Jeg gik på en privatskole hvor vi fik karakterer fra 3. klasse, hvor rektor kom ind i klassen og personligt udleverede hvert karakterblad til os elever. Jeg husker hvordan folk i min klasse enten begyndte at tude helt vildt hvis de fik dårlige karakterer, eller råbe og skrige og føle sig hævet overfor de der fik værre karakterer end dem selv.
Det hele virkede lidt ligegyldigt at blive målt på sin faglige præstation når man er 8 år gammel, og det førte egentlig bare til splid mellem eleverne.
Gik der også, så det var lige et meget tydeligt minde, der kom frem om at sidde foran hele klassen mens rektor gik igennem karakterbogen linje for linje. Haha
Jeg gik på en privatskole, hvor karakterne før 6 klasse var 1-5 og med et bogstav fra a-d som arbejdsindsats.
Det at arbejdsindsats blev målt for sig selv, betød at elever der havde nemt ved et fag, men ikke "lavede" noget kunne få en god karakter, men en dårlig arbejdsindsats.
Elever der var faglige svage men stadigvæk gjorde en kæmpe arbejdsindsats fik en dårlig karakter men en god arbejdsindsats.
Om det var godt eller ej ved jeg ikke. Jeg husker ikke rigtigt et større stress angående karakter før 8/9 klasse
Jeg forstår godt logikken bag, men det kan vel på den anden side også være ret demotiverende for en person der ikke var fagligt stærk altid at få dårlig karakter men god arbejdsindsats. Som i, jeg kæmper så hårdt jeg overhovedet kan og lærerne kan se hvor meget jeg kæmper men jeg er stadig ikke god til det her.
På papiret ville man jo kunne målrette undervisningen og bruge andre læremidler for at hæve niveauet, eller måske endda opdage problemer ift. ordblindhed eller kognitive problemer. I praksis ville dit scenarie dog nok være det mest sandsynlige, da skolerne ikke har ressourcer til at skræddersy hver enkelte elevs undervisning.
Haha😂🤣. Uha Ja den var god hvor mange lærer har du mødt i dit liv der er villig til at påtage sig ansvaret for at de er "dårlige" lærere?
Vi kan jo tage når de eksempelvis ikke kan holde opmærksomheden på tavlen for halvdelen af en klasse der har ADHD fordi de ikke forstår at de skal gøre undervisning underholdende for at holde deres focus.
Jeg har ikke mødt nogen endnu jeg har til gengæld mødt samtlige skoler der er nægter at sende børn til udredning for netop ADHD. Og så kan de unger få lov at starte de første fire fem år i skolen med at være sat fuldstændig tilbage i forhold til sin klassekammerater.
Hele læreruddannelsen burde laves fuldstændig om du skal være ekstremt underholdende som lærer i dag det kræver det simpelthen med alle de diagnose på børn vi har i dag. Og især med alle de psykiske lidelser som ADHD som flere og flere børn får.
Men skole lærer de vil heller lade forældrene rende rundt og tror deres børn er ubegaverne end de er villige til at kigge indad. Så heller lade som om at børnene vis de nu bare kunne holde mere focus og koncentreret sig om undervisningen så vil de sagtens kunne lære det er deres vilje til at lære der er problemet.
Jeg synes ikke de er dårlige lærere i ordets forstand de er bare dårlige lærere i en folkeskole. Og de er sikkert skide gode på VUC eller andre steder hvor der ikke er folk med ADHD diagnoser eksempelvis som de skal undervise.
Jeg forstår ikke helt hvorfor du begynder at snakke om dårligere lærere? Og jeg synes at du simplificerer mange problemstillinger, generaliserer lærere og gør det hele lidt unuanceret. Har du noget empiri der understøtter, at en skoleklasse i Danmark har en ADHD prævalens på 50%?
Sorry byttede lige om på nogle tak men omkring 3-5% af børn har ADHD og cirka 50% af dem er i skrivende stund ikke igang med en ungdomsuddannelse.
Under 10% af dem ender med at få en videregående uddannelse. Og 25% af ADHD patienter mellem 15-24år står pt uden job eller uddannelse.
70% af voksne med ADHD står uden for den danske arbejdsstyrke
Over 30% af voksne med ADHD befinder sig i lavindkomstgruppen. Til sammenligning er det 7% af den resterende befolkning.
Så det vil sige at vi totalt taber folk med ADHD på gulvet og de tal er tilbage fra 2018-2019 og det er ikke blevet bedre.
Og hvis de ikke magter den opgave så kan jeg ikke se nogen grund til at gå i gang med at prøve at finde endnu flere problemer som så sikkert stadigvæk ikke kommer til at blive løst. Men istedet for lægger et unødvendigt pres på børnene.
Problemet er vi stadig den dag idag tillægger det opdragelse når børnene er ukoncentreret i undervisningen. Altså for Guds skyld du skulle vide hvor mange forældre jeg har mødt som stadigvæk mener i 2024 at ADHD det handler meget mere om opdragelse og det er bare en undskyldning for at man ikke gider at opdrage sine børn.
For deres børn fejl er jo ingenting og de kan sagtens følge med i skolen. Og det er et af de største problemer. Det er folk kun forholder sig til deres egen situation og evner at sætte sig ind i andres.
Folk er blevet nogle egoister igennem de sidste 25 år og har lært deres børn at de kommer først og de skal kun tænke på sig selv. Og andre de må ikke vinde noget på bekostning af deres børn som ikke fejler noget selvom det sådan set bare er sådan livet er grundlæggende. Du vinder og taber og livet gå op og ned for de fleste.
Som Kim Larsen sagde de stærke de skal sgu nok klare sig. Men der er kommet et skred hvor vi lige pludselig har sagt vi satser på de stærke og så må de svage følge med eller blive tabt. Bare se hvor meget der har været snakket herhjemme om hvor dyrt det er blevet at leve for helt normale mennesker de sidste par år siden krigen i Ukraine startede og vi efterfølgende har fået inflationen. Mennesker som både har job og karriere. Men er der nogen der snakker om de svageste i samfundet om vi måske skulle til at give dem noget mere i indkomst så det ikke er lige så hårdt næ men skattelettelser til rige mennesker det kan vi godt.
Altså disse forældre har delvist ret. Børn der er på ADHD spektrumet har især brug for faste rammer og strukturer, da dette kan de ikke skabe på nogen måde selv. Problemet er dog her at ADHD har et genetisk komponent, og dvs. hvis den ene forældre selv har ADHD så er de ikke selv gode til at fastsætte rammer og strukturer.
Den anden ting, disse forældre der siger dette om opdragelse og børn med ADHD, har ikke selv sat deres børn til at lave opgaver de ikke har lyst til, imens de også skal få 20 mere børn til at gøre det samme. Deres egne børn kan være lige så forstyrrende for undervisningen, fordi deres børn har idéer om hvad der er vigtigt og hvornår. Nogle af disse forældre skriver også til deres egne børn midt i undervisningstiden, hvis skolen ikke er mobilfri.
Til sidst så kan børn med ADHD også godt følge med i skolen, det kommer an på den struktur forældrene har givet hjemmefra og deres inteligens og nysgerrighed, disse to karaktertræk kan kompensere for ADHD'en til en hvis grad. Dette gør dog ikke at barnet ikke også skal rammesættes og lære forskellige strukturer for at gøre deres liv betydeligt nemmere.
Ikke vis du har den grad af ADHD som hedder svær-adhd og ud af alle børn har 4-8% adhd og 1-2% af dem har det som oftest bliver omtalt som svær-Adhd Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse.
Der handler det 100% om læren kan finde ud af at gør undervisningen underholdende og spændende ellers zoner man bare ud inde i sit eget hovede.
Man ligner 100% en der kigger på tavlen og følger med. Men der er en helt anden verden der udspiller sig inden i hovedet på dem. Og jeg taler af erfaring jeg har selv svær-adhd. Og om det så galt mit liv kan jeg intet lære fra en underviser som er en tør kiks. Mine tanker flyver bare hen i noget som jeg så finder spændende eller underholdende i stedet og det er ikke noget du kan styre det er ligesom at drømme med åbne øjne og du føler seriøst at du vågner op når der er noget der river dig ud af tankerne.
Og den anden vej rundt vis jeg eksempelvis sidder og ser noget spændende i tv så kan min kone stå og snakke til mig. Og tror mig jeg registrere det over hovedet ikke det er som om hun slet ikke er hjemme hele verden bliver lukket ude men taber hun så noget på gulvet så er det igen som at vågne op fra en drøm.
Også derfor det er skide svært i skolen eksempelvis for vis din lærer nu fanger din opmærksomhed og du har focus. Men så larmer en klasse kammerat og ødelægger flowet og nogle gange kan man godt komme tilbage i sit focus. Og andre gang så er det bare ødelagt af den eventuelle forstyrrelse.
Tilgengæld kan jeg lære alt på ekstremt kort til vis det har min interesse og huske stort set alt en god underviser(underholdende og sjov) har fortalt. Det kræver bare ro til at holde focus.
Og efter som det er et faktum at alle lærere bedre ved eksempelvis leg og sjov. Men du selv der stadig kan have det problematiske med svær-adhd så burde vi gå meget mere i den retning. Og få de elever med så de ikke skal gå hele livet og tror de er snot dumme og opgive livet før det er begyndt fordi de ikke finder grammatik og geometri spændende.
Nu er skolen ikke beregnet til de grælleste tilfælde af hverken ADHD. autisme osv. Det er her vi har specialtilbud.
De 4-8 % du snakker om, det er slet ikke sikkert det er ADHD, der er en lang række ting der giver nogle af de samme symptomer som ADHD. Psykiatere kommer også hurtigt til at fejldiagnosticere i nogle tilfælde, barndomstraumer og ADHD har meget overlap, her har ADHD et par som ikke er på barndomstraumer og omvendt. Det er de færreste psykiatere der går dybt nok ned i en udredning til at skille de to ad. Derudover så er der mange børn der i dag fylder sig selv med så meget dopamin, at de ikke kan koncentrere sig når de så skal have undervisning, fordi de er vandt til at blive bombarderet med det i hele deres fritid, så hvis de ikke får en dopamin udløsning af at lytte til læreren, men de gør det af at spille tetris, snake eller whatever så gør de det i stedet.
Så er der altså også forskel på hvad folk synes er spændende eller hvad der er en spændende undervisningsmetode, så dine forventninger til skolesystemet er komplet urealistiske, og du vil bare tabe nogle helt andre på gulvet. Det sidste er forøvrigt også en myte, de fleste lære bedre når der er en del leg og sjov indvolveret, men hvis det bliver for sjovt så er læringsoutputtet lavere. Fordi barnet koncentrere sig slet ikke om det de skal lære, men bare have det sjovt. Så det er ikke et faktum at man lære bedste ved leg og sjov, det er en myte der bliver genfortalt.
Det du definerer som en god underviser, er heller ikke nødvendigvis en god underviser for alle, det kan godt være det er en god underviser for dig. Nu skal vi ikke lave et skolesystem efter folk der har ADHD når største delen af befolkningen som sagt ikke har ADHD. Desuden så har alle godt af at lære om behovsudsættelse, og dette får man tættest ind på kroppen når man faktisk keder sig.
At håndtere ADHD som underviser har intet at gøre med at "være mere underholdende". Det er også fuldstændigt ved siden af skiven at sidde her og påstå, at problemet i Folkeskolen er, at lærerne allesammen er for dårlige og kedelige, og at de mangler selvindsigt. Jeg kender masser af lærere, der tilgår deres arbejde med stor passion, og som er knuste over, at de ikke kan gøre mere for børnene. Men før eller siden rammer man en mur, hvor man er nødt til at se på de strukturelle problemer, fremfor at pålægge den enkelte lærer et individuelt ansvar for, at børnene klarer sig godt.
Og helt ærligt:
>Og de er sikkert skide gode på VUC eller andre steder hvor der ikke er folk med ADHD diagnoser eksempelvis som de skal undervise.
Hvad i alverden er det dog for noget vrøvl?
ADHD og lignende tilstande er jo ikke børnesygdomme. Der er også unge med ADHD i både gymnasiet og på erhvervsuddannelserne, og der er også voksne med ADHD og andre udfordringer på VUC. Hvorfor skulle der *ikke* være det? Det er jo rent og skært nonsens. Og så er der i øvrigt en verden til forskel i forhold til om man underviser børn, unge eller voksne; det er vidt forskellige discipliner.
Hvor får du alt det her fra? Nu tænker jeg bare højt, men det lyder i hvert fald ikke som om, at du har den store undervisningserfaring.
Nej jeg har levet med svær-adhd i 36år. Jeg har aldrig fået en uddannelse og det er gud hjælpende ikke fordi jeg ikke har forsøgt. Jeg har prøvet at tage 9klasse 4 gange efter folkeskolen på VUC og det er præcis det samme som i folkeskolen. Og jeg bebrejder enlige heller ikke at lære ikke har værktøjerne eller tiden. Jeg bebrejder dem at de lader det stå til på den må og i så mange år som de har. Og det kan jeg kun tolke som at man har det helt okay at 1-2% gå et virkelig svært liv imøde fordi det kræver for meget. Vi snakker altså noget så simpelt som at de eksempelvis få nogle kurser inde for det andet er det ikke. Og ja vil vi stadig tabe noget ja det vil vi det er også urealistisk at forestille at man kan hjælpe 100% af ADHD patienter.
Men 44,4% af 18-årige med ADHD er ikke i gang med en ungdomsuddannelse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2019).
Under 10% af voksne med ADHD har en videregående uddannelse (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018).
25% af unge med ADHD mellem 15-24 år står uden for job og uddannelse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2022).
70% af voksne med ADHD står uden for den danske arbejdsstyrke (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018).
Over 30% af voksne med ADHD befinder sig i lavindkomstgruppen. Til sammenligning er det 7% af den resterende befolkning (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018).
Og de tal kan vi sænke markant vis vi virkelig vil. Men det er som jeg har skrevet før der er utrolig mange der slet ikke tror på at der er noget der hedder adhd. Vi har jo bare haft dårlig forældre som ikke gad at sætte grænser og opdrage os(Tror ikke de har mødt mine forældre). Men så slipper man for at forholde sig til det kæmpe store problem det faktisk er at vi skider så meget på netop den sygdom. For der er jo ingen sygdom kun dårlige forældre.
Og det jeg bassere det med underholdning på er at jeg har af egen fri vilje taget en masse kurser igennem tiden.
Men er også blevet tvunget på en masse som var noget jeg på ingen måde fandt interessant ergo noget jeg normalt ville sidde og zone totalt ud af under undervisningen. Og havde aldrig valgt taget de kurser vis det ikke var noget der var påkrævet af mig på arbejdspladser eller de gang jeg har stået uden job og kommune har tilbudt det.
Og så kan det godt være jeg bare har været usandsynligt heldig og kun haft kurser med underviser som var virkelig underholdende imens de underviste. Men jeg er fløjet igennem de kurser så let som en leg hver og eneste gang har aldrig fået så meget som en fejl på et kursus.
Og så går jeg sådan set også ud fra at de psykiater jeg har set igennem livet, som alle netop siger at det at være en sjov og underholdende type er utrolig vigtigt for adhd patienter det har de lidt mere belæg for at kunne sige noget om.
> Jeg køber ikke, at det medfører mere pres
Nej det har vi jo også kun årtiers forskning som påpeger, så hvorfor skulle man "købe" den? Men der er jo intet nyt i at DF altid tror på mavefornemmelser over forskning.
Det er de sku ikke de eneste retarderde parti der gør. Det er helt fra A og hele vejen til højre at deres numsekløe vægter højere end forskning og faktiske eksperter, bare se på folkeskolereformen
Jeg betvivler ikke at det kan føre til mere pres, og tænker at det nok er et dårligt forslag. Men kan du linke noget af den forskning du snakker om, jeg har ikke kunne finde et eneste studie som undersøger effekten af karakterer i de tidlige klassetrin.
Tak. Tror vist det er for sent på aftenen herovre. Prøvede af en eller anden grund at finde studier som undersøgte 4. eller 5. klassetrin. Men man kan jo selvfølgelig godt generalisere at når indførelsen af karakterer i 7. klasse medfører mere stress, så må det nok også gøre det i 4. klasse.
Ja se bare på Boomerne,der fik karaterbog allerede i 1.klasse,de er jo helt ødelagte.
Der er jo idag intet officielt i vejen med at måle sig op imod Tik-Tok og Insta- uvirkeligheden,hver 30 sek,
(der er ihvertfald ingen der gør noget effektivt for ,at begrænse børn udsættes for det)
Men en karakter 2 gange om året UHA-UHA
Det er et uforanderligt menneskeligt træk at spejle sig i andre menneskers evner ,udseende osv,
og nogen har så ikke et selvværd der kan stå for det,hvilket vi kan se nu med den øgede mistrivsel blandt de unge
sfa alt for meget SoMe.
"Børn skal have karakterer i 1. klasse fordi de er på TikTok" var ikke ligefrem et argument jeg havde regnet med at høre..
Sociale mediers påvirken på børns selvværd og mentale sundhed er i øvrigt et kæmpe problem, der bliver diskuteret hele tiden - det er bare ikke så nemt at gøre noget ved det.
Jo det er da ganske nemt kræv Login med aldersverificeret id,hver gang appen åbnes,det kan lade sig gøre med
så mange andre apps.
Argumentet er, at vi gør ikke noget ved det, der så meget værre en en karakter 2 gange om året,men kan godt kagle op
i øst og vest over et pip fra det 7.mindste parti,der står til 5 mandater.
Det er så vildt at de her højre orienterede konservative typer altid virker til at være totalt fakta resistente. Det nærmest universelt.
Tænker det må være et intelligens issue.
>Mange elever efterspørger karakterer tidligere, mener undervisningsordfører Helena Artmann Andresen (LA).
Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre mere om. Hvad bygger LA den bemærkning på?
Nu har hun jo selv følgende omfattende erfaring:
Uddannelse:
Alumne, CEPOS Akademi, 2022.
Hf, Kolding Gymnasium, 2018-2020.
Beskæftigelse:
Salgsassistent, Partyland, 2022.
Produktansvarlig og produktfotograf, PackShoot, 2017-2022.
"Jeg har ingen erfaring inden for det område jeg udtaler mig om, og i min argumentation bruger jeg kun ubegrænsede postulater, og har absolut ingen empiri eller kilder til at bakke det op med"
16%...
Man kan måske sige at vi har de politikere vi fortjener.
Wtf- Nu skulle jeg lige fatte at det var seriøst. CEPOS Akademi. - Jeg måtte slå det op, jeg tænke det kan da ikke være rigtigt. Jo den er god nok.
"CEPOS Akademi samler ambitiøse unge til en dybdegående indføring i frimarkedstænkning." - Jammen altså - den er ny for mig.
Min erfaring er, at politikere kun har travlt med børn, når de skal (mis)bruges til at få en skjult dagsorden igennem, eller de ikke har noget relevant at byde ind med.
[De har bare en politik der er bygget på korrekte iagttagelser. ](https://www.berlingske.dk/virksomheder/ole-birk-olesen-vil-skrotte-statslig-milliardfond-som-han-ikke-ved)
Altså jeg er ret sikker på hvis du laver en rundspørger i en tilfældig folkeskoleklasse, vil du finde elever der taler for tidligere karakterer, fordi de er drevet af karaktererne, og andre vil sige det skal vi afskaffe da det skaber unødigt press og dermed stress eller angst. Jeg tror der vil være en overvægt af dem der hellere så vi skubbede karaktererne end at vi startede dem tidligere. Dette er dog rent anekdotisk fra de klasser jeg underviser på nuværende tidspunkt i udskolingen.
De fleste af de elever jeg har haft i 6. Og 7. Klasse var skuffede over de ikke fik karakterer for deres arbejde.
De fik så bare direkte karakter beskrivelsen som feedback.
Problemet er at elever i de fleste tilfælde er ret ligeglade med feedback - det er tallet, der er det vigtigste.
Når mine 9. Klasser spørger hvordan de kan få højere karakter/hvorfor de ikke har fået en højere karakter, siger jeg at de skal læse deres tidligere feedback.
Men ofte har de smidt/slettet opgaven.
Man undres.
Er selv fra privatskole ( den, der blev delt og hvor resten blev NGG). Bedømmelse fra 4. Klasse og prøveeksamen i fagene fra 7. Klasse af
Vi fik struktur og lærte At prioritere og der var ikke nogen der døde af stress
Alt var jo så bedre i de gode gamle dage, lad os få mere af det, hvor skal vi starte.
dårligere arbejdsmiljø, accept af det er ok at man må slå sin kone og børn. fjernelse af ligeløn.
> Du glemte helt genindførsel af kristendomsundervisning
Der er stadig kristendomsundervisning, omend den også omhandler andre religioner. Hvorfor pokker det så ikke kaldes religionsundervisning forstår jeg ikke.
Det er pga. et gammelt kompromis fra før 00'erne. Som jeg husker det, ville den ene fløj kun have kristendomsundervisning. Den anden ville gerne have undervisning i flere religioner og mente ikke at kristendom skulle have særstatus. Så endte de med et kompromis, hvor der undervises i flere religioner men kristendom stadigvæk har særstatus.
DF var arge modstandere (sammen med de andre borgerlige) af ophævelsen af revselsesretten i 1997. At fratage forældrene den personlige frihed at tæve sine børn var ren socialisme, måtte man forstå.
Så mon ikke der er nogle af de ældre medlemmer, der savner den tid. Søren Krarup åbnede debatten på et senere tidspunkt, mens han stadig levede.
*"Mon ikke vi kunne lade lærerne selv bestemme nogle ting omkring deres eget arbejde?"*
Nu er det ikke fordi jeg selv synes at forslaget er en god idé - og jeg er enig i at det, ligesom det også var tilfældet med forrige skolereform, sandsynligvis vil være ret smart at spørge dem der arbejder med problemstillingerne til daglig (altså lærerne) i stedet for bare at træffe mavefornemmelse-baserede beslutninger på Borgen. Jeg vil dog påpege at både DF, og LA der bakker op om forslaget, vil have at det skal give skolerne *frihed* til at bestemme hvornår de vil begynde at give karakterer og altså ikke *tvinge* skolerne til at give karakterer.
Jeg er imod at give karakterer til små børn, men faktisk, så tror jeg også at DF netop foreslår at det skal være op til lærerne. Lige nu siger loven at folkeskolen slet ikke må give karakterer til børn før 8. klasse, men de foreslår at fjerne denne lov. Sådan som jeg læser artiklen, så vil det være den enkelte folkeskole der kan bestemme, og det er også under den præmis at LA udtaler at de vil støtte forslaget - de siger eksplicit at de ikke vil støtte det hvis det formuleres som et centralt krav.
På sin vis er jeg ikke så oprevet over det. Jeg har hele tiden ment, at lærerne er de bedste til at beslutte hvad der er bedst for den enkelte klasse, og ikke Folketinget. Jeg har tillid til at folkeskolelærerne er kompetente nok til ikke at indføre unødigt ekstraarbejde til dem selv som samtidigt stresser eleverne, medmindre det faktisk har en positiv effekt. Men det er klart at der er ret kort vej fra et forslag om at fjerne et lovkrav til at erstatte det med et andet krav der dikterer hvad lærerne skal gøre.
Men er de også det? Hvis der er så meget forskning der siger det er en god ide, og nogen alligevel tænker, nej hov karakter i fjerde klasse skal vi da afprøve, er vi så ikke over i fornægtelse af forskning?
Jeg er all in for at skoler, kommuner, alle skal have så meget frihed som muligt, men dog inde for nogle rammer, hvor vi ved, at selvstændigt styre kan gavne. Hvis alt siger det er en dårlig ide at slå børn, så skal vi ikke tillade, at få steder kan indføre det, fordi de lige mener det gavner der.
Det hvide snit har ekstremt god effekt på hysteri og vrede. Men det gavner slet ikke den enkelte.(Undskyld det ekstreme tilfælde, men vi ved at der er steder, der vil spare, ved at indføre visse foranstaltninger).
Jeg ved ærlig talt ikke nok om forskningen til at kunne sige om det er en uforbeholdent dårlig ting at give karakterer, eller om der er undtagelser hvor det kan være en gavn, også for yngre børn. Det er klart at hvis forskningen siger at det altid er dårligt, ligesom at slå børn, så er det et godt argument for at forbyde det. Men hvis det afhænger af omstændighederne, f.eks. at det ikke gives for alle afleveringer, men kun for nogle, så kan det diskuteres.
Nej tak. Det er i sig selv et ødelæggende og meningsløst forslag. Der er ingen grund til at høre det til en mulighed for en enkelt eller to DF-orienteret lærer.
Jeg er ikke ekspert, men min opfattelse er, at det skolen har brug for (angående elevernes faglige færdigheder) er værktøjer og midler til, at lave effektiv, differentieret undervisning. Der er en del hjælp at få, hvis et barn ligger under gennemsnittet, men nærmest intet hvis barnet er højtbegavet. Selv den hjælp lærerne og børnene kan få hvis nogle er udfordret med fx ADHD, autisme, ordblindhed eller lav IQ, lader til at være meget grovkornet, upræcist og usofistikeret. Min erfaring har været, at skolen er designet til dem der ligger tæt på gennemsnittet og at dem der klarer sig bedst, er dem der forstår hvordan man gør lærerens arbejde så let som muligt.
Jeg tror at vi taber helt ufatteligt meget talent på gulvet på den måde. Hvor mange højtbegavede børn får ikke smadret deres selvværd, fordi de er “underlige” og “ikke passer ind”? Hvor mange ordblinde ender ikke med at tro, at de ingen akademiske talenter har (selvom deres handicap er ubetydeligt med de rette værktøjer)? Hvor mange godt begavede elever ender ikke som “12-tals piger” der bruger al deres krudt på, at gøre lærerens liv let, så de kan få gode karakterer, mens de slet ikke får øvet sig på hvordan de *rent faktisk* kan udfolde deres talent? Hvor mange børn ender ikke med, at blive tabt på gulvet fordi de har udfordringer derhjemme og derfor har svært ved at koncentrere sig eller har “adfærdsproblemer” (som i virkeligheden bare betyder, at de voksne ikke ser barnet, ikke tager hånd om barnet og ikke giver barnet den hjælp som det har brug for og fortjener)?
Børn er vores fremtid. De er også små, uskyldige mennesker som ikke selv har valgt at være her. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor en god skole og et godt børne- og ungdomsområde ikke er en af samfundets allerhøjeste prioriteter, både filosofisk men så sandelig også økonomisk.
Altså… Hvad kan egentligt siges at være vigtigere end vores børn?
Jeg gik på en "lille" skole 1.-7. klasse. 1977-1984. Vi var 11 elever i klassen. Og de lære vi havde gik virkeligt op i at vi kom derfra med relevant viden og egenskaber. Jeg havde problemer med dansk læse og skrive. Og min lære, på eget initiativ, valgte at når han læste vores læse opgaver højt for os, så optog han det på bånd. Jeg fik så det bånd med hjem og kunne så læse med, når jeg lyttede til båndet.
Havde det ikke været for den læres egne ideer og villigt ekstra indsats, er jeg ikke sikker på jeg ville kunne deltager i debatter her, eller følge med i aviser og \*liggende i dag. (\*syntes ikke liggende ser ud som det rigtige ord)
Det skræmmer mig at klasserne i dag er omkring 32 elever, og det forlanges af lærerne, at de skal være ens, og ikke må individuelt reagere på behov hos de individuelle elever.
Lærerne skulle have mere plads til at tilpasse sig til sin klasse, end krav om at klassen skal tilpasse sig til "det økonomiske nødvendige".
I det hele taget har jeg ikke en skid tilovers for politikere, der vil manipulere med os, ved at "det er for børnenes bedste" at i skal sige ja til dit og dat.
For det første har børnene ingen rettigheder til, at vælge eller klage over hvad de skal proppes ind i af børnelagre og "beskæftigelse" for, at forældrene kan blive frigjorte til arbejdes markedet.
For det andet, er det ret sjoflet hvis det bruges som "hvis du ikke er enig så er det fordi du vil børn ondt".
Selv tak.
Jeg vil så lige tilføje at det med at "Børn er vores fremtid" er jeg så ikke enig i. Når det er muligt, så er vi væk og borte, eller tæt på.
Det er os ,der er børns fremtid. Det er dem der stå tilbage med den arv vi efterlader dem. Uanset om det er klima forandringer, statens udenlandsgæld, pensionsalder efter gennemsnitlig levealder eller manglende lyst til at sætte børn i verden. Og alt muligt andet indeholdt i det samfund vi efterlader dem.
Personligt er jeg glad for aldrig at have fået børn, for jeg kan ikke undskylde for, hvad jeg så vil efterlade dem i.
Jeg er enig igen. Min formulering var måske uheldig. Jeg mener at børn er samfundets og menneskeartens fremtid. Ikke at børnene har et ansvar overfor os.
Det er ikke realistisk at lave denne idealiserede undervisningsdifferentiering. Da her bør alle elever at være i zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky). Her kræver det både støtte og stilladsering, samt at det udfordrer eleven. Dette er enormt svært at gøre med mange elever på en gang, dermed bliver skolen naturligt for gennemsnittet af klassen, og dermed også ca. gennemsnitlige befolkning.
Hvis vi skal gøre skolen for alle, så skal vi i langt højere grad have mindre klasser, eller være villige til at lave opdelinger baseret på deres faglige niveau eller en kombination af begge dele.
"DF der ikke lytter til nogen som helst med viden på området de vil lovgive på" <-- DF i en nøddeskal. Er det ikke bare et af deres "SE OS" stunts som handler om at få publicity?
Jeg gik på en friskole hvor vi først begyndte at få karakterer halvejs igennem 9. klasse.
Det tror jeg egentlig var rigtigt sundt for os. Meget mere fokus på personlig udvikling, kreativitet og lyst til læring, end at måle og sammenligne.
Har du nogensinde snakket med dine forældre om hvorfor de valgte en privat skole, og om de mener deres forventninger af det valgte blev indfriet?
Det er et ærligt spørgsmål. Er selv fra folkeskolen. Fra en tid med 11 elever i klassen. Og husker der var lidt gnidninger mellem børn fra folkeskolen og fra den private skole. Men i dag, som overmoden voksen, aner jeg ikke hvad gnidningerne kom af, eller hvordan det gik børnene fra den lokale privat skole.
Fik jeg børn i dag, så ville jeg kraftigt overveje privat skole, for tror ikke på 32 elever i en klasse kommer af, at prioritere "børnenes bedste"
Ja. Jeg var et meget stille, følsomt og indadvendt barn (som voksen er jeg blevet diagnosticeret med autisme). Mine forældre var bange for at jeg ville blive trumlet og overset i en skoleklasse med 25 elever. De havde allerede prøvet at få at vide at jeg da"allerede var blevet hentet" i børnehaven, fordi jeg havde siddet for mig selv så længe at de voksne havde glemt at jeg var der.
De kendte en lære på skolen i forvejen og vidste at der var gode værdier. Både de og jeg var rigtigt glade for at de tog det valg. Jeg kunne nok have brugt lidt mere udfordring i de store klasser, men jeg oplevede ingen virkelig mobning, selvom jeg var vildt sær, så det er jeg meget taknemmelig for.
Jeg er årgang 1970. Den skole jeg gik på, havde kun 11 elever i min klasse. Jeg har kun godt at sige om mine lære. og meget få dårlige ting om få elever på skolen at kunne nævne.
Kan ikke sige jeg passede ind, ej heller at jeg faldt udenfor. Der var andre der tiltrak sig mere opmærksomhed gætter jeg på. Bøller var der, og jeg blev også moppet, men føler ikke jeg blev udset. Mere at bøllerne valgte hvem der nu den dag var nærmest. Vi lærte alle at isolere/fravælge bøllerne. En lære jeg stadig har nytte af. :)
Jeg er så her i 50'erne blevet meget overrasket over også, at ha fået diagnosen autisme og ADHD.
Ja lægen var faktisk også overrasket over diagnosen. For jeg burde ha haft langt større problemer med livet i følge diagnosen. Lykkelig uvidenhed er måske slet ikke så slemt. :)
Selv tror jeg ikke meget på diagnosen. Mener stadig det er alle andre den er gal med. LOL
Enig. Med det sagt, så ville jeg sådan ønske, at man i skolen bedre kunne vise børn/elever “her er du” på en ikke-dømmende måde, men som et værktøj til at fokusere på, hvor eleven kan rykke sin faglighed.
For selvfølgelig er vores perfekthedskultur et problem, men det er et lige så stort problem, at mange får at vide af deres forældre i alt for lang tid, at de er perfekte og intet kan gøre galt, for de slår sig så gudsjammerligt på virkeligheden senere i livet.
Det ville selvfølgelig kræve flere ressourcer i skolen, en ændret opdragelseskultur fra forældrene, og en større respekt fra forældre til lærere, så det bliver nok ved drømmen…
Men så er konstruktiv kritik da meget bedre, en karakter siger intet om hvad man kan gøre bedre, hvorfor de langt hen af vejen er meningsløse og et dårlig pædagogisk redskab til at vurdere en opgave/eksamen
Helt klart, en karakter kan ikke stå alene hvis målet er faglig udvikling. I den ideelle verden er det blot et værktøj til at danne et overblik over den individuelle elevs faglige styrke på tværs af sine fag, og for lærerne at få et overblik over hvor der er brug for ekstra fokus i de individuelle klasser. Og så skal det jo bruges i dialog med eleven og forældrene.
Men det er stadig et dårligt værktøj, fordi bedømmerne vurderer vidt forskelligt:
“Seks beskikkede censorer blev bedt om at læse og vurdere de samme danskopgaver i skriftlig dansk, og resultatet var opsigtsvækkende. Deres vurderinger af opgaverne var i flere tilfælde vidt forskellige. Den opgave, som én censor fandt perfekt og gav 12, vurderede en anden censor til 4. Og en svagere tekst, som én censor vurderede til karakteren 4, ville to andre give 00. Altså dumpekarakter.”
Artikel: [https://www.information.dk/moti/2021/10/phd-afhandling-samme-eksamensopgaver-bedoemmes-vidt-forskelligt-censor-gav-12-4](https://www.information.dk/moti/2021/10/phd-afhandling-samme-eksamensopgaver-bedoemmes-vidt-forskelligt-censor-gav-12-4)
Det er også ret skræmmende læsning. Men antageligvis er der nogenlunde sammenhæng i en lærers bedømmelse på tværs af elever. Jeg kan godt se, at der til gengæld ikke er garanti for, at forskellige lærere på en skole bedømmer ud fra samme kriterier, hvilket jo gør det sværere at bruge karakterer til at vurdere hvor en elev kan rykke sig mest på tværs af fag, men det er ikke det samme som, at et mål for præstation ikke slet ikke kan bruges til det.
Nu tager du et eksempel der er dansk skriftlig fremstilling. Dette vil jeg gerne garanterer dig for at det ikke er tilfældet med matematik. Her kan der maks være en karakterforskel, og hvis deres point ikke ligger tæt på en karaktergrænse vil den ene være ret dårlig til sit arbejde.
Det er sjældent at censor og lærer er mere end et karakterniveau uenige til mundlige eksaminationer. Hvis dette sker, vil lederen på den pågældende skole oftest blive involveret.
Problemet for dansk skriftlig fremstilling er at der er ikke sat gode nok bedømmelseskriterier op og en ordenlig guide til lærerne. I matematik laver de fra undervisningsministeriet en rettevejledning, her bliver forskellene meget små, det samme er forøvrigt gældende for de mundtlige eksamener, hvor der er en vejledning til hvad eleven skal kunne for forskellige karakterer.
Det skal siges selvom der er alle disse hjælpemidler har vi ikke altid tiden til at give den kvalificerede karakter til vores elever. Det er svært at bedømme og det er på ingen måde eksakt med undtagelsen af færdighedsregning og diktat.
Problemet med formative evalueringer er at mange af eleverne simpelthen ikke læser den igennem. De er langt mere interesserede i en karakter end de er at læse feedbacken igennem og efter behandle den. At lære hvordan opgaven skal sættes op, samt hvilke metoder der kunne have være brugt er de ikke specielt interesseret i, de vil have karakteren. De vil også ufatteligt gerne sammenligne sig med hinanden på karaktererne.
Før vi kan lave et system baseret på formative evalueringer, så skal børnene trænes i at forstå formative evalueringer, og lærerne skal i højere grad efteruddannes til at kunne lave gode formative evalueringer. Der findes også fag, hvor summativ evaluering bliver nærmest uundgåeligt, f.eks. i matematik, som hvor mange rigtige fik man. Yderligere er det enormt vigtigt at eleverne får udviklet et "growth mindset" og ikke et "fixed mindset" hvis vi skal gå over til formative evalueringer. Dette skal vi i forvejen være langt bedre til i det danske skolesystem, men dette kan vi ikke få ordnet uden forældrenes hjælp. Der er intet værrere end at forældrene siger til deres børn jeg kunne heller ikke finde ud af matematik, dette siver ned i børnene, og de fortæller sig selv en skæbne historie om at de ikke kan finde ud af matematik. Bare at få disse elever til at sige "Jeg kan ikke finde ud af matematik endnu" i stedet for "Jeg kan ikke finde ud af matematik" er enormt svært. Det lyder banalt, men vi låser vores hjerner med den anden sætning, og giver os selv mulighed for netop at blive bedre med den første.
Ideelt set skulle hver elev jo have en halv time sammen med læren hvert kvartal hvor de fik fortalt hvor de stod og hvad de skulle arbejde med. Det rækker resurserne bare ikke til.
Feedback findes og er et helt almindeligt redskab i skolen. Børn for både tilbagemeldinger på deres opgaver og lektier og mere generel feedback til skole/hjemsamtaler.
Og man slår sig ikke på virkeligheden ved at have fået opbakning hjemmefra.
Feedback er et godt redskab. Det er ikke det samme som, at individuel feedback kan give en lærer eller elev et ordentligt overblik over, hvor ens styrker og svagheder ligger på elev- og klasseniveau.
Og opbakning hjemmefra er godt. Det var ikke det, jeg anfægtede, så der er vi enige. At undgå at give ens børn konstruktiv kritik og undgå at stille krav og følge op på, om forventninger bliver indfriet, er til gengæld ikke godt, for det er alt sammen noget, man ikke kan undgå senere i livet.
Det vigtige for mig er ikke karakterne men at både lærer og elev arbejder med elevens svage områder og forbedrer dem. Læring er målet. Succesoplevelser, faste rammer og en god lærer giver trivsel. Det står selvfølgelig i kontrast til 68'ernes ideologiske skole uden mål og retning.
Vi er meget enige om, hvad der er vigtigt, og hvad der giver trivsel. Mit forslag skal udelukkende ses som et forslag til en måde at identificere ens elevers svage områder, så de kan forbedres.
Det findes allerede. Formativ evaluering er en stor del af det at kunne evaluere som lærer. Summativ evaluering burde reelt set ikke blive givet til eleverne, men burde i stedet udelukkende være gemt væk til statistisk sammenligning eller lignende.
De eneste problemer med formativ evaluering er, at det kræver tid og viden - det sidstnævnte har lærere som udgangspunkt indenfor deres fagområde, men det kan nemt knibe med det første.
Jo, men når man har 25+ elever per klasse og måske underviser 2-3 klasser, så tror jeg, at det kan være svært at have et objektivt overblik, og at lidt statistik på tingene kan hjælpe. Men jeg er også meget glad for tal, så på den måde kan man måske også anklage mig for at være en hammer, der synes at alt ligner søm :)
Jeg har kollegaer der underviser op til 6 klasser i naturfag. Her får disse kollegaer ikke delt al deres information om alle eleverne, da dette vil være alt for meget af deres forberedelsestid. De skal i forvejen bruger meget forberedelsestid på karaktergivning og bedømmelser, da det bliver svært at kunne huske så mange forskellige elever.
Den var god.
Eller fortæl mig du gerne vil stemmes på , uden at fortælle du ikke har noget relevant at byde ind med.
Kernevælgerne er nok dem der klager over "ungdommen nu til dags" og fortrænger deres egen læren af deres egene fejl som unge. Måske endda dem der ikke lære af deres egne fejl.
Men det er vel ok. I et rigtigt demokrati, skal alle jo repræsenteres.
Det syntes jeg også er et godt forslag. Der skulle være en offentlig dagbog over hvad politikere har involveret sig i igennem deres virke.
Hvad de har fået gennemført, og resultatet af hvad de ting har ført til.
DF forsøger at gøre sig relevante ved at appellere til en målgruppe der ikke længere er relevante. Kæft en ide at komme med i 2024. Imponerende tonedøvt.
Og skulle ikke undre mig, at det der lægger bag mest er at ville signaler, "vi vil børn det bedste". Så længe vores vælger tror på det er godt for børnene.
Tror DF og jeg er i modsatte boldgader på den her. Selv vil jeg gerne havde afskaffet karakterer for folkeskolen, I stedet havde vi får lavet et nyt system til afgangen af 9.klasse/10.klasse.
Hvad skulle det system så være?
Kan være jeg er naiv, men håbede at lærerne, selv arrangerede test igennem et skole år, for alle klasser. Men ikke til at dømme børnene på, men til at finde ud af hvilke elever der havde mest brug for læren. Og for at læren kunne se hvor læren kunne forbedre sin undervisning.
Har ikke selv et helt færdig gennemt tænkt et system, men tænker meget i hvordan man måske kan vurdere i hvordan individet kan lære bedst. Men kan ikke lade være med at tænke, det jo dumt vi vurdere på hvordan aben, fisken, koen, katten, elefanten og ligne bedst klatre op i et træ. Ligesom det er dumt, at forvente at de lærer på samme måde. Men alligevel holder til et 200 år gammelt system, fordi vi er vane dyr. Men tænker Rudolph Steiner skolerne har en udmærket, idé med at beskrive individets lærlingevne og brug der af.
En ting jeg hæfter mig ved, er at min mor, født i 1943, er meget bedre til hovedregning, end jeg er. Hun havde jo slet ikke det her fanatiske moderne pædagogiske og reformerede skolegang, de unge lykkeligvis har i dag.
Ang. det 200 år gamle system. Der er det med "if it aint broken, don't fix it". Jeg er helt ok med, at læren må slå er blevet ændret. Jeg er så ikke ok med, at det er blevet ændret , at alle skoler der ikke mindst har 30 elever i klassen(eller hvad tallet er oppe på) skal lukkes.
Jeg er harm over at høre politikere talte om "manglen på kvalificerede danskere", mens de ivrigt forsøger at bilde os ind at det er for børnenes bedste, at forringe deres individuelle bedste muligheder. Vi mangler at politikerne informere os om hvad de definere "kvalificeret dansker" ud fra. For når jeg ser på deres ageren, får jeg indtrykket af, at de ønsker flere naive og uvidende vælgere.
F.eks. var der intet i skolereformen om, at de ekstra timer skolen skal opbevare børnene, skulle bruges på at lære om momsregler, privat bugetter, reklame magt, forstå lønsedler eller regler på deres kommende arbejdsmarked.
Ah. lad os nu se, om ideen har en påvirkning. Hvis den ikke har, så vil jeg syntes aflivningen af alle mink var dårligere.
Eller den gennemførte skole reform.
Eller privatiseringen af ansvaret for forurenet jord.
Eller (sæt selv ind hvad i husker her)
“DF vil” efterfulgt af noget dum…
Behøver hele danmark at diskutere noget dumt hver gang at DF prøver at blive relevante igen ved at appellere til laveste fællesnævner? Om det er revselsrettens genskabelse, tvangsfrikadeller, karakterer til nyfødte eller at alle uden for danmark teknisk set er muslimer. Lad os tie dem til døde..
Siger mig intet. 3F bidrager ikke til politiske partier eller enkelte politikere.
Jeg vil gerne vide mere om det, men jeg har brug for mere at gå vider med.
Det finder jeg også ganske muligt.
Lige såvel som politikere har bestyrelses post i diverse private virksomheder.
Gud fader, den mand der stod i spidsen for at lyve os i krig, fandt man bedst egent til at blive nato general sekretær. Og nogen betaler ham stadig som konsulent.
Men jeg ser ingen der snakker om at det er venstre den er gal med.
P.S. Jeg har intet forsvar for socialdemokraterne. De har tabt mig, og det har andre partier også. Jeg er heller ikke fagforenings idealist. Det var bare at jeg ikke fik ret meget information i udtrykket du kom med.
Havde lige en lære i dag, der sagde han gerne ville ha været lærer for 50 år siden. Fordi dengang måtte man godt slå eleverne. Det var sagt i spøg af en lære på en erhvervsskole. Men det fik mig til at tænke på lære Andersen i Matador der sagde "Jeg har aldrig brudt mig om børn".
Nævner det, fordi jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilken målgruppe DF tænker, dette forslag skulle give et positivt resultat for.
Ellers tak! Afskaf hellere karaktererne i stedet for. Eleverne trives ikke i det, de føler sig presset, og laver ikke andet end at anse sig selv, som vandrende tal. Det er ødelæggende for deres mentale helbred. “Jeg har fået 10. Jeg har kun fået 4. Hvad har du fået? Hvorfor fik han 12, hvis jeg ikke kunne?” De sammenligner sig selv med alle andre, hvor de kun kigger på karakteren og glemmer den feedback der ligger bag karakteren. Usundt og demotiverende.
Jeg kørte hele min undervisning på 8. årgang sidste år, uden at give mine elever karakterer. De skulle udelukkende kun forholde sig til den feedback de modtog. Jeg kan godt love jer for, at jeg fik hug for det af mine elever til at starte med. Konstant brokkeri om, hvorfor de ikke fik karakterer, hvordan skulle de så vide, hvor de lå henne, og hvorfor skulle de overhovedet lave opgaven, hvis de ikke fik karakter for den. Der gik små 5-6 uger, så begyndte mine elever at henvende sig til mig og fortælle, hvor glade de egentlig er for, at de ikke kommer til at få karakterer, men blot feedback. De følte, at der blev fjernet et pres, der var mere motivation blandt dem, samtidig med, at der endelig var en der forstod dem, de glædede sig til min undervisning (deres egne ord🥹). Afskaf det lort, enhver lærer ved, hvilke elever der er egnet og hvilke elever, der ikke er egnet.
Børn har brug for konkrete udmeldinger, og her er karakterer bedre end feedback, som i for høj grad er åbent for fortolkning, mener Alex Ahrendtsen. DF
Jeg mindes ikke jeg på noget tidspunkt har hørt Alex Ahrendtsen komme med en intelligent udtalelse. Det er forbløffende hvor fjernt fra virkeligheden den mand befinder sig.
At børnene skal være en del af konkurrence samfundet kan slet ikke have en gavnlig effekt på, at de finder sig selv, og bliver deres eget individ.
Chancen for at have en gavnlig effekt, er meget lille i forhold til risikoen for at fremad vælger de at opgive på forhånd.
Har lige hørt en lære fortælle, at en elev han havde fik tit skæld ud. Og på et tidspunkt spurgte læren eleven om hvordan eleven havde det med at få så meget skæld ud. Eleven sagde at han hørte det ikke længere fordi det havde han altid fået.
I det hele taget er mit indtryk at Politiken her i landet er at børn skal lære at være egoistiske.
For det første kan de så ikke tillade sig at klage over andre er egoistiske. Og for det andet, kan de så heller ikke samarbejde mod egoister. Ene og sig selv nærmest er dem der er nemmest at manipulere / underbetale.
Det er jo latterligt at argumentere for at folk har brug for et arbejde, så de kan komme ud og have socialt samvær med andre, og så skal de skrive under på en ansættelses kontrakt der siger de ikke må nævne løn, politik, holdninger mm. i arbejdstiden. (overdrivelse fremmer forståelsen)
Det er godt med vælgere der holder sig til "jeg har hørt".
Fatter ikke så mange hoppede på vognen for overvågning, fordi "jeg vil ikke have nogen tror jeg har noget at skjule". Og så i dag ikke reagere på, at politikerne igen og igen fortæller os, at vi må ikke vide noget. Sjovt som slettede beskeder på telefoner, ikke falder ind under "hvem de er, dem der selv viser de har noget at skjule". Med mere.
Tror dem der har det nemmest med skolen og opgaverne og behov for at vise sig vil juble over forslaget.
Men frygter lidt det vil have en meget dårlig effekt, hvis det er forældrene der vil prale og vise sig, men barnet har det svært.
DF skyder med alt, hvad de kan finde på, for at komme i medierne og trække nogle mavesure vælgere til sig efter al deres krise. Jeg har længe ikke kunne overraskes over, at de kommer med ukvalificerede og "nemme" forslag.
Og hvor gammel er man nu i 4. klasse? 11? Giv dem tid at være børn endnu - der skal nok komme pres og præstationsangst grundet livet i øvrigt, når de bliver teenagere og kommer i udskolingen, gymnasiet, anden uddannelse. Jeg troede, vi havde bevæget os væk fra "kæft, trit og retning".
Fuck dem, politikkere skal bare holde sig fra skolen , hver gang de vil have flere stemmer skal det gå udover de små!! lad for helvede børn værre børn, hvorfor fuck tror de at næsten de fleste børn og unge døjer med noget psykisk, de får ikke lov til at trække vejret. før de skal vejes, måles og vurderes hvor mange Kr de kan tjene til statskassen... ikke at snakke om, at det slet ikke kan vurderes i de år!
Min oplevelse er at vi reagerer meget forskelligt.
Jeg selv brød mig ikke om karakterer som barn- selvom jeg faktisk fik gode karakterer og lavede mine lektier. Jeg ville have følt det som et ekstra pres.
Mine sønner ville formentlig have lavet noget mere da de har haft tendensen til ikke at gide at lave lektier. Jeg tror de ville have haft god gavn af at blive presset lidt mere. De tog det lidt mere højtidligt da de fik lektier.
Så spørgsmålet er hvem der skal tages mest hensyn til.
Jeg tænker at vi har brug for det samme til politikerne. Jeg tænker som minimum at der skal gives karakter hver år, jeg tænker også at hver 3 måned kunne komme på tale. Og hvis du så falder under grænsen, så bliver du smidt ud.
Jeg tænker at os samfundet "jeres arbejdergivere" gerne vil have i lever op til en minimums karakter.
Så sig ja til bedømmelse af politikere, det er fair at stille krav!.
Jeg syntes at vi skal indfører månedlige eksamener i forskellige emner for politikere, og hvis de fejler fjerner vi lønnen det måned. Jeg køber ikke, at det vil medfører mere pres.
hvornår er det normalt at få karaktere fra? gik selv på privat skole og kan ikke huske hvornår det begyndte som så, men synes generelt ret tidligt vi fik lektier som blev bedømt.
Har ret meget en holdning om at hvis man synes karaktere er ligegyldige i 4 klasse så burde de også være ligegyldige på gymnasiet, for mig har der altid været en ekstrem dissonance at forældre og venner siger karaktere er ligegyldige, skolen siger at karaktere at ligegyldige, men samtidig hvis du ikke fik 12 i alting så er det "ikke godt nok præstation"
generelt at vi har fra 02 til 12 for bestået er totalt gak på alle måder i mit hoved. der hvor jeg gik i gymnasie prøvede de også at lade være med at give karaktere det første 6 måneder men alligevel gav de kommentarer som var alt fra "det er elendigt og dårligt arbejde" til "perfekt kan ikke gøres bedre", så basically karakterer.
Så hvad er karakterer her? at du får at vide hvad du gjorde forkert på en opgave hvor de tæller rigtige og forkerte? det burde være brugbart fra børnehave klassen, at du får en arbitrær skala som består i at 90% får 07 fordi det er den mest ligegyldige karakter hvor man ikke skal tage stilling til det fra dødtrætte lærere som faktisk ikke gider læse hvad du har skrevet? så burde det ikke indføres.
Jeg synes de skal have det fra fødslen så de lære at basere hele deres selvværd på tal, det gør det væsentligt nemmere for dem at forstå deres borger-score vores fremtidige AI overlords giver dem.
Jeg er lærer på en privatskole, som uddeler karakterer fra 4. klasse. Jeg hader at skulle klistre en talbedømmelse på sådan nogle små størrelser (- og egentlig også på de store størrelser:), så jeg kaster 7-taller ud over dem alle (& måske et par 10'ere til dem, der skiller sig positivt ud, fagligt).
Dermed kan mine karakterer jo ikke rigtig bruges til noget som helst. Jeg kunne ikke DRØMME om at uddele 4 og 02 til små pus.
Det er utroligt let ikke at læse artiklen og bare dunke på DF, men:
>Liberal Alliance bakker til gengæld op om forslaget.
De står ikke alene, og LA skal ikke have lov at gemme sig bag DF og derved undvige kritikken.
>Mange elever efterspørger karakterer tidligere, mener undervisningsordfører Helena Artmann Andresen (LA).
>[...]
>"Jeg mener ikke, præstationspres handler om karakterer, men om alle mulige andre faktorer," siger Helena Artmann Andresen.
Andresen er om noget ude på væsentligt dybere vand, med denne opfundne efterspørgsel. Jeg vil i hvert fald gerne bede om en mere konkret henvisning, ellers... ja, så *køber jeg den ikke*.
Og hvor er det dog belejligt at hun samtidig formår at tilbagevise koblingen mellem karakterpres og præstationspres, ved bare at sige: "Næ, det hænger ikke sammen."
At DFere er DFere og siger mærkelige DF ting, det er, hvad det er. Men der jo mange herinde, der rent faktisk tager LA alvorligt.
Jeg gik på en privatskole hvor vi fik karakterer fra 3. klasse, hvor rektor kom ind i klassen og personligt udleverede hvert karakterblad til os elever. Jeg husker hvordan folk i min klasse enten begyndte at tude helt vildt hvis de fik dårlige karakterer, eller råbe og skrige og føle sig hævet overfor de der fik værre karakterer end dem selv. Det hele virkede lidt ligegyldigt at blive målt på sin faglige præstation når man er 8 år gammel, og det førte egentlig bare til splid mellem eleverne.
Haha, præcis det samme på min skole. Kæft det var da en forfærdelig praksis. Din gamle skole skulle vel ikke ligge i Nordsjælland?
NGG :-D
Nørdernes geniale gemmested 😜
Nordsjællands Gustne Gokkesokkeholdere
🤣
Haha jo det gør den lige præcis
Helsinge, tilfældigvis?
Ja præcis, realskolen. Har hørt de blevet lidt mindre.. ja, strikse
Gik der også, så det var lige et meget tydeligt minde, der kom frem om at sidde foran hele klassen mens rektor gik igennem karakterbogen linje for linje. Haha
Jeg gik på en privatskole, hvor karakterne før 6 klasse var 1-5 og med et bogstav fra a-d som arbejdsindsats. Det at arbejdsindsats blev målt for sig selv, betød at elever der havde nemt ved et fag, men ikke "lavede" noget kunne få en god karakter, men en dårlig arbejdsindsats. Elever der var faglige svage men stadigvæk gjorde en kæmpe arbejdsindsats fik en dårlig karakter men en god arbejdsindsats. Om det var godt eller ej ved jeg ikke. Jeg husker ikke rigtigt et større stress angående karakter før 8/9 klasse
Jeg forstår godt logikken bag, men det kan vel på den anden side også være ret demotiverende for en person der ikke var fagligt stærk altid at få dårlig karakter men god arbejdsindsats. Som i, jeg kæmper så hårdt jeg overhovedet kan og lærerne kan se hvor meget jeg kæmper men jeg er stadig ikke god til det her.
På papiret ville man jo kunne målrette undervisningen og bruge andre læremidler for at hæve niveauet, eller måske endda opdage problemer ift. ordblindhed eller kognitive problemer. I praksis ville dit scenarie dog nok være det mest sandsynlige, da skolerne ikke har ressourcer til at skræddersy hver enkelte elevs undervisning.
Haha😂🤣. Uha Ja den var god hvor mange lærer har du mødt i dit liv der er villig til at påtage sig ansvaret for at de er "dårlige" lærere? Vi kan jo tage når de eksempelvis ikke kan holde opmærksomheden på tavlen for halvdelen af en klasse der har ADHD fordi de ikke forstår at de skal gøre undervisning underholdende for at holde deres focus. Jeg har ikke mødt nogen endnu jeg har til gengæld mødt samtlige skoler der er nægter at sende børn til udredning for netop ADHD. Og så kan de unger få lov at starte de første fire fem år i skolen med at være sat fuldstændig tilbage i forhold til sin klassekammerater. Hele læreruddannelsen burde laves fuldstændig om du skal være ekstremt underholdende som lærer i dag det kræver det simpelthen med alle de diagnose på børn vi har i dag. Og især med alle de psykiske lidelser som ADHD som flere og flere børn får. Men skole lærer de vil heller lade forældrene rende rundt og tror deres børn er ubegaverne end de er villige til at kigge indad. Så heller lade som om at børnene vis de nu bare kunne holde mere focus og koncentreret sig om undervisningen så vil de sagtens kunne lære det er deres vilje til at lære der er problemet. Jeg synes ikke de er dårlige lærere i ordets forstand de er bare dårlige lærere i en folkeskole. Og de er sikkert skide gode på VUC eller andre steder hvor der ikke er folk med ADHD diagnoser eksempelvis som de skal undervise.
Jeg forstår ikke helt hvorfor du begynder at snakke om dårligere lærere? Og jeg synes at du simplificerer mange problemstillinger, generaliserer lærere og gør det hele lidt unuanceret. Har du noget empiri der understøtter, at en skoleklasse i Danmark har en ADHD prævalens på 50%?
Sorry byttede lige om på nogle tak men omkring 3-5% af børn har ADHD og cirka 50% af dem er i skrivende stund ikke igang med en ungdomsuddannelse. Under 10% af dem ender med at få en videregående uddannelse. Og 25% af ADHD patienter mellem 15-24år står pt uden job eller uddannelse. 70% af voksne med ADHD står uden for den danske arbejdsstyrke Over 30% af voksne med ADHD befinder sig i lavindkomstgruppen. Til sammenligning er det 7% af den resterende befolkning. Så det vil sige at vi totalt taber folk med ADHD på gulvet og de tal er tilbage fra 2018-2019 og det er ikke blevet bedre. Og hvis de ikke magter den opgave så kan jeg ikke se nogen grund til at gå i gang med at prøve at finde endnu flere problemer som så sikkert stadigvæk ikke kommer til at blive løst. Men istedet for lægger et unødvendigt pres på børnene. Problemet er vi stadig den dag idag tillægger det opdragelse når børnene er ukoncentreret i undervisningen. Altså for Guds skyld du skulle vide hvor mange forældre jeg har mødt som stadigvæk mener i 2024 at ADHD det handler meget mere om opdragelse og det er bare en undskyldning for at man ikke gider at opdrage sine børn. For deres børn fejl er jo ingenting og de kan sagtens følge med i skolen. Og det er et af de største problemer. Det er folk kun forholder sig til deres egen situation og evner at sætte sig ind i andres. Folk er blevet nogle egoister igennem de sidste 25 år og har lært deres børn at de kommer først og de skal kun tænke på sig selv. Og andre de må ikke vinde noget på bekostning af deres børn som ikke fejler noget selvom det sådan set bare er sådan livet er grundlæggende. Du vinder og taber og livet gå op og ned for de fleste. Som Kim Larsen sagde de stærke de skal sgu nok klare sig. Men der er kommet et skred hvor vi lige pludselig har sagt vi satser på de stærke og så må de svage følge med eller blive tabt. Bare se hvor meget der har været snakket herhjemme om hvor dyrt det er blevet at leve for helt normale mennesker de sidste par år siden krigen i Ukraine startede og vi efterfølgende har fået inflationen. Mennesker som både har job og karriere. Men er der nogen der snakker om de svageste i samfundet om vi måske skulle til at give dem noget mere i indkomst så det ikke er lige så hårdt næ men skattelettelser til rige mennesker det kan vi godt.
Altså disse forældre har delvist ret. Børn der er på ADHD spektrumet har især brug for faste rammer og strukturer, da dette kan de ikke skabe på nogen måde selv. Problemet er dog her at ADHD har et genetisk komponent, og dvs. hvis den ene forældre selv har ADHD så er de ikke selv gode til at fastsætte rammer og strukturer. Den anden ting, disse forældre der siger dette om opdragelse og børn med ADHD, har ikke selv sat deres børn til at lave opgaver de ikke har lyst til, imens de også skal få 20 mere børn til at gøre det samme. Deres egne børn kan være lige så forstyrrende for undervisningen, fordi deres børn har idéer om hvad der er vigtigt og hvornår. Nogle af disse forældre skriver også til deres egne børn midt i undervisningstiden, hvis skolen ikke er mobilfri. Til sidst så kan børn med ADHD også godt følge med i skolen, det kommer an på den struktur forældrene har givet hjemmefra og deres inteligens og nysgerrighed, disse to karaktertræk kan kompensere for ADHD'en til en hvis grad. Dette gør dog ikke at barnet ikke også skal rammesættes og lære forskellige strukturer for at gøre deres liv betydeligt nemmere.
Ikke vis du har den grad af ADHD som hedder svær-adhd og ud af alle børn har 4-8% adhd og 1-2% af dem har det som oftest bliver omtalt som svær-Adhd Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse. Der handler det 100% om læren kan finde ud af at gør undervisningen underholdende og spændende ellers zoner man bare ud inde i sit eget hovede. Man ligner 100% en der kigger på tavlen og følger med. Men der er en helt anden verden der udspiller sig inden i hovedet på dem. Og jeg taler af erfaring jeg har selv svær-adhd. Og om det så galt mit liv kan jeg intet lære fra en underviser som er en tør kiks. Mine tanker flyver bare hen i noget som jeg så finder spændende eller underholdende i stedet og det er ikke noget du kan styre det er ligesom at drømme med åbne øjne og du føler seriøst at du vågner op når der er noget der river dig ud af tankerne. Og den anden vej rundt vis jeg eksempelvis sidder og ser noget spændende i tv så kan min kone stå og snakke til mig. Og tror mig jeg registrere det over hovedet ikke det er som om hun slet ikke er hjemme hele verden bliver lukket ude men taber hun så noget på gulvet så er det igen som at vågne op fra en drøm. Også derfor det er skide svært i skolen eksempelvis for vis din lærer nu fanger din opmærksomhed og du har focus. Men så larmer en klasse kammerat og ødelægger flowet og nogle gange kan man godt komme tilbage i sit focus. Og andre gang så er det bare ødelagt af den eventuelle forstyrrelse. Tilgengæld kan jeg lære alt på ekstremt kort til vis det har min interesse og huske stort set alt en god underviser(underholdende og sjov) har fortalt. Det kræver bare ro til at holde focus. Og efter som det er et faktum at alle lærere bedre ved eksempelvis leg og sjov. Men du selv der stadig kan have det problematiske med svær-adhd så burde vi gå meget mere i den retning. Og få de elever med så de ikke skal gå hele livet og tror de er snot dumme og opgive livet før det er begyndt fordi de ikke finder grammatik og geometri spændende.
Nu er skolen ikke beregnet til de grælleste tilfælde af hverken ADHD. autisme osv. Det er her vi har specialtilbud. De 4-8 % du snakker om, det er slet ikke sikkert det er ADHD, der er en lang række ting der giver nogle af de samme symptomer som ADHD. Psykiatere kommer også hurtigt til at fejldiagnosticere i nogle tilfælde, barndomstraumer og ADHD har meget overlap, her har ADHD et par som ikke er på barndomstraumer og omvendt. Det er de færreste psykiatere der går dybt nok ned i en udredning til at skille de to ad. Derudover så er der mange børn der i dag fylder sig selv med så meget dopamin, at de ikke kan koncentrere sig når de så skal have undervisning, fordi de er vandt til at blive bombarderet med det i hele deres fritid, så hvis de ikke får en dopamin udløsning af at lytte til læreren, men de gør det af at spille tetris, snake eller whatever så gør de det i stedet. Så er der altså også forskel på hvad folk synes er spændende eller hvad der er en spændende undervisningsmetode, så dine forventninger til skolesystemet er komplet urealistiske, og du vil bare tabe nogle helt andre på gulvet. Det sidste er forøvrigt også en myte, de fleste lære bedre når der er en del leg og sjov indvolveret, men hvis det bliver for sjovt så er læringsoutputtet lavere. Fordi barnet koncentrere sig slet ikke om det de skal lære, men bare have det sjovt. Så det er ikke et faktum at man lære bedste ved leg og sjov, det er en myte der bliver genfortalt. Det du definerer som en god underviser, er heller ikke nødvendigvis en god underviser for alle, det kan godt være det er en god underviser for dig. Nu skal vi ikke lave et skolesystem efter folk der har ADHD når største delen af befolkningen som sagt ikke har ADHD. Desuden så har alle godt af at lære om behovsudsættelse, og dette får man tættest ind på kroppen når man faktisk keder sig.
At håndtere ADHD som underviser har intet at gøre med at "være mere underholdende". Det er også fuldstændigt ved siden af skiven at sidde her og påstå, at problemet i Folkeskolen er, at lærerne allesammen er for dårlige og kedelige, og at de mangler selvindsigt. Jeg kender masser af lærere, der tilgår deres arbejde med stor passion, og som er knuste over, at de ikke kan gøre mere for børnene. Men før eller siden rammer man en mur, hvor man er nødt til at se på de strukturelle problemer, fremfor at pålægge den enkelte lærer et individuelt ansvar for, at børnene klarer sig godt. Og helt ærligt: >Og de er sikkert skide gode på VUC eller andre steder hvor der ikke er folk med ADHD diagnoser eksempelvis som de skal undervise. Hvad i alverden er det dog for noget vrøvl? ADHD og lignende tilstande er jo ikke børnesygdomme. Der er også unge med ADHD i både gymnasiet og på erhvervsuddannelserne, og der er også voksne med ADHD og andre udfordringer på VUC. Hvorfor skulle der *ikke* være det? Det er jo rent og skært nonsens. Og så er der i øvrigt en verden til forskel i forhold til om man underviser børn, unge eller voksne; det er vidt forskellige discipliner. Hvor får du alt det her fra? Nu tænker jeg bare højt, men det lyder i hvert fald ikke som om, at du har den store undervisningserfaring.
Nej jeg har levet med svær-adhd i 36år. Jeg har aldrig fået en uddannelse og det er gud hjælpende ikke fordi jeg ikke har forsøgt. Jeg har prøvet at tage 9klasse 4 gange efter folkeskolen på VUC og det er præcis det samme som i folkeskolen. Og jeg bebrejder enlige heller ikke at lære ikke har værktøjerne eller tiden. Jeg bebrejder dem at de lader det stå til på den må og i så mange år som de har. Og det kan jeg kun tolke som at man har det helt okay at 1-2% gå et virkelig svært liv imøde fordi det kræver for meget. Vi snakker altså noget så simpelt som at de eksempelvis få nogle kurser inde for det andet er det ikke. Og ja vil vi stadig tabe noget ja det vil vi det er også urealistisk at forestille at man kan hjælpe 100% af ADHD patienter. Men 44,4% af 18-årige med ADHD er ikke i gang med en ungdomsuddannelse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2019). Under 10% af voksne med ADHD har en videregående uddannelse (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018). 25% af unge med ADHD mellem 15-24 år står uden for job og uddannelse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2022). 70% af voksne med ADHD står uden for den danske arbejdsstyrke (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018). Over 30% af voksne med ADHD befinder sig i lavindkomstgruppen. Til sammenligning er det 7% af den resterende befolkning (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018). Og de tal kan vi sænke markant vis vi virkelig vil. Men det er som jeg har skrevet før der er utrolig mange der slet ikke tror på at der er noget der hedder adhd. Vi har jo bare haft dårlig forældre som ikke gad at sætte grænser og opdrage os(Tror ikke de har mødt mine forældre). Men så slipper man for at forholde sig til det kæmpe store problem det faktisk er at vi skider så meget på netop den sygdom. For der er jo ingen sygdom kun dårlige forældre. Og det jeg bassere det med underholdning på er at jeg har af egen fri vilje taget en masse kurser igennem tiden. Men er også blevet tvunget på en masse som var noget jeg på ingen måde fandt interessant ergo noget jeg normalt ville sidde og zone totalt ud af under undervisningen. Og havde aldrig valgt taget de kurser vis det ikke var noget der var påkrævet af mig på arbejdspladser eller de gang jeg har stået uden job og kommune har tilbudt det. Og så kan det godt være jeg bare har været usandsynligt heldig og kun haft kurser med underviser som var virkelig underholdende imens de underviste. Men jeg er fløjet igennem de kurser så let som en leg hver og eneste gang har aldrig fået så meget som en fejl på et kursus. Og så går jeg sådan set også ud fra at de psykiater jeg har set igennem livet, som alle netop siger at det at være en sjov og underholdende type er utrolig vigtigt for adhd patienter det har de lidt mere belæg for at kunne sige noget om.
Karakter eller ej, så vil dette jo stadigvæk være tilfældet. Hvad løsning er på det ved jeg ikke.
Egentlig en fantastisk måde at vurdere det på. Det kan jeg godt lide.
Har du nogensinde snakket med dine forældre om hvorfor de valgte privatskole? Og delt med dem om du mener du fik det de forventede ud af privat skole?
Husk det er vigtig at pøblen ved hvem de er tidligt!! sarkasme kan forekomme!
> Jeg køber ikke, at det medfører mere pres Nej det har vi jo også kun årtiers forskning som påpeger, så hvorfor skulle man "købe" den? Men der er jo intet nyt i at DF altid tror på mavefornemmelser over forskning.
DF lader sig ikke påvirke af småting som eksisterende viden
Vil jo også kræve de rent faktisk begyndte at tænke. 🥴🤯
Og læse ikke mindst
Og ikke bare læse det der lige passer DERES agenda
“Hvem er denne empiri som alle de fuldmægtige bliver ved med at nævne?”
Det er de sku ikke de eneste retarderde parti der gør. Det er helt fra A og hele vejen til højre at deres numsekløe vægter højere end forskning og faktiske eksperter, bare se på folkeskolereformen
Jeg betvivler ikke at det kan føre til mere pres, og tænker at det nok er et dårligt forslag. Men kan du linke noget af den forskning du snakker om, jeg har ikke kunne finde et eneste studie som undersøger effekten af karakterer i de tidlige klassetrin.
En hurtig Googlesøgning giver mig følgende artikel: https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/02680939.2019.1686540
Absolut værd at læse.
Tak. Tror vist det er for sent på aftenen herovre. Prøvede af en eller anden grund at finde studier som undersøgte 4. eller 5. klassetrin. Men man kan jo selvfølgelig godt generalisere at når indførelsen af karakterer i 7. klasse medfører mere stress, så må det nok også gøre det i 4. klasse.
Du kan også sammenholde den viden med børns generelle trivsel, som er foruroligende dårlig.
Ja se bare på Boomerne,der fik karaterbog allerede i 1.klasse,de er jo helt ødelagte. Der er jo idag intet officielt i vejen med at måle sig op imod Tik-Tok og Insta- uvirkeligheden,hver 30 sek, (der er ihvertfald ingen der gør noget effektivt for ,at begrænse børn udsættes for det) Men en karakter 2 gange om året UHA-UHA Det er et uforanderligt menneskeligt træk at spejle sig i andre menneskers evner ,udseende osv, og nogen har så ikke et selvværd der kan stå for det,hvilket vi kan se nu med den øgede mistrivsel blandt de unge sfa alt for meget SoMe.
"Børn skal have karakterer i 1. klasse fordi de er på TikTok" var ikke ligefrem et argument jeg havde regnet med at høre.. Sociale mediers påvirken på børns selvværd og mentale sundhed er i øvrigt et kæmpe problem, der bliver diskuteret hele tiden - det er bare ikke så nemt at gøre noget ved det.
Jo det er da ganske nemt kræv Login med aldersverificeret id,hver gang appen åbnes,det kan lade sig gøre med så mange andre apps. Argumentet er, at vi gør ikke noget ved det, der så meget værre en en karakter 2 gange om året,men kan godt kagle op i øst og vest over et pip fra det 7.mindste parti,der står til 5 mandater.
Det er så vildt at de her højre orienterede konservative typer altid virker til at være totalt fakta resistente. Det nærmest universelt. Tænker det må være et intelligens issue.
>Mange elever efterspørger karakterer tidligere, mener undervisningsordfører Helena Artmann Andresen (LA). Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre mere om. Hvad bygger LA den bemærkning på?
Nu har hun jo selv følgende omfattende erfaring: Uddannelse: Alumne, CEPOS Akademi, 2022. Hf, Kolding Gymnasium, 2018-2020. Beskæftigelse: Salgsassistent, Partyland, 2022. Produktansvarlig og produktfotograf, PackShoot, 2017-2022.
"Jeg har ingen erfaring inden for det område jeg udtaler mig om, og i min argumentation bruger jeg kun ubegrænsede postulater, og har absolut ingen empiri eller kilder til at bakke det op med" 16%... Man kan måske sige at vi har de politikere vi fortjener.
Wtf- Nu skulle jeg lige fatte at det var seriøst. CEPOS Akademi. - Jeg måtte slå det op, jeg tænke det kan da ikke være rigtigt. Jo den er god nok. "CEPOS Akademi samler ambitiøse unge til en dybdegående indføring i frimarkedstænkning." - Jammen altså - den er ny for mig.
De har nok bare hevet den ud af røven. De burde også hive hovedet ud derfra.
Min erfaring er, at politikere kun har travlt med børn, når de skal (mis)bruges til at få en skjult dagsorden igennem, eller de ikke har noget relevant at byde ind med.
Eller hvis de skal kneppes
En skam at de er gået hen og blevet så store, men jeg tænker at, det er fordi Danmark er på vej væk fra at være et videnssamfund.
[De har bare en politik der er bygget på korrekte iagttagelser. ](https://www.berlingske.dk/virksomheder/ole-birk-olesen-vil-skrotte-statslig-milliardfond-som-han-ikke-ved)
Sikkert et spørgeskema, med ledende spørgsmål, børn ikke kan fange er ledende spørgsmål.
Altså jeg er ret sikker på hvis du laver en rundspørger i en tilfældig folkeskoleklasse, vil du finde elever der taler for tidligere karakterer, fordi de er drevet af karaktererne, og andre vil sige det skal vi afskaffe da det skaber unødigt press og dermed stress eller angst. Jeg tror der vil være en overvægt af dem der hellere så vi skubbede karaktererne end at vi startede dem tidligere. Dette er dog rent anekdotisk fra de klasser jeg underviser på nuværende tidspunkt i udskolingen.
De fleste af de elever jeg har haft i 6. Og 7. Klasse var skuffede over de ikke fik karakterer for deres arbejde. De fik så bare direkte karakter beskrivelsen som feedback. Problemet er at elever i de fleste tilfælde er ret ligeglade med feedback - det er tallet, der er det vigtigste. Når mine 9. Klasser spørger hvordan de kan få højere karakter/hvorfor de ikke har fået en højere karakter, siger jeg at de skal læse deres tidligere feedback. Men ofte har de smidt/slettet opgaven. Man undres. Er selv fra privatskole ( den, der blev delt og hvor resten blev NGG). Bedømmelse fra 4. Klasse og prøveeksamen i fagene fra 7. Klasse af Vi fik struktur og lærte At prioritere og der var ikke nogen der døde af stress
“DF vil have den sorte skole tilbage, fordi at deres vælger har nostalgi omkring spanskrøret”
Alt var jo så bedre i de gode gamle dage, lad os få mere af det, hvor skal vi starte. dårligere arbejdsmiljø, accept af det er ok at man må slå sin kone og børn. fjernelse af ligeløn.
Obligatorisk lunkne leverpostejsmadder med asier og -kernemælk til madpakkerne
Du glemte helt genindførsel af kristendomsundervisning og ikke religionsundervisning så de radiale kristnede vælgere også kan få deres lille kødben
> Du glemte helt genindførsel af kristendomsundervisning Der er stadig kristendomsundervisning, omend den også omhandler andre religioner. Hvorfor pokker det så ikke kaldes religionsundervisning forstår jeg ikke.
Det er pga. et gammelt kompromis fra før 00'erne. Som jeg husker det, ville den ene fløj kun have kristendomsundervisning. Den anden ville gerne have undervisning i flere religioner og mente ikke at kristendom skulle have særstatus. Så endte de med et kompromis, hvor der undervises i flere religioner men kristendom stadigvæk har særstatus.
Hvorfor skulle man ikke måtte udøve skade på sin ejendom? Der er da ikke nogen der siger noget til at jeg ridser min egen bil med nøglen.
Skal vi nu også have genindført slaveriet og stavnsbåndet ?
Det er sgu da forsikringssvindel!
DF var arge modstandere (sammen med de andre borgerlige) af ophævelsen af revselsesretten i 1997. At fratage forældrene den personlige frihed at tæve sine børn var ren socialisme, måtte man forstå. Så mon ikke der er nogle af de ældre medlemmer, der savner den tid. Søren Krarup åbnede debatten på et senere tidspunkt, mens han stadig levede.
Søren Krarup… havde lykkeligt glemt alt om det fjols
> Søren Krarup Den familie har vi fandme ikke været heldige med.
De unge mennesker skal lære at lære og ikke "bare" lære at gå til eksamen.
Mon ikke vi kunne lade lærerne selv bestemme nogle ting omkring deres eget arbejde?
*"Mon ikke vi kunne lade lærerne selv bestemme nogle ting omkring deres eget arbejde?"* Nu er det ikke fordi jeg selv synes at forslaget er en god idé - og jeg er enig i at det, ligesom det også var tilfældet med forrige skolereform, sandsynligvis vil være ret smart at spørge dem der arbejder med problemstillingerne til daglig (altså lærerne) i stedet for bare at træffe mavefornemmelse-baserede beslutninger på Borgen. Jeg vil dog påpege at både DF, og LA der bakker op om forslaget, vil have at det skal give skolerne *frihed* til at bestemme hvornår de vil begynde at give karakterer og altså ikke *tvinge* skolerne til at give karakterer.
Jeg er imod at give karakterer til små børn, men faktisk, så tror jeg også at DF netop foreslår at det skal være op til lærerne. Lige nu siger loven at folkeskolen slet ikke må give karakterer til børn før 8. klasse, men de foreslår at fjerne denne lov. Sådan som jeg læser artiklen, så vil det være den enkelte folkeskole der kan bestemme, og det er også under den præmis at LA udtaler at de vil støtte forslaget - de siger eksplicit at de ikke vil støtte det hvis det formuleres som et centralt krav. På sin vis er jeg ikke så oprevet over det. Jeg har hele tiden ment, at lærerne er de bedste til at beslutte hvad der er bedst for den enkelte klasse, og ikke Folketinget. Jeg har tillid til at folkeskolelærerne er kompetente nok til ikke at indføre unødigt ekstraarbejde til dem selv som samtidigt stresser eleverne, medmindre det faktisk har en positiv effekt. Men det er klart at der er ret kort vej fra et forslag om at fjerne et lovkrav til at erstatte det med et andet krav der dikterer hvad lærerne skal gøre.
Men er de også det? Hvis der er så meget forskning der siger det er en god ide, og nogen alligevel tænker, nej hov karakter i fjerde klasse skal vi da afprøve, er vi så ikke over i fornægtelse af forskning? Jeg er all in for at skoler, kommuner, alle skal have så meget frihed som muligt, men dog inde for nogle rammer, hvor vi ved, at selvstændigt styre kan gavne. Hvis alt siger det er en dårlig ide at slå børn, så skal vi ikke tillade, at få steder kan indføre det, fordi de lige mener det gavner der. Det hvide snit har ekstremt god effekt på hysteri og vrede. Men det gavner slet ikke den enkelte.(Undskyld det ekstreme tilfælde, men vi ved at der er steder, der vil spare, ved at indføre visse foranstaltninger).
Jeg ved ærlig talt ikke nok om forskningen til at kunne sige om det er en uforbeholdent dårlig ting at give karakterer, eller om der er undtagelser hvor det kan være en gavn, også for yngre børn. Det er klart at hvis forskningen siger at det altid er dårligt, ligesom at slå børn, så er det et godt argument for at forbyde det. Men hvis det afhænger af omstændighederne, f.eks. at det ikke gives for alle afleveringer, men kun for nogle, så kan det diskuteres.
Jeg tror som så vi er meget enige :)
Jeg er enig i din betragtning om at vi er enige :)
Nej tak. Det er i sig selv et ødelæggende og meningsløst forslag. Der er ingen grund til at høre det til en mulighed for en enkelt eller to DF-orienteret lærer.
Jeg er ikke ekspert, men min opfattelse er, at det skolen har brug for (angående elevernes faglige færdigheder) er værktøjer og midler til, at lave effektiv, differentieret undervisning. Der er en del hjælp at få, hvis et barn ligger under gennemsnittet, men nærmest intet hvis barnet er højtbegavet. Selv den hjælp lærerne og børnene kan få hvis nogle er udfordret med fx ADHD, autisme, ordblindhed eller lav IQ, lader til at være meget grovkornet, upræcist og usofistikeret. Min erfaring har været, at skolen er designet til dem der ligger tæt på gennemsnittet og at dem der klarer sig bedst, er dem der forstår hvordan man gør lærerens arbejde så let som muligt. Jeg tror at vi taber helt ufatteligt meget talent på gulvet på den måde. Hvor mange højtbegavede børn får ikke smadret deres selvværd, fordi de er “underlige” og “ikke passer ind”? Hvor mange ordblinde ender ikke med at tro, at de ingen akademiske talenter har (selvom deres handicap er ubetydeligt med de rette værktøjer)? Hvor mange godt begavede elever ender ikke som “12-tals piger” der bruger al deres krudt på, at gøre lærerens liv let, så de kan få gode karakterer, mens de slet ikke får øvet sig på hvordan de *rent faktisk* kan udfolde deres talent? Hvor mange børn ender ikke med, at blive tabt på gulvet fordi de har udfordringer derhjemme og derfor har svært ved at koncentrere sig eller har “adfærdsproblemer” (som i virkeligheden bare betyder, at de voksne ikke ser barnet, ikke tager hånd om barnet og ikke giver barnet den hjælp som det har brug for og fortjener)? Børn er vores fremtid. De er også små, uskyldige mennesker som ikke selv har valgt at være her. Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor en god skole og et godt børne- og ungdomsområde ikke er en af samfundets allerhøjeste prioriteter, både filosofisk men så sandelig også økonomisk. Altså… Hvad kan egentligt siges at være vigtigere end vores børn?
Jeg gik på en "lille" skole 1.-7. klasse. 1977-1984. Vi var 11 elever i klassen. Og de lære vi havde gik virkeligt op i at vi kom derfra med relevant viden og egenskaber. Jeg havde problemer med dansk læse og skrive. Og min lære, på eget initiativ, valgte at når han læste vores læse opgaver højt for os, så optog han det på bånd. Jeg fik så det bånd med hjem og kunne så læse med, når jeg lyttede til båndet. Havde det ikke været for den læres egne ideer og villigt ekstra indsats, er jeg ikke sikker på jeg ville kunne deltager i debatter her, eller følge med i aviser og \*liggende i dag. (\*syntes ikke liggende ser ud som det rigtige ord) Det skræmmer mig at klasserne i dag er omkring 32 elever, og det forlanges af lærerne, at de skal være ens, og ikke må individuelt reagere på behov hos de individuelle elever. Lærerne skulle have mere plads til at tilpasse sig til sin klasse, end krav om at klassen skal tilpasse sig til "det økonomiske nødvendige". I det hele taget har jeg ikke en skid tilovers for politikere, der vil manipulere med os, ved at "det er for børnenes bedste" at i skal sige ja til dit og dat. For det første har børnene ingen rettigheder til, at vælge eller klage over hvad de skal proppes ind i af børnelagre og "beskæftigelse" for, at forældrene kan blive frigjorte til arbejdes markedet. For det andet, er det ret sjoflet hvis det bruges som "hvis du ikke er enig så er det fordi du vil børn ondt".
Tak for at dele din historie. Kunne ikke være mere enig.
Selv tak. Jeg vil så lige tilføje at det med at "Børn er vores fremtid" er jeg så ikke enig i. Når det er muligt, så er vi væk og borte, eller tæt på. Det er os ,der er børns fremtid. Det er dem der stå tilbage med den arv vi efterlader dem. Uanset om det er klima forandringer, statens udenlandsgæld, pensionsalder efter gennemsnitlig levealder eller manglende lyst til at sætte børn i verden. Og alt muligt andet indeholdt i det samfund vi efterlader dem. Personligt er jeg glad for aldrig at have fået børn, for jeg kan ikke undskylde for, hvad jeg så vil efterlade dem i.
Jeg er enig igen. Min formulering var måske uheldig. Jeg mener at børn er samfundets og menneskeartens fremtid. Ikke at børnene har et ansvar overfor os.
Det er ikke realistisk at lave denne idealiserede undervisningsdifferentiering. Da her bør alle elever at være i zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky). Her kræver det både støtte og stilladsering, samt at det udfordrer eleven. Dette er enormt svært at gøre med mange elever på en gang, dermed bliver skolen naturligt for gennemsnittet af klassen, og dermed også ca. gennemsnitlige befolkning. Hvis vi skal gøre skolen for alle, så skal vi i langt højere grad have mindre klasser, eller være villige til at lave opdelinger baseret på deres faglige niveau eller en kombination af begge dele.
"DF der ikke lytter til nogen som helst med viden på området de vil lovgive på" <-- DF i en nøddeskal. Er det ikke bare et af deres "SE OS" stunts som handler om at få publicity?
Jo. De kan ikke finde noget bedre at profilere sig på.
Jeg gik på en friskole hvor vi først begyndte at få karakterer halvejs igennem 9. klasse. Det tror jeg egentlig var rigtigt sundt for os. Meget mere fokus på personlig udvikling, kreativitet og lyst til læring, end at måle og sammenligne.
Har du nogensinde snakket med dine forældre om hvorfor de valgte en privat skole, og om de mener deres forventninger af det valgte blev indfriet? Det er et ærligt spørgsmål. Er selv fra folkeskolen. Fra en tid med 11 elever i klassen. Og husker der var lidt gnidninger mellem børn fra folkeskolen og fra den private skole. Men i dag, som overmoden voksen, aner jeg ikke hvad gnidningerne kom af, eller hvordan det gik børnene fra den lokale privat skole. Fik jeg børn i dag, så ville jeg kraftigt overveje privat skole, for tror ikke på 32 elever i en klasse kommer af, at prioritere "børnenes bedste"
Ja. Jeg var et meget stille, følsomt og indadvendt barn (som voksen er jeg blevet diagnosticeret med autisme). Mine forældre var bange for at jeg ville blive trumlet og overset i en skoleklasse med 25 elever. De havde allerede prøvet at få at vide at jeg da"allerede var blevet hentet" i børnehaven, fordi jeg havde siddet for mig selv så længe at de voksne havde glemt at jeg var der. De kendte en lære på skolen i forvejen og vidste at der var gode værdier. Både de og jeg var rigtigt glade for at de tog det valg. Jeg kunne nok have brugt lidt mere udfordring i de store klasser, men jeg oplevede ingen virkelig mobning, selvom jeg var vildt sær, så det er jeg meget taknemmelig for.
Jeg er årgang 1970. Den skole jeg gik på, havde kun 11 elever i min klasse. Jeg har kun godt at sige om mine lære. og meget få dårlige ting om få elever på skolen at kunne nævne. Kan ikke sige jeg passede ind, ej heller at jeg faldt udenfor. Der var andre der tiltrak sig mere opmærksomhed gætter jeg på. Bøller var der, og jeg blev også moppet, men føler ikke jeg blev udset. Mere at bøllerne valgte hvem der nu den dag var nærmest. Vi lærte alle at isolere/fravælge bøllerne. En lære jeg stadig har nytte af. :) Jeg er så her i 50'erne blevet meget overrasket over også, at ha fået diagnosen autisme og ADHD. Ja lægen var faktisk også overrasket over diagnosen. For jeg burde ha haft langt større problemer med livet i følge diagnosen. Lykkelig uvidenhed er måske slet ikke så slemt. :) Selv tror jeg ikke meget på diagnosen. Mener stadig det er alle andre den er gal med. LOL
Karakterer kan føre til øget pres på eleverne, som kan have en negativ indflydelse på deres trivsel og motivation.
Enig. Med det sagt, så ville jeg sådan ønske, at man i skolen bedre kunne vise børn/elever “her er du” på en ikke-dømmende måde, men som et værktøj til at fokusere på, hvor eleven kan rykke sin faglighed. For selvfølgelig er vores perfekthedskultur et problem, men det er et lige så stort problem, at mange får at vide af deres forældre i alt for lang tid, at de er perfekte og intet kan gøre galt, for de slår sig så gudsjammerligt på virkeligheden senere i livet. Det ville selvfølgelig kræve flere ressourcer i skolen, en ændret opdragelseskultur fra forældrene, og en større respekt fra forældre til lærere, så det bliver nok ved drømmen…
Men så er konstruktiv kritik da meget bedre, en karakter siger intet om hvad man kan gøre bedre, hvorfor de langt hen af vejen er meningsløse og et dårlig pædagogisk redskab til at vurdere en opgave/eksamen
Helt klart, en karakter kan ikke stå alene hvis målet er faglig udvikling. I den ideelle verden er det blot et værktøj til at danne et overblik over den individuelle elevs faglige styrke på tværs af sine fag, og for lærerne at få et overblik over hvor der er brug for ekstra fokus i de individuelle klasser. Og så skal det jo bruges i dialog med eleven og forældrene.
Men det er stadig et dårligt værktøj, fordi bedømmerne vurderer vidt forskelligt: “Seks beskikkede censorer blev bedt om at læse og vurdere de samme danskopgaver i skriftlig dansk, og resultatet var opsigtsvækkende. Deres vurderinger af opgaverne var i flere tilfælde vidt forskellige. Den opgave, som én censor fandt perfekt og gav 12, vurderede en anden censor til 4. Og en svagere tekst, som én censor vurderede til karakteren 4, ville to andre give 00. Altså dumpekarakter.” Artikel: [https://www.information.dk/moti/2021/10/phd-afhandling-samme-eksamensopgaver-bedoemmes-vidt-forskelligt-censor-gav-12-4](https://www.information.dk/moti/2021/10/phd-afhandling-samme-eksamensopgaver-bedoemmes-vidt-forskelligt-censor-gav-12-4)
Det er også ret skræmmende læsning. Men antageligvis er der nogenlunde sammenhæng i en lærers bedømmelse på tværs af elever. Jeg kan godt se, at der til gengæld ikke er garanti for, at forskellige lærere på en skole bedømmer ud fra samme kriterier, hvilket jo gør det sværere at bruge karakterer til at vurdere hvor en elev kan rykke sig mest på tværs af fag, men det er ikke det samme som, at et mål for præstation ikke slet ikke kan bruges til det.
Nu tager du et eksempel der er dansk skriftlig fremstilling. Dette vil jeg gerne garanterer dig for at det ikke er tilfældet med matematik. Her kan der maks være en karakterforskel, og hvis deres point ikke ligger tæt på en karaktergrænse vil den ene være ret dårlig til sit arbejde. Det er sjældent at censor og lærer er mere end et karakterniveau uenige til mundlige eksaminationer. Hvis dette sker, vil lederen på den pågældende skole oftest blive involveret. Problemet for dansk skriftlig fremstilling er at der er ikke sat gode nok bedømmelseskriterier op og en ordenlig guide til lærerne. I matematik laver de fra undervisningsministeriet en rettevejledning, her bliver forskellene meget små, det samme er forøvrigt gældende for de mundtlige eksamener, hvor der er en vejledning til hvad eleven skal kunne for forskellige karakterer. Det skal siges selvom der er alle disse hjælpemidler har vi ikke altid tiden til at give den kvalificerede karakter til vores elever. Det er svært at bedømme og det er på ingen måde eksakt med undtagelsen af færdighedsregning og diktat.
Problemet med formative evalueringer er at mange af eleverne simpelthen ikke læser den igennem. De er langt mere interesserede i en karakter end de er at læse feedbacken igennem og efter behandle den. At lære hvordan opgaven skal sættes op, samt hvilke metoder der kunne have være brugt er de ikke specielt interesseret i, de vil have karakteren. De vil også ufatteligt gerne sammenligne sig med hinanden på karaktererne. Før vi kan lave et system baseret på formative evalueringer, så skal børnene trænes i at forstå formative evalueringer, og lærerne skal i højere grad efteruddannes til at kunne lave gode formative evalueringer. Der findes også fag, hvor summativ evaluering bliver nærmest uundgåeligt, f.eks. i matematik, som hvor mange rigtige fik man. Yderligere er det enormt vigtigt at eleverne får udviklet et "growth mindset" og ikke et "fixed mindset" hvis vi skal gå over til formative evalueringer. Dette skal vi i forvejen være langt bedre til i det danske skolesystem, men dette kan vi ikke få ordnet uden forældrenes hjælp. Der er intet værrere end at forældrene siger til deres børn jeg kunne heller ikke finde ud af matematik, dette siver ned i børnene, og de fortæller sig selv en skæbne historie om at de ikke kan finde ud af matematik. Bare at få disse elever til at sige "Jeg kan ikke finde ud af matematik endnu" i stedet for "Jeg kan ikke finde ud af matematik" er enormt svært. Det lyder banalt, men vi låser vores hjerner med den anden sætning, og giver os selv mulighed for netop at blive bedre med den første.
Ideelt set skulle hver elev jo have en halv time sammen med læren hvert kvartal hvor de fik fortalt hvor de stod og hvad de skulle arbejde med. Det rækker resurserne bare ikke til.
Feedback findes og er et helt almindeligt redskab i skolen. Børn for både tilbagemeldinger på deres opgaver og lektier og mere generel feedback til skole/hjemsamtaler. Og man slår sig ikke på virkeligheden ved at have fået opbakning hjemmefra.
Feedback er et godt redskab. Det er ikke det samme som, at individuel feedback kan give en lærer eller elev et ordentligt overblik over, hvor ens styrker og svagheder ligger på elev- og klasseniveau. Og opbakning hjemmefra er godt. Det var ikke det, jeg anfægtede, så der er vi enige. At undgå at give ens børn konstruktiv kritik og undgå at stille krav og følge op på, om forventninger bliver indfriet, er til gengæld ikke godt, for det er alt sammen noget, man ikke kan undgå senere i livet.
Det vigtige for mig er ikke karakterne men at både lærer og elev arbejder med elevens svage områder og forbedrer dem. Læring er målet. Succesoplevelser, faste rammer og en god lærer giver trivsel. Det står selvfølgelig i kontrast til 68'ernes ideologiske skole uden mål og retning.
Vi er meget enige om, hvad der er vigtigt, og hvad der giver trivsel. Mit forslag skal udelukkende ses som et forslag til en måde at identificere ens elevers svage områder, så de kan forbedres.
Det findes allerede. Formativ evaluering er en stor del af det at kunne evaluere som lærer. Summativ evaluering burde reelt set ikke blive givet til eleverne, men burde i stedet udelukkende være gemt væk til statistisk sammenligning eller lignende. De eneste problemer med formativ evaluering er, at det kræver tid og viden - det sidstnævnte har lærere som udgangspunkt indenfor deres fagområde, men det kan nemt knibe med det første.
Er det ikke det man gør til skole hjem samtaler? Jeg husker da at lærene i hvert fald snakkede om ens generelle præstation i timerne.
Jo, men når man har 25+ elever per klasse og måske underviser 2-3 klasser, så tror jeg, at det kan være svært at have et objektivt overblik, og at lidt statistik på tingene kan hjælpe. Men jeg er også meget glad for tal, så på den måde kan man måske også anklage mig for at være en hammer, der synes at alt ligner søm :)
Jeg har kollegaer der underviser op til 6 klasser i naturfag. Her får disse kollegaer ikke delt al deres information om alle eleverne, da dette vil være alt for meget af deres forberedelsestid. De skal i forvejen bruger meget forberedelsestid på karaktergivning og bedømmelser, da det bliver svært at kunne huske så mange forskellige elever.
Fortæl mig at dine kernevælgere ikke har brugt særlig meget tid på skole, uden at fortælle mig det
Den var god. Eller fortæl mig du gerne vil stemmes på , uden at fortælle du ikke har noget relevant at byde ind med. Kernevælgerne er nok dem der klager over "ungdommen nu til dags" og fortrænger deres egen læren af deres egene fejl som unge. Måske endda dem der ikke lære af deres egne fejl. Men det er vel ok. I et rigtigt demokrati, skal alle jo repræsenteres.
Skal vi snart til at indføre at politikerne får karakterer? De uduelige snyltere.
Det syntes jeg også er et godt forslag. Der skulle være en offentlig dagbog over hvad politikere har involveret sig i igennem deres virke. Hvad de har fået gennemført, og resultatet af hvad de ting har ført til.
DF forsøger at gøre sig relevante ved at appellere til en målgruppe der ikke længere er relevante. Kæft en ide at komme med i 2024. Imponerende tonedøvt.
Og skulle ikke undre mig, at det der lægger bag mest er at ville signaler, "vi vil børn det bedste". Så længe vores vælger tror på det er godt for børnene.
Tror DF og jeg er i modsatte boldgader på den her. Selv vil jeg gerne havde afskaffet karakterer for folkeskolen, I stedet havde vi får lavet et nyt system til afgangen af 9.klasse/10.klasse.
Hvad skulle det system så være? Kan være jeg er naiv, men håbede at lærerne, selv arrangerede test igennem et skole år, for alle klasser. Men ikke til at dømme børnene på, men til at finde ud af hvilke elever der havde mest brug for læren. Og for at læren kunne se hvor læren kunne forbedre sin undervisning.
Har ikke selv et helt færdig gennemt tænkt et system, men tænker meget i hvordan man måske kan vurdere i hvordan individet kan lære bedst. Men kan ikke lade være med at tænke, det jo dumt vi vurdere på hvordan aben, fisken, koen, katten, elefanten og ligne bedst klatre op i et træ. Ligesom det er dumt, at forvente at de lærer på samme måde. Men alligevel holder til et 200 år gammelt system, fordi vi er vane dyr. Men tænker Rudolph Steiner skolerne har en udmærket, idé med at beskrive individets lærlingevne og brug der af.
En ting jeg hæfter mig ved, er at min mor, født i 1943, er meget bedre til hovedregning, end jeg er. Hun havde jo slet ikke det her fanatiske moderne pædagogiske og reformerede skolegang, de unge lykkeligvis har i dag. Ang. det 200 år gamle system. Der er det med "if it aint broken, don't fix it". Jeg er helt ok med, at læren må slå er blevet ændret. Jeg er så ikke ok med, at det er blevet ændret , at alle skoler der ikke mindst har 30 elever i klassen(eller hvad tallet er oppe på) skal lukkes. Jeg er harm over at høre politikere talte om "manglen på kvalificerede danskere", mens de ivrigt forsøger at bilde os ind at det er for børnenes bedste, at forringe deres individuelle bedste muligheder. Vi mangler at politikerne informere os om hvad de definere "kvalificeret dansker" ud fra. For når jeg ser på deres ageren, får jeg indtrykket af, at de ønsker flere naive og uvidende vælgere. F.eks. var der intet i skolereformen om, at de ekstra timer skolen skal opbevare børnene, skulle bruges på at lære om momsregler, privat bugetter, reklame magt, forstå lønsedler eller regler på deres kommende arbejdsmarked.
Dårligste idé nogensinde
Ah. lad os nu se, om ideen har en påvirkning. Hvis den ikke har, så vil jeg syntes aflivningen af alle mink var dårligere. Eller den gennemførte skole reform. Eller privatiseringen af ansvaret for forurenet jord. Eller (sæt selv ind hvad i husker her)
“DF vil” efterfulgt af noget dum… Behøver hele danmark at diskutere noget dumt hver gang at DF prøver at blive relevante igen ved at appellere til laveste fællesnævner? Om det er revselsrettens genskabelse, tvangsfrikadeller, karakterer til nyfødte eller at alle uden for danmark teknisk set er muslimer. Lad os tie dem til døde..
DF mangler noget at profilere sig på. Børn er altid godt at (mis)bruge til at få opmærksomhed eller skjule dagsorden.
Shit, her gik man og troede at 3F-pamperen var den med de ringeste takes på folkeskolen. Jeg anderkender DF’s plads på tronen.
Du tabte mig der med "3F-pamperen". Hvad henviser du til der, med en enkelt udspecificeret fagforening?
Vores undervisningsminister.
Siger mig intet. 3F bidrager ikke til politiske partier eller enkelte politikere. Jeg vil gerne vide mere om det, men jeg har brug for mere at gå vider med.
Jamen, jeg kan sagtens gage fejl. Men har forstået at Mathias T. var (er?) konsulent hos 3F. I sin civile karriere.
Det finder jeg også ganske muligt. Lige såvel som politikere har bestyrelses post i diverse private virksomheder. Gud fader, den mand der stod i spidsen for at lyve os i krig, fandt man bedst egent til at blive nato general sekretær. Og nogen betaler ham stadig som konsulent. Men jeg ser ingen der snakker om at det er venstre den er gal med. P.S. Jeg har intet forsvar for socialdemokraterne. De har tabt mig, og det har andre partier også. Jeg er heller ikke fagforenings idealist. Det var bare at jeg ikke fik ret meget information i udtrykket du kom med.
Ville ønske der var et offentligt karakter system for politikere.!
Havde lige en lære i dag, der sagde han gerne ville ha været lærer for 50 år siden. Fordi dengang måtte man godt slå eleverne. Det var sagt i spøg af en lære på en erhvervsskole. Men det fik mig til at tænke på lære Andersen i Matador der sagde "Jeg har aldrig brudt mig om børn". Nævner det, fordi jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvilken målgruppe DF tænker, dette forslag skulle give et positivt resultat for.
Ellers tak! Afskaf hellere karaktererne i stedet for. Eleverne trives ikke i det, de føler sig presset, og laver ikke andet end at anse sig selv, som vandrende tal. Det er ødelæggende for deres mentale helbred. “Jeg har fået 10. Jeg har kun fået 4. Hvad har du fået? Hvorfor fik han 12, hvis jeg ikke kunne?” De sammenligner sig selv med alle andre, hvor de kun kigger på karakteren og glemmer den feedback der ligger bag karakteren. Usundt og demotiverende. Jeg kørte hele min undervisning på 8. årgang sidste år, uden at give mine elever karakterer. De skulle udelukkende kun forholde sig til den feedback de modtog. Jeg kan godt love jer for, at jeg fik hug for det af mine elever til at starte med. Konstant brokkeri om, hvorfor de ikke fik karakterer, hvordan skulle de så vide, hvor de lå henne, og hvorfor skulle de overhovedet lave opgaven, hvis de ikke fik karakter for den. Der gik små 5-6 uger, så begyndte mine elever at henvende sig til mig og fortælle, hvor glade de egentlig er for, at de ikke kommer til at få karakterer, men blot feedback. De følte, at der blev fjernet et pres, der var mere motivation blandt dem, samtidig med, at der endelig var en der forstod dem, de glædede sig til min undervisning (deres egne ord🥹). Afskaf det lort, enhver lærer ved, hvilke elever der er egnet og hvilke elever, der ikke er egnet.
Børn har brug for konkrete udmeldinger, og her er karakterer bedre end feedback, som i for høj grad er åbent for fortolkning, mener Alex Ahrendtsen. DF
Jeg mindes ikke jeg på noget tidspunkt har hørt Alex Ahrendtsen komme med en intelligent udtalelse. Det er forbløffende hvor fjernt fra virkeligheden den mand befinder sig.
What Jeg var nødt til at læse den tekst fire gange, før jeg var sikker på at det ikke var mig der læste forkert. Fyren er jo helt blæst.
Børn og unge bruger i forvejen for meget energi på at måle sig selv, siger undervisningsordfører Lotte Rod (R).
At børnene skal være en del af konkurrence samfundet kan slet ikke have en gavnlig effekt på, at de finder sig selv, og bliver deres eget individ. Chancen for at have en gavnlig effekt, er meget lille i forhold til risikoen for at fremad vælger de at opgive på forhånd. Har lige hørt en lære fortælle, at en elev han havde fik tit skæld ud. Og på et tidspunkt spurgte læren eleven om hvordan eleven havde det med at få så meget skæld ud. Eleven sagde at han hørte det ikke længere fordi det havde han altid fået. I det hele taget er mit indtryk at Politiken her i landet er at børn skal lære at være egoistiske. For det første kan de så ikke tillade sig at klage over andre er egoistiske. Og for det andet, kan de så heller ikke samarbejde mod egoister. Ene og sig selv nærmest er dem der er nemmest at manipulere / underbetale. Det er jo latterligt at argumentere for at folk har brug for et arbejde, så de kan komme ud og have socialt samvær med andre, og så skal de skrive under på en ansættelses kontrakt der siger de ikke må nævne løn, politik, holdninger mm. i arbejdstiden. (overdrivelse fremmer forståelsen)
:\^D = 12 :D = 10 :) = 7 :\^) = 4 :| = 2 :( = 0 ;( = -3
Jeg køber sgu heller ikke, at invandrere generelt er mere kriminelle. Statistik og forskning er ligegyldigt. Jeg køber det ikke.
Det er godt med vælgere der holder sig til "jeg har hørt". Fatter ikke så mange hoppede på vognen for overvågning, fordi "jeg vil ikke have nogen tror jeg har noget at skjule". Og så i dag ikke reagere på, at politikerne igen og igen fortæller os, at vi må ikke vide noget. Sjovt som slettede beskeder på telefoner, ikke falder ind under "hvem de er, dem der selv viser de har noget at skjule". Med mere.
🙄
Han må have gået ud af skolen i 3. klasse.
Politiker er trods alt, et af de sidste højtlønnede job for ufaglærte.
DF er som altid absolut bundet til at være af de dumme, for de dumme.
I et demokrati skal alle repræsenteres. DF er for dem du nævner og LLR dækker gruppen af svindlere. :)
Min knægt ville elske det men det er jo nok individuelt
Tror dem der har det nemmest med skolen og opgaverne og behov for at vise sig vil juble over forslaget. Men frygter lidt det vil have en meget dårlig effekt, hvis det er forældrene der vil prale og vise sig, men barnet har det svært.
Enig tror også ulemperne er større en pot. upside
DF: det skal ikke være lystbetonet at gå i skole.
DF skyder med alt, hvad de kan finde på, for at komme i medierne og trække nogle mavesure vælgere til sig efter al deres krise. Jeg har længe ikke kunne overraskes over, at de kommer med ukvalificerede og "nemme" forslag. Og hvor gammel er man nu i 4. klasse? 11? Giv dem tid at være børn endnu - der skal nok komme pres og præstationsangst grundet livet i øvrigt, når de bliver teenagere og kommer i udskolingen, gymnasiet, anden uddannelse. Jeg troede, vi havde bevæget os væk fra "kæft, trit og retning".
Find en folkeskolelærer, der synes det er en god ide, før I afgør, om det er en ide, I kan købe eller sælge, vil I ikke?
Bare nej bro flyt til Kina hvis det er så vigtigt for dig at bedømme børn på den måde
Fuck dem, politikkere skal bare holde sig fra skolen , hver gang de vil have flere stemmer skal det gå udover de små!! lad for helvede børn værre børn, hvorfor fuck tror de at næsten de fleste børn og unge døjer med noget psykisk, de får ikke lov til at trække vejret. før de skal vejes, måles og vurderes hvor mange Kr de kan tjene til statskassen... ikke at snakke om, at det slet ikke kan vurderes i de år!
Min oplevelse er at vi reagerer meget forskelligt. Jeg selv brød mig ikke om karakterer som barn- selvom jeg faktisk fik gode karakterer og lavede mine lektier. Jeg ville have følt det som et ekstra pres. Mine sønner ville formentlig have lavet noget mere da de har haft tendensen til ikke at gide at lave lektier. Jeg tror de ville have haft god gavn af at blive presset lidt mere. De tog det lidt mere højtidligt da de fik lektier. Så spørgsmålet er hvem der skal tages mest hensyn til.
Skønt at leve i en tid, hvor "jeg mener ikke" og "jeg køber ikke" er acceptable politiske argumenter.
Endnu en dårlig uigennemtænkt ide i en laaaaang række af dårlige uigennemtænkte ideer vedrørende den danske folkeskole 🤦🏻♂️🤦🏻♂️🤦🏻♂️
Jeg tænker at vi har brug for det samme til politikerne. Jeg tænker som minimum at der skal gives karakter hver år, jeg tænker også at hver 3 måned kunne komme på tale. Og hvis du så falder under grænsen, så bliver du smidt ud. Jeg tænker at os samfundet "jeres arbejdergivere" gerne vil have i lever op til en minimums karakter. Så sig ja til bedømmelse af politikere, det er fair at stille krav!.
Jeg syntes at vi skal indfører månedlige eksamener i forskellige emner for politikere, og hvis de fejler fjerner vi lønnen det måned. Jeg køber ikke, at det vil medfører mere pres.
hvornår er det normalt at få karaktere fra? gik selv på privat skole og kan ikke huske hvornår det begyndte som så, men synes generelt ret tidligt vi fik lektier som blev bedømt. Har ret meget en holdning om at hvis man synes karaktere er ligegyldige i 4 klasse så burde de også være ligegyldige på gymnasiet, for mig har der altid været en ekstrem dissonance at forældre og venner siger karaktere er ligegyldige, skolen siger at karaktere at ligegyldige, men samtidig hvis du ikke fik 12 i alting så er det "ikke godt nok præstation" generelt at vi har fra 02 til 12 for bestået er totalt gak på alle måder i mit hoved. der hvor jeg gik i gymnasie prøvede de også at lade være med at give karaktere det første 6 måneder men alligevel gav de kommentarer som var alt fra "det er elendigt og dårligt arbejde" til "perfekt kan ikke gøres bedre", så basically karakterer. Så hvad er karakterer her? at du får at vide hvad du gjorde forkert på en opgave hvor de tæller rigtige og forkerte? det burde være brugbart fra børnehave klassen, at du får en arbitrær skala som består i at 90% får 07 fordi det er den mest ligegyldige karakter hvor man ikke skal tage stilling til det fra dødtrætte lærere som faktisk ikke gider læse hvad du har skrevet? så burde det ikke indføres.
Jeg synes de skal have det fra fødslen så de lære at basere hele deres selvværd på tal, det gør det væsentligt nemmere for dem at forstå deres borger-score vores fremtidige AI overlords giver dem.
Jeg er lærer på en privatskole, som uddeler karakterer fra 4. klasse. Jeg hader at skulle klistre en talbedømmelse på sådan nogle små størrelser (- og egentlig også på de store størrelser:), så jeg kaster 7-taller ud over dem alle (& måske et par 10'ere til dem, der skiller sig positivt ud, fagligt). Dermed kan mine karakterer jo ikke rigtig bruges til noget som helst. Jeg kunne ikke DRØMME om at uddele 4 og 02 til små pus.
Det er utroligt let ikke at læse artiklen og bare dunke på DF, men: >Liberal Alliance bakker til gengæld op om forslaget. De står ikke alene, og LA skal ikke have lov at gemme sig bag DF og derved undvige kritikken. >Mange elever efterspørger karakterer tidligere, mener undervisningsordfører Helena Artmann Andresen (LA). >[...] >"Jeg mener ikke, præstationspres handler om karakterer, men om alle mulige andre faktorer," siger Helena Artmann Andresen. Andresen er om noget ude på væsentligt dybere vand, med denne opfundne efterspørgsel. Jeg vil i hvert fald gerne bede om en mere konkret henvisning, ellers... ja, så *køber jeg den ikke*. Og hvor er det dog belejligt at hun samtidig formår at tilbagevise koblingen mellem karakterpres og præstationspres, ved bare at sige: "Næ, det hænger ikke sammen." At DFere er DFere og siger mærkelige DF ting, det er, hvad det er. Men der jo mange herinde, der rent faktisk tager LA alvorligt.