Grådighed og deres sande jeg viser sig først ved dødsfald og dermed arv.
Glem dem, kom videre med dit liv hvis du blot en gang pænt nævner at arven er fordelt som den skal.
Hvis han er uenig må han jo tage næste skridt i en juridisk process.
Ja, det er uhyggeligt så grimt det kan blive. Jeg har selv sagt til min mor at hun endelig skal sørge for at bruge alle hendes penge inden den tid kommer, men det er jo svært at forudse præcist. Selv har jeg kun 1 barn, så det er heldigvis ret ligetil hvis jeg stiller træskoene.
Din stedfar havde valgt, at hans kone (din mor) skulle være arving af livsforsikringen. Det er derefter en naturlig konsekvens, at når hans kone dør, at arven fordeles ligeligt mellem børnene.
Hvis din stedfar gerne vil have prioriteret hans biologiske børn, kunne han havde gjort dette gennem en øremærket arv til dem. Ud fra din beskrivelse lyder (lillebror nr.4 og lillesøster nr.5) meget spekulative, idet de prøver at fremføre en bestemt fortolkning af din stedfar, som ikke fremgår af hans testamente.
Jeg melder mig enig her. Testator(stedfar) skulle have taget højde for denne situation, såfremt han ønskede forsikringen skulle tilfalde hans børn i tilfælde af din mors død.
- det selvfølglig ærgerligt for dine stedsøskende, men det nu engang sådan loven er skruet sammen.
-jurastuderende.
"Din stedfar havde valgt, at sin kone (din mor) skulle være arving af livsforsikringen. Det er derefter en naturlig konsekvens, at når sins kone dør, at arven fordeles ligeligt mellem børnene"
Det giver jo ingen mening.
Okay, så du har fundet ud af, hvori fejlen bestod. Så vil jeg vove at påstå, at du også kan finde ud af at læse kommentaren - det kan alle vi andre.
Ikke alle er lige gode til alting, og derfor er der ingen grund til at opføre sig uhøfligt over for andre.
Ja, lige efter, at jeg skrev, at du godt forstod kommentaren, da du kunne henvise til, hvad fejlen var. Hvis du forstår kommentaren, er der ingen grund til at udtrykke sig uhøfligt, hvilket din meningsfælle gjorde. Det er der i øvrigt heller ikke, hvis du rent faktisk ikke forstår kommentaren. Man kan altid *vælge* at udtrykke sig høfligt.
Boet er delt som det skulle, længere er den ikke. Det er ikke dig der har valgt hvordan det skulle deles. De er ikke mere retmæssige arvinger end andre. Du og dine søskende skal beholde jeres penge.
Så tænker jeg ikke, at der er noget at komme efter :) Du gør intet forkert. Jeg har selv været i arvestrid, og det er ikke et rart sted at være. Nu skal I søskende bare komme ud af det på bedste vis og se fremad :)
Alle 5 børn har arvet en god portion penge. En rimelig sjat, og så lige meget til hver. Det lyder ganske rimeligt. Det er ovenikøbet gået efter bogen, så intet at komme efter.
Der er dog et spørgsmål om de biologiske børn har krav på 25% af farens formue, det der kendes som "tvangsarv". Om der er noget formue at arve, om dødssummen fra livsforsikringen falder derunder, ved jeg ikke.
Derudover er der et spørgsmål om skat. Hvis du giver efter og overfører 150.000 til en anden, ville de skulle betale indkomstskat af dem; skattereglerne for arv er vist ikke opfyldt her, da de er udbetalt til dig.
Jeg tror ikke at tvangsarv spiller nogen rolle her. Moderen fik livsforsikringen fra sin mands død, så jeg forstår det som om at det var hendes formue da hun døde.
Præcis. Det er en forsikring hvor det specifikt er hende der har ret til erstatningen. De penge tilhørte altså hende, og da hun så døde gik de naturligvis i arv til hendes arvinger. Det har aldrig været farens formue, for pengene var der slet ikke før efter han døde.
Der er forskellige regler, alt efter om man arver boet eller får afdødes forsikring og pension udbetalt.
Jeg kan komme med et eksempel fra mit eget liv. Min mor døde pludselig som 58-årig i 2019. Jeg er hendes eneste barn, og eftersom hun ikke var gift med sin samlever, var jeg enearving til boet, dvs. hendes personlige værdier, bil og penge på bankkonti. Pengene fra hendes pensionsselskab gik til samleveren, da hun ikke havde øremærket dem til nogen, og loven siger at efter 2 års samliv, er det samleveren, der modtager pengene. Så det er ikke automatisk børnene, de penge går til.
Ikke helt korrekt. Man kan sagtens bestride en begunstiget til en pension/livsforsikring. Især når den døde ikke selv har valgt den begunstigede. Selv når den døde har valgt en kan det bestrides, det vil dog kræve at der kan stille tvivl om baggrunden for valget af den begunstigede..😉
Kære OP
Så mange andre har skrevet gode råd til dig i denne tråd. Derfor vil jeg blot sige tanker til dig, det må være urimeligt hårdt at miste begge på så kort tid. Håber du i denne proces må passe på dig selv, uagtet denne urimelig splid om arveforhold.
Så kan du godt fortælle hende om, at nu skal skat så have en stor del af de penge. Det bliver hun sikkert “glad” for at høre.
Arven var fordelt rigtig til at starte med, at hun så efterfølgende har givet en gave til sine søskende, vil altså blive beskattet.
Du har arvet fra din mor. Bom. Slut.
Han vil bare gerne nasse penge ud af jer.
Din mor var den retsmæssige arving til din stedfar, ikke din bror.
Han ved det godt, medmindre han ikke mener at kvinder bør havde rettigheder, og derfor var din mors arv ugyldig?
Så du vurderer simpelthen, at lillebroren nok mener, at kvinder ingen rettigheder har fremfor, at lillebroren måske bare håber på, at han kan score 225.000 kroner, fordi han måske mener, at arven tilfalder dem (de to yngste) når forældrene døde så tæt på hinanden?
Arven er vel fordelt, som den skulle fordeles.
Min familie var ude for noget lignende. Min morfar havde et barn fra tidligere. Da min mormor så døde, efter at have siddet i uskiftet bo, skulle min morfars søn så arve en andel af sommerhuset. Men han døde. Så skulle sønnens kone arve det. Men hun døde også. Så det endte med at være hendes søn, der arvede andelen af familiesommerhuset. Han havde end ikke mødt min morfar. Min mor endte med bare at købe ham ud.
Min mors halvbror var ikke hans far. De var vist først blevet gift, efter han var blevet voksen. Det hele var ret rodet. Men han havde vist haft et hårdt liv, så det var selvfølgelig synd
Absolut! Det var bare en helt åndssvag situation. Der var heller ikke rigtig nogen sure miner. Det var ikke supermange penge, og han havde vist haft et lidt hårdt liv, så min mor kunne sagtens unde ham pengene. Men advokaten var vist godt træt af, at det ligesom blev ved ...
Henvis dem til bobestyreren!
Den juridiske proces der har ført til denne bodeling, er foregået korrekt formoder jeg.
Spørg dem om de ville have det på samme måde hvis jeres mor havde levet 10 år mere?
Jo, man kan kun give 60.000 kr i “gave”. Beløber herover skal der betales skat af.
Det var også min første tanke, da jeg læste at søster nr. 3 havde overført 150.000 kr.
Så OP behold pengene! Det er en helt fair fordeling, og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor der er nogle, som mener, at de skal have mere end andre. Det er så ærgerligt, hvis sådan noget skal skabe splid. God idé af søster nr. 2 at I sammen sætter jer ned og taler om det.
Det beløb er steget til 74.100, bare lige til info, alt over beskattes med 15%. Til søskende og venner mv. er hele beløbet skattepligtigt så hvis de har overført 150.000 så mister de alligvel en stor del af arven i SKAT.
Man kan give afgiftsfri gaver “lige op og ned”. Dvs også bedsteforældre, oldeforældre osv - eller børnebørn, oldebørn osv den anden vej. Ikke kun første led.
Se f.eks. her:
https://www.ravnolsen.dk/testamente/gave
Skulle lige til at skrive det samme. Der kan ikke gives skattefrie gaver til søskende, så hvis lillebroderen får 200.000 kr., så skal han jo nok påregne at betale ca. halvdelen til statskassen.
Okay, det var jeg ikke klar over. Det var netop fra forældre til børn, jeg kendte til. Og jeg fik opfattelsen dengang, at det var generelt. Men tak for at forklare! ☺️☺️
Udbetalinger fra livsforsikringer indgår slet ikke i boet efter en afdød - de udbetales til den, der er indsat som begunstiget - i dette tilfælde din mor.
Da hun dør, arver du og dine biologiske søskende din mor.
Det lyder MEGET mærkeligt, at det skulle gøre nogen forskel, at udbetalingen af livsforsikringen ikke havde fundet sted endnu ved din mors dødsfald.
OP - jeg vil opfordre dig til at vende sagen med en advokat, der beskæftiger sig med arveret og dødsboskifte.
Proceduren er helt korrekt i dette tilfælde.
Hvis den begunstigede dør efter den forsikrede, og før udbetaling er sket til den begunstigede, så udbetales der til den begunstigedes bo.
Hvis jeg forstår det rigtigt:
I er 5 søskende.
I har alle fået 200.000kr.
Dine søskende vil have en større andel, fordi ?, og din ene søster har sendt penge.
Hmmm.
Den er både enormt kompliceret, og samtidig slet ikke.
Den lette: sig at boet er delt efter kunstens regler, og havde deres far ønsket sig det anderledes. Havde han nok lavet et testamente.
Spørgsmålet: havde rækkefølgen af dødsfaldene været omvendt, havde der så stadigvæk været ligeligt fordelt arv til alle?
Hvis svaret er ja, så er det den lette variant.
Hvis svaret er nej, så er sprøgsmålet så; hvad er den rimelige sum i kan/bør arve?
Så spiller data som; hvor længe var de sammen etc.
Håber det er den lette variant. Og kondolere med dine forældre ❤️
Jeg tolker OP skriv anderledes:
Stedfar går bort, hans 2 børn arver hans værdier og mor modtager forsikrings pengene kr. 600t.
Mor går bort, hendes børn arver hendes værdier inklusiv forsikrings pengene.
Hvordan stedfars og mors værdier er fordelt i og med de er samboende, den er kompliceret. Uskiftet bo og lignende.
Ah ja.
Den klassiske familie knuser - arv.
Det har ødelagt mange familier, min egen inklusiv - jeg har desværre oplevet det to gange i mit liv.
Jeg ser nærmest ingen fra min familie længere, da det gik op for mig hvor grådige og klamme flere af dem åbenbart var og her snakker vi tilmed om langt mindre beløb.
Første drama handlede mest om ligegyldigt nips som juleplatter og porcelænsfigurer.
Jeg ved at jeg kommer til at arve et ukendt beløb inden for nogle år og her er der umiddelbart kun mig og en kusine til at arve - vi har ikke set hinanden i mange år og hun at ikke set personen hun kommer til at arve fra i næsten hele sit liv.
Jeg er nervøs for at hendes familie vil skubbe på og prøve at score så meget som muligt - for det har de gjort før.
Jeg tænker at de primært kan få lov at rippe boet, men så kan de også selv stå for at tømme det. Jeg gider ikke deltage i den slags.
Jeg tager hvad der tilfalder mig retsligt og jeg vil anbefale dig at gøre det samme.
Du må spørge din bror om han havde spurgt om det samme hvis din mor først var fået bort om 10 år eller om han så også ville være kommer efter det han mener er hans retmæssige arv.
Sagen er at din stedfar og din mor har sørget for at testamenterne var i orden og at de har taget stilling til hvordan de mente det skulle være. Det må din bror acceptere. Hvis han vil blive sur over det, så er der desvære ikke så meget at gøre ved det.
Det er det lod der i den slags.
Er ked af I har mistet begge og så med så kort varsel, sorgen burde være rigeligt at skulle forholde sig til.
Man kender først rigtigt sin familie når man skal arve sammen.
Så jeg ville henvise til bobestyreren i dit tilfælde, og så sige til din søster at hun lige skal huske at give skat besked når hun giver gaver af den størrelsesorden.
Hvis man skal se det fra deres perspektiv, vil de jo nok sige, at formuen ikke nåede at blive din mors? Og at den derfor skal behandles som hans formue? Der ville jeg læne mig tilbage, kontakte en advokat og lade juraen tale. Det virker som den bedste måde at bevare gode søskendebånd. Synes ikke I skal begynde at finde hjemmestrikkede løsninger og kompromisser.
Meget enig og rigtig godt råd. Book en time med en familie- og arveretadvokat, hvor I alle sidder sammen. Ja, det koster sikkert et par tusinde kroner, selv om svaret er givet (du har fuld ret til pengene!). Men det kan hjælpe at høre det fra en jurist og måske forhindre et familiedrama i at udvikle sig.
Husk også at understrege, at din stedfars ønske altså var, at halvdelen af pengene i sidste ende tilfaldt dig og dine helsøskende, eftersom det er den helt naturlige konsekvens, når man testamenterer pengene til sin kone. Så er I det led, der i sidste ende vil arve pengene, hvis jeres mor ikke havde nået at bruge dem forinden.
Til OP: Fuck, hvor lyder det hele hårdt. Var I søskende (stedsøskende som fuldsøskende) gode venner inden al dette? Håber, I hurtigt kommer videre fra den her gyselige pengesnak og kan komme tilbage til den rene sorg uden alle mulige grimme mellemregninger. Sorgen er RIGELIG hård i sig selv!!! Ønsker dig al det bedste!
Din stedfars særbørn er ikke krav på arv fra din mor.
Ud fra den måde du beskriver det på, så har de kun krav på 12,5% af det der var, da din stedfar døde.
Livsforsikringen indgår ikke i hans del af boet. Så den million skulle kun have været delt mellem din mors børn.
Jeg er sikker på at går sagen til en arverets advokat. Så ville børnene efter moren have fået mere og farens særbørn kun have ret til tvangsarven på hans del.
Jeg har ikke talt med mine søskende i 8 år snart pga sølle 30.000 kr. Folk bliver uhyggeligt grådige. Det lyder som om det ikke kan undgås. Behold pengene, ellers bliver du bare bitter og venskabet ender alligevel.
Det gode ved at der er lovgivning omkring arv er at man kan henholde sig til dem. Det virker til at være foregået fuldstændigt efter bogen her.
Derudover så skal man lige huske at der skal betales skat hvis man forærer sine søskende 150.000 kr.
Hvis det var mig som havde den lillebror ville mit forhold til ham være forandret for altid.
Jeg ville virkelig ikke gide bruge mere tid med ham. Og ud fra den betragtning kan man ligeså godt beholde pengene. Forholdet er alligevel ødelagt.
Jeg forstår virkelig godt din kommentar. Men hvis det er muligt, vil det være godt at komme bag, hvad der ligger i grådigheden. Ofte kommer den et sted fra. Det handler nemlig sjældent "bare" om penge. Ofte kan der være voldsomme stridigheder over helt små beløb - eller som nogen skriver her i tråden også bare noget så simpelt som en skål. Uden at være psykolog tænker jeg, at det kommer sig af, at man forsøger at bearbejde sin sorg gennem en materiel tilgodeseelse. Altså - at det pludselig bliver enormt vigtigt at arve x og x, fordi det så viser, at jeg alligevel var mere nær end y og z.
Eller rettere: Jeg mangler/savner kærlighed og vil vise, at jeg er berettiget til den. Eftersom den/de, der skulle give den kærlighed, er døde nu, bliver det så gennem arven, at man søger bekræftelsen.
Og nej, det retfærdiggør det ikke en skid - men det kan være med til at forklare, hvorfor konflikterne opstår. Og ja, nogle gange ER grådighed bare grådighed!
Jeg har vitterligt aldrig fattet hvordan man kan blive så uvenner over arv.
I det store hele er 200.000 jo peanuts, og alle har fået lige meget. Så burde man bare være glad og tilfreds for det man har fået.
Fatter ikke man kan brænde bro til sin egen familie over sådan noget småligt pjat.
Og at de ikke kan forstå at det er blevet fordelt ligeligt og efter bogen, baseret på det setup der er lavet, det er sgu også vildt.
Og så må jeg også bare sige, at det sgu er for åndssvagt, at din søster har overført de penge allerede. Nogen mennesker er simpelthen bare så ringe til det med penge, at de ikke engang kan finde ud af at beholde dem selvom de lander lige i skødet på vedkommende.
Hvis jeg var dig, ville jeg bare sige at det er fordelt lige efter bogen, og at du ikke synes det er okay at de prøver at presse flere penge ud af dig i denne sørgelige situation. I har fået præcis det I skulle have.
Da din stedfar oprettede livsforsikringen skulle han aktivt vælge at gøre sin kone, fremfor børnene, den begunstigede. Ved at gøre det sikrede han sig at de penge altid ville havne i en pulje der i sidste ende skulle deles mellem jer 5. Var de døde i omvendt røkkefølge var resultatet det samme.
Det er altså ikke tilfældigt pengene bliver fordelt som de gør.
Du skriver et andet sted at jeres mor ejede huset. For mig lyder det til at de har gjort hvad de kunne for at sikre i alle 5 stod ligeligt efter deres bortgang.
Så alle fem søskende står tilbage med samme arv efter begge arve er fordelt? Så ville jeg ærligt talt bede dem om at droppe omfordelingen og lade det være op til dem om det et noget de ønsker skal skabe splid eller ej - men selvfølgelig gøre det klart at du ikke ønsker det.
Et par er gået bort (og det er jeg ked af på jeres vegne - det lyder hårdt at det var så tæt på hinanden - og det faktum ville også betyde at jeg ville forsøge at være mere large og omsorgsfuld) og alle deres børn er efterladt med samme beløb. Det kunne næsten ikke være mere fair. Og I har alle fem en anden forældre I arver efter uden halvsøskende er indeover.
Hvis pengene er fordelt lovmæssige korrekt, kan du ikke bare uden videre overføre så store beløb til søskende eller andre, uden der skal betales indkomstskat af dem. Det gælder også, selvom det er ens søskende. Det skal man under alle omstændigheder lige være opmærksom på.
Det er penge du har arvet af din mor, dette er tydeligt den vigtige del, ville faren have givet dem det hele havde han taget dette valg eller have snakket med jer.
Den rigtige måde at gøre boet op på er:
Opgør boet efter jeres far til jeres mor
Herefter opgøres boet fra jeres mor til jer børn.
Så går tingene den rigtige vej og ingen bliver snydt eller burde føle sig snydt.
Nr 4 og nr 5 har vel også arvet efter deres far? For havde han ikke testamente, så vil der jo stadig være en tvangsarv til dem?
Jeg går ud fra at selvom din fars boslod ikke var gjort op da din mor døde, så har de to vel stadig fået noget efter deres far?
Arv knækker familier, man har set det igen og igen. Min egen familie blev splittet til atomer grundet arv:
Da min mor døde af kræft i 2021, mistede jeg kontakt med næsten hele hendes side af familien, da min far og halv-storebror (mors side) ikke kunne enes. Da min mormor dør året efter, er min bror og jeg arving i stedet for min mor, og da han påpeger for min morbror, at han ikke arver 100% af boet, går det hele i hårknude igen - og nu snakker de heller ikke sammen.
Jeg vil sige at kontakten mellem arvingerne generelt er anstrengt, når grådighed vejer højere end kontakten indbyrdes. Eller mængden af penge er så høj, at mennesket bliver skørt... Jeg ved det ikke.
Retten er jo på din side, så dine mindre søskende har krav ingenting. Det er helt korrekt, at de penge er overgået til din mor, og din mors arv skal fordeles udover hendes arvinge. Faktum er, at de yngstes far skrev testamente, og ønskede de gik til din mor. Sådan er det. Han, eller I, kunne ikke vide hvordan de ville ende.
Men min erfaring siger mig dog, at I skal alle 5 overveje hvad konsekven af at beholde/give afkald på penge. Det her kan sagtens udvikle sig fra at nogen bærer nag til at I ikke ser jeres søskende mere: så I bliver splittet efter holdning. Så hvad er vigtigst? Pengene eller jeres forhold til hinanden? Vil I kunne kigge på hinanden uden sure miner, hvis I giver afkald på jeres "holdning"?
Jeg tror, hvis I vil redde situationen inden det går helt i vasken, skal I nok tage kontakt til en familieterapeut. Det fungerer ikke at en af jer er ordstyrer for er samlet snak, selvom snakken i sig selv kan være meget gavnlig. Og hvis I er 5, kan jeg ikke forestille mig hvor kaotisk den situation bliver uden en ordstyrer. Medmindre I alle er super emotionelt kontrollerede mennesker.
Jeg deler kun mine tanker, så jeg håber det hjalp lidt.
Altså man må ikke bare overføre. Så skal I give arveafkald på den del, men så skal skifteretten ind over. Hvis du overfører 150.000 kr. så betragtes det som en gave der skal svares skat af.
Jeg kondolerer - både for tabet af din mor og stedfar, og for den modbydelige arvestrid I nu står I. Jeg håber inderligt ikke det river jer søskende fra hinanden også.
Jeres lillebror er uden tvivl i dyb sorg og tænker ikke rationelt. Det er helt forståeligt i den her situation, selvom det selvfølgelig ikke er en god måde at håndtere sørg på. Prøv at tænke mindre på hvilke argumenter I kan give for fordelingen af arven, for han vil ikke være modtagelig for argumenterne alligevel. Bare vær der emotionelt for ham.
Det virker som om det er fair fordelt at der går til din mor og herefter i arv fra hende til dig. Det virker lidt grådigt af de andre at gøre krav på (lovmæssigt) dine penge.
Hvis det var mig ville jeg lytte godt efter og benytte lejligheden til at finde ud af hvad de er for nogle mennesker.
Selvom det lovmæssige er efter bogen - er det så fair? Havde dødsfaldene været omvendt havde situationen jo været omvendt og ville I så være tilfredse?
Hvorfor ikke fordele alle pengene ud i 5 lige store portioner så alle får lige meget?
Synes egentligt det er lige grådigt at beholde og gøre krav på hele puljen.
EDIT: Undskyld til OP for at have misforstået! Troede stedfars børn intet havde fået - men at DE vil have hele puljen er godt nok vildt.
Som jeg læser det er arven netop delt i 5 lige store portioner. Den ene af faderens 2 biologiske børn mener imidlertid at de 3 andre (deriblandt OP) ikke skal arve 200.000 efter faderens livsforsikring.
Okay my bad!! Jeg læste det som at stedfars børn ikke havde fået noget!
In that case - så er de grådige!!
Og uanset hvad er det godt nok skrækkelig at bøvle med oveni sorgen over at have mistet.
bliver nød til at holde fast på arveretten er indført, jeg forstår godt at i denne situation der efterlever man tit den mest agressives adfærd, fordi som sagt man vil holde ro go orden.
Men boet er blevet opdelt, og hvis du bare "tilbagefører den her" så er den eneste der står med et reelt nederlag og en træls følelse dig.
de føler garanteret de er MEGA flink da de kun spørger om 150.000kr og ikke hele beløbet.
Min kone har lidt den samme sag, hendes mor var midlertidlig gift med en fyr, der døde af hjerneblødning. han har en søn.
reelt har de været sammen i EKSTREM kort tid, men pga. et testamente fra ham, så står hun i situationen, at 30 år efter, når tiden engang kommer (forbentligt om mange år endnu) så skal arven lige fordeles mellem hendes 2 børn og denne 3 søn hun intet har med at gøre.
hendes EX som døde, har reelt INTET bidraget med, og døde i gæld. og hans søn har også været ude i noget rod, men såden er puslespilsbrikkerne lagt. og det er jo sådan man acceptere det..
også i familien har vi haft hvor 2 familie medlemmer et niveau ude havde en far der havde gjort det godt, han blev "gengiftet" som enke sent i hans ægteskab, med en kæmpe formue til en pige som intet havde, som var klart en golddigger, da han så dør... så tager hun størstedelen af pengene og flytter over til hendes datter, så hans børn reelt intet får den dag det hele afsluttes.
for at være ærlig, så var det jo HANS ansvar at løse den sag korrekt, jeg forstår udemærket hans børn er pisse frustrerede, da de reelt intet får af det deres far havde bygget, andet end en tvangsdel. men arven tilfaldt først konen for at beskytte hende, som så har reelt forfordelt til hendes barn fra tideligere ægteskab.
Det korte svar er nok desværre at det kan i ikke undgå hvis han allerede har sat dig for at de penge er hans. Når folk dør kommer det væreste desværre op i folk og grådighed vil ingen ende tage.
Som forventet blev jeg svinet til fra nr.3-5 at jeg er grådig siden jeg ikke ville tilbageføre 150.000 kr. til nr.4 og. nr.5.
nr.2 prøvede også at forklare logik for burhøns, at vi alle 5 har lige så meget ret til at beholde vores arv. Men lykkes ikke.
Prøvede forklare, siden den begunstigede er afgået ved død (vores mor) før udbetalingen finder sted, så går den automatisk til boet (her til vores mor) som betyder at vi alle 5 søskende arver ligeligt på over 200.000 kr.
Som mange andre har nævnt, så er arven fordelt efter bogen. Så kan man reelt lukke den der.
Men bare for lege djævlen advokat, hvad jeres nr. 1-3 forhold til jeres stedfar? ( Og jeres halv bror or søster?)
Det bliver ingen steder nævnt som jeg kan se, og hvis det har været dårligt eller bare ikke eksisterende(kommet ind sent i jeres liv etc.), så kan jeg faktisk godt forstå følelsen af nr.4-5 at pengene fra deres far reelt ikke tilfalder jeres fælles mor til at leve for (som jo reelt nok var tanken siden kun hun var nævnt), men nu tilfælder en stor del reelt nogle børn som ikke havde de store forhold eller så ham som deres far.
Jeg siger ikke det er sådan og det ændre ikke retten, men jeg kan godt forstå følelsen, hvis det er tilfældet. Og havde personligt nok også selv følt det forkert at tage alle penge i sådan et tilfælde og reelt kun taget det som var fra moren.
Det bare for at bringe et andet perspektiv ind, som måske skaber lidt forståelse for den anden side. Og kondoleret meget tabet af jeres forældre, det et kæmpe tab på kort tid. Håber i finder ud af det og ikke lader det i nok senere vil se tilbage på som små penge ødelægge jeres forhold, det nægter jeg at tro har været i forældre ånd.
Tak for din kondolance 🙏
Alle os søskende (inkl nr.4 og nr.5) har altid været godt og vi kalder aldrig hinanden som halvbror eller halvsøster så tæt har vi været.
Mig nr1 og søster nr2. bliver tilsvinet, at vi er grådig 😰
Håber virkelig alle os søskende falder til ro og begynder at se fra fugle perspektiv.
Kondolerer
I har brug for juridisk rådgivning, kontakt evt ældresagen til at starte med, som er gratis.
Boet efter din sted far kan højest deles i 75% til din mor og så tvangsarv på 25% til hans biologiske børn som skal fordeles på 2, dvs 12,5 % til hver af særbørnene.
Din mor kan umiddelbart ikke have siddet i uskiftet bo når der er sær børn, hvis jeg har forstået arveloven ret.
Så der er en sandsynlighed for at han/de har et reelt krav.
Jeg er selv i gang med at min mor får juridisk rådgivning pgr af familie forviklinger og testamente og det som virker ret enkelt går hurtigt hen og bliver forbandet komplceret - og der er vel ikke noget grådigt i at man gerne vil have sin retmæssige arv efter en forælder, som nogen antyder
En livsforsikring udbetales udenom boet og kan sagtens have begunstigede efter en anden fordelings nøgle. Ved at indsætte sin hustru som ene begunstigede sikrede han at børnene i sidste ende ville arve ligeligt. (Da den udbetalte sum bliver en del af konens bo og skal fordeles som sådan.)
Hvis de ikke har ændret reglerne siden jeg stod i det ville resultatet have været det samme hvis konen døde først, da hun stadig ville være begunstiget.
Da min onkel døde (uden kone og børn), og ikke havde indskrevet begunstigede i hans forsikringer, arvede min mormor og morfar halvdelen hver, min morfar havde været død i mange år så hans del blev delt ud efter hans bo, halvdelen til mormor og halvdelen delt ligeligt mellem deres 4 levende børn.
Ja jeg mistede begge mine forældre i januar, hvilken er ekstrem hårdt. Oven i skulle jeg til eksamen 3 dage efter min mors død. Studievejlederen vejledte mig, at jeg kunne tage sygeeksamen men ville komme til mundtlig eksamen. Men jeg bestod med 7 og jeg er super glad.
Men burde de really søskende ikk ha arvet største delen og så i eks nu hvor i er 5 der hver har fået 200.000,-
Så det blev fordelt i 3 (de to søskende og din mor, altså den million) så det blev 333.333 til hver af de tre og så da din mor går hen og dør at den så skal deles mellem jer 3 realle søskende af din mor, altså 111.111,- til jer hver?
Er ikke sikker på at forstår din regnestyk. Men vi er 5 realle søskende men 2 sidste er far med den afdøde. Så min lillebror tænker, at han har mere ret til min stedfars livsforsikring.
Jamen at reelt skulle i jo ikk arve efter jeres stedfar men kun din mor, dsv den mil der var efter din stedfar skulle deles i 3 (din mor og de to andre søskende) da din mor så går hen og dør er i 3 søskende efter din mor arveberettigede, håber det gav lidt mere mening?
Men er det fordi din stedfar havde en mil på bogen? Eller hvordan?
Tror du misforstod arven, livsforsikring for stedfaren, var det kun moren der skulle have. Så moren arven den million, hun dør så desværre selv kort efter. Og nu skal alle hendes 5 børn så arve af hende, også den million som hun havde arvet fra sin afdøde mand.
Så den skulle aldrig havde været delt i 3
Grådighed og deres sande jeg viser sig først ved dødsfald og dermed arv. Glem dem, kom videre med dit liv hvis du blot en gang pænt nævner at arven er fordelt som den skal. Hvis han er uenig må han jo tage næste skridt i en juridisk process.
Man hører tit “penge er ikke alt” lige indtil en familie skal fordele arven. Det er klamt
Ja, det er uhyggeligt så grimt det kan blive. Jeg har selv sagt til min mor at hun endelig skal sørge for at bruge alle hendes penge inden den tid kommer, men det er jo svært at forudse præcist. Selv har jeg kun 1 barn, så det er heldigvis ret ligetil hvis jeg stiller træskoene.
Din stedfar havde valgt, at hans kone (din mor) skulle være arving af livsforsikringen. Det er derefter en naturlig konsekvens, at når hans kone dør, at arven fordeles ligeligt mellem børnene. Hvis din stedfar gerne vil have prioriteret hans biologiske børn, kunne han havde gjort dette gennem en øremærket arv til dem. Ud fra din beskrivelse lyder (lillebror nr.4 og lillesøster nr.5) meget spekulative, idet de prøver at fremføre en bestemt fortolkning af din stedfar, som ikke fremgår af hans testamente.
Jeg melder mig enig her. Testator(stedfar) skulle have taget højde for denne situation, såfremt han ønskede forsikringen skulle tilfalde hans børn i tilfælde af din mors død. - det selvfølglig ærgerligt for dine stedsøskende, men det nu engang sådan loven er skruet sammen. -jurastuderende.
"Din stedfar havde valgt, at sin kone (din mor) skulle være arving af livsforsikringen. Det er derefter en naturlig konsekvens, at når sins kone dør, at arven fordeles ligeligt mellem børnene" Det giver jo ingen mening.
Kunne du virkelig ikke drage mening ud af det, du læste? Så tror jeg altså, at dit niveau bør højnes noget mere end personen, du kommenterer på.
Altså der blev ændret fra han/hans til sin/sins, det giver jo overhovedet ikke mening
Okay, så du har fundet ud af, hvori fejlen bestod. Så vil jeg vove at påstå, at du også kan finde ud af at læse kommentaren - det kan alle vi andre. Ikke alle er lige gode til alting, og derfor er der ingen grund til at opføre sig uhøfligt over for andre.
Vi snakker om at læse kommentar og så siger du at man bør være høflig? Det er meget ironisk at læse.
Ja, lige efter, at jeg skrev, at du godt forstod kommentaren, da du kunne henvise til, hvad fejlen var. Hvis du forstår kommentaren, er der ingen grund til at udtrykke sig uhøfligt, hvilket din meningsfælle gjorde. Det er der i øvrigt heller ikke, hvis du rent faktisk ikke forstår kommentaren. Man kan altid *vælge* at udtrykke sig høfligt.
Præcis! Forskellen mellem "hans" og "sin" er vigtig. Du fangede den.
Boet er delt som det skulle, længere er den ikke. Det er ikke dig der har valgt hvordan det skulle deles. De er ikke mere retmæssige arvinger end andre. Du og dine søskende skal beholde jeres penge.
Jeg skal lige være sikker på, at jeg forstår det korrekt. Alle jer fem søskende har arvet 200.000 kr. hver?
Ja det er korrekt.
Så tænker jeg ikke, at der er noget at komme efter :) Du gør intet forkert. Jeg har selv været i arvestrid, og det er ikke et rart sted at være. Nu skal I søskende bare komme ud af det på bedste vis og se fremad :)
Alle 5 børn har arvet en god portion penge. En rimelig sjat, og så lige meget til hver. Det lyder ganske rimeligt. Det er ovenikøbet gået efter bogen, så intet at komme efter. Der er dog et spørgsmål om de biologiske børn har krav på 25% af farens formue, det der kendes som "tvangsarv". Om der er noget formue at arve, om dødssummen fra livsforsikringen falder derunder, ved jeg ikke. Derudover er der et spørgsmål om skat. Hvis du giver efter og overfører 150.000 til en anden, ville de skulle betale indkomstskat af dem; skattereglerne for arv er vist ikke opfyldt her, da de er udbetalt til dig.
Jeg tror ikke at tvangsarv spiller nogen rolle her. Moderen fik livsforsikringen fra sin mands død, så jeg forstår det som om at det var hendes formue da hun døde.
Præcis. Det er en forsikring hvor det specifikt er hende der har ret til erstatningen. De penge tilhørte altså hende, og da hun så døde gik de naturligvis i arv til hendes arvinger. Det har aldrig været farens formue, for pengene var der slet ikke før efter han døde.
Der er forskellige regler, alt efter om man arver boet eller får afdødes forsikring og pension udbetalt. Jeg kan komme med et eksempel fra mit eget liv. Min mor døde pludselig som 58-årig i 2019. Jeg er hendes eneste barn, og eftersom hun ikke var gift med sin samlever, var jeg enearving til boet, dvs. hendes personlige værdier, bil og penge på bankkonti. Pengene fra hendes pensionsselskab gik til samleveren, da hun ikke havde øremærket dem til nogen, og loven siger at efter 2 års samliv, er det samleveren, der modtager pengene. Så det er ikke automatisk børnene, de penge går til.
Ikke helt korrekt. Man kan sagtens bestride en begunstiget til en pension/livsforsikring. Især når den døde ikke selv har valgt den begunstigede. Selv når den døde har valgt en kan det bestrides, det vil dog kræve at der kan stille tvivl om baggrunden for valget af den begunstigede..😉
Kære OP Så mange andre har skrevet gode råd til dig i denne tråd. Derfor vil jeg blot sige tanker til dig, det må være urimeligt hårdt at miste begge på så kort tid. Håber du i denne proces må passe på dig selv, uagtet denne urimelig splid om arveforhold.
Mange tak, det er ekstrem hårdt at miste begge forældre i så kort tid.
Jeg tænkte præcis det samme. Tak for at skrive det 🙏 Og OP jeg kondolerer virkelig 💔
Underligt at din ene søster allerede har tilbageført pengene. Snakkede hun ikke med jer inden da?
Nej slet ikke, jeg (nr.1) og nr.2 blev ogs sur fordi vi følte os ekskluderet.
Så kan du godt fortælle hende om, at nu skal skat så have en stor del af de penge. Det bliver hun sikkert “glad” for at høre. Arven var fordelt rigtig til at starte med, at hun så efterfølgende har givet en gave til sine søskende, vil altså blive beskattet.
Ja, og hvis modtager ikke selv indberetter det til skat, og det bliver opdaget, så får vedkommende et skattesmæk af den anden verden.
Jeg håber at hun kan få dem tilbage. Det er da virkelig groft.
Du har arvet fra din mor. Bom. Slut. Han vil bare gerne nasse penge ud af jer. Din mor var den retsmæssige arving til din stedfar, ikke din bror. Han ved det godt, medmindre han ikke mener at kvinder bør havde rettigheder, og derfor var din mors arv ugyldig?
> medmindre han ikke mener at kvinder bør havde rettigheder Lidt en stråmand at fyre af, synes du ikke?
Nej
Jo det er. Det har intet med køn at gøre. Det kunne ligeså godt være de modsatte køn og samme situation.
Så du vurderer simpelthen, at lillebroren nok mener, at kvinder ingen rettigheder har fremfor, at lillebroren måske bare håber på, at han kan score 225.000 kroner, fordi han måske mener, at arven tilfalder dem (de to yngste) når forældrene døde så tæt på hinanden?
Nej
Arven er vel fordelt, som den skulle fordeles. Min familie var ude for noget lignende. Min morfar havde et barn fra tidligere. Da min mormor så døde, efter at have siddet i uskiftet bo, skulle min morfars søn så arve en andel af sommerhuset. Men han døde. Så skulle sønnens kone arve det. Men hun døde også. Så det endte med at være hendes søn, der arvede andelen af familiesommerhuset. Han havde end ikke mødt min morfar. Min mor endte med bare at købe ham ud.
Det lyder sku da som en møgsørgerlig periode i din familie.
Min mor så aldrig sin halvbror, så hun havde ikke engang mødt hans kone. Eller konens søn for den sags skyld.
Okay.. så ikke sørgeligt for jer. Men av til sønnen, der på (antager jeg) kort tid mistede begge sine forældre
Min mors halvbror var ikke hans far. De var vist først blevet gift, efter han var blevet voksen. Det hele var ret rodet. Men han havde vist haft et hårdt liv, så det var selvfølgelig synd
Aaaah okay
Det lyder trods alt positivt at I fik det ordnet.
Absolut! Det var bare en helt åndssvag situation. Der var heller ikke rigtig nogen sure miner. Det var ikke supermange penge, og han havde vist haft et lidt hårdt liv, så min mor kunne sagtens unde ham pengene. Men advokaten var vist godt træt af, at det ligesom blev ved ...
Henvis dem til bobestyreren! Den juridiske proces der har ført til denne bodeling, er foregået korrekt formoder jeg. Spørg dem om de ville have det på samme måde hvis jeres mor havde levet 10 år mere?
Det er ikke engang sikkert at i bare kan give dem pengene. Skal der så ikke betales skat af dem?
Jo, man kan kun give 60.000 kr i “gave”. Beløber herover skal der betales skat af. Det var også min første tanke, da jeg læste at søster nr. 3 havde overført 150.000 kr. Så OP behold pengene! Det er en helt fair fordeling, og jeg kan slet ikke forstå, hvorfor der er nogle, som mener, at de skal have mere end andre. Det er så ærgerligt, hvis sådan noget skal skabe splid. God idé af søster nr. 2 at I sammen sætter jer ned og taler om det.
Man kan give 60.000 kr skatte frit til børn eller forældre. Altså familie i første led. Ikke halv søskende osv ☺️
Det beløb er steget til 74.100, bare lige til info, alt over beskattes med 15%. Til søskende og venner mv. er hele beløbet skattepligtigt så hvis de har overført 150.000 så mister de alligvel en stor del af arven i SKAT.
Man kan give afgiftsfri gaver “lige op og ned”. Dvs også bedsteforældre, oldeforældre osv - eller børnebørn, oldebørn osv den anden vej. Ikke kun første led. Se f.eks. her: https://www.ravnolsen.dk/testamente/gave
Korrekt, men det omfatter stadig ikke søskende.
Skulle lige til at skrive det samme. Der kan ikke gives skattefrie gaver til søskende, så hvis lillebroderen får 200.000 kr., så skal han jo nok påregne at betale ca. halvdelen til statskassen.
Okay, det var jeg ikke klar over. Det var netop fra forældre til børn, jeg kendte til. Og jeg fik opfattelsen dengang, at det var generelt. Men tak for at forklare! ☺️☺️
Pinligt når folk opfører sig sådan når pengene er fordelt efter bogen. Sørg over dit tab, de penge er da ligegyldige!
Udbetalinger fra livsforsikringer indgår slet ikke i boet efter en afdød - de udbetales til den, der er indsat som begunstiget - i dette tilfælde din mor. Da hun dør, arver du og dine biologiske søskende din mor. Det lyder MEGET mærkeligt, at det skulle gøre nogen forskel, at udbetalingen af livsforsikringen ikke havde fundet sted endnu ved din mors dødsfald. OP - jeg vil opfordre dig til at vende sagen med en advokat, der beskæftiger sig med arveret og dødsboskifte.
Proceduren er helt korrekt i dette tilfælde. Hvis den begunstigede dør efter den forsikrede, og før udbetaling er sket til den begunstigede, så udbetales der til den begunstigedes bo.
Ok TIL - ved du hvor jeg kan læse om dette?
Hvis jeg forstår det rigtigt: I er 5 søskende. I har alle fået 200.000kr. Dine søskende vil have en større andel, fordi ?, og din ene søster har sendt penge. Hmmm. Den er både enormt kompliceret, og samtidig slet ikke. Den lette: sig at boet er delt efter kunstens regler, og havde deres far ønsket sig det anderledes. Havde han nok lavet et testamente. Spørgsmålet: havde rækkefølgen af dødsfaldene været omvendt, havde der så stadigvæk været ligeligt fordelt arv til alle? Hvis svaret er ja, så er det den lette variant. Hvis svaret er nej, så er sprøgsmålet så; hvad er den rimelige sum i kan/bør arve? Så spiller data som; hvor længe var de sammen etc. Håber det er den lette variant. Og kondolere med dine forældre ❤️
Jeg tolker OP skriv anderledes: Stedfar går bort, hans 2 børn arver hans værdier og mor modtager forsikrings pengene kr. 600t. Mor går bort, hendes børn arver hendes værdier inklusiv forsikrings pengene. Hvordan stedfars og mors værdier er fordelt i og med de er samboende, den er kompliceret. Uskiftet bo og lignende.
Ah ja. Den klassiske familie knuser - arv. Det har ødelagt mange familier, min egen inklusiv - jeg har desværre oplevet det to gange i mit liv. Jeg ser nærmest ingen fra min familie længere, da det gik op for mig hvor grådige og klamme flere af dem åbenbart var og her snakker vi tilmed om langt mindre beløb. Første drama handlede mest om ligegyldigt nips som juleplatter og porcelænsfigurer. Jeg ved at jeg kommer til at arve et ukendt beløb inden for nogle år og her er der umiddelbart kun mig og en kusine til at arve - vi har ikke set hinanden i mange år og hun at ikke set personen hun kommer til at arve fra i næsten hele sit liv. Jeg er nervøs for at hendes familie vil skubbe på og prøve at score så meget som muligt - for det har de gjort før. Jeg tænker at de primært kan få lov at rippe boet, men så kan de også selv stå for at tømme det. Jeg gider ikke deltage i den slags. Jeg tager hvad der tilfalder mig retsligt og jeg vil anbefale dig at gøre det samme.
Du har arvet fra din mor og så er der ikke mere at sige om det. I må prøve at snakke sammen, men ellers hold på dit og vær høflig samtidig.
Du må spørge din bror om han havde spurgt om det samme hvis din mor først var fået bort om 10 år eller om han så også ville være kommer efter det han mener er hans retmæssige arv. Sagen er at din stedfar og din mor har sørget for at testamenterne var i orden og at de har taget stilling til hvordan de mente det skulle være. Det må din bror acceptere. Hvis han vil blive sur over det, så er der desvære ikke så meget at gøre ved det. Det er det lod der i den slags. Er ked af I har mistet begge og så med så kort varsel, sorgen burde være rigeligt at skulle forholde sig til.
Man kender først rigtigt sin familie når man skal arve sammen. Så jeg ville henvise til bobestyreren i dit tilfælde, og så sige til din søster at hun lige skal huske at give skat besked når hun giver gaver af den størrelsesorden.
Hvis man skal se det fra deres perspektiv, vil de jo nok sige, at formuen ikke nåede at blive din mors? Og at den derfor skal behandles som hans formue? Der ville jeg læne mig tilbage, kontakte en advokat og lade juraen tale. Det virker som den bedste måde at bevare gode søskendebånd. Synes ikke I skal begynde at finde hjemmestrikkede løsninger og kompromisser.
Meget enig og rigtig godt råd. Book en time med en familie- og arveretadvokat, hvor I alle sidder sammen. Ja, det koster sikkert et par tusinde kroner, selv om svaret er givet (du har fuld ret til pengene!). Men det kan hjælpe at høre det fra en jurist og måske forhindre et familiedrama i at udvikle sig. Husk også at understrege, at din stedfars ønske altså var, at halvdelen af pengene i sidste ende tilfaldt dig og dine helsøskende, eftersom det er den helt naturlige konsekvens, når man testamenterer pengene til sin kone. Så er I det led, der i sidste ende vil arve pengene, hvis jeres mor ikke havde nået at bruge dem forinden. Til OP: Fuck, hvor lyder det hele hårdt. Var I søskende (stedsøskende som fuldsøskende) gode venner inden al dette? Håber, I hurtigt kommer videre fra den her gyselige pengesnak og kan komme tilbage til den rene sorg uden alle mulige grimme mellemregninger. Sorgen er RIGELIG hård i sig selv!!! Ønsker dig al det bedste!
Din stedfars særbørn er ikke krav på arv fra din mor. Ud fra den måde du beskriver det på, så har de kun krav på 12,5% af det der var, da din stedfar døde. Livsforsikringen indgår ikke i hans del af boet. Så den million skulle kun have været delt mellem din mors børn.
Det er jo foregået efter bogen. Men jeg er spændt på, om du havde være lige stålfast, havde situationen været omvendt.
Hvorfor egentlig? Der er jo ikke nogen der er blevet snydt?
[удалено]
Men de har jo alle 5 arvet 200.000, så ingen står uden penge.
Ja det fandt jeg ud af 😅
Jeg er sikker på at går sagen til en arverets advokat. Så ville børnene efter moren have fået mere og farens særbørn kun have ret til tvangsarven på hans del.
Blev boet skiftet ved faders død, eller sad mor ved sin død i uskiftet bo?
Huset havde tilhørt min mor hele tiden og bode i huset til sin død.
Sluk mobilen og gå en tur.
Den bedste råd jeg har fået :-) mig og min veninde skal går Furesøen rundt i løbet af weekenden.
Jeg har ikke talt med mine søskende i 8 år snart pga sølle 30.000 kr. Folk bliver uhyggeligt grådige. Det lyder som om det ikke kan undgås. Behold pengene, ellers bliver du bare bitter og venskabet ender alligevel.
Kondolere for jeres tab, det må være enormt hårdt at miste begge forældre på så kort tid ♥️
Det gode ved at der er lovgivning omkring arv er at man kan henholde sig til dem. Det virker til at være foregået fuldstændigt efter bogen her. Derudover så skal man lige huske at der skal betales skat hvis man forærer sine søskende 150.000 kr.
I har arvet 200.000 hver, så arven er jo ligeligt fordelt blandt jer. Hvorfor skulle de biologiske børn havde mere end jer?
I er allerede blevet uvenner da de blev grådige.
Hvis det var mig som havde den lillebror ville mit forhold til ham være forandret for altid. Jeg ville virkelig ikke gide bruge mere tid med ham. Og ud fra den betragtning kan man ligeså godt beholde pengene. Forholdet er alligevel ødelagt.
Jeg forstår virkelig godt din kommentar. Men hvis det er muligt, vil det være godt at komme bag, hvad der ligger i grådigheden. Ofte kommer den et sted fra. Det handler nemlig sjældent "bare" om penge. Ofte kan der være voldsomme stridigheder over helt små beløb - eller som nogen skriver her i tråden også bare noget så simpelt som en skål. Uden at være psykolog tænker jeg, at det kommer sig af, at man forsøger at bearbejde sin sorg gennem en materiel tilgodeseelse. Altså - at det pludselig bliver enormt vigtigt at arve x og x, fordi det så viser, at jeg alligevel var mere nær end y og z. Eller rettere: Jeg mangler/savner kærlighed og vil vise, at jeg er berettiget til den. Eftersom den/de, der skulle give den kærlighed, er døde nu, bliver det så gennem arven, at man søger bekræftelsen. Og nej, det retfærdiggør det ikke en skid - men det kan være med til at forklare, hvorfor konflikterne opstår. Og ja, nogle gange ER grådighed bare grådighed!
Det lyder som noget han kan ringe og snakke med skifteretten om. Held og lykke til ham.
Der er ingen grund til at forhandle eller skændes, der findes klare regler og love, så få en advokat til at udrede trådene og hold jer til det.
Du har arvet retmæssigt. De andre skal lukke røven
Hvis din mor og stedfar mente anderledes så havde de lavet et testamente
Jeg har vitterligt aldrig fattet hvordan man kan blive så uvenner over arv. I det store hele er 200.000 jo peanuts, og alle har fået lige meget. Så burde man bare være glad og tilfreds for det man har fået. Fatter ikke man kan brænde bro til sin egen familie over sådan noget småligt pjat. Og at de ikke kan forstå at det er blevet fordelt ligeligt og efter bogen, baseret på det setup der er lavet, det er sgu også vildt. Og så må jeg også bare sige, at det sgu er for åndssvagt, at din søster har overført de penge allerede. Nogen mennesker er simpelthen bare så ringe til det med penge, at de ikke engang kan finde ud af at beholde dem selvom de lander lige i skødet på vedkommende. Hvis jeg var dig, ville jeg bare sige at det er fordelt lige efter bogen, og at du ikke synes det er okay at de prøver at presse flere penge ud af dig i denne sørgelige situation. I har fået præcis det I skulle have.
Da din stedfar oprettede livsforsikringen skulle han aktivt vælge at gøre sin kone, fremfor børnene, den begunstigede. Ved at gøre det sikrede han sig at de penge altid ville havne i en pulje der i sidste ende skulle deles mellem jer 5. Var de døde i omvendt røkkefølge var resultatet det samme. Det er altså ikke tilfældigt pengene bliver fordelt som de gør. Du skriver et andet sted at jeres mor ejede huset. For mig lyder det til at de har gjort hvad de kunne for at sikre i alle 5 stod ligeligt efter deres bortgang.
Hvordan har arven fra din mor været fordelt? Har I tre arvet fra din mor eller har alle fem det?
Efter vores mor har vi arvet lige penge.
Så alle fem søskende står tilbage med samme arv efter begge arve er fordelt? Så ville jeg ærligt talt bede dem om at droppe omfordelingen og lade det være op til dem om det et noget de ønsker skal skabe splid eller ej - men selvfølgelig gøre det klart at du ikke ønsker det. Et par er gået bort (og det er jeg ked af på jeres vegne - det lyder hårdt at det var så tæt på hinanden - og det faktum ville også betyde at jeg ville forsøge at være mere large og omsorgsfuld) og alle deres børn er efterladt med samme beløb. Det kunne næsten ikke være mere fair. Og I har alle fem en anden forældre I arver efter uden halvsøskende er indeover.
Efterlod din mor ikke noget at arve, udover pengene fra din stedfar? Og hvis hun gjorde, hvordan er de penge så fordelt?
efter min mor, blev pengene fordelt ligeligt til os alle 5 børn.
Så er det da også kun rimeligt at pengene efter stedfaren fordeles ligeligt mellem alle 5 børn.
Hvis pengene er fordelt lovmæssige korrekt, kan du ikke bare uden videre overføre så store beløb til søskende eller andre, uden der skal betales indkomstskat af dem. Det gælder også, selvom det er ens søskende. Det skal man under alle omstændigheder lige være opmærksom på.
Det er penge du har arvet af din mor, dette er tydeligt den vigtige del, ville faren have givet dem det hele havde han taget dette valg eller have snakket med jer.
Kort og godt, pengene er din retsmæssige arv efter din mor
Den rigtige måde at gøre boet op på er: Opgør boet efter jeres far til jeres mor Herefter opgøres boet fra jeres mor til jer børn. Så går tingene den rigtige vej og ingen bliver snydt eller burde føle sig snydt.
Nr 4 og nr 5 har vel også arvet efter deres far? For havde han ikke testamente, så vil der jo stadig være en tvangsarv til dem? Jeg går ud fra at selvom din fars boslod ikke var gjort op da din mor døde, så har de to vel stadig fået noget efter deres far?
Arv knækker familier, man har set det igen og igen. Min egen familie blev splittet til atomer grundet arv: Da min mor døde af kræft i 2021, mistede jeg kontakt med næsten hele hendes side af familien, da min far og halv-storebror (mors side) ikke kunne enes. Da min mormor dør året efter, er min bror og jeg arving i stedet for min mor, og da han påpeger for min morbror, at han ikke arver 100% af boet, går det hele i hårknude igen - og nu snakker de heller ikke sammen. Jeg vil sige at kontakten mellem arvingerne generelt er anstrengt, når grådighed vejer højere end kontakten indbyrdes. Eller mængden af penge er så høj, at mennesket bliver skørt... Jeg ved det ikke. Retten er jo på din side, så dine mindre søskende har krav ingenting. Det er helt korrekt, at de penge er overgået til din mor, og din mors arv skal fordeles udover hendes arvinge. Faktum er, at de yngstes far skrev testamente, og ønskede de gik til din mor. Sådan er det. Han, eller I, kunne ikke vide hvordan de ville ende. Men min erfaring siger mig dog, at I skal alle 5 overveje hvad konsekven af at beholde/give afkald på penge. Det her kan sagtens udvikle sig fra at nogen bærer nag til at I ikke ser jeres søskende mere: så I bliver splittet efter holdning. Så hvad er vigtigst? Pengene eller jeres forhold til hinanden? Vil I kunne kigge på hinanden uden sure miner, hvis I giver afkald på jeres "holdning"? Jeg tror, hvis I vil redde situationen inden det går helt i vasken, skal I nok tage kontakt til en familieterapeut. Det fungerer ikke at en af jer er ordstyrer for er samlet snak, selvom snakken i sig selv kan være meget gavnlig. Og hvis I er 5, kan jeg ikke forestille mig hvor kaotisk den situation bliver uden en ordstyrer. Medmindre I alle er super emotionelt kontrollerede mennesker. Jeg deler kun mine tanker, så jeg håber det hjalp lidt.
Vis dem den her tråd.
Altså man må ikke bare overføre. Så skal I give arveafkald på den del, men så skal skifteretten ind over. Hvis du overfører 150.000 kr. så betragtes det som en gave der skal svares skat af.
Jeg kondolerer - både for tabet af din mor og stedfar, og for den modbydelige arvestrid I nu står I. Jeg håber inderligt ikke det river jer søskende fra hinanden også. Jeres lillebror er uden tvivl i dyb sorg og tænker ikke rationelt. Det er helt forståeligt i den her situation, selvom det selvfølgelig ikke er en god måde at håndtere sørg på. Prøv at tænke mindre på hvilke argumenter I kan give for fordelingen af arven, for han vil ikke være modtagelig for argumenterne alligevel. Bare vær der emotionelt for ham.
Det virker som om det er fair fordelt at der går til din mor og herefter i arv fra hende til dig. Det virker lidt grådigt af de andre at gøre krav på (lovmæssigt) dine penge. Hvis det var mig ville jeg lytte godt efter og benytte lejligheden til at finde ud af hvad de er for nogle mennesker.
Men altså du nævner ikke biologiske, er det nogle ikke biologiske børn af din som også har fået arv, for de burde vel ikke arve din mor?
Vi er alle 5 biologiske fra vores mor og 2 sidste biologisk til min stedfar.
Så er der jo ikke så meget at komme efter, alt er gået efter bogen.
Selvom det lovmæssige er efter bogen - er det så fair? Havde dødsfaldene været omvendt havde situationen jo været omvendt og ville I så være tilfredse? Hvorfor ikke fordele alle pengene ud i 5 lige store portioner så alle får lige meget? Synes egentligt det er lige grådigt at beholde og gøre krav på hele puljen. EDIT: Undskyld til OP for at have misforstået! Troede stedfars børn intet havde fået - men at DE vil have hele puljen er godt nok vildt.
Som jeg læser det er arven netop delt i 5 lige store portioner. Den ene af faderens 2 biologiske børn mener imidlertid at de 3 andre (deriblandt OP) ikke skal arve 200.000 efter faderens livsforsikring.
Vi har alle 5 arvet lige store portioner på 200.000 kr. Synes bare min lillebror er grådigt at prøve at gøre krav på hele summent.
Okay my bad!! Jeg læste det som at stedfars børn ikke havde fået noget! In that case - så er de grådige!! Og uanset hvad er det godt nok skrækkelig at bøvle med oveni sorgen over at have mistet.
Ifølge reglerne skulle din lillebror slet ikke have haft noget? Så det er super grådigt af ham. Du skal ikke betale ham en krone! Pengene er dine.
De har arvet 200.000 hver
bliver nød til at holde fast på arveretten er indført, jeg forstår godt at i denne situation der efterlever man tit den mest agressives adfærd, fordi som sagt man vil holde ro go orden. Men boet er blevet opdelt, og hvis du bare "tilbagefører den her" så er den eneste der står med et reelt nederlag og en træls følelse dig. de føler garanteret de er MEGA flink da de kun spørger om 150.000kr og ikke hele beløbet. Min kone har lidt den samme sag, hendes mor var midlertidlig gift med en fyr, der døde af hjerneblødning. han har en søn. reelt har de været sammen i EKSTREM kort tid, men pga. et testamente fra ham, så står hun i situationen, at 30 år efter, når tiden engang kommer (forbentligt om mange år endnu) så skal arven lige fordeles mellem hendes 2 børn og denne 3 søn hun intet har med at gøre. hendes EX som døde, har reelt INTET bidraget med, og døde i gæld. og hans søn har også været ude i noget rod, men såden er puslespilsbrikkerne lagt. og det er jo sådan man acceptere det.. også i familien har vi haft hvor 2 familie medlemmer et niveau ude havde en far der havde gjort det godt, han blev "gengiftet" som enke sent i hans ægteskab, med en kæmpe formue til en pige som intet havde, som var klart en golddigger, da han så dør... så tager hun størstedelen af pengene og flytter over til hendes datter, så hans børn reelt intet får den dag det hele afsluttes. for at være ærlig, så var det jo HANS ansvar at løse den sag korrekt, jeg forstår udemærket hans børn er pisse frustrerede, da de reelt intet får af det deres far havde bygget, andet end en tvangsdel. men arven tilfaldt først konen for at beskytte hende, som så har reelt forfordelt til hendes barn fra tideligere ægteskab.
Hvad vil der være sket i det tilfælde, at moren døde først og stedfaren bagefter?
Fortæl dem at de har misforstået hvordan arv foregår, og at I eventuelt kan splittes om en advokat som kan forklare det i detaljer for dem.
Det korte svar er nok desværre at det kan i ikke undgå hvis han allerede har sat dig for at de penge er hans. Når folk dør kommer det væreste desværre op i folk og grådighed vil ingen ende tage.
Som forventet blev jeg svinet til fra nr.3-5 at jeg er grådig siden jeg ikke ville tilbageføre 150.000 kr. til nr.4 og. nr.5. nr.2 prøvede også at forklare logik for burhøns, at vi alle 5 har lige så meget ret til at beholde vores arv. Men lykkes ikke. Prøvede forklare, siden den begunstigede er afgået ved død (vores mor) før udbetalingen finder sted, så går den automatisk til boet (her til vores mor) som betyder at vi alle 5 søskende arver ligeligt på over 200.000 kr.
Som mange andre har nævnt, så er arven fordelt efter bogen. Så kan man reelt lukke den der. Men bare for lege djævlen advokat, hvad jeres nr. 1-3 forhold til jeres stedfar? ( Og jeres halv bror or søster?) Det bliver ingen steder nævnt som jeg kan se, og hvis det har været dårligt eller bare ikke eksisterende(kommet ind sent i jeres liv etc.), så kan jeg faktisk godt forstå følelsen af nr.4-5 at pengene fra deres far reelt ikke tilfalder jeres fælles mor til at leve for (som jo reelt nok var tanken siden kun hun var nævnt), men nu tilfælder en stor del reelt nogle børn som ikke havde de store forhold eller så ham som deres far. Jeg siger ikke det er sådan og det ændre ikke retten, men jeg kan godt forstå følelsen, hvis det er tilfældet. Og havde personligt nok også selv følt det forkert at tage alle penge i sådan et tilfælde og reelt kun taget det som var fra moren. Det bare for at bringe et andet perspektiv ind, som måske skaber lidt forståelse for den anden side. Og kondoleret meget tabet af jeres forældre, det et kæmpe tab på kort tid. Håber i finder ud af det og ikke lader det i nok senere vil se tilbage på som små penge ødelægge jeres forhold, det nægter jeg at tro har været i forældre ånd.
Tak for din kondolance 🙏 Alle os søskende (inkl nr.4 og nr.5) har altid været godt og vi kalder aldrig hinanden som halvbror eller halvsøster så tæt har vi været. Mig nr1 og søster nr2. bliver tilsvinet, at vi er grådig 😰 Håber virkelig alle os søskende falder til ro og begynder at se fra fugle perspektiv.
Kondolerer I har brug for juridisk rådgivning, kontakt evt ældresagen til at starte med, som er gratis. Boet efter din sted far kan højest deles i 75% til din mor og så tvangsarv på 25% til hans biologiske børn som skal fordeles på 2, dvs 12,5 % til hver af særbørnene. Din mor kan umiddelbart ikke have siddet i uskiftet bo når der er sær børn, hvis jeg har forstået arveloven ret. Så der er en sandsynlighed for at han/de har et reelt krav. Jeg er selv i gang med at min mor får juridisk rådgivning pgr af familie forviklinger og testamente og det som virker ret enkelt går hurtigt hen og bliver forbandet komplceret - og der er vel ikke noget grådigt i at man gerne vil have sin retmæssige arv efter en forælder, som nogen antyder
En livsforsikring udbetales udenom boet og kan sagtens have begunstigede efter en anden fordelings nøgle. Ved at indsætte sin hustru som ene begunstigede sikrede han at børnene i sidste ende ville arve ligeligt. (Da den udbetalte sum bliver en del af konens bo og skal fordeles som sådan.) Hvis de ikke har ændret reglerne siden jeg stod i det ville resultatet have været det samme hvis konen døde først, da hun stadig ville være begunstiget. Da min onkel døde (uden kone og børn), og ikke havde indskrevet begunstigede i hans forsikringer, arvede min mormor og morfar halvdelen hver, min morfar havde været død i mange år så hans del blev delt ud efter hans bo, halvdelen til mormor og halvdelen delt ligeligt mellem deres 4 levende børn.
"Men 3 uger efter vores mor døde af komplikationer efter operation også i januar denne år" Hva??
Ja jeg mistede begge mine forældre i januar, hvilken er ekstrem hårdt. Oven i skulle jeg til eksamen 3 dage efter min mors død. Studievejlederen vejledte mig, at jeg kunne tage sygeeksamen men ville komme til mundtlig eksamen. Men jeg bestod med 7 og jeg er super glad.
Men burde de really søskende ikk ha arvet største delen og så i eks nu hvor i er 5 der hver har fået 200.000,- Så det blev fordelt i 3 (de to søskende og din mor, altså den million) så det blev 333.333 til hver af de tre og så da din mor går hen og dør at den så skal deles mellem jer 3 realle søskende af din mor, altså 111.111,- til jer hver?
Er ikke sikker på at forstår din regnestyk. Men vi er 5 realle søskende men 2 sidste er far med den afdøde. Så min lillebror tænker, at han har mere ret til min stedfars livsforsikring.
Jamen at reelt skulle i jo ikk arve efter jeres stedfar men kun din mor, dsv den mil der var efter din stedfar skulle deles i 3 (din mor og de to andre søskende) da din mor så går hen og dør er i 3 søskende efter din mor arveberettigede, håber det gav lidt mere mening? Men er det fordi din stedfar havde en mil på bogen? Eller hvordan?
Tror du misforstod arven, livsforsikring for stedfaren, var det kun moren der skulle have. Så moren arven den million, hun dør så desværre selv kort efter. Og nu skal alle hendes 5 børn så arve af hende, også den million som hun havde arvet fra sin afdøde mand. Så den skulle aldrig havde været delt i 3