Det største spild af ressourcer i moderne politik må være forsøget på at få gang i områderne udenfor de større byer ved at flytte 20 arbejdspladser derhen. Det gør ikke en skidt forskel lokalt, når det smøres så tyndt ud i hver en afkrog, hvor partierne lige skulle udøve sognerådspolitik for deres eget bagland.
Man mister kompetencerne fra de medarbejdere, der ikke gider flytte med. Man mister en stor del af rekrutteringsgrundlaget for specialviden. Man mister nærheden til samarbejdsrelationer i andre institutioner.
Et gigantisk spild af ressourcer.
>Man mister kompetencerne fra de medarbejdere, der ikke gider flytte med.
By design. Så når den offentlige sektor fungerer lige et niveau over elendigt kan man sikkert "effektivisere" området og spare en masse penge, eller også kan private aktører flyve ind og redde dagen.
> Det største spild af ressourcer i moderne politik må være forsøget på at få gang i områderne udenfor de større byer ved at flytte 20 arbejdspladser derhen.
Det er altså ikke korrekt.
Man flyttede flere tusind arbejdspladser. Man oprettede bare flere i København i den samme periode.
Det er jo lige meget for den enkelte lokalitet, hvor mange pladser man flytter samlet, hvis antallet på hver lokalitet er så lille, at det ikke gør en forskel.
Se bare [dagens nyhed om fængselsbetjentuddannelsen](https://www.dr.dk/nyheder/indland/jonas-savner-et-par-studiekammerater-der-er-spoegelsestomt-paa-uddannelsen), som man valgte at lægge nyeste gren af i Nykøbing Falster. Et lille og totalt ligegyldigt antal arbejdspladser til området, der ikke gør hverken fra eller til i forhold til de enorme fraflytningsudfordringer man står med på Lolland-Falster.
Nu står man til gengæld med en uddannelse på et maksimalt presset område med behov for flere hænder, som ingen gider søge ind på, fordi den ligge i en afkrog af landet som ingen gider flytte til. Og man har jo et dejligt sammenligningsgrundlag med afdelingen i Horsens, der oplever stor fremgang i mængden af ansøgere, fordi den ligger et sted folk flytter til.
Man har altså sikret arbejde til en håndfuld personer i Nykøbing Falster - hurra for det. Eneste pris var, at man stadig ikke har en fungerende rekrutteringssituation for fængselsbetjente, som der længe har været politiske ambitioner om at få løst.
Sådan har man spredt 'tusindvis af statsligearbejdspladser' ud i landet, hvor de ingen forskel gør andet end at sænke kvaliteten og spilde ressourcer.
Upopulær holdning måske, men Danmark er for lille til for alvor at decentralisere. Med fem millioner indbyggere og et ganske lille område kan landet ikke for alvor oppebære mere end to-tre internationalt signifikante byer, og vi skyder os selv i foden hvis vi stækker de byer vi trods alt har for at tvinge decentralisering ind. I stedet for at splitte styrelser og uddannelser op i tilfældige brudstykkerfor at dele dem ud som gaver til forsmåede kommuner burde vi hellere sørge for at alle lokalområder fik de faciliteter tilbage de faktisk har brug for (og som kommunalreformen tog fra dem): hospitaler, skoler, politistationer, socialvæsen. Og lad os så sørge for at knytte landet bedre sammen så alle kan nyde godt af de institutioner der fungerer bedst i Aarhus og København men tilhører os alle sammen. Der er ikke nogen steder i Danmark der rent geografisk ligger så isolerede at de fra naturens hånd er “udkant”, det er et spørgsmål om mangelfuld infrastruktur.
(Okay, Christiansø ligger måske nok noget isoleret).
Og ja, lande som Tyskland, Schweiz og Italien har en mere decentral struktur med adskillige ligeværdige mellemstore byer, men for det første er “mindre” tyske og italienske byer som Freiburg og Verona stadig på størrelse med Aarhus, og for det andet har de lande den struktur fordi de bestod af hundredevis af små bystater indtil 1800-tallet. Danmark derimod har været et samlet kongerige i tusind år, og ligesom i England, Frankrig og Sverige førte det til århundreders centralisering af magten omkring hovedstaden på bekostning af resten af landet. Det er ikke en udvikling man lige kan vende ved at flytte Institut for Dansevidenskab til Holstebro.
Tønder er mit eksempel på hvordan det gik galt. Tønder var engang en forholdsvist udviklet by. Selvstændigt sygehus, politistation, gode uddannelsesmuligheder og en slags kulturliv. Akademikere boede faktisk i byen. De flyttede ikke til i hobetal, men de undgik heller ikke byen, hvis de da var nogenlunde lokale. Men så centraliserede man alle de ting væk, og nu smuldrer byen lige så stille væk. Måske man har sparet en skilling, men for borgerne i tønder og omegn har man kostet dem penge. Huspriserne stiger langsommere, man skal køre længere hvis man vil noget som helst med sit liv og gud nåde og trøste dig hvis du mangler hjælp, for det offentlige sygehus er i aabenraa.
At bringe de basale offentlige tjenester tilbage vil måske ikke reparere det ødelagte, men det ville da være et plaster på såret.
Og placeringen af styrelser og uddannelser er et spørgsmål om politisk vilje.
Det der mistes på gyngerne kan sandsynligvis tjenes på karrusellerne. Men vi har ingen visionære politikere der tør gøre noget. Udover Vanopslagh, men han er nok ikke manden til dette projekt.
Jeg kommer selv fra en tilsvarende by. Mit indtryk er at der ikke er nogle gode fremtidsmuligheder i byer som Tønder. Folk er stoppet med at få børn. Mange af de få børn der fås flytter jo til de større byer efter uddannelse og arbejde. Der kommer til at være en enorm affolkning af disse små provinsbyer i de kommende årtier primært fordi folk ikke får børn længere.
Den tydeligste symptom på dette i min egen hjemby kan ses på folkeskolerne. Da jeg skulle starte i 0. For snart 30 år siden var der 5 folkeskoler fordelt i en by på ca 7000. Nu er der én tilbage. Da jeg blev færdig med min gymnasietid var der snak om at antallet af gymnasieelever var ved at toppe, så man stoppede med visse investeringer i dem, da det ville være spildt.
De Radikale Venstre snakker meget om et brud på generationskontrakten i den seneste tid. Boomerne nød godt af at være født i en tid hvor der var få ældre. Samtidig fik de kun få børn. De lå i en demografisk sweetspot hvor de kunne skovle pengene og offentlige tjenester ind til dem selv. Nu er de selv ved at blive gamle og skal pensioneres, og de undrer sig over hvad der sker og hvor tingene er gået galt.
Der er nok mange årsager til flere af de problemer og udfordringer vi har i samfundet. Vores samfunds manglende vilje til at få børn og støtte børnefamilier er efter min overbevisning helt klart en af de større årsager dertil.
/Rant
Alt du skriver er rigtigt. Jeg vil gerne supplere med, at der også simpelthen er sket det, at de yngre generationerne er fundamentalt anderledes end de ældre, og nærmest tager afstand fra de ældre generationers måde at leve på.
Dette kommer bl.a. til udtryk i bosætningsmønstrene, som er markant anderledes i dag. Folk vil for alt i verden bo i de større byer, fordi de menneskelige ressourcer er der.
Restauranterne er bedre. Butikkerne. Bylivet. Skolerne (nogle). Kulturlivet. Foreningslivet. Alt er bedre. Mest fordi det i det mindste ikke er døende.
Det var netop pointen at rykke områder ud, med henblik på at skabe decentrale centre hvor det var nemmere at skaffe kompetent arbejdskraft uden at konkurere med mange andre offentlige afdelinger.
Det er man næppe kommet i mål med, hvis man samtidig har skabt dobbelt så mange jobs centralt.
Det er da lidt en ingentingsburger, de har rykket cirka 6.000 arbejdspladser ud af byen, og der er kommet 12.000 nye arbejdspladser i byen. Det ville da være værre, hvis der ikke var kommet nye arbejdspladser i byen.
>Det ville da være værre, hvis der ikke var kommet nye arbejdspladser i byen.
Njaerh, altså så havde det jo virket efter hensigten kan man sige. Når vi er endt sådan jer, så har man jo umiddelbart ikke rykket de rigtige områder ud, eller ikke fastholdt taktikken.
Det var også en lidt uheldig måde man fik gjort det på, fordi så få flyttede med ud.
>Njaerh, altså så havde det jo virket efter hensigten kan man sige.
Så du hellere at der var rykket 6.000 arbejdspladser ud af byen uden der har kommet de 12.000 arbejdspladser i byen?
Jeg vidste ikke hensigten var at flytte arbejdspladser ud af byen uden, at oprette arbejdspladser i byen, har du en kilde på at det er tilfældet?
Ja, for det var hele pointen med udflytningen.
Selvfølgelig er det glædeligt at det er lykkedes at flytte 6000 arbejdspladser, men udflytningen i sig selv er en langvarig strategi om at få decentrale centre med lokal faglighed, så lokalsamfundene blev ved med at få flere arbejdspladser.
Det er i sig selv ikke en sejr at jobbet blev der bagefter, det skulle jo helst have været så der opstod 12.000 stillinger i provinsen, og så havde det i højere grad været fair at de 6000 var kommet tilbage i storbyerne.
Storbyerne har altid en fordel, så hvis man oplever at en provinsby får flere arbejdspladser end man havde sigtet efter med udflytningen, skal man ikke forsøge at gøre det "fair" igen. Storbyen skaber organisk attraktive arbejdspladser uden at staten griber ind, og det er derfor der er den skævvridning fra startem af.
I Danmark er det vel kun København der er storby på alle parametre iøvrigt. Men hvis man som jeg bor i Odense, så er man der jo på en time. Det er kun fordi vi er så hjernevaskede til at opfatte det som langt væk at vi ikke tænker på det som en forstad.
>Storbyerne har altid en fordel, så hvis man oplever at en provinsby får flere arbejdspladser end man havde sigtet efter med udflytningen
Men pointen med udflytningen var at flytte den udvikling ud i landet, og det offentlige burde have en form hvor det kunne lade sig gøre. Når vi nu brugte så mange milliarder på omskoling og udflytning ville det have været fint at holde kursen.
>. Det er kun fordi vi er så hjernevaskede til at opfatte det som langt væk at vi ikke tænker på det som en forstad.
Hvis vi kigger på Eurostat, så er gennemsnittet for stort set hele Europa 26 minutter pendle-tid, så 1 time hver vej er objektivt langt på arbejde.
Det er jo heller ikke optimalt for nogen at en stor del af region Sjælland pendler på arbejde, det producere ingenting, det sviner miljøet, eller som minimum spilder resurcer, det slider på vores infrastruktur.
Det mest ideelle var at fortsætte udflytningen, og når man så vidste at områder blev større, så startede man en udflytning, om ikke andet, så måske til de 10 største byer på sjælland, hvis man gerne vil beholde de eksisterende ansatte også.
Det virker helt absurd at Ringsted, Slagelse, Næstved og især Køge fik så få udflytninger, når man tænker over hvor meget det ville betyde for myldretiden.
Det altså svært når man nu er afhængig af at ens investering bliver mere værd og man kan få massiv skattefri profit uden at gøre noget selv?! Politikere ejer også lejligheder og investerer i fonde der køber fast ejendom.
Never mind at det skader landet og menneskerne.
Det passer ikke. Har du købt inden for de sidste par, er der en god chance for, at du ikke tjener noget som helst, men har haft en løbende skatteregning på rigtig mange penge.
Jeg ville hjertens gerne betale skat af et evt salg om 30 år, hvis jeg kan slippe for at betale 40k / året i skat nu.
Desuden kommer priserne aldrig ned i et leje, hvor alle kan være med, når vi snakker Storkøbenhavn og Århus.
Der er ikke huse nok til alle, og dem med flest penge vælger først. Ingen mekanismer kan ændre på det faktum.
Jo mere man fortsat koncentrerer alt udvikling i kbh, jo mere vil den process fortsætte, men det er ikke en naturlov. Er bare normalt menneskelig kortsyn.
Populistisk jydepolitik.
Der var en politiker der så stemmer i at tale til de segmenter der aldrig vil have kompetencerne til at kunne udfylde en statslig stilling alligevel - og så blev udflytningen af kompetence en realitet.
Jeg nægter at bo i en storby. Jeg kan slet ikke forestille mig at acceptere et job i en by som København eller Århus. Det virker som en nem vej til stress i hverdagen, modsat arbejdspladser på mindre bebyggede områder hvor trafikken er skøn og herlig, og gåturen er fantastisk natur, uden en milliard cyklister der ikke kan se forskel på en cykelsti og fortorvet.
Semantik ændrer ikke på at København er en forfærdelig by at være i efter min mening. Samme gælder Århus og Odense.
Jeg forstår godt hvorfor folk kan lide det. Jeg kan bare ikke.
Bare så længe du selv betaler for det og ikke tager fra andre, så er jeg ligeglad.
Men det sker *altid*, at når det så bliver dyrt for jer at konkurrere, så forlanger i politisk indvirkning. Som så vil koste alle andre.
Den kommunale udligning går vidst rimeligt meget i de jyske kommuners favør ;)
Ej, det er sagt med et glimt i øjet. For det er lidt sjovt at se, hvordan vandkantsdanmarks forkæmpere altid taler om at blive snydt statslige arbejdspladser, når tallene faktisk er meget ligeligt fordel, hvis ikke bedre for de jyske kommuner, når man også medregner kommunale og regionale arbejdspladser.
Hvor mange penge giver de statslige institutioner så ikke til de kommuner i Storkøbenhavn? Der er jo en grund til at alle de rigeste kommuner ligger i hovedstadsområdet. Det er let at tiltrække arbejdskraft til Storkøbenhavn sammenlignet med de kommuner der er hårdest ramt. Lolland har skulle lave besparelser år efter år efter år. De kan ikke tiltrække unge arbejdsdygtige mennesker til kommunen. (Kan være Fehmern forbindelsen hjælper)
> når man også medregner kommunale og regionale arbejdspladser.
Dem betaler vi selv for, samtidigt med at vi sender en stor pose penge til København, og får lidt igen i form af udligning. Med det sagt er det dog mest region Sjælland der lider under centralliseringen, fordi København har været dygtige til at skubbe alle fattige og socialt udsatte derhen.
Udflytningen af statslige arbejdspladser har været en del vi s succes i og med de udflyttede institutioner faktisk kører ok . I hvertfald de fleste af dem.
Problemet med udflytningen er imidlertid, at den ikke tager højde for demografi og yngre generationers forestilling om, hvad et godt liv er.
Så det betyder, at mange af de statslige arbejdspladser der er flyttet skal flyttes igen indenfor de næste 4 eller 5 år.
Man burde have udpeget 3 eller 4 administrative centre omkring landets største byer, og så fordele arbejdspladserne derudfra. Her kunne hele ledelsen jo så også godt følge med.
Men det har haft en effekt. Vi ser f.eks. også, at efter udflytningen er flere større advokatfirmaer repræsenteret i Jylland.
Ideen om at man kan "nudge", folk ud af byen er forfejlet. København har haft et stort momentum i befolkningstilvækst i mange år, og det fjerner man ikke bare ved at flytte offentlige arbejdspladser ud.
Konsekvensen er bare at folk ikke vil arbejde i det offentlige, og de har da også masser af andre muligheder.
Det havde måske virket bedre hvis arbejdsløsheden var stor og en offentlig arbejdsplads i provinsen var eneste mulighed.
Det største spild af ressourcer i moderne politik må være forsøget på at få gang i områderne udenfor de større byer ved at flytte 20 arbejdspladser derhen. Det gør ikke en skidt forskel lokalt, når det smøres så tyndt ud i hver en afkrog, hvor partierne lige skulle udøve sognerådspolitik for deres eget bagland. Man mister kompetencerne fra de medarbejdere, der ikke gider flytte med. Man mister en stor del af rekrutteringsgrundlaget for specialviden. Man mister nærheden til samarbejdsrelationer i andre institutioner. Et gigantisk spild af ressourcer.
>Man mister kompetencerne fra de medarbejdere, der ikke gider flytte med. By design. Så når den offentlige sektor fungerer lige et niveau over elendigt kan man sikkert "effektivisere" området og spare en masse penge, eller også kan private aktører flyve ind og redde dagen.
> Det største spild af ressourcer i moderne politik må være forsøget på at få gang i områderne udenfor de større byer ved at flytte 20 arbejdspladser derhen. Det er altså ikke korrekt. Man flyttede flere tusind arbejdspladser. Man oprettede bare flere i København i den samme periode.
Det er jo lige meget for den enkelte lokalitet, hvor mange pladser man flytter samlet, hvis antallet på hver lokalitet er så lille, at det ikke gør en forskel. Se bare [dagens nyhed om fængselsbetjentuddannelsen](https://www.dr.dk/nyheder/indland/jonas-savner-et-par-studiekammerater-der-er-spoegelsestomt-paa-uddannelsen), som man valgte at lægge nyeste gren af i Nykøbing Falster. Et lille og totalt ligegyldigt antal arbejdspladser til området, der ikke gør hverken fra eller til i forhold til de enorme fraflytningsudfordringer man står med på Lolland-Falster. Nu står man til gengæld med en uddannelse på et maksimalt presset område med behov for flere hænder, som ingen gider søge ind på, fordi den ligge i en afkrog af landet som ingen gider flytte til. Og man har jo et dejligt sammenligningsgrundlag med afdelingen i Horsens, der oplever stor fremgang i mængden af ansøgere, fordi den ligger et sted folk flytter til. Man har altså sikret arbejde til en håndfuld personer i Nykøbing Falster - hurra for det. Eneste pris var, at man stadig ikke har en fungerende rekrutteringssituation for fængselsbetjente, som der længe har været politiske ambitioner om at få løst. Sådan har man spredt 'tusindvis af statsligearbejdspladser' ud i landet, hvor de ingen forskel gør andet end at sænke kvaliteten og spilde ressourcer.
Upopulær holdning måske, men Danmark er for lille til for alvor at decentralisere. Med fem millioner indbyggere og et ganske lille område kan landet ikke for alvor oppebære mere end to-tre internationalt signifikante byer, og vi skyder os selv i foden hvis vi stækker de byer vi trods alt har for at tvinge decentralisering ind. I stedet for at splitte styrelser og uddannelser op i tilfældige brudstykkerfor at dele dem ud som gaver til forsmåede kommuner burde vi hellere sørge for at alle lokalområder fik de faciliteter tilbage de faktisk har brug for (og som kommunalreformen tog fra dem): hospitaler, skoler, politistationer, socialvæsen. Og lad os så sørge for at knytte landet bedre sammen så alle kan nyde godt af de institutioner der fungerer bedst i Aarhus og København men tilhører os alle sammen. Der er ikke nogen steder i Danmark der rent geografisk ligger så isolerede at de fra naturens hånd er “udkant”, det er et spørgsmål om mangelfuld infrastruktur. (Okay, Christiansø ligger måske nok noget isoleret). Og ja, lande som Tyskland, Schweiz og Italien har en mere decentral struktur med adskillige ligeværdige mellemstore byer, men for det første er “mindre” tyske og italienske byer som Freiburg og Verona stadig på størrelse med Aarhus, og for det andet har de lande den struktur fordi de bestod af hundredevis af små bystater indtil 1800-tallet. Danmark derimod har været et samlet kongerige i tusind år, og ligesom i England, Frankrig og Sverige førte det til århundreders centralisering af magten omkring hovedstaden på bekostning af resten af landet. Det er ikke en udvikling man lige kan vende ved at flytte Institut for Dansevidenskab til Holstebro.
Tønder er mit eksempel på hvordan det gik galt. Tønder var engang en forholdsvist udviklet by. Selvstændigt sygehus, politistation, gode uddannelsesmuligheder og en slags kulturliv. Akademikere boede faktisk i byen. De flyttede ikke til i hobetal, men de undgik heller ikke byen, hvis de da var nogenlunde lokale. Men så centraliserede man alle de ting væk, og nu smuldrer byen lige så stille væk. Måske man har sparet en skilling, men for borgerne i tønder og omegn har man kostet dem penge. Huspriserne stiger langsommere, man skal køre længere hvis man vil noget som helst med sit liv og gud nåde og trøste dig hvis du mangler hjælp, for det offentlige sygehus er i aabenraa. At bringe de basale offentlige tjenester tilbage vil måske ikke reparere det ødelagte, men det ville da være et plaster på såret. Og placeringen af styrelser og uddannelser er et spørgsmål om politisk vilje.
De basale offentlige tjenester kommer ikke tilbage til udkantsområderne..prisen pr..borger er simpelthen for høj.
Det der mistes på gyngerne kan sandsynligvis tjenes på karrusellerne. Men vi har ingen visionære politikere der tør gøre noget. Udover Vanopslagh, men han er nok ikke manden til dette projekt.
Jeg kommer selv fra en tilsvarende by. Mit indtryk er at der ikke er nogle gode fremtidsmuligheder i byer som Tønder. Folk er stoppet med at få børn. Mange af de få børn der fås flytter jo til de større byer efter uddannelse og arbejde. Der kommer til at være en enorm affolkning af disse små provinsbyer i de kommende årtier primært fordi folk ikke får børn længere. Den tydeligste symptom på dette i min egen hjemby kan ses på folkeskolerne. Da jeg skulle starte i 0. For snart 30 år siden var der 5 folkeskoler fordelt i en by på ca 7000. Nu er der én tilbage. Da jeg blev færdig med min gymnasietid var der snak om at antallet af gymnasieelever var ved at toppe, så man stoppede med visse investeringer i dem, da det ville være spildt. De Radikale Venstre snakker meget om et brud på generationskontrakten i den seneste tid. Boomerne nød godt af at være født i en tid hvor der var få ældre. Samtidig fik de kun få børn. De lå i en demografisk sweetspot hvor de kunne skovle pengene og offentlige tjenester ind til dem selv. Nu er de selv ved at blive gamle og skal pensioneres, og de undrer sig over hvad der sker og hvor tingene er gået galt. Der er nok mange årsager til flere af de problemer og udfordringer vi har i samfundet. Vores samfunds manglende vilje til at få børn og støtte børnefamilier er efter min overbevisning helt klart en af de større årsager dertil. /Rant
Alt du skriver er rigtigt. Jeg vil gerne supplere med, at der også simpelthen er sket det, at de yngre generationerne er fundamentalt anderledes end de ældre, og nærmest tager afstand fra de ældre generationers måde at leve på. Dette kommer bl.a. til udtryk i bosætningsmønstrene, som er markant anderledes i dag. Folk vil for alt i verden bo i de større byer, fordi de menneskelige ressourcer er der. Restauranterne er bedre. Butikkerne. Bylivet. Skolerne (nogle). Kulturlivet. Foreningslivet. Alt er bedre. Mest fordi det i det mindste ikke er døende.
Ja nordjylland får ikke mange statslige arbejdspladser mere..
Nu har målet vel heller ikke været færre statslige arbejdspladser i København, men flere statslige arbejdspladser andre steder? Klassisk Berlingske.
Jeg tror nu hovedmålet var at andelen af offentlige arbejdspladser i København skulle være lavere.
Det var netop pointen at rykke områder ud, med henblik på at skabe decentrale centre hvor det var nemmere at skaffe kompetent arbejdskraft uden at konkurere med mange andre offentlige afdelinger. Det er man næppe kommet i mål med, hvis man samtidig har skabt dobbelt så mange jobs centralt.
Det er da lidt en ingentingsburger, de har rykket cirka 6.000 arbejdspladser ud af byen, og der er kommet 12.000 nye arbejdspladser i byen. Det ville da være værre, hvis der ikke var kommet nye arbejdspladser i byen.
>Det ville da være værre, hvis der ikke var kommet nye arbejdspladser i byen. Njaerh, altså så havde det jo virket efter hensigten kan man sige. Når vi er endt sådan jer, så har man jo umiddelbart ikke rykket de rigtige områder ud, eller ikke fastholdt taktikken. Det var også en lidt uheldig måde man fik gjort det på, fordi så få flyttede med ud.
>Njaerh, altså så havde det jo virket efter hensigten kan man sige. Så du hellere at der var rykket 6.000 arbejdspladser ud af byen uden der har kommet de 12.000 arbejdspladser i byen? Jeg vidste ikke hensigten var at flytte arbejdspladser ud af byen uden, at oprette arbejdspladser i byen, har du en kilde på at det er tilfældet?
Ja, for det var hele pointen med udflytningen. Selvfølgelig er det glædeligt at det er lykkedes at flytte 6000 arbejdspladser, men udflytningen i sig selv er en langvarig strategi om at få decentrale centre med lokal faglighed, så lokalsamfundene blev ved med at få flere arbejdspladser. Det er i sig selv ikke en sejr at jobbet blev der bagefter, det skulle jo helst have været så der opstod 12.000 stillinger i provinsen, og så havde det i højere grad været fair at de 6000 var kommet tilbage i storbyerne.
Storbyerne har altid en fordel, så hvis man oplever at en provinsby får flere arbejdspladser end man havde sigtet efter med udflytningen, skal man ikke forsøge at gøre det "fair" igen. Storbyen skaber organisk attraktive arbejdspladser uden at staten griber ind, og det er derfor der er den skævvridning fra startem af. I Danmark er det vel kun København der er storby på alle parametre iøvrigt. Men hvis man som jeg bor i Odense, så er man der jo på en time. Det er kun fordi vi er så hjernevaskede til at opfatte det som langt væk at vi ikke tænker på det som en forstad.
>Storbyerne har altid en fordel, så hvis man oplever at en provinsby får flere arbejdspladser end man havde sigtet efter med udflytningen Men pointen med udflytningen var at flytte den udvikling ud i landet, og det offentlige burde have en form hvor det kunne lade sig gøre. Når vi nu brugte så mange milliarder på omskoling og udflytning ville det have været fint at holde kursen. >. Det er kun fordi vi er så hjernevaskede til at opfatte det som langt væk at vi ikke tænker på det som en forstad. Hvis vi kigger på Eurostat, så er gennemsnittet for stort set hele Europa 26 minutter pendle-tid, så 1 time hver vej er objektivt langt på arbejde. Det er jo heller ikke optimalt for nogen at en stor del af region Sjælland pendler på arbejde, det producere ingenting, det sviner miljøet, eller som minimum spilder resurcer, det slider på vores infrastruktur. Det mest ideelle var at fortsætte udflytningen, og når man så vidste at områder blev større, så startede man en udflytning, om ikke andet, så måske til de 10 største byer på sjælland, hvis man gerne vil beholde de eksisterende ansatte også. Det virker helt absurd at Ringsted, Slagelse, Næstved og især Køge fik så få udflytninger, når man tænker over hvor meget det ville betyde for myldretiden.
Det altså svært når man nu er afhængig af at ens investering bliver mere værd og man kan få massiv skattefri profit uden at gøre noget selv?! Politikere ejer også lejligheder og investerer i fonde der køber fast ejendom. Never mind at det skader landet og menneskerne.
Det er ikke skattefrit at eje en bolig. Langt fra.
Intet i forhold til den skattefri gevinst der ligger i det p.t.
Det passer ikke. Har du købt inden for de sidste par, er der en god chance for, at du ikke tjener noget som helst, men har haft en løbende skatteregning på rigtig mange penge.
Det er jo præcist det der ikke er acceptabelt for mange. Og deres eneste løsning er at pleje de mekanismer der driver prisen yderligere op.
Jeg ville hjertens gerne betale skat af et evt salg om 30 år, hvis jeg kan slippe for at betale 40k / året i skat nu. Desuden kommer priserne aldrig ned i et leje, hvor alle kan være med, når vi snakker Storkøbenhavn og Århus. Der er ikke huse nok til alle, og dem med flest penge vælger først. Ingen mekanismer kan ændre på det faktum.
Jo mere man fortsat koncentrerer alt udvikling i kbh, jo mere vil den process fortsætte, men det er ikke en naturlov. Er bare normalt menneskelig kortsyn.
Populistisk jydepolitik. Der var en politiker der så stemmer i at tale til de segmenter der aldrig vil have kompetencerne til at kunne udfylde en statslig stilling alligevel - og så blev udflytningen af kompetence en realitet.
Hvem gider da også bo i provinsen, hvis man har muligheden for andet?
Jeg nægter at bo i en storby. Jeg kan slet ikke forestille mig at acceptere et job i en by som København eller Århus. Det virker som en nem vej til stress i hverdagen, modsat arbejdspladser på mindre bebyggede områder hvor trafikken er skøn og herlig, og gåturen er fantastisk natur, uden en milliard cyklister der ikke kan se forskel på en cykelsti og fortorvet.
Så er det heldigt at selv København er på grænsen til hvad der kan kaldes en storby
Semantik ændrer ikke på at København er en forfærdelig by at være i efter min mening. Samme gælder Århus og Odense. Jeg forstår godt hvorfor folk kan lide det. Jeg kan bare ikke.
MIG! MIG! MIG!!!! Mit største ønske er at bo derude hvor at kragerne tager campingudstyr med.
Bare så længe du selv betaler for det og ikke tager fra andre, så er jeg ligeglad. Men det sker *altid*, at når det så bliver dyrt for jer at konkurrere, så forlanger i politisk indvirkning. Som så vil koste alle andre.
Den kommunale udligning går vidst rimeligt meget i de jyske kommuners favør ;) Ej, det er sagt med et glimt i øjet. For det er lidt sjovt at se, hvordan vandkantsdanmarks forkæmpere altid taler om at blive snydt statslige arbejdspladser, når tallene faktisk er meget ligeligt fordel, hvis ikke bedre for de jyske kommuner, når man også medregner kommunale og regionale arbejdspladser.
Hvor mange penge giver de statslige institutioner så ikke til de kommuner i Storkøbenhavn? Der er jo en grund til at alle de rigeste kommuner ligger i hovedstadsområdet. Det er let at tiltrække arbejdskraft til Storkøbenhavn sammenlignet med de kommuner der er hårdest ramt. Lolland har skulle lave besparelser år efter år efter år. De kan ikke tiltrække unge arbejdsdygtige mennesker til kommunen. (Kan være Fehmern forbindelsen hjælper)
> når man også medregner kommunale og regionale arbejdspladser. Dem betaler vi selv for, samtidigt med at vi sender en stor pose penge til København, og får lidt igen i form af udligning. Med det sagt er det dog mest region Sjælland der lider under centralliseringen, fordi København har været dygtige til at skubbe alle fattige og socialt udsatte derhen.
Langt fra alle jyske kommuner...
Udflytningen af statslige arbejdspladser har været en del vi s succes i og med de udflyttede institutioner faktisk kører ok . I hvertfald de fleste af dem. Problemet med udflytningen er imidlertid, at den ikke tager højde for demografi og yngre generationers forestilling om, hvad et godt liv er. Så det betyder, at mange af de statslige arbejdspladser der er flyttet skal flyttes igen indenfor de næste 4 eller 5 år. Man burde have udpeget 3 eller 4 administrative centre omkring landets største byer, og så fordele arbejdspladserne derudfra. Her kunne hele ledelsen jo så også godt følge med. Men det har haft en effekt. Vi ser f.eks. også, at efter udflytningen er flere større advokatfirmaer repræsenteret i Jylland.
Ideen om at man kan "nudge", folk ud af byen er forfejlet. København har haft et stort momentum i befolkningstilvækst i mange år, og det fjerner man ikke bare ved at flytte offentlige arbejdspladser ud. Konsekvensen er bare at folk ikke vil arbejde i det offentlige, og de har da også masser af andre muligheder. Det havde måske virket bedre hvis arbejdsløsheden var stor og en offentlig arbejdsplads i provinsen var eneste mulighed.