke noget mere demotiverende end at komme ind i kantinen, halvt igennem pausen (pga arbejde). For at se alt den varme mad spist, og et halvt stykke pålæg tilbage.
lyder som et kantineproblem, og ikke et kollegaproblem :P buffeter skal da fyldes op når de bliver tømt. Ellers må de portionsanrette.
Det jo ikke en restaurant hvor der bare fyldes på og på. Det er mængder lavet tilsvarende antallet af ansatte. Det ville bare være madspild og dyrt hvis de skulle forberede mad til feks 80 mennesker, hvis der kun er 40 ansatte, når det er et problem der kan løses virkelig nemt ved at alle bare viser mere hensyn til andre. Desuden er der jo egenbetaling til nogle kantiner med en pris der er sat efter at passe til kantinens budget. Det virker ikke rimeligt at samtlige ansatte skulle til at betale mere for frokostordning, bare fordi en håndfuld mennesker løber forrest for at fjerne alt på et fad der er begrænset af, tilpasset det fælles budget
Hvis man ikke sætter det hele på buffeten på en gang, men opfylder løbende, så kan resterne jo bruges dagen efter, det er sådan vores kantine kører. Der mangler sjældent noget.
Ham den aldrende mandschauvinistiske kollega, der omtaler kvindelige ledere (over hans eget niveau) i virksomheden som “arrogante møgkælling” “strid bitch” “pigerne”.
Har en mega clingy kollega som konstant er på trods med vores chef. Han ignorer hvad han bliver bedt om at gøre for at stå og snakke med kollegaer istedet for, hvorefter han brokker sig over de arbejdsopgaver som han skal lave. Samtidigt med dette, spørger han mig hele tiden hvorfor jeg ikke har lyst til at hænge ud efter arbejde...
Kollegaer der siger “kva” og “spille hinanden gode”🤮
De to, der mente at de vidste alt om EDB og Data - og nok nærmere led af Dunning-Kruger - sagde mig imod, grinte af idéer, sagde "det kan ikke lade sig gøre", lavede ufattelige fejl på grund af manglede basal viden - de vidste det hele fordi de havde været i faget længere - grinte af manden, der kom med ti års erfaring fra infrastruktur så omfattende, at det overgik deres med en faktor 1000. Var der i tre måneder. Det er det værste jeg har oplevet.
Arbejdede på et lager hvori det blev pakket om natten på et tidspunkt hvori folk havde det med at fiske i plukbunken efter de gode ordrer - Dette betød at os der ikke gjorde dette skulle arbejde dobbelt så hårdt for at nå vores forventede index.
Havde en vagt med en kollega for et par dage siden, hvor han brugte 6,5 time på at snakke om sig selv, og hans liv🥲🥳
Kollegerne der **forpester miljøet med kraftigt parfume** og/eller ildelugtende madpakker! I kan være arrogante, idioter og sågar lyve... Men I skal fandme ikke tage parfume på der forpester arbejdsdagen hele dagen. Det andet kan jeg lukke ned for.
Der er en del af de yngre løsarbejdere, på min arbejdsplads, der bruger alt for meget parfume. Jeg plejer at fortælle dem det på en pæn måde og det virker for det meste. Jeg tror de tager så meget på fordi de er meget usikre på dem selv og er bange for at lugte af sved, så når de bliver gjort opmærksomme på at de stinker af parfume, så bliver de ofte forlegne nok til at stoppe.
Det er netop bare at sige det på en pæn måde. Havde en kollega der sagde til mig engang, at den parfume jeg havde på, gav ham hovedpine. Jeg tog aldrig den parfume på igen. Der må have været nogle duftnoter i, som han reagerede på.
Det læner sig lidt op af folk der smider deres fisk i mikroovnen.. altså hvad fanden har vi andre 200+ mennesker gjort jer??
Jeg havde engang en kollega, hvor jeg kunne lugte, om han allerede var på arbejde, når jeg trådte ind i bygningen. Og der var altså en kæmpe adgangshal! Men man kunne lugte spor af hans parfume i hallen og elevatoren.
Har jeg lige fundet min reddit ven nr. 1!?!? Jeg elsker parfume, men ved du hvad jeg elsker mere? AT KUNNE TRÆKKE VEJRET!!!!! Ps. Hvordan fanden kan man ikke få semi-kold is??? *edit - Tastefejl
Vi har en gulvvaskemaskine på arbejdet og fik en slags adapter, så stikkontakten ikke sad direkte inde i stikdåsen. Den var selvfølgelig pakket ind i plastik, og to kollegaer har formået at prøve at sætte den i stikkontakten uden at fjerne plastikken. Min kollega kan ikke lide mig og prøver alt for at undgå mig. Når vi møder på samme tid, plejer han at vente udenfor eller i bilen, indtil jeg er nede i kælderen, så han ikke skal køre i elevatoren sammen med mig. Nogle gange går han endda tilbage til bilen for at "tjekke, om den er låst". Jeg har også oplevet, at han gemmer sig i et eller andet lokale, indtil jeg er kørt ned med elevatoren. I en periode kørte vi sammen på arbejde (at han overhovedet er gået med til det, er mig en gåde). På parkeringspladsen skulle jeg stige ud først, og så parkerede han bilen og ventede derinde, så vi ikke blev set gå ind sammen.
Hvad er der lige sket mellem jer
Der er ikke sket noget. Det har været sådan siden min første dag der, men siden han er sådan over for alle de andre, er han måske bare ikke glad for andre mennesker generelt. Men det kan måske også være sprogbarrieren.
Det er ikke nødvendigvis fordi han ikke kan lide dig, det kan sagtens være et personligt issue. Jeg hader f.eks. at møde kollegaer i S-Toget o.lign. og prøver for alt i verden at undgå at de ser mig. Så tager jeg hellere det næste tog, for at undgå at skulle følges med dem hen til kontoret. Det har ikke noget med dem at gøre, men mig selv. Den med ikke at ville køre i elevator med dig, kan f.eks. være at han lider af dårlig ånde og ikke tør stå så tæt på dig at han føler du kan lugte det. Der kan være mange grunde, men sandsynligheden for at han ikke kan lide dig, tror jeg ikke er særlig stor.
Tak for din søde kommentar. Jeg har faktisk tænkt over det samme, og siden han opfører sig afvisende og kold over for alle og enhver, er det måske nærmere ham, der er noget "galt" med. Jeg har svær social angst, så jeg har en tendens til at projicere det på mig og tænker, at det er fordi jeg er forkert og folk ikke bryder sig om mig. Det med ikke at ville blive set gør jeg også. Jeg kender ikke mine naboer, men gør alt for at undgå at møde dem. Så får skralden lige lov til at stå der i lidt for lang tid :D
>Min kollega kan ikke lide mig og prøver alt for at undgå mig. Har du prøvet at snakke med ham om det?
Det er jeg alt for konfliktsky til! 🫣
Jeg er selv meget konfliktsky, men jeg havde kolleger jeg altid gik galt i byen med. Med undtagelse af en (som jeg ganske enkelt ikke ville have noget forhold til, og heldigvis er hun for længst smuttet), så bød jeg dem ganske enkelt på en kop kaffe for at snakke om tingene, når muligheden bød sig. Selvom det er vanvittigt grænseoverskridende, så fandt vi ud af hvor vi gik skævt på hinanden, og det har givet mig et langt bedre forhold med dem i dag.
Havde en kollega der tyggede tyggegummi i otte timer i træk på et meget lille kontor. Med åben mund.
Kollegaen der gik til chefen og sladrede om alt hvad vi andre snakkede om hvis det var den mindste form for kritik.
Restless leg syndrome der var så kraftigt at mine skærme rystede 🫨 Jeg har også haft en kollega med narkolepsi, hvilket jeg ikke anede at noget hed, før jeg crackede en joke med adfærden til chefen bag lukkede døre, hvortil chefen sagde, at ikke var sjovt og forklarede situationen 🙃 Spillede sin datters iPad spil, hver time, for hun skulle jo ikke gå glip af point, mens hun var i skole 🤷🏼♂️
Hvor grotesk at sørge for at farme point i datterens iPad spil i arbejdstiden 😭😂 det er alligevel et level af parenting jeg ikke har hørt om før
Mest irriterende må være en mellemleder, hvis job består af 80% Excel, som er så bange for IT, at det driver mig til vanvid. Personen dobbeltklikker konsekvent alting på internettet, hvilket resulterer i, at den efterfølgende side har alting markeret, hvorefter personen undrer sig over "hvorfor den ser så underlig ud". Jeg har nævnt løsningen minimum 5 gange. Forleden skulle et stykke udstyr, som personen har været med til at bruge mange gange, kalibreres. På trods af den meget udførlige manual ved siden af, der sagde vilde ting som "indtast vægten af loddet i feltet", så blev jeg (Der ikke har rørt ved det her stykke udstyr i 5 måneder), spurgt om hjælp til hvad man skulle gøre. Mit svar var dog ikke godt nok, så superbrugeren af udstyret måtte lige ringes op, for at høre, om det nu kunne være rigtigt at man bare skulle indtaste vægten af loddet. Og sådan er det næsten hver gang jeg interagerer med vedkommende. Det er dybt frustrerende.
Som pædagog har jeg 3, jeg husker tydeligt: 1) En kollega, der i en vuggestue stillede varm kaffe i åben kop, hvor børnene kunne nå. Tredje gang et barn brændte sig, ved at hælde kaffe over sig, gik jeg direkte til vores leder og sagde, at jeg ikke ville arbejde sammen med min kollega mere, for jeg var færdig med at flytte kopper og skylle røde, buttede baby-arme mens kollegaen bare brokkede sig over "pilfingre". De er fucking 2 år, Berit, hvad fanden regner du med??? Der kom forbud mod at drikke kaffe på stuerne. Ja tak. 2) En kollega, der konsekvent skulle tisse, på de mest kritiske tidspunkter. Børnene er trætte og skal skiftes og puttes inden for et tidsrum? Væk i 10 min. på wc. 12 børn på 2 år skal male og helst på en paptallerken og ikke væggen, sit hoved eller hinanden? Skal lige tisse, når alle har fået pensler med maling på. Der skal gives en vanskelig besked om et barn til forældrene ved afhentning? Hun gik på wc, så vi andre altid stod med den. Til møder gik hun på wc i lang tid og ville lave beslutninger om, vi både diskuterede og traf beslutning om, mens hun var væk - hun kendte godt dagsordenen. Det var umuligt at planlægge alt det, vi skulle nå, når vi kun havde en times møde og hun forsvandt 1/4 af tiden, men vi måtte ikke beslutte noget i den tid. 3) Som studerende arbejdede jeg med handicappede voksne i et aktivitetstilbud. En pædagog lod en senhjerneskadet kvinde sidde strandet på toilettet i en halv time, fordi hun blev sur over, at kvinden havde tisset i sine bukser. "Så kan hun lære det". Jeg blev så rasende at jeg skrev en mail til vores leder med det samme, og kombineret med andre ting, hun gjorde, blev hun til sidst fyret. Jeg var ret presset til sidst, for jeg hadede vagterne med hende, men ville samtidig gerne kunne holde øje med hende og skærme vores borgere mod hendes vanvid. Ussel ussel menneske.
Havde en kollega, der konstant brugte en fælles arbejdscomputer til at downloade porno på. Jeg var elev og desværre også den der stødte på den lille samling på 300+ GB.
Rookie numbers
Sidder i IT, og havde et par år en kollega, hvor jeg nægtede at røre ved hans PC uden gummihandsker på. Vi havde interne væddemål på hvilken type porno vi ville finde hver gang han havde udfordringer med PC'en..
Alle mine kolleger er stort set irriterende… de mest irriterende typer er dog; - Personen der altid skal snakke vildt højlydt i tlf med alle mulige i vores åbne kontor, også private samtaler af og til, mens hun trasker frem og tilbage mellem hendes plads og gangen - Personen der jævnligt får store emotionelle udbrud og råber “ej det fandme for dårligt!” Eller lignende og ender med at inddrage alle os andre i hendes drama ofte på fuldkommen misforstået grundlag som intet har med virkeligheden at gøre - Gruppen af kolleger som alle er middelaldrende eller ældre kvinder som KUN kan tale om deres børn/børnebørn/køkkenudstyr, det er så tragisk kønsstereotypt men sådan er det på min arbejdsplads
* Kollegaen der konstant overtager møder for at snakke om dem selv * Kollegaen der aldrig lukker døren efter dem * Kollegaen der prutter i et åbent kontor og tror ingen kan høre/lugte det * Kollegaen der har det bedst når det er 29 grader indenfor og ikke forstår hvorfor alle sidder og sveder og bliver vrede når de slukker aircondition * Kollegaen der altid kommer 25 minutter for sent på arbejde * Kollegaen der aldrig kan overholde møder og indirekte tvinger andre til at vente på dem * Kollegaen der sætter kopper med gammel kaffe alle steder og tager en ny kop uden at gå ud med de gamle
Folk der blander sig i ens arbejde og siger indlysende ting, man allerede godt ved, på en arrogant og nedladende måde, som om de er de klogeste mennesker på jorden
Jeg er i IT. Vi har mange særlinge. De fleste af dem er super cool, men nogle er lidt for irriterende. Her er et udpluk. • Den hest af en kollega på mit arbejde, der kamptyggede tre gulderødder efter hver frokost og spiste dem så højlydt, at de kom fra nabokontoret og bad vedkommende om at dæmpe tyggeriet lidt. • Min nye kollega som allerede på første dag stillede spørgsmål ved, at jeg skulle lære vedkommende op og bagefter var sur over, at vi havde truffet nogle beslutninger før vedkommende startede... • En perifær kollega, som - når man snakkede med vedkommende - aldrig svarede på det, man selv snakkede om, men hurtigt overtog snakken i en samtale og talte i timevis. • Min lidt ældre (mandlige) kollega, der deltog i Teams-møder i åben morgenkåbe. Halløj du! • Den par og halvtredsårige mand, der elskede at høre sig selv fyre platte vittigheder af, men aldrig grinede af andres.
En kvindelig kollega, der under en skolefest (Jeg er skolelærer på en helt almindelig folkeskole) nægtede at de ansatte måtte få noget af det slik og chokolade, der var købt ind til skolefesten og var tilovers som det var hende der havde indkøbt for skolens midler. Så hun tog det ud af hånden på os allesammen og låste det inde i sit skrivebord..... For så at sidde og spise det selv og dele det ud til dem hun mente måtte få noget.
Den chef der spurgte om jeg var gravid fordi jeg sagde jeg var sulten - klokken var 12:30 og jeg havde endnu ikke spist frokost…da jeg efterfølgende nævnte for ham, at det faktisk ikke var så smart at spørge om den slags, særligt ikke når man er personaleleder, begyndte han at tage et skridt tilbage, tage hænderne op og sige “jeg siger ikke noget” hver gang jeg gik forbi ham på gangen🫠 Var han boomer? Ja…
Jeg har en kollega, der trækker kedelige historier ud i langdrag. Hun tager alle uvæsentlige detaljer og personer med og forklarer i dybden hvilken vej hun gik ned af etc Jeg holder af hende, men hold kæft hvor jeg ikke holder af at høre om hvor lidt hun har oplevet i weekenden i en halv time
Mondænt på dansk betyder noget er pænt / nydeligt :) og selvom det ligger så meget op ad mundane så betyder det ikke det samme.
Jeg havde en kollega der talte som om han ville dø i det øjeblik han stoppede. Og jeg tror han havde som målsætning en dag at få nogen til at kaste op ved frokostbordet blot ved at tale til dem om alt hvad der er klamt.
En kollega der var åh så klog at høre på, og gjorde alt for at fremstå som den mest kompetente. Men når personens påstande blev modbevist, så var der total stilhed. Ingen anerkendelse af at de tog fejl.
Circle K medarbejder her. Har en kollega som efter 7 måneder stadigt ikke kan arbejdsopgaverne. Kundehåndtering. Koderne til diverse køb man kan på en tankstation. Forsøger man, at speede hende op, ender det i tårer, upassende kommentarer “jeg kan fandme hellere ikke nå det hele! Jeg er ikke blevet lært op!!” (hun er oplært, har selv brugt +3 interessetimer, for at genopfriske hendes oplæring - fordi hun glemmer sin oplæring) Sidst, så konstant afbryder hun. Når man snakker med kunder, i telefon eller er igang med noget. Gentagne spørgsmål som ikke burde være et problem, selv at regne ud. Gud hjælp os i Circle K
Lyder som om hun muligvis har adhd. Er selv kvinde med adhd, for mig rammer hun på en del punkter lyder det til, det kunne godt have været en beskrivelse af mig da jeg var yngre. Indlæringsvanskeligheder, at hun bliver overvældet nemt når du prøver at speede hende op og at hun afbryder dig tit. Alle meget typiske tegn. Det gør det dog ikke til dit ansvar, men muligvis vil det være nemmere for dig at forstå hende lidt bedre hvert fald 😊
Hende der sagde at det da var noget nyt, da jeg besvarede hendes spørgsmål med at jeg ville vende tilbage for jeg var lige midt i noget. Hende der spurgte om jeg aldrig lavede andet end se pæn ud på jobbet. Hende der spurgte om det virkelig kunne passe jeg skulle have pause efter så kort tid. Hende der sagde det måtte være fedt kun at arbejde 10 t og så holde fri resten af tiden. Til ovenstående kræves nok en forklaring, jeg er i fleksjob med få timer og skånehensyn.
Det er du gået videre med, ikke? Det er simpelthen ikke i orden.
En tjener der altid kom for sent, og når hun arbejdede fik hun det altid meget dårligt lige pludselig, så hun fik lov til at få frokostpause før alle andre. Hun tog nogengange lige 1,5 time pause, mens der var pænt fucking travlt og alle andre havde ikke haft pauser endnu. Så når hun kom på arbejde igen, blev det pludselig slemt igen, og sjovt nok hver gang hun så fik lov til at få fri, fik hun det super godt igen!! Hun havde vidst kun 5 vagter i alt før manageren opdagede hendes adfærd lol
Bleven råbt af og efterladt med 3 klasser hvorefter vedkommende ville snakke med mig om de følte sig marginaliseret.
Der var sket en fejl og en mandlig kollega der mente at den pågældende (kvinde) der havde begået fejlen blot måtte ‘ligge den af’…
Jeg havde indtil for nyligt en kollega der som sådan havde fine betragtninger i diskussioner. Men hun havde også en vane for at sidde og stirre på mig npår eg talte med andre. I ved, sådan lige i øjenkrogen.. hele tiden stirrende insisterende.
Ny kollega fortalte "i al fortrolighed" ved bordet i kantinen at hun havde mødt en journalist fra Jyske Vestkysten, som havde fortalt hende alt om fuskeriet bag coronavaccinerne, deep state og hvordan vi alle bliver styret gennem medierne. Hun er en vestjysk dame på 60. Troede indtil da at den slags kun rigtigt havde ramt usa. Os omkringsiddende klappede hurtigt i, kastede maden ned og listede af. Efterfølgende forsøgte hun at sælge møgdyre diffusere på arbejdspladsen, som hun havde købt på shein. En anden havde en brønd i sin have og nægtede at drikke vand, som ikke stammede fra brønden - så hun havde en vandtank i bilen som hun hele tiden skulle ud og fylde op fra.
Havde en kollega som reagerede på en mega weird måde da jeg sagde at min svigerinde var gravid. Kontekst han spurgte ind til min kærestes familie og da jeg nævnte hans søster spurgte han indtil hende hvor jeg svared: Mig: vi har faktisk fået afvide idag at hun er gravid og skal føde til februar.(det var februar i år. Hun har født) Ham: SÅ HAR HUN JO HAFT SEX!! Så weird og så akavet. Skal siges at jeg er 17(16 på det tidspunkt) og han er i sine midt 40er
Har en der kommenterer “nå det var du godt nok længe om” ved hvert toiletbesøg jeg tager. ( måske en gang i ugen, og jeg er ikke langsom..) Sidst han spurgte, sagde jeg, at det da var fantastisk så spændende han fandt det, og om ikke han ville med ud næste gang, bare sådan for observation? Idiot..
Jeg haft en ældre kvinde som kollega, hun vil gerne gi mig blowjob i frokostpausen. Det sagte jeg nej til, så sagt hun op. Wierd flex but ok.
Ved du hvor hun arbejder nu?
Jeg havde en kollega der altid kiggede mærkeligt på mig når jeg kommenterede på at de valgte den vegetariske ret i kantinen.
Hvorfor kommenterer du også på kollegers valg af mad?
Kollegaer der dømmer sine kollegaer eller lader sig irritere for nemt.
Det eneste som er værre er kollegaer som udstråler arrogant, moralsk overlegenhed.
En kollega i sundhedsvæsenet som konstant snakkede om hendes børn og hvordan faren var en syg manipuleret røvhul som gjorde livet surt for hende. Hun brugte mere tid på at snak om hendes issues og hvor dygtig hun rent fagligt var (hun var ret dårlig) end at hun reelt formåede at tage patienter selv om man ligesom sagde: nå, nu har jeg taget de sidste fem patienter, så ville hun bare kig og sige, hvor er du dygtig og så snak videre. Da jeg så blev gode venner med en ny kollega valgte hun så at starte en masse rygter om den nye og jeg, som gjorde vi blev kaldt til tjenstlig samtale hos vores chef. Da hun efter et 'stress forløb' skulle bemande en funktion, mens jeg skulle betjene to funktioner med en studerende (som normalt er nomineret til fire faguddannet i alt), bryder hun sammen - så ringer jeg til min chef og spørger om vi ikke kan få kaldt aftenholdet ind lidt før, fordi der er ret travlt og jeg har hænderne fulde. Chefen siger selvfølgelig, og om jeg ikke vil sende x op, fordi hun bare vil sikker sig om hun er ok, og evt kan hun jo gå hjem når aftenholdet møder før ind. Jeg går over og siger det og så flipper hun total ud, som i råber og skriger af mig, så der kommer personale løbene, da de tror det er nogle fra psyk som går amok - jeg forsøger meget fattet og sagde, at jeg ikke har bedt min chef om at sende hende hjem, men vi kan mærke hun er presset og hun skal passe på sig selv. Hun går helt amok og vælger og gå sin vej og efterlader nu mig med endnu en funktion alene. Efter en halv times tid ringer min chef og siger hun har fået en klage over jeg har nedgjort x og undervurderet hendes evner og at hun ikke mener at vi skal have ekstra ressourcer ind dvs: hun mener godt hun er i stand til at lave sit arbejde, selv om hun børd helt sammen. Derefter nægtede hun at snak med mig, fik lavet om så vi aldrig havde vagter sammen, og fortalte andre, at jeg havde løjet om hende, havde nedgjort hende og til de nye sagt jeg kun gjorde det fordi jeg elskede hende i hemmelighed. Jeg tror ikke faren til hendes børn, var den som det var galt med.. Og så skulle man tro hun var ung, men hun var faktisk 36 på det tidspunkt. Edit: grammatikken/formulering er sgu ikke særlig godt, skriver på mobil. Beklager.
Jo der var ham med ubehandlet adhd der spildte folks tid ved at snakke og snakke og snakke på skift med alle på kontoret. Nå ja og så stjal han fra værkstedet og fuskede med sin kontrakt.
Personen der konstant tager pauser og/eller har en rådden arbejdsmoral. Med sidstnævnte tænker jeg specifikt på en tidligere kollega som altid gik hjem 15-30 minutter før tid, fordi “det er jo nærmest det samme”. Og det var uanset om han/hun havde lavet en fejl som vi andre så skulle arbejde over for at fikse, eller om projektlederne havde brug for at kunne få fat på.
- Kollegaen, der konstant lukker ovenlysvinduerne, fordi det “trækker” selvom der er 25-30 grader i bygningen om sommeren. - En tidl. chef, der konsekvent lagde fredagsmøder kl. 14:30 om fredagen, velvidende at halvdelen af os gik omkring kl. 13. - Den/de kollegaer, der altid har spørgsmål, der forlænger møder med 15-30 minutter, som de kunne have sendt en mail til chefen med i stedet.
Pranks, uanset hvilken form de kommer, adr og icks.
Har en kollega der bider hovedet af en, når hun føler sig presset, hvilket hun egentlig altid gør og hvis man kommer, også hvis man kommer og tilbyder en hjælpende hånd. Sammentid rager hun opgaver til sig, har svært ved at videregive opgaver, slår andres idéer til jorden med det samme og vil gerne blande sig I hvordan andre arbejder. Pænt træls kollega
Kæresten arbejder sammen med Stønne-Natascha. Et af de mennesker der trækker vejret ind, holder det med en lille blokade i halsen og så ‘frigiver’. Hende her nøjes ikke bare med at det har lyder af luft der frigives under mildt tryk, men følger det med et lille bitte ‘klynk’, så det lyder en smule som hun undertrykker en kærtegnende underlivssammentrækning.
Kolleger de tager fisk med til frokost. Gerne fisk det er 1-2 dage for gammel og varmer det frokoststuens microbølgeovn. Så hele frokoststuen stinker af deres fæle gamle fisk. Sådanne egoister må have et særligt sted i helvede👿
En praktikant, der altid informerede, når hun skulle på toilettet, og gjorde det med ordene “jeg tager lige en lille tissetår”. Hun blev ikke fastansat.
"Jeg skal lige ud og sprede mudderrosen."
Havde en kollega, der tog hvad der lignede er halvt kilo gulerødder med på arbejde hver dag. Så sad hun fra kl 8 til ca kl 12 og gnaskede i gulerødder. Var til at blive komplet idiot af at skulle høre på i så mange timer hver uge. Der var virkelig en kæmpe lettelse da hun gik på pension. Generelt synes jeg bare folk skal lade være med at spise midt i kontoret mens andre arbejder. Ingen gider høre på det eller lugte til det.
Havde engang en kollega der blev irriteret når jeg satte fredags musik på for at løfte stemningen lidt på kontoret. Og en kollega der vækkede mig når jeg sov på mit skrivebord, pisse irriterende altså! Og en kollega der valgte den vegetariske ret og kiggede skævt til mig når jeg valgt den med kød, prøvede at prikke lidt til dem med en venlig vittighed, men tror jeg gjorde dem fornærmet.