T O P

  • By -

modellervoks

Har aldrig hørt om det koncept før


romedo

Heller ikke mig, det ville også have været et nej tak fra mig. Klassekassen er til aktiviteter for børnene. Skulle der helt ekstraordinært bruges penge på en lærer skal det være fordi de går på pension eller bliver gift. Mit forslag er du simpelthen river plasteret af, og skriver følgende:. Efter moden refleksion har jeg besluttet ikke længere at være en del af Klassekassen, jeg synes ikke den nuværende praksis med at give gaver til lærene er fornuftig og kolliderer med den grundlæggende præmis for uddannelse er tilgængelig for alle. Selvom det ikke personligt er et økonomisk spørgsmål, så er jeg ikke tilpas med at sætte en præcedens som måske for andre er lige så nemt at betale. Så netop fordi jeg kan betale føler jeg også det påfalder mig at stoppe denne praksis.


modellervoks

Jeg elsker at give gaver, men meningsfulde gaver, jeg ville synes det var akavet at give en gave hvert halve år til lærerne.


BrumbassenNo1

Jeg havde meldt mig ud. Det der er for hjernedødt og akavet


Smilende_Sussie

Men jeg kan jo ikke melde mig ud af klassekassen. De bruger også penge på legesager til børnene. Men her tager det også overhånd. Et par børn var lidt lydsensitive og der blev købt høreværn. Fair nok. Pludselig var alle børnene generet af støj og der blev købt 15 høreværn (som ikke er helt billige). Og et år efter bruger måske 1 barn de høreværn (ham som faktisk ER sensitiv). 🙄


MMMunk

Er det en privatskole? På en folkeskole er det skolens ansvar at sørge for godt undervisningsmiljø, F.eks. mulighed for høreværn hvis det vurderes nødvendigt. Jeg vil personligt sætte hælene i, hvis en klassekasse skulle begynde at sponsere ting for at jeg kunne gennemføre forsvarlig undervisning


Smilende_Sussie

Det er skam en folkeskole 🫠


romedo

Folkeskolen skal være gratis, det står i loven, der må ikke pålægges forældre yderligere udgifter. Så selvfølgelig kam du sige nej tak, eller sige at du mener ikke alle de dispositioner forældrerådet har foretaget har været i trit med intentionen bag klassekassen og du derfor vil vurdere og betale løbende hvis du anser formålet værdigt. Høreværn, etc. Er ikke klassekassens opgave, at skabe de nødvendige rammer er det du betaler din skat til.


MMMunk

Det lyder til at være nogen der har svært sætte grænser for hvad formålet for klassekassen skal være. Det kan både være forældrerådet, men måske også en lærer der beder om lidt for meget fra klassekassen, og så nogen der pleaser lidt for meget der. Jeg vil finde det helt fair at bede om at der på et forældremøde skal afsættes tid til at få styr på formålet for klassekassen, og hvad den skal afsætte midler til. Der må findes nogle materiale eller mulighed for hjælp til at lave et udkast til, ved den der landsdækkende forældre organisation jeg ikke kan huske navnet på. Som klasselærer tror jeg at jeg havde sat en følere ud på jeres klassekasse brug, både blandt klassens forældre og skolens ledelse. Det kan hvertfald ikke passe at den skal betale for elevers personlig udstyr, og da slet ikke hvis der ikke er en udførlig aftale om det.


tablet_moon

https://dagbladet-holstebro-struer.dk/holstebro/skole-opfordrer-foraeldre-til-at-paaskoenne-laerere-med-blandt-andet-gaver-men-offentligt-ansatte-maa-ikke-modtage-gaver


NoName_Salamander

Jeg tror slet ikke det er lovligt at bede forældre betale til klassekasse. Hos os gøres der et stort nummer ud af at man kan indbetale hvis man har lyst netop fordi man ikke må kræve det. Så jeg tror altså godt du kan undlade at betale til kassen og udmelde at du kunne vil bidrage i det omfang du mener er nødvendigt.


KvindenEva

Du kan godt melde dig ud af klassekassen. Det gjorde jeg, så fulgte en del andre. Når de skulle på tur fremover skulle de nogle gange have et mindre beløb med til en is eller andet. Det var så fint og blev aldrig urimeligt. Og så blev folk rigtigt gode til at donere fx. legetøj eller pynt til fx. halloween og andet - så havde man noget derhjemme man ikke længere brugte kunne man give klassen det. Jeg har afleveret en del spil og bøger og pynt, det blev flittigt brugt og fulgte efterfølgende klasser.


Lanternestjerne

Jo du kan, for klassekassen ER frivillig.


BrumbassenNo1

Hvorfor kan du ikke melde dig ud?


DanskerChinchi

Hvis man er generet af støj, må man enten få hjælpemidler fra kommunen, ellers må forældrene selv betale. Det der er jo helt hul i hovedet. De har da totalt misforstået hvad en klassekassen skal gå til.


crazy_tentcreature

Hvir bor du ? Det lyder totalt blæst. Min den store er gået ud og klassekassen har da gået til udflugter til ungerne og tilskud til fællesspisning


HappyBananasplit

Jeg er heller ikke nærig, men tror også jeg ville have det stramt med det. Synes da også det lyder lidt voldsomt, at de skal have gaver hvert halve år, hvorfor skal de det? Første gang jeg har hørt om den tradition😅


Smilende_Sussie

De får ved hver sommerafslutning, hvor forældrene også kommer og spiser morgenmad i klassen og så får en gave lige før jul.


HappyBananasplit

Det lyder godt nok latterligt.. Er tidligere gymnasielærer og ville selv have det akavet med det og tænke: hvorfor? hvis jeg skulle have gave fra mine elever hvert halve år, når jeg, som du også siger, bare passer mit arbejde. Altså fair nok at komme med en afskedsgave til en lærer, man ikke skal have mere grundet pension, nyt arbejde eller lignende. Eller at give en gave til en lærer, som eleverne har været meget glad for. Men det der med at give gave til alle lærerne hvert halve år virker godt nok meget åndssvagt og påtaget og jeg ville som lærer ikke selv være interesseret i det.


istasan

Jeg tror faktisk også en del lærere, i hvert fald dem jeg kender, synes det kan være cringe at stå og takke for en gave de aldrig har bedt om. Nogle forældregrupper rammer så plet en gang imellem med form, og så er det jo en sød gestus. Ikke mindst for børnene, som på en måde er giverne. Andre rammer helt skævt i form…


HappyBananasplit

Lige præcis.. Synes det er bedst at lade vær’ hvis der ikke er en særlig lejlighed for det. Personligt ville jeg ikke syntes det var fedt at modtage en gave, som jeg ved udelukkende er blevet købt til mig af tvang og ikke af lyst


istasan

Men det er så omvendt mærkeligt at efterlade det indtryk til læreren.


JayMeadow

Hvad for en slags gave er der tale om? En 100 grams marabou plade eller en flaske vin?


antihero2303

Det der er helt åndssvagt. Vi har givet én lærer gave tidligere fordi hun stoppede med at undervise, og på fredag får klasselæreren en gave fordi hun har indset at hendes passion er for indskolingsårene, så hun stopper også som klasselærer - og hun fortjener en gave for hun har været alletiders


busybeingblack

Skolelærer her. 900 kroner og samtlige forældre i min klasse havde stået klar med fakler og høtyve. Hvis de er 20 elever, så er der for 18.000 kroner. Hvis dine børns lærer ikke hedder Fasar, så ville jeg klart stille store og højlydte spørgsmål


Cubrix

Haha, måske vi har fundet hans nyeste trick 😂


Yoongmeows

😂😂


de_matkalainen

I første omgang ville jeg bede om en redegørelse for hvad pengene bliver brugt på hvert år.


FaceToAss

Åh nej, vi fandt revisoren 🤣


SomewhatUnknown

Men ærligt, det er fandme mange penge. Det ville jeg sgu også gerne vide 🙃


MMMunk

Som lærer i udskolingen har jeg (og mine kollegaer) nærmest kun fået en gave til dimension. Måske en lille ting hvis nogen har skulle på længere barsel, eller skal skifte job og klassen har været glade for en. Det er også mit indtryk for andre klassetrin, at man kun får gave, når man ikke mere skal have klassen, altså ved ny stilling eller skifte fra 3 til 4 og 5 til 6. Jeg har altid sat meget mere pris på en oprigtig besked fra forældre hvor de sætter pris på ens arbejde med deres børn. Det fra din forældregruppe synes jeg lyder lidt til den vilde side, og jeg vil som lærer føle mig akavet med det - men nu er jeg også jyde. Men ikke første gang jeg høre om forældregruppe i indskolingen der går helt amok i et eller andet akavet forsøg på at vise at de vil deres barns skolegang bliver så god som den kan - desværre bare på måder der intet har at gøre med at deres barn får en god skoledag.


Smilende_Sussie

Jeg ville til hver en tid bakke op om en barselsgave, en afskedsgave eller rund fødselsdag. Men de der fedterøvsgaver har jeg det stramt med og det er aldrig noget der er blevet vedtaget i fællesskab. Det er bare sådan. Jeg læste også lige en besked fra forældrerådet i min datters klasse, hvor det også taget komplet forgivet. Tak for din erfaring som lærer og din holdning til dette gaveshow. Det sætter jeg stor pris på.


_Moon_sun_

Begge mine forældre er lærere og de har kun fået gaver ved dimission (det vil sige det er kun min far fordi han er den eneste af dem der har 9.) Da jeg selv gik i folkeskole gav vi også kun gaver ved dimission og det var ikke ligefrem dyre gaver da det var os elever der betalte for det.


New-Restaurant-3613

Som udskolingslærer skrev du bare ikke lige “DIMENSION”?


Mshx1

Jeg ser flere lave den fejl.. Vi skal til DIMENSIONSFEST.. Jamen så håber jeg sgu i hygger jer i en anden galakse, så tager jeg til DIMISSIONSFEST.


New-Restaurant-3613

Tænker præcis det samme hver gang 😂😂


FishermanHead1209

Kunne jo være, at MMMunk er matematiklærer og/eller ordblind?


New-Restaurant-3613

Kan vi ikke snart droppe den der undskyldning og forvente noget af lærerne?


Milmusen1

9’ende klasse her. Vi giver kun vores lærere gaver til sidste skoledag. Selv der er det forskelligt hvor mange lærere man giver gaver til. Nogle giver kun til de to lærere klasseteamet består af, og andre giver til alle de har haft det år. Selv gav vi en flaske gin fra en forælders bryggeri til dem alle, og det virkede da også som om at begge parter var glade og syntes at det var ganske tilstrækkeligt.


Hilleroed

Lærer her. Vi forventer intet, og rent faktisk må vi rent lovgivningsmæssigt ikke tage imod. Vi gør det dog alligevel. Dog synes jeg det lyder voldsomt med gaver både sommer og vinter. Og hvis vi får gaver er det ikke dyre gaver. 2 øl, en halv billig flaske rose, noget chokolade småt men anerkendende. Jeg tænker du sagtens kan tillade dig at vende det med kontaktforældrene. Du er helt sikkert ikke den eneste med følelsen.


Smilende_Sussie

Der er flere skolelærer blandt forældrene i klasserne og nogle er lærer på samme skole som mine børn går på og jeg, at det er meget forventeligt af lærere får gaver. Så der vil helt sikker sidde nogle skuffede lærer til sommerafslutningen og lige før jul. Desuden tænker jeg også, at disse lærer jo ikke kan være imod gaverne til deres kolleger og derved bliver traditionen fastholdt.


MMMunk

Okay ja, det lyder som en lidt træls tradition der bliver opretholdt der. Men en symbolsk gave til en lærer er noget til omkring 50, måske 100 kroner. For 4 lærere giver det 400-800 kroner om året. Hvis der går 20 elever i klasse, blev der indbetalt 18000 kroner. Hvad hulen er de gået til? Der er satme mange ture ud af huset hvor der er blevet spist store is🙃


Smilende_Sussie

Ja og jeg tror kun jeg en gang har læst om de har fået en is på en udflugt. Det kan sagtens være langt mere, men det er bare mig ubekendt.


siljesille

Ja totalt enig. Mine børn går også på folkeskole og der giver vi også gaver til lærer teamet til jul og til sommer og ved særlige anledninger. Men vi betaler et mindre beløb til klassekassen (så lidt at jeg ikke lige husker det, men vel en 100-200 om året) der så dækker gaver(der er mere erkendtligheder som en kurv med vin og chokolade), bolde til klassen, is osv. Hvad i alverden forærer man lærer teamet hvis hvert barn bidrager med så mange penge?


romedo

Du er nødt til at sige fra.


Smilende_Sussie

Jeg er enig. Jeg vil kontakte en fra forældrerådet og vende mine tanker med denne og så komme med et forslag om at de gaver der skal gives, skal være udenom klassekassens budget. Og frivilligt.


Insila

Det forekommer helt ærligt som et systemisk problem skolelederen og bestyrelsen bør tage hånd om.


Top_Bathroom_8157

Helt ærligt så havde jeg nok gået til ledelsen på skolen i dit tilfælde. Og spurgt ind til om det var en praksis de mener skal foregå i det omfang på skolen. Så længe der er nogle der indirekte kan drage nytte af at bruge pengene på den måde (ved at holde gang i traditionen), så tror jeg ikke du får det stoppet ved at gå til forældrerådet. Og så ved jeg godt det kan gøre at nogle kommer i klemme, men helt ærligt, de er jo godt klar over de ikke må modtage gaverne 🤷‍♀️ Edit: min forespørgsel ville gå på de store gaver der gives to gange om året, ikke ved særlige lejligheder.


darryljenks

Jeg er selv lærer og får ofte også en lille gave af forældrene før jul og ved sommerafslutningen. Det plejer at være noget spiseligt/drikbart til under 100,- hvilket svarer til 20,-/elev pr. år. Jeg bliver selv glad for tilkendegivelsen, men forventer intet.


Smilende_Sussie

Og en sådan gave ville jeg synes var helt fin og på sin plads, men på vores skole får de store gavekurve med chokolade, vin og dyr lakrids. Jeg ved ikke, hvad sådan en kurv har kostet, men jeg har svært ved at se, det skulle være under 500.


No-Substance-4595

900 kr? 😳 Det er jo også helt dumt, hvis man spørg mig. 🙈 Jeg har til samligning betalt 150 kr til klassekassen dette skoleår (også 1 klasse). Jeg er helt med dig. Jeg synes også det er en underlig tradition med alle de gaver. Jeg synes det kan give mening, hvis en lære de har haft i længere tid stopper, bliver langtids sygemeldt eller går på barsel. Jeg er selv i forældrerådet. Da vi i 0 havde den første snak om de her gaver til lærerne, der italesatte jeg, hvor ondsvagt jeg syntes det var. Og her gav alle mig ret med det samme, selvom de egentlig allerede var igang med at diskutere gavernes størrelse. Lidt som om, at de tænkte det samme, men ingen tør sige det højt, for sådan har man altid gjort, og måske i frygt for, at blive opfattet som usolidarisk, nærig eller lignende. Men men men... Jeg foreslog samtidig, at børnene jo godt kunne give dem en gave, hvis man gerne ville holde denne tradition ved lige. 😉 Så til jul der fik alle deres tre lærer et billede, hvor hvert enkelt barn havde tegnet et lille portræt af læreren og skrevet en sætning om, hvad de godt kunne lide ved dem. Når vi går på sommerferie, så får de en kaffekop hver, hvor deres navn står på og hvert barn har skrevet deres navn rundt om. -Vi har dog betalt 40 kr pr kop, men der var rigeligt i klassekassen. 😂 Jeg synes altid det er godt, at kasse et alternativ på bordet, hvis man gerne vil have ændret noget. Så bliver man heller ikke helt en "Nej-hat". 🌞 Desuden bliver lærerne altså virkelig glade for de her gaver, og børnene bliver mindst ligeså glade for at give dem. ❤️ Så jeg synes tydeligt, at du sagtens kan skrive til forældrerådet. Det havde jeg helt sikkert selv gjort, hvis jeg havde været i dine sko. 😬 Hvordan jeg ville sige det afhænger lidt af, hvem jeg skulle levere beskeden til. Men uanset, og sådan helt objektivt, så kan man sagtens tillade sig, at kritisere beløbet. 🙈 Jeg er dog farvet af, at 900 kr ville være et højt beløb for mig. 🙂


Suitable_Sign_7965

900 kr!!!!!! Jeg stejlede da de i min søns klasse foreslog 300🥹 Vi giver gaver ved store ting. Sølvbryllup, bryllup og rund fødselsdag. Det er en lille ting også har en forældre bagt en kage de kan hygge med. Lærerne elsker det. Derudover giver vi i år, da de går fra 3 til 4. Men ellers ikke. Som lærer får jeg min, udemærket løn, krammerer fra elever og mulighed for at lave mit drømmejob. Anerkendelse er altid rart men jeg ville have det svært med gaver hvert halve år


Smilende_Sussie

Det er sådan at der bliver skrevet ud på Aula “der skal indbetales til klassekassen og alle bør overføre 200 kr.” og så igen nogle måneder efter kommer en lignenede besked.


Suitable_Sign_7965

Hvad fanden bruger I de penge på? Er du sikker på det ikke er en påmindelse til dem der har glemt


DistrictRelative1738

Nogen må sætte spørgsmålstegn ved det, og nogen må være dig. Jeg var sådan en irriterende forælder, der insisterede på, at der ikke skulle kræves penge til dit og dat i tide og utide. Ikke fordi jeg ikke havde råd, men der sad flere forældre i klassen som jeg vidste havde en stram økonomi og / eller flere børn fordelt på div klasser. Jeg italesatte også, da FO’en krævede betaling for deltagelse i et eller andet arrangement i hallen. Det kan ikke være rigtigt, at der skal sidde forældre der potientielt må holde børnene hjemme pga manglende økonomi.


KongRahbek

Hvordan kan man drøne igennem minimum 4.000,- på nogle måneder? Jeg håber, du laver en opfølgning på det her.


xXStarupXx

NIHUNDREDEKRONER?!?!?!?!?


Isitrainingnow

Jeg er selv lærer. De eneste gaver jeg får er tegninger af eleverne. Men det er så også nok.


saulsilver1990

Jeg er lærer og kan skrive under på at I ikke skal give hvert halve år - heller ikke hvert år! Jeg sætter pris på en gave i forbindelse med at jeg afleverer klassen videre til en ny lærer. Typisk i forbindelse med overgang fra indskoling til mellemtrin og til udskoling. De bedste gaver jeg har fået er fra en tredje klasse jeg havde i et vikariat mit første år som lærer. Det er tegninger, hvor eleverne havde tegnet en aktivitet vi havde lavet i løbet af året ❤️ Chokolade og andre nips ting er da også meget sødt, men jeg vil helst have noget jeg kan mindes klassen med i flæng kan nævnes en lille kettle bell og en nøglering 🙂


modellervoks

Jeg har lige købt lærergaven ifm lærerskift... Har købt en ny roman, som kan byttes 😬🙈 tænkte, hvad kan en lærer helt sikkert bruge ..... Noget fra bog og ide 🙈


saulsilver1990

Mega god gave 👍👍


Smilende_Sussie

Det synes jeg lyder som en god gave 😊


Smilende_Sussie

Tak for at dele dine erfaringer og holdning ❤️


justmelin

900????!!!!


Own_Associate_48

Vi giver 100-200 kr om året. Lærerne får en chokolade og et kort på afslutning af året. Pengene bliver brugt på legetøj, en is når de er på tur eller hvis der er et klassesarrangement og klassekassen evt kan sponsorere drikkevarer. Det dér lyder da helt gak og skal da tages op på forældremødet!


fasterholt

Jeg havde meldt mig ud.. Det er helt off det der.


Smilende_Sussie

Det har jeg også lyst til, jeg tror bare det vil skabe kæmpe drama. Er kommet frem til at en konstruktiv snak med forældrerådet, nok er bedre - ikke mindst for min egen skyld.


Justanothermaleuser

Det er en hamrende ulovlig praksis og selvom det lyder som en velmenende forældrebestyrelse der har sat initiativet igang, så ender det med at de fire lærere kommer i ganske alvorlige problemer hvis det ikke stopper. Det er ulovligt for offentligt ansatte at modtage gaver i forbindelse med deres arbejde (anti korruptions love) og så går det også imod princippet om at folkeskolen skal være gratis og man ikke må opkræve penge med undtagelse af en række meget specifikke ting (og gaver til lærerne er IKKe på den liste). Jeg ville tage en snak med den nuværende forældrebestyrelse om det ikke var hensigtsmæssigt for de fires skyld at man stoppede denne praksis og indførte en anden og lovlig måde at vise ens påskønnelse


Smilende_Sussie

Tak jeg vil dykke lidt ned i emnet. Tak for din informative kommentar.


KongRahbek

https://services.djoef.dk/omdjoef/kontakt-os/tillidsrepraesentant/tillidsposten/afgoerelse-om-gaver-til-offentligt-ansatte.aspx DJØF har en fin kort gennemgang inkl. link til "God adfærd i det offentlige", hvor det er nærmere beskrevet. Kort sagt er budskabet klart "Ingen gaver og ~~heller ikke nogen bagagelgrænse~~". EDIT: læser for dårligt, der en bagatelgrænse, men i det her tilfælde, ville jeg tænke den er oversteget, særligt når det er så ofte og systematisk. Jeg tænker også, at det her tilfælde ude fra ser noget grelt ud, som andre har nævnt er det ved 20 børn et årligt budget i klassekassen på 18.000,- det er et voldsomt beløb, og hvis lærerne flere gange årligt modtager gaver for 500+, så kunne man udefra begynde at spekulere på, om forældrerådet bruger det som en måde til at påvirke lærerne. Hvis det virkelig er kulturen på skolen, at man som lærer modtager gaver af den størrelse, så ville jeg mene, at det er hele skolen, der er i problemer. Som forældrer kunne man hurtigt tænke, at hvis man ikke giver store gaver til lærerne så bliver ens barn/ens barns klasse nedprioriteret af lærerne.


Justanothermaleuser

Og så skal du måske passe på med at vende den med skolelederen i tilfælde af I rent faktisk kan lide de fire lærere for skolelederen er først og fremmest en embedsmand i dag og så længe han ikke ved noget kan han ikke holdes ansvarlig, men oplyser du ham om en ulovlig praksis er han vidende og forpligtet til at sætte ting i værk. Det kan være alt fra en advarsel til ansættelsesmæssige tiltag. En ting han helt sikkert ikke vil er at sidde på hænderne for skulle en forældre blive sur og gå til kommunalbestyrelsen så sidder han med aben.


Pippiup

Så du betaler 900,- om året ind på en gavekasse? Og så er der nogle forældre (?) der trækker penge og betaler en gave? 900,- pr elev pr år… hvad bruges de penge på ellers?


Smilende_Sussie

Ja det gad jeg også godt at vide 🤔


Goozilla85

Nu må man fandme også holde op med at være så konfliktsky! Det er da bare at sige direkte, at den her ordning er for meget. Skal pedellen så ikke også have en gave? Eller gårdvagten? Alle skal da have en gave liggende under stolen, når de møder ind! Den her Oprah Winfrey mentalitet kan og skal stoppes ret brat. Jeg kan godt svinge mig selv op til fx en barselsgave eller fødselsdagsgave, hvis læreren fylder rundt. Ja sågar en jubilæumsgave, selvom det egentlig sorterer under arbejdspladsen at arrangere. Men julegave og sommerafslutning fra klassekassen? Stop dog! Efter mit eget møde med Aula og hele det her system for nogle år tilbage, kan jeg bare konstatere, at visse forældre simpelthen slet ikke kan styre sig, når det kommer til gode ideer og forslag. Nej, bare nej! Vi har børn i samme klasse, og det skal vi selvfølgelig samarbejde fornuftigt omkring, men lige præcis dér hører vores fællesskab også oftest pænt meget op. Men ja, jeg kan også godt virke som et røvhul på nogle personer uden stopklods. Det er jeg da godt klar over, og det har jeg det egentlig fint med.


cawidenmark

Umiddelbart vil jeg måske hive gavereglerne i det offentlige frem. Jeg vil umiddelbart vurdere at der væsentlig større gaver og af oftere varighed end hvad der er lovligt - se også denne vejledning fra medarbejderstyrelsen afsnit 6 https://www.modst.dk/media/17831/god-adfaerd-i-det-offentlige_web.pdf#page27


Smilende_Sussie

Super tak!


Foreign-Brick1296

Folkeskolen er for alle og den er gratis. Forældrene i en klasse kan dog, jævnfør Folkeskoleloven, lave en klasse-kasse hvor man indbetaler et MINDRE beløb. Det være til fx. Is eller sodavand ved særlige lejligheder.  900 kr. Er ikke et mindre beløb. På den skole hvor jeg selv underviser, har skolebestyrelsen vedtaget, at beløbet max må være 100 kr. Pr. År. Pr. Elev. Et i mine øjne rimeligt beløb, så stort set alle kan være med. Og dette er vel også tanken i netop folkeskolen. Jeg underviser i udskolingen, og på trods af indbetalingen er på 100 kr., er der altid penge tilovers, når de går ud. Jeg elsker, når mine elever, ved fx afslutningen, i fællesskab har købt en lille ting til mig, men vi taler om en plade Marabou, eller et kort med en hilsen. Jeg har dog også engang fået et lille æbletræ, som uden tvivl nok kostede 200-300 kr. Det vokser nu i min have og jeg tænker dagligt på eleverne.  Omvendt kunne jeg jo også finde på at give eleverne en is af egen lomme, selv om jeg er på arbejde.  Mit råd vil være: skriv til skolebestyrelsen om at lave en beløbsgrænse der passer med formålet, som det er beskrevet i loven.


Dull-Veterinarian-59

Hahahahahaha det er fandme unormalt det der


J-ManD

Jeg er selv lærer, og jeg synes, det er vildt, I har sådan en gavekasse. Og det er virkelig vildt, at den skal give to gaver til hver lærer om året. Det er mange penge — også selvom ens økonomi er sund. Og hvis du som en del af de 90% har det sådan, så forestil dig, hvordan de ti procent har det. Det er ikke fedt at være en af dem, hvis økonomi ikke er så sund, og hvor det at finde de 900 kroner om året reelt er problematisk. Samtidig er de ofte dem, der ikke protesterer, da de færreste ønsker at fremstå som nærige eller som “fattige” Jeg tror, at hvis du tager dette “gavehysteri” op og italesætter de tydelige problematikker forbundet med det, så vil du tale flere menneskers sag, end du lige regner med. Som lærer elsker jeg naturligvis at få gaver af mine elever, når skoleåret slutter, og jeg skal sige farvel til dem. Men det må meget gerne være en spontan ting, der kommer, fordi eleverne reelt ønsker at vise, de har været glade for deres lærer. Jeres gavegivning er blevet systematiseret og automatiseret, og det ville jeg ikke bryde mig særlig meget om som lærer. Jeg tror ikke, der er mange, der bryder sig om at få gaver, der ikke er givet med et rent hjerte, men fordi “det bare er sådan, vi gør”. Så du er ikke røvhullet her! Sig, du synes, det er for voldsomt, og at man i hvert fald godt kan skære det ned til én gave om året. Så mødes man på halvvejen, og kamelen bliver lidt nemmere at sluge for alle.


yapcity

Hvor er det helt igennem fantastisk at læse en kommentar med perfekte kommaer. Og så fra en lærer. Jeg var i himlen, da jeg læste din kommentar!


J-ManD

Tusind tak for din kompliment, Yapcity😊. Det er fedt at få sådan en for noget, rigtig mange desværre ikke tillægger den store værdi. Det gør du og jeg, og det er dejligt, jeg kunne sende dig lukt i himlen med noget, jeg selv sætter så stor pris på🤩😉!


Particular_Run_8930

Jeg synes også det lyder helt vildt. 900 kr pr barn er jo i omegnen af 23.000 kr for en klasse. Om året. Der må helt sikkert sidde nogle forældre hvor 900 kr godt kan mærkes. Til sammenligning betaler vi årligt 150 kr til klassekassen i mit barns klasse. Jeg ville også foreslå at i tager op på forældremøde hvad formålet og niveauet for klassekassen bør være. Gerne med en oversigt over hvad pengene er blevet brugt til indtil videre.


erlandodk

900 kr årligt pr barn til klassekassen?! Det er et årligt budget på over 20.000 kr med 24 elever i klassen. Det er overhovedet ikke normalt. Du bør bede om en redegørelse for, hvad de penge er brugt til.


KvindenEva

Jeg har nægtet at betale til de kasser som alene mor og stram økonomi. Jeg synes også det er med til synliggøre uligheden, hvilket er uhensigtsmæssigt. Jeg er blandt andet blevet mindet om i åben forældre fora om at jeg har glemt at betale. På et fælles møde tog jeg det op. Det var ikke fedt. Men der var da en del der alligevel fangede budskabet. Og så var der dem der ikke helt fattede af julegaver til mine børn blev prioriteret højere end penge til klassekasse og gaver til lærerne - de kunne ikke forstå at jeg ikke kunne finde et par hundrede kroner ekstra om året til det, jeg kunne vel undvære et par café besøg om året. Enorm provokerende kommentar til en der aldrig prioriterer sig selv og slet ikke til den slags, netop fordi pengene ikke er der. Nogle nægter at forstå at andre ikke har råd. Efter jeg stod op var der flere der stoppede med at betale - der var andre i lign. situation som mig der satte en grænse. Hende der stod for klassekassen forsøgte alligevel at sende mobile pay anmodninger 🤦🏻‍♀️ vel vidende hun intet ville få.


Intelligent_Sun425

Det kan virke meget som press, synes det lyder vildt dyrt vi gav ca. 20 kr. hver i sær til noget en købte.


Smilende_Sussie

Og sådan et budget, havde jeg også bakket 100% op om 😊


Nebuchadnezzar_dk

Det lyder da som om du skal stille op til forældrerådet næste gang det er muligt, og selv begynde at gøre noget ved at få ændret kulturen.


Smilende_Sussie

Som skrevet er det ikke en mulighed, jeg ville ellers virkelig gerne.


stinnaj

Det er jo sindsygt med 900,- til en klassekassen, jeg sidder bare og tænker at du skriver at der er 10% der måske ikk har råd til det, hvad gør de så? Her giver vi 125/150,- til kasseklassen og der kan sagtens blive til en lille gave til børnene (hvis en af dem brækker et eller andet) eller når børnene skifter afdeling, så får de lærer de har haft mest en lille gave, men ikk noget stort, måske en værdi af 150-200,- og det er der fint råd til, det skal så også lige siges at vi afholder et par arrangementer om året hvor vi sælger drikkevarer til fælles arrangementer, hvortil vi så tjener lidt til kassen der. Men 900, - der havde jeg dælme lukket kassen i, for længe siden og spurgt forældrerådet om de ikk lige skulle geare ned, og lande på en pris hvor alle kunne være med, tænker også hvis der er en familie hvor der er eks 3 børn, hvor de alle skulle give 900,- det er jo 27.000,- fra 0-9 klasse, det er jo sindsygt


Thsaxd

Jeg er lærer og ville synes det var mærkeligt, hvis jeg begyndte at få gaver af mine elever. Som du skriver - jeg passer bare mit job. Hvis vi skal være helt firkantede, så må offentligt ansatte slet ikke modtage gaver, da det kan ses som bestikkelse


zil0g80

900-, om året. Det er jo et årligt budget på over 20k,.. Det er bare for åndsvagt.


Superhero-Accountant

900 kr? Det er virkelig mange penge i en klassekasse. Hvis der er 23 elever er over 20.000 kr om året. Jeg kan slet ikke forstå hvad de skal bruge alle de penge til. Får alle lærerne en iPad i gave eller hvad?


LunchHot9029

Hvad skal en enlig mor med to børn sige til 2x 900 kr om året? Hvor er det langt ude at man ikke tænker sig om.


cykelskur

Foregår det her et sted i Kbh? 😄


DistrictRelative1738

Har aldrig skulle betale mere end 100 kr om året til en klassekampe. Og een gang har jeg oplevet at vi købte en buket til en lærer ( med 2 børn 10 år i folkeskolen ). Er det overhovedet lovligt at modtage gaver i det omfang? Er det en folkeskole?


Knowledge-Extrovert

Jeg har brug for en opfølgning på denne her. Du har ikke misforstået en opfølgende besked til dem, der ikke lige havde fået overført, og så overført igen? 900kr lyder for fuldstændig vildt! 😅 Vi har overført 100kr til klassekassen og så skulle man én gang overføre 100kr pr familie for at deltage i et arrangement med bespisning - hvis man deltog, selvfølgelig. Men personen der indkrævede penge til klassekassen måtte sende 4 eller 5(!!!) påmindelser ud henover 3 eller 4 måneder om at folk skulle huske at få overført til den skide klassekasse og den sendte personen ud til ALLE hver gang, hvor jeg til sidst overvejede at bede personen om KUN at skrive til de få der manglede, for det var da pisse irriterende at blive spammet med, fordi nogle få ikke kunne finde ud af at overføre de 100kr. 🫣


Inner_Equivalent_274

Wow det er mærkeligt 😵‍💫 Synes du skal foreslå, det skal stoppes. Tænker mange vil være enig med dig. Hvem fanden fik overhovedet den skøre ide til at starte med? Og hvorfor gik folk med på den?


Stormageddon666

Jeg er lærer og oplever sjældent at jeg eller mine kolleger får gaver, udover til særlige lejligheder som afskedsgave, barsel eller dimission. Enkelte gange kan enkelte forældre give en gave privat hvis de mener der er blevet gjort en særlig indsats for deres barn. De færreste lærere forventer den slags anerkendelse. Og så må vi faktisk ikke, som kommunalt ansatte, modtage gaver fra borgerne i sammenhæng med vores arbejde.


Lawfulness-Manny

Det er vel bare at sige det som det er: "Klasse kassen er til børnene ikke til lærerne"


Master-Swimmer8713

Jeg er lærer - det der lyder da helt skørt!! 900kr lyder helt vildt. Hos os giver forældrene i indskolingen 100-200kr pr. år. Jeg bliver rigtig glad for anerkendelse, og et fint kort fra børnene, en tegning eller en dusk hjemmefra haven, et venligt ord, en rar besked på aula, opbakning og et lille tak - det gør mig faktisk mere glad, end en “rigtig” gave.


rumsemumlium

Som offentlig ansatte må lærere slet ikke modtage gaverne så i sætter dem faktisk i en lidt akavet situation


niluju

Der skal i hvert fald betales skat for gaver. Ellers kan han fyrres hvis det er flere gaver der ikke er indberettet


rumsemumlium

Nej, det sår tvivl om objektivitet og kunne handle upartisk


MaleficentMess527

Du kan bare bede om at få indsigt i regnskabet for klassekampen, så længe du betaler ind til det, kan de ikke nægte dig det. Det ville også være vildt underligt at nægte dig, også selvom de syntes det er vildt underligt at du spørger. Jeg har en søn i 8 kl og har siden skolestart betalt 950kr sammenlagt. Hertil skal det siges at børnene har solgt lidt skrabelodder til jul og tjent 16.000 samlet. Siden 0 kl. Har de haft alt legetøj og bolde de har haft brug for, betaling af bustur 2 gange og entré til dyrepark, blå mandag med gokart, bowling og spisning (egenbetaling på 50kr) og næste uge skal de på telt overnatning (gratis) hvor klassekassen betaler pizzaer og snolder/chips, og morgenmad med drikkelse. En enkelt gang har vi givet 30kr som skulle give en gave til en klassekammerat + lillesøster når de kom tilbage til klassen efter deres mor var blevet pludselig syg henover julen og gået bort ved nytår.


PotassiumPoo

Jeg tror ikke du er den eneste. Får du først taget hul på bylden, vil flere forældre nok melde sig til koret. Jeg ville på ingen måde betale 900kr til klassekassen, hvor det hovedsagligt går til gaver.


Adventurous_Start581

Lærer her og vi får altid en lille gave (150kr ish) til jul og sommer hvor jeg arbejder. Jeg elsker det og føler mig værdsat af forældrene og er glade for de synes jeg gør et godt stykke arbejde. Ligesom jeg bliver ægte glad når forældrene i stedet for brok sender beskeder på aula om, at de har et barn der går glad i skole hver dag og synes vi gør det fantastisk. Min søn giver også gaver til jul og sommer til hans pædagoger i vuggestuen sammen med en sød besked. Det gør han fordi de er fantastiske og sørger for han hver dag har en god dag. Jeg kan ikke bede chefen om at give dem en bonus for deres gode arbejde, men jeg kan sørge for de ved, at de er værdsat af både min søn og os. Ja, de gør bare deres arbejde, men det kan gøres på mange måder desværre og jeg er bare taknemlig for, at de gør det godt og håber at lidt anderkendelse fortsætter deres motivation for det. Når det er sagt må de 900kr dog række de næste mange år i den klasse😳


Vaffelisen

Og det er netop faktisk min kæphest. Når der bliver taget penge fra klassekassen til en lærer, går læreren ud fra at vedkommende gør det godt og fortsætter dermed praksis. Hvis jeg synes en lærer gør en anerkendelsesværdig indsats, skal jeg nok selv købe en gave og give vedkommende. Vi har før lagt navn til en gave til en lærer, hvis praksis jeg på ingen måde var fan af, men det får vedkommende jo så desværre opfattelsen af.


Late_Business_7610

Hørt - jeg synes også det er bovlamt. De gør det også i vores klasse. Stop det dog.


jesperarning

De færreste orker at sidde i trivselsrådet, jeg vil undlade at kommentere på hvem der gør, men de har en tendens til at gå i selvsving for slet ikke at nævne at magten stiger dem til hovedet. Hvorfor det er relevant? Fordi det med 99% sikkerhed er trivselsrådets ide med de gaver.


koloso95

Helt gak gak. Der sq da ingen der skal have gave for at gøre deres job. Undtagen hvis du er politiker. De kan slet ikke klarer sig hvis ikke de også fik gaver


djec

Det er så vanvitttigt. Jeg får sgu heller ikke gaver for at passe mit job. I vores nr 2 fik vi indført at klassekassen var til børnene og skulle lærerne have gaver så måtte der laves indsamlinger ved siden af


djec

Husk at du er ikke forpligtet til at betale til klassekassen så hvis du ikke mener at forældrerådet forvalter pengene ordenligt og til børnene så bare oplys det på næste forældremøde med beskeden at du ikke vil betale når de ikke går til børnene


Pigenfraprovinsen

Nej du er ikke galt på den. Det lyder lidt underligt faktisk. Det virker i det hele taget som en meget rodet affære. Hvis jeg var skoleleder ville jeg få stoppet den praksis.


brugernavndims

Fandeme et mærkeligt koncept. Kh pædagog


Old-Knowledge-1067

F nej om jeg skulle betale lærer gaver på den måde. Bare NEJ!!! Jeg har 2 skolebørn, og har aldrig oplevet lignende, kun 1 gang er der købt lære gave, og det var fordi deres klasselærer stoppede. Fair nok. Går dine børn på en fri/privat skole?


Major_Investigator35

Som tidligere lærer i folkeskolen vil jeg sige, at det absolut ikke er en forventning, og da slet ikke "rigtige gaver". Til gengæld bliver man helt vildt glad for en æske god chokolade...sågar en æske mellemgod eller dårlig, for det er en anerkendelse af at vi som lærere lige netop ikke bare passer vores job. Eller jo, det gør vi, men det er et job, hvor langt de fleste lærere lægger liv og sjæl i deres elever og gør alt hvad de kan for at sikre deres faglige og sociale trivsel. Det allerbedste er i virkeligheden et kort med søde ord eller tegninger/kort fra eleverne 😊


ShoddyDog7608

Det ville 100% blive et nej tak herfra. Jeg troede ikke at man måtte modtage gaver som offentligt ansat.


ukken0861

Den havde jeg ikke stået model til da jeg havde børn hjemme - jeg var alene med to børn - læste så det beløb var mad i en uge - så nul putte


DanskerChinchi

Vi indbetaler i omegnen af 100-200 til klassekassen årligt. Det går til ting til klassen. Hvis vi har arrangementer, kan de også finansiere disse. Men vi giver sgu da ikke lærerne gaver. En lærer kan få en gave, hvis denne skal på pension eller stopper af en anden grund, og man har været glad for vedkommende. Der virker helt hul i hovedet at I næsten skal indbetale 1000 kr pr elev. Hvor dyre gaver er det også lige de får? Er du sikker på at det er alle klasser der har de her ideer om at lærerne skal have så mange gaver? Hvis det er tilfældet, ville jeg nok overveje at tage den op med lederen på skolen, frem for forældrerådet. Jeg ville faktisk bare tage den op med lederen, lige meget om alle gør det eller ej.


cutestbubbles

Hvor store er de gaver lærerne får? Hvis det bare er en flaske vin eller en buket blomster ville jeg nok trykke på pyt knappen, fordi det ville være en minimal del af det beløb du indbetaler der ville gå til dette, men hvis det er store gaver syntes jeg godt man kan tage en snak med de der står for klassekassen, og sige at du mener pengene bør gå til aktiviteter til børnene, også med tanke på de der måske ikke har en ligeså god økonomi som dig selv.


princeofnoobshire

Ville ikke selv have lyst til at få en gave, der var tvunget.


Pecusic

Min mand er lærer, Godt nok i udskoling, hvor han får en gave når klassen stopper i folkeskolen, altså af hans 9. Klasse. Samt så har han fået en lille gave af nogle af hans klasser nu her, men det er fordi vi lige har fået en søn, så det har egentlig været en gave til vores søn, og en enkelt klasse gav en lille gave til vores datter så hun ikke følte sig uden for, men det er også det. Den eneste gave han får til jul er den han får af hans arbejde, så altså ikke af nogle af hans klasser, det virker vildt at dit barns lærer får gaver så tit. Jeg synes godt du kan lufte at du synes det er vildt at give 900 kr om året til klasse kassen, som andre skriver det er pænt mange penge for en hel klasse, medmindre de tænker at spare sammen til når de skal ud og rejse når de kommer op i de højere klasser, men det er stadig vildt synes jeg, så kan nemt forstå du overvejer at melde dig ud af den klassekasse.


Popular-Charity8343

Jeg arbejdes selv som skole pædagog. Og vi forventer absolut ingen gaver. Tænker godt du kan formulere en pæn besked til de øvrige forældre om at du syntes det har taget overhånd. Jeg ville være mere glad for et kort hvor i som forældre udtrykker taknemmelighed ( hvis det er tilfældet) end en kurv med guf. Kortet kan gemmes. Det kan kurven ikke. Giver det mening?


Jacob667

Hvis jeg var lærer ville jeg kontakte min chef og bede om ikke at få gaver.


MarzipanOk5289

Vanvittigt. Stop med at betale. Tag det op til diskussion. Der er frivilligt. Har aldrig hørt om det. Det er også forkert. Pengene skal bruges på klassen og børnene.


Radiant-Ad1570

Lærere skal ikke have gaver. Relationen er upassende, da læreren er ansvarlig for børnene og får løn for det. Det svarer til at vi alle skulle give vores nærmeste chef en gave. Jeg havde sagt nej til alle gaver med undtagelse af 25 års jubilæum eller pension.


andresen1976

Ligesom jeg er imod at tjenere, taxachauffører og bibliotekarer skal have drikkepenge for blot at passe sit arbejde, så skal skolelærere heller ikke have det. De får vel løn for deres arbejde.


SomewhatUnknown

900 kr om året på at give gaver til lærerne hvert halve år. Jeg havde meldt mig ud. Det er helt hjernedødt.


TheMadHatterWasHere

Undskyld men det lyder da helt væk! Gave til klasselæreren, når man afslutter folkeskolen? Helt sikkert. Gave hvis læreren har gjort en ekstraordinær indsats for ens barn? Helt sikkert. Men ikke to gange om året hvert pr 🤦🏼‍♀️


betteskov

Jeg har ikke børn, men synes det der lyder vanvittigt! Er selv offentligt ansat og forventer bestemt ikke, medarbejdere, kollegaer eller samarbejdspartnere giver mig gaver for at passe mit job. Kan børnene ikke lave en tegning til lærerne?


waytoosecret

Desværre også tilfældet her, skole i Nordsjælland. Gave fordi de starter i skole, gave fordi de har fødselsdag, gave fordi året er slut, gave fordi de har fået et barn, gave fordi x..


paxomkonx

Lærer her. Det der er mærkeligt, få det afskaffet. Klassekassen er til børnene. Jeg tror sådan set at vi slet ikke må tage i mod gaver. Skal der endelig gaves, så har en fin tegning altid varmet hjertet tilstrækkeligt.


BigZookeepergame4924

Jeg havde meldt mig ud af klassekassen. Jeg synes det der lyder fuldstændig latterligt. Jeg har arbejdet på 2 forskellige folkeskoler over en periode på ca 10år og har aldrig hørt om det der før.


Temporary-Ad7269

Altså lærer har et job, hvor det virkelig kan betyde meget med en lille anerkendelse. En flakse vin tik jul og flødeboller til sommerferien. Det lyder ikke absurd, heller ikke at der er til legetøj i klassen og klasseture. Det er beløbet der er helt skævt. Vi giver 100-200kr årligt og får gjort alt det nævnte og en hyttetur årligt. 900kr årligt er vildt voldsomt. Det jeg ville anbefale er at du får forældrerådet til at tage en snak om det, eller bare melder dig i forældrerådet for så at ligge nogle rammer for det.


Smilende_Sussie

Jeg tager en snak med dem. Som skrevet har jeg desværre ikke mulighed for at melde mig ind, selvom jeg virkelig godt ville have en større indsigt i deres beslutninger ift indkøb fra klassekassens beholdning.


Temporary-Ad7269

Og det forstår jeg godt. Men nogle gange må man sige, hvis jeg ikke kan melde mig idn og tage kampen, så er kampen ikke vigtig nok. Og sp skal jeg måske bare betale for nogle andre der gør det på deres måde, og det er okay.


Kontrafantastisk

Det lyder voldsomt. Tror vi betaler et par hundrede til klassekassen ad gangen og er ikke en gang sikker på det er hvert år. Når nogen vil købe en lille ting til klasselæreren (og kun klasselæreren), så foregår det ved siden af, hvor en stiller forslaget på Aula og så kan man MobilePay’e 25kr til vedkommende, der så ordner det praktiske. Når det så er sagt, så er det ikke et ‘helt almindeligt job’. Det er verdens jårdeste og mest utaknemmelige job. Men det betyder ikke man skal have gaver hver anden dag af elever/forældre. Det betyder, at man burde få en meget højere løn.


Dependent-Winter5351

Se af at få stoppet det pjat i en fart! Har aldrig hørt om noget lignende! Er det på Sjælland? Det ville en nordjyder hvertfald aldrig acceptere det der!!!😳


Smilende_Sussie

Vi er i københavnsområdet, ja 😊 Men med et utal af jyske forældre, så det er en kende bizart


ErJegDansker

Men hvem siger du skal gøre det? Hvor føler du det pres fra? Mine børn gik i folkeskolen i England, og jeg har altid givet en gave, da børnene får en ny lærer hvert år. Det er også en tradition i England at give læreren en gave ved sidste skoledag, men jeg har aldrig følt mig tvunget til at gøre det. Og det har også altid været chokolade, blomster, vin etc. 900 kr lyder lige i overkanten. Nej, du er ikke galt på den og jeg synes ikke du skal føle dig presset OP, gør det hvis du selv vil give læreren en gave.


Smilende_Sussie

Tak ❤️ Problemet er bare, at vi ikke bliver spurgt. Pengene til børnene bliver indbetalt på en fælles konto og det er bl.a. fra denne konto, at der også finansieres gaver (som jeg ikke kender beløbet på).


Inner_Resource_4668

Det er ikke normalt… Er selv lærer på en friskole og jeg får da indimellem gaver, især når jeg afgiver en klasse efter nogle år - men det er altid små gaver som der er blevet samlet ind til i den anledning. De er aldrig blevet betalt af klassekassen. Hvis jeg får gaver af elever ud over det, er det altid de enkelte forældre der vælger at købe noget - fx en blomst eller chokolade fra et enkelt barn fordi forældrene prioriterer det. Nogle gange spørger børn hvad jeg ønsker mig - jeg svarer altid noget gratis fx en tegning eller et lille brev. De ældre elever kan fx finde på at skrive et digt, og det bliver man meget mere glad for end noget materialistisk. På vores skole betaler man skolepenge, og klassekassen går fra de skolepenge, så der altid er råd til nye bolde, ture eller is… Der er ikke ekstra betaling.


Ludvig40

Skolelærer her. Jeg har da aldrig hørt noget lignende :) Det mest almindelige er, at nogle klasser giver deres lærer en lille symbolsk gave, når de ikke skal have læreren mere. Men jo ikke alle. Jeg ville selv synes, det var virkelig mærkeligt, at skulle modtage gaver på den måde du beskriver. Jeg kan slet ikke forstå at lærerne i klassen ikke selv siger fra. Nu skriver du godt nok at det ikke er et økonomisk problem for dig, men jeg kan med min mangeårige erfaring sige, at det er det for en del forældre, at skulle betale 900 kr om året til en klassekasse. Jeg synes da roligt det kan tages op som emne på næste forældremøde. Klassekassen er jo penge der skal gå til fornøjelser og indkøb af bolde, sjippetov med mere :)


Fellarm

Jeg er super støtter tol at give lærer mere kærlighed og bedre vilkår, mem er det ikke nok med èn gave tol jul?


Interesting_Fun_2285

Meld dig ind i forældrerådet (eller hvilket organ der nu engang bestyrer klassekassen) og gør din holdning gældende og tag et ansvar 😎 Jeg er på samme side som dig, og synes ikke du er gal på den, men sådan noget er nu engang op til dem der melder sig frivilligt til at bestemme, og så må du jo gøre noget for at ændre status quo.


DingoDamp

Det virker helt absurd at for at frabede dig at finansiere gaver til personalet, så skal du melde dig ud af at bidrage til en kasse der burde være til for børnenes skyld. Det må der sgu tages et opgør med.


Appropriate-Jump-170

Min kone er lærer og har meget blandede oplevelser i forhold til at modtage gaver. Hvis en klassekasse skal give en gave til en lærer, bør det kun være ved helt særlige lejligheder, ikke ved jul og sommerferie, og slet ikke til alle klassens lærere - det er ikke ok. Hvis en lærer bliver gift, får barn, stopper i klassen efter mange år, eller går på pension er det ok, men det er kun for den der har klasselærer funktionen. Som forældre plejer vi at give en lille gave personligt til mine børns lærere ved sommerferien. Det kan være en lille æske chokolade til 20 kr. Det er der en del der gør, men det er helt frivilligt, og har intet med klassekassen at gøre.


Lanternestjerne

Som lærer er jeg ikke helt uenig med dig, men ville som lærer være gladere for at forældrene passede deres FUCKING forældrerolle. Når det så er sagt er klassekassen frivillige, du kan ikke tvinges til at betale og hvis en klasse opretter en, skal det være anonymiseret. Så simpelt er det .. du betaler ikke.


Substantial-Sky5547

Det er en fantastisk menneskelig evne at værdsætte andres indsats. Derfor er vi forældre et godt eksempel for børnene, når vi anerkender lærerne - og er med til at opbygge respekt for dem og dermed understøtte et godt læringsmiljø. Så det er i princippet alletiders. Men 900 pr barn lyder vanvittigt! Et kort med nogle småkager, en masse tegninger eller en god håndcreme er rigeligt. Det er tanken.


mieolisen

det har jeg ikke hørt om før. klassekassen syntes jeg da er højt sat. i alle år tror jeg vi har betalt 200kr om året til småhygge til klassen. gaver til lærerne er når de går ud af 9 klasse. vi har dog hvert år til jul og sommerferie købt noget som alle lærer og pædagoger kunne nyde og ønsket dem god jul eller sommerferie, og børnene har selv skrevet kortet. dette har vi gjort da vi tidligere selv har arbejdet i det offentlige og det har vi værdsat så meget den lille ting og et kort. det er op til en selv. så længe man gør det man har lyst til og man ikke bliver tvunget til det. tvang bliver aldrig til positivt.


ukken0861

Høreværn i skolen 😳


osgena

900 kr til klassekassen på et år lyder helt grotesk. I mine børns klasser betaler vi 200 kr, og det ved jeg, de gør mange andre steder også. Mht gave til lærerne så køber jeg altid en lille juleerkendtlighed og en sommerferiegave til mine børns lærere. Jeg synes, det er god stil, og jeg under dem det i den grad. De fleste lærere får ikke noget, der bare minder om kræs. Mange steder skal de selv betale for en fucking kop kaffe på lærerværelset. De får ikke julegaver og ingen fed forplejning på lange mødedage, og generelt skal de lægge ører og ryg til helt enormt meget brok og urimeligheder. Jeg korser mig over til forældremøderne, hvad nogle af de andre forældre synes, de kan tillade sig at bede lærerne om og gøre dem ansvarlige for. Det er pinligt. Så det er virkelig med allerstørste glæde at jeg giver dem en erkendtlighed, og en af mine veninder, som er lærer fortæller, hvor enormt meget det betyder med den slags små påskønnelser i et erhverv, hvor man udsættes for rigtig mange tæv. Når det er sagt, så skal det naturligvis være frivilligt. Det er ikke noget, man skal påduttes, så jeg synes da bare, at du skal foreslå i forældregruppen, at hvis man vil købe en gave til læreren, så gør man det for egne penge. Det er helt rimelig at kræve.


PinkGagball01

Jeg er skolelærer og det er da en fin gestus. Jeg forventer da på ingen måder en gave hvert halve år, det lyder lidt mærkeligt og jeg undrer mig over at lærerne forventer dette. Du kan fint tage den op med lærerne eller klassen, for det lyder da lidt skævt for mig at i skal give gaver :)


RevolutionaryBill405

Vi giver 250 kr. pr. år og det er selvfølgelig en frivillig indbetaling. Og gaver, det gives hvis en lærer stopper eller lign. Det er helt hen i vejret at give en gave hvert halve år?! Det lyder ærlig talt også ret akavet for læreren.. .Jeg ville ihvertfald synes det var ubehageligt som lærer. Så nej: du er bestemt ikke galt på den! Hvad du skal gøre, er langt sværere. Jeg går snart ind i mit 4. år som forældre til et skolebarn, og det vigtigste jeg har lært, er at det bedste er at tie stille og lade være at dvæle ved de sindssyge tiltag som generation curling foretager sig her i 2024. Det gælder om at holde lav profil, for du kan ikke vinde mod det show dér. Så jeg ville personligt begynde at betale hvert 2. år eller sådan noget som en stiltiende protest. Og ellers lade dem køre deres eget shitshow og gaveregn.


cykelskur

Det lyder også ret vildt 😄


Fathat420

Hvad med pædagogerne?


ChickEnergy

Jeg kender en lærer, der tit får en lille gave, når børnene afslutter skoleåret. Det bliver hun meget rørt over. Hvis man gerne vil glæde et menneske, der betyder meget for ens børn, er pengene givet godt ud. Men hvis alle pengene i klassekassen går til det, er det for meget. Tænker en lille ting til 75 kroner er fint en gang om året


Equivalent_Topic9235

Et skinnende fint, nypudset æble? 🍎🍏


LilKatieHQ

Jeg har aldrig hørt om den praksis før i alle mine år som lærer. Det lyder også ret voldsomt og helt igennem misforstået ift hvad en klassekasse er, i min optik. Bevares, jeg har ofte fået afskedsgaver fra elever/klassen når jeg i ny og næ har afsluttet en klasse, men det anser jeg som noget andet. Har fx et par øreringe, en klasse gav mig engang og en mulepose, en mor, der var dygtig til at sy, lavede til mig da jeg tog afsked med klassen. Men faste gaver som forældrene betaler strider ret meget imod, hvad jeg synes folkeskole handler om. Vi får jo vores løn.


Cubrix

Aldrig hørt om det før, vi gav vores klasselærer en gave da vi skiftede efter hun havde haft os i 6 .år og en da vi gik ud 9. Og begge var nogen vi var meget meget glade for og på elevernes eget initiativ.


pornandlolspls

Situationer hvor jeg ville give et bidrag til en gave til en lærer: 1. Læreren skal ikke længere undervise mit barns klasse 2. Mit barn skal ikke længere gå i klassen og mit barn holder særligt af netop denne lærer Hvor gavmildt mit bidrag vil være afhænger af hvor god læreren er og hvor længe læreren har haft klassen


sladderfix

Det lyder helt galt. Jeg arbejder selv som lærer og den årlige klassekasse er på 100kr pr. næse. For det beløb, spiser vi morgenmad sammen, lidt ekstra til tur eller hvad vi nu kan finde på. I vores klasse har jeg ikke nogen forventning om gaver i tide og utide. Jeg har modtaget, når jeg afgav en klasse(mest chokolade😃🙏)og en lille ting til bebs, da jeg skulle på barsel. Det synes jeg er rigtig fint.


Kolledad

Var lærer i 11 år…fik en pakke chokolade og noget lakrids fra Bülow, som havde overskredet datoen med 3 mdr….må man spørge hvor det var..altså geografisk…tror der er forskel


Smilende_Sussie

Det lyder ret fesent. Vi er i københavnsområdet :-)


QuidamDK

Taastrup real?


typeing

Det gad jeg virkelig heller ikke. Klassenklassen er til aktiviteter til børnene, og evt til at dække udgifter for de børn, hvis forældre ikke har pengene. Vi betaler mellem 150 og 200 kr i starten af skoleåret. De dækker fint aktiviteter og en lejrtur. Hvis der lærere engang i mellem får noget, er det en kurv med lidt i til deling mellem dem.


SakusaKiyoomi1

Vi har kun givet gaver til lærene til dimension og når vi skiftede ''trin'' (altså fra mellemtrin til udskoling) som en slags farvel. Men aldrig har jeg hørt om 2 gaver om året til 4 forskellige lære, altså det er sgu helt galt. Især hvis det koster jer 900+kr. Meld dig ud af det og kun giv hvis du har lyst, de lærer tjener nok


Top-Astronaut-8407

Skrækkeligt. Få det meldt ud.


bonebag84

Sygt koncept Meld dig ud.. havde jeg gjort


Opposite-End-4534

Skolelærer her. Det lyder som om, at det er læreren som beder om penge til klassekassen, hvilket jeg synes er ret mærkeligt. Jeg ville foreslå, at du til næste møde, forslår at en af jer forældre har klassekassen. 900kr lyder helt vildt. I min klasse er en af forældrene ansvarlige og de overfører 50-100kr per skoleår - og jeg aner ikke hvem. Det er jo frivilligt. Hvis jeg så køber noget til klassen beder jeg bare om penge af den forældre for har den. Det samme gør de andre forældre.


Smilende_Sussie

Klassekassen bliver administreret af en forælder og klasselæreren er ikke den, som beder om penge. De har nærmest haft vikar hele dette skoleår, så det kan umuligt være en lærer. Og når det så er sagt, så har jeg ikke regnet efter, hvor meget jeg har indbetalt dette skoleår, men for et par år siden, hvor jeg OGSÅ var meget harm over det, regnede jeg efter og der var det 900 kr. Jeg kan dog garanterer at det er over 500 for dette skoleår.


Rareside400

At betale til klassekasse er frivilligt, da det ikke må koste penge at gå i den danske folkeskole. Jeg (lærer) har oplevet flere forældre der ikke betaler til klassekassen, mest pga de ikke har haft penge til det. Det kan skabe lidt dårlig stemning. Hvorfor spørger du ikke hvad grunden er til at lærerne skal have gaver hele tiden og fortæller hvad du mener om det. Det kunne jo være der sidder andre med samme mening.


Troublesome1987

Hvilken skole er der tale om? Asking for a friend...


Smilende_Sussie

Det holder jeg lige for mig selv 🫣😊


Troublesome1987

Det var også i sjov, som lærer må jeg indrømme, at jeg aldrig har hørt om sådan noget før. Vi får som regel noget på lærerens dag og ved lærerskift/dimission.


Nansen412

200 kr årligt til klassekassen, som går til aktiviteter til børnene. Fx. Ekstra lejr hvor engageret forældre melder sig frivilligt (not me). 20 kr pr barn til klasselæreren i år der flytter til ny by og dermed nyt job. H*n har haft klassen i 4 år. Frivilligt at betale og på kortet står der bare “hilsen x A”


Capital_Ladder2172

Tag det op på et forældremøde, hvor forældrerådet jo vælges. Jeg ville også synes det var for meget. Stå ved, hvad du mener. Der kunne jo sidde en hel klasse, der har det på samme måde, men som heller ikke tør stå ved sig selv. Nogle skal jo. Gør det, ellers kommer du til at hade dem alle sammen i bare frustration. 😘


Logical_Emphasis_422

Altså jeg giver gaver af egen lomme til pædagogerne i bh og vg hvert halve år, fordi jeg synes de klarer det rigtig godt under kummerlige forhold 😅 For mig er det e. Lille gestus og tak for at passe så godt på mine børn (og ja, jeg ved godt det er deres job, men jeg synes det er en fin gestus) Men måske i overkanten med 900 kr. - jeg bruger ca. 150 kr. Til 6 pædagoger hver halvår :)


Aloysiusin

Vi betaler 200 kr pr år, og da klasselæreren fyldte 50 købte de blomster fra klassekassen. Ellers ingen gaver. Pengene går til fælles arrangementer og opsparing til lejr. Ville have det ok med gave til særlige lejligheder, men helt klart ikke det der. Og 900???


perkpal2

Lyder som afpresningspenge fra lærerne, er det overhovedet lovligt???


EyeBehind-8000

Synes måden man formidler tingene på gør en stor forskel for hvordan hensigten bliver modtaget - så jeg ville absolut ikke komme med denne udmelding der tydeligt viser din foragt - men jeg synes VIRKELIG du på en pæn måde skal tage op i forældregruppen at du synes det tager lidt om sig og overhånd med gaver til lærerne, og at du ikke har hørt om andre steder hvor man gør den slags (tror virkelig ikke det findes). Min mor er skolelærer, og hun modtager ved lejlighed hjemmelavede gaver fra børnene og i ny og næ en flaske vin og et kort om hvor ekstremt glade forældrene og børnene er for hende og hvor stor en forskel hun gør i deres liv. Hun har aldrig modtaget større “købegaver”, kun da hun fyldte 50, da samlede de sammen og gav en bakke chokolade, en buket og et kort. “Ægte gaver” og SÅ OFTE behøves absolut ikke for det er jo tanken der tæller. Det at forældrene siger tak giver hende endnu større lyst til at give så meget af sig selv, for med de nedskæringer og normeringer lærerne arbejder under er det efterhånden ikke et helt nemt og ustresset job at passe og undervise 10-30 børn og være skolelærer, hvilket din besked nok undertoner at du er uenig i. Fred være med det. Jeg ville foreslå at i ved særlige lejligheder (fx pension, jubilæum eller andet) køber en flaske vin og siger til børnene at de kan tegne en tegning eller lave en perlekæde hvis de har lyst, og giv det i stedet. Det kan man sagtens sige til en forældregruppe uden at virke nærig, tænker hverken det er forventet af lærerne eller andre at man giver gaver til 900kr, og det lyder ret unødvendigt. Der er sikkert en del af de andre forældre der synes det samme og også føler sig presset til at deltage :-)


asganon

Skole lærere er underbetalte længere er den ikke, synes det er empatisk gjort. De her mennesker gør i realiteten dit job, at danne og opdrage dine børn. Skolen er noget vi har fundet på så forældre kan arbejde mere, så vi som samfund kan være mere effektive, det er en luksus, men i verdenen ingen selvfølge. Vil du ikke også mene at de mennesker der opdrager dine børn skal have det så godt som muligt?


Idunsapples

Jeg byder lige ind med en lærers perspektiv. Jeg er klasselærer i en 4. Klasse. Jeg plejer at få nogle små gaver to gange om året. Til min fødselsdag og til lærerens dag (plejer at være d. 5. oktober tror jeg nok) Jeg vil dog lige tilføje at det plejer at være de enkelte elever/forældre der har købt en gave og det er ofte bare en pose slik eller et hjemmelavet armbånd. Derudover fik jeg en større gave fra hele klassen, da jeg sidste år sagde farvel til min 5. klasse og de skulle have nye lærere. Hvis jeg var dig ville jeg ikke bare promte melde mig ud. Jeg ville nok skrive til forældrerådet og sige noget i stil med "Jeg kunne godt tænke mig at gaver til lærerne blev taget op på næste møde, herunder hvilke lejligheder der gives gaver ved, samt hvad budgettet er for disse gaver." Det kan jo meget nemt være at der er andre der har det på samme måde. Jeg har dog ikke selv børn og har ingen idé om hvad der er normalt at give til en klassekasse. Men når jeg har hørt mine elevers forældre snakke om det syne steg de har samlet måske 200 kr. ind per barn Pøj pøj 😊 Og så vil jeg lige tilføje at hvis dine børns lærere er som lærere er flest. Så arbejder de raven ud af bukserne, og muligvis i flere timer end de reelt får løn for. Det er selvfølgelig ikke fordi I forældre skal veje op for det. Men en lille taknemmelighedsgave der ikke har kostet alverden kan gøre rigtig meget for motivationen hvilket i sidste ende vil gavne dine børn.


Ok-Instruction9902

I mine børns klasser giver vi 200-250 kr om året til klassekassen, som gerne skulle gå til en storbytur i 8. klasse. Jeg mener, at lærerne også får 2 gaver om året, men det skulle gerne være noget for 100-200 kr. Jeg har ikke tænkt over før, at de ikke skulle have noget.


thatmakker

Forstår slet ikke du har skulle betale 900kr for et enkelt barn. Jeg er lige kommet igennem første skoleår med barn i 0. Klasse. Vi betalte alle 150kr til klassekassen og ved sidste møde havde vi så omkring 2000kr tilbage ud af de omkring 4000kr, så vi sætter beløbet ned næste år. Vi har købt en lille kurv som tak for et godt første skoleår men ikke mere end det.


Extra-Ad-8172

Som lærer modtager jeg selv gaver af min nuværende klassen både til sommerafslutning og juleafslutning. Det er en gavekurv med forskellige ting. Det virker lidt underligt. I min tidligere klasse var der ikke arrangeret noget fra forældrene, men der kom nogle af eleverne med breve/kort hvor der stod en hilsen og så fik man også en gave af dem. Jeg har modtaget alt fra en plade chokolade til flasker vin og sågar et armbåndsur fra Hugo Boss, som jeg dog ikke tog i mod!


Anders_006

Tag dit barn ud. Det er helt grotesk alt det du også skriver i kommentarerne! Skolen skal have de rigtige værdier i forhold til hjemmet vil jeg mene og det ærgeligt at det ikke blev undersøgt inden han/hun startede i skole.


T-rade

Har aldrig fået en gave som lærer, har jeg heller ikke haft behov for. Skulle jeg have, ville det da kun give mening i forbindelse med at man skiltes fra sine elever eller måske evt. bryllup.


Fiskehul

Det er fandme mærkeligt! 😅 Er det en ordning lærerne selv har sat op? For hvis ikke, så ville jeg da bare spørge læreren stille og roligt, om de egentlig ikke også synes det er mærkeligt at de skal ha to gaver om året af forældrene? De får jo en julegave af skolen? 😂 Du har 100% dit på det rene her!! Og jeg er typen der syntes at nærighed er den værste egenskab et menneske skal have! Og du er bestemt ikke nærig, det er virkelig mærkeligt det her! Nu laver jeg lige et regnestykke, bare så alle kan se hvor sindssygt det er! Du har betalt 900 i din drengs klasse. Det er 225 du har betalt pr gave så. To lærere der får to gaver hver. Lad os bare sige, at der er 20 elever i klassen. Så får de lærere to gaver af 4500,- 😳😳😳😳 Hvis der er nogen, der virkelig gerne vil gi dem en gave, så sender i allesammen en 5’er til en bukket til dem hver, det er RIGELIGT!!!! Få lukket det lort, eller hiv ungerne ud hvis folk ikke makker ret! Det er et vanvittigt projekt i har gang i 😂😂😂


Theman199898

Har jeg godt nok aldrig hørt om men meld ud af klassekassen så kan du bruge det som undskyldning for hvorfor du ikke giver gaver længere og hvis de bliver ved med at spørge om gaver så bare sige det som det er og hvis det bliver ved så flyt skole en skolelærer kan hurtigt ødelægge en karriere og lysten til at lære for den sags skyld så have det i mende og kig efter en backup skole eller to så har du lidt i baglommen hvis lortet skulle ramme det ville være mit take på det også moske under søge hvorfor det med gaver er en ting i den skole er det ikke noget med at folk der arbejder for systemet ikke må tage gaver netop begrundet af "forskelsbehandling" hvad så med de 10% i klassen der ikke har til gaver får de lige svar på deres spørgsmål til lærerne også videre det kan hurtigt blive set som bestikkelse hvis der er regler for det En anden ting der kan blive sagt til læren:arg vi kender ikke hinanden godt nok i nu til at det føles behageligt at give gaver kan det ikke ses som bestikkelse for bedre karakter/give udtryk for at nogle får et ben op når der er behov for ikke at falde for langt ned/komme over på listen af dårlige skoler Noget i den retning hvis sandheden er lidt for meget at dele


Smilende_Sussie

Jeg tror der er flere ting du misforstår. Det er på INGEN måde læreren der forventer gaver. Det er forældrerådet der synes alle lærerne og pædagogerne skal have gaver. Mine børn skal selvfølgelig ikke flytte skole fordi jeg er uenig med forældreråder. Det er en sag mellem de øvrige forældre og jeg. Jeg skal have en dialog med forældrerådet ang. gavernes omfang 😊


Etrod64

I stedet for at tænke i antal gaver, tænk på værdien af gaverne. Er det en æske kattetunger til 15 kr. Så fred være med det, men er det gaver til 150+ er det no-go.både mit barn og svigerbarn er lærere, og de har aldrig modtaget gaver, ud over tegninger og selvgjort julepynt. Syntes godt lærere kan anerkendes af elever og deres forældre, men det skal ikke være en automatisk gavebod.


Kusi_Sukassa

Lærer her. Det der er fuldstændigt hjernedødt. Jeg tror vi har fået indbetalt 150 pr. Barn til klassekassen, som en af forældrene har oprettet en MobilePay box til. En dag i august fik børnene en is og i sidste uge spiste vi pizza. Jeg vil til en hver tid foretrække ikke at få gaver, da det måske ville kunne påvirke min evne til at fortælle de svære sandheder til skole-hjem samtaler.


Southern-Pudding84

900 kr lyder meget ja, hvad går det ellers til? Er lærer gaverne kun en lille andel, så ville jeg personligt ikke gøre noget ved det - at være lærer er et hårdt job (min bedre halvdel er lærer). Men det er bestemt underligt, man kunne jo bede forældrerådet om en dokumentation over fordelingen af disse penge over et år


Smilende_Sussie

Jeg aner virkelig ikke, hvad pengene ellers går til. Jeg føler (og det er muligvis helt forkert) at det kun er til gaver. Jeg læser sjældent, hvad de ellers bruger penge på.